M2021, uge 33

(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Hørt, at mere end 5 kopper kaffe om dagen øger risikoen for demens (om det passer, ved jeg ikke) og derfor pludselig kommet til at kigge på mit eget kaffeindtag.

Det, jeg opdagede var, at jeg ikke drikker nær så meget kaffe, som jeg gjorde engang. Jeg oplever, at mine smagsløg ændrer sig i takt med, at jeg bliver ældre, og derfor smager kaffe somme tider pludselig bittert, når den første kop er drukket.

Det fik mig til at tænke tilbage på de sidste mange morgener og eftermiddage, og det gik op for mig, at jeg hælder virkelig meget kaffe ud. Altså, VIRKELIG meget. Og det er jo ikke fordi to poser kaffe om året påvirker hverken budgettet her eller overskuddet hos kaffebønderne i Bolivia, men det er stadig åndssvagt at lave det for bare at hælde det ud.

Jeg har nu gravet min lille termokande frem, så jeg kan hælde den ekstra kop på, så snart, den er lavet om morgenen, og øver mig i at huske at vælge mindre krus, når jeg laver Nes.

Somme tider har man gjort noget på samme måde så længe, at man glemmer at forholde sig til, om det stadig giver mening. 

2.

Gjort kort proces med tøj, jeg har fået, som jeg ikke selv kan bruge og som jeg derfor har sat til salg.

Jeg fik en kæmpe pose at min søde veninde, hvoraf jeg kunne bruge cirka halvdelen. Klog af skade spurgte jeg giveren, hvad hun gerne ville have, jeg gjorde med resten, og vi blev enige om, at jeg skulle prøve at sælge det, og så ville vi bruge pengene på en gang sushi, næste gang vi ses. 

Jeg fik tøjet fotograferet og lagt op, og fik også solgt lidt af det, men efter et par uger, skete der ikke mere. Sommermånederne ER svære ift. at sælge brugt; ingen kan rigtigt overskue at forholde sig til, hvad de mangler, når de ikke er hjemme, og samtidig er vi på vej ud af én årstid (og dermed én type behov) og ind i en anden. 

Jeg pillede salgsannoncerne ned igen, forærede tøjet til en anden veninde og fik en pose børnetøj med retur, som jeg grovsorterede, inden jeg gav det frit til børnene. Frida er temmelig høj, og derfor arver hun tøj, der er lavet til børn, der er ældre end hende. Det er ikke alt, der passer *lige* når vi får det, og det er heller ikke alt, der er velegnet til det aktivitetsniveau man stadig har i 0. klasse. Det finder Frida helt *utrolig* urimelig – også efter mine lange, pædagogiske forklaringer om, at man nok ikke kan klatre i abestativer eller spille dødbold iført ankellange kjoler og 2 numre for store gummistøvler. 

Og selv efter at have fået lov at prøve, fordi jeg i et kort øjeblik tænkte: “Så må hun jo lære det på den hårde måde” (og af uransagelige årsager glemte, at Fridas motto i livet er ‘No retreat – no surrender!´) står hun fast på, at alt tøj, i alle størrelser, kan bruges i alle situationer.

Det giver for mange morgen-konflikter, at der er tøj i skabet, hun ikke må tage på i skole, og fordi vi trods alt skal bruge de fortænder til noget, står jeg fast.

Derfor har jeg, for husfredens skyld, aftalt med de damer, vi arver børnetøj fra, at de smugler det ind i bryggerset, uden at børnene ser det, når de har en pose til os, så jeg selv får mulighed for at bladre det igennem først.

3.

Tømt endnu en body lotion og har dermed kun to tilbage. 

Bodylotion er noget, jeg har samme cirkulære forhold til, som jeg har til bodyscrub: Jeg skænker det ikke en tanke i månedsvis, jeg kan pludselig mærke, at mit liv ikke bliver lykkeligt eller komplet, hvis ikke jeg straks anskaffer mig en bestemt scrub eller lotion, jeg køber den, jeg elsker den i en uge, jeg glemmer alt om den i månedsvis.

Til fødselsdage og jul ønsker jeg mig ofte parfume, og på den tid af året kommer de typisk i gaveæsker med bodylotion i, hvilket betyder, at der snigende akkumulerer sig en helt del mere bodylotion i mit skab, end jeg får brugt, og det er irriterende.

Men nu, hvor mine skinneben tørster efter en god, lang sommer, har jeg gjort det til Et Projekt at rydde hylden, og det glæder mig inderligt, når endnu en tom beholder kan smides i den grønne spand.

Det muliges kunst

I kommentarfeltet til mit ferieindlæg, var der en læser, der spurgte lidt ind til det med, at vi herhjemme er en skønsom blanding af introverte og ekstroverte typer. Jeg begyndte at svare, men det blev langt, og så fik jeg lyst til at konvertere det til et indlæg, for jeg kan godt selv lide at læse beskrivelser af familiedynamikker, hvor jeg somme tider føler genkendelsens lettelse og andre gange bliver klogere. Uanset hvad, får jeg altid noget ud af det, når jeg læser beretninger om andre menneskers forsøg på at gøre udfordringer til livslektier uden at være aggressivt positive omkring det.

For mig er forståelsen af min egen personlighedstype kommet med mine børn. Inden jeg fik Anton havde jeg aldrig tænkt på mig selv som introvert, fordi jeg – selvvalgt – altid var omkring mennesker. Temmelig mange af dem, faktisk. Både i mit job som fitnessinstruktør, underviser og tolk.

Men når jeg i dag kigger på de roller, kan jeg se, at grunden til, at jeg trive(de)s så godt i dem, handler om, at det i det ene tilfælde var mig, der satte rammerne og at der i alle tilfælde er et armslængde-princip, som betyder, at jeg ikke slider på den del af gulvtæppet, der ligger helt inde ved møblerne. I alle situationer gælder, at jeg kender sluttidspunktet, og ved, hvornår jeg har fri og dermed kan lukke døren bag mig og lade op. 

Med den gryende forståelse var der mange andre ting, der også faldt på plads. F.eks. forstod jeg pludselig, hvorfor jeg altid bliver mere presset, end jeg egentlig ville forvente, hvis en opgave trækker ud; den manglende bagkant stresser mig og jeg bruger uforholdsmæssig meget energi på at tænke på, hvornår jeg så kan forvente, at den ligger.

Det gav også pludselig mening, hvorfor jeg aldrig har været ret god til at gå i byen eller have mange aftaler om aftenen. I mange år syntes jeg, at det var et underligt paradoks, at jeg på den ene side elskede at være sammen med mennesker, og opsøgte det helt vildt – mens jeg samtidigt gerne ville undgå det. Det handler om tidspunktet, har jeg lært. Der er ganske enkelt ikke mere strøm på mit social-batteri, når jeg har brugt af det hele dagen.

Jeg tror altid, at jeg har været sådan og haft det sådan, men af en eller anden grund kunne jeg først se det, da jeg så det optræde hos Anton. Til gengæld var det så nærmest latterlig nemt at drage parallellen til mig selv.

For Frida gælder, at hun larmer mere og mere i takt med, at hun bliver træt, fordi hun forsøger at holde sig i gang, mens både Anton og jeg bliver mere og mere lydsensitive. Det er.. uheldigt.

F.eks. havde vi for et par måneder siden besøg af nogle mennesker, som jeg virkelig, virkelig godt kan lide. Det var en spontan opstået aftale, og af forskellige årsager trak besøget ud og endte med at vare næsten dobbelt så længe, som jeg egentlig havde forestillet mig. Da gæsterne var gået, kom mine forældre for at passe børnene, fordi jeg skulle på job, og min far startede med at tænde fjernsynet for at have cykelløb kørende i baggrunden. Frida ræsede rundt og havde en kæmpefest, men da hende og Anton midt i alt det kom op at skændes, var jeg så presset, at jeg var lige ved at græde – for selvom lyd og larm måske ikke som sådan hænger sammen med, hvor mange mennesker, man trives med at være omkring, så oplever jeg, at jeg næsten bliver desperat ift. lyde, når jeg har nået min menneskekvote.

Men at være introvert at ikke det samme som at have brug for at sidde stille. For mig forstærker min introverthed faktisk de udfordringer, der kommer med at være sådan én, der tænker over tingene, til min hjerne er i fare for at brænde sammen, for i fravær af mennesker skal jeg kun forholde mig til mig selv og mit eget hoved, med mindre jeg sørger for at holde mig selv beskæftiget og afledt. Derfor er jeg næsten altid i gang med et eller andet. Derfor har jeg det svært, når vi bare er herhjemme alt for lang tid ad gangen, og derfor synes jeg – paradoksalt nok – at det er svært, at vi ikke har flere relationer.

For efter jeg har fået børn kan jeg jo ikke længere 100% bestemme, hvornår vi skal have pauser, og hvornår vi kan fylde på, og et kompromis, der fungerer godt for os alle 3 er, når vi laver noget ude med andre. På den måde har jeg lidt at skulle have sagt ift. bagkant, jeg ved, at mit hus, fuldt af stilhed og døre, står som en tryg havn og venter på mig derhjemme, Anton kan gå til og fra, som han har behov for, og Frida kan rive skoven eller forlystelserne fra hinanden med sine kumpaner. Med en familiekonstellation, hvor én gerne vil lave noget og være ude og i gang, mens en anden gerne vil pusle med lego og YouTube i fred og ro på sit værelse, og tredjemandens sjæl visner, hvis der ikke er mennesker, musik og fest og ballade i alt, hvad vi gør, er det umuligt at tage lige meget hensyn til alles behov hele tiden. Uanset hvor kreativ jeg er, kommer det aldrig til at gå op, og fordi vi ikke har en far, der kan tage børnene med i skoven, så jeg kan skrige ind i puderne i fred, skal jeg også være mor for mine børn, når jeg er så sansemæssig overstimuleret, at jeg tror, mit hoved skal eksplodere. Det er måske det sted i mit moderskab, hvor jeg er allermest udfordret. 

Jeg prøver at løse det ved at tale åbent med børnene om det, på dét niveau, det nu giver mening for dem, fordi jeg håber, at de dels bliver bedre til at tage vare på sig selv, end jeg har været, og dels forstår, at jeg ikke er sur. Jeg er bare færdig.

Så efterhånden ved de begge, at Frida *får* energi af at være sammen med mennesker, mens Anton og jeg *bruger* af den, og derfor har vi brug for en tur i opladeren, når vi har været sammen med mange, længe.

Jeg sætter ord på, når vi skal noget, den ene ikke har lyst til, fordi det er vigtigt for den anden, og prøver også at inddrage det, når vi taler om lukkede døre og søskende, der vil kramme og larme og ind til dig, Anton.

Jeg taler med dem om, at en lukket dør hos Anton ikke er en afvisning af Frida og al hendes kærlighed, mens Fridas insisteren på at interagere med Anton ikke er et forsøg på at drille. At det kan føles træls og uretfærdigt, men at vi alle sammen har ret til at have det, som vi har det – og samtidig kan være nødt til at hjælpe hinanden ved nogle gange at strække os lidt længere, i både den ene og den anden retning, end vi egentlig kan overskue.

Hvis jeg lykkes med at lære dem det, synes jeg, at jeg har forvandlet noget, der somme tider er rigtig svært, til et livsredskab, de kan tage med sig videre. På den lange bane vil det komme til at gøre mange ting nemmere for dem, hvis de forstår, at man godt kan kombinere hensyn til andres grænser med respekt for sine egne.

M2021, uge 32/I spørger, jeg svarer

Den her uge har været vanvittig. Skolestart, møder, møder, møder, Aula, madpakker og alt det jazz. Derfor har det været lidt småt, hvad jeg har gjort mig af tanker og tiltag ift. M2021 – MEN. I mandags fik jeg en mail, som jeg egentlig syntes var et fint oplæg til et indlæg, der er en slags fusion mellem ‘I spørger, jeg svarer’ og M2021-indlæggene, og derfor er denne uges indlæg mit svar på den mail.

Som altid er input, råd og ideer mere end velkomne i kommentarfeltet.

Jeg vil gerne spørge dig om noget, nu hvor du er i mål med din gæld. Om et år er det nemlig min tur. Vi er godt nok to, men vi har også betalt af på fællesgæld i årevis, og jeg har læst med herinde og fundet meget inspiration i dine råd og i din åbenhed om, at gæld er svært at slæbe rundt på. 

I sidste uges indlæg skrev du, at de næste måneder også bliver stramme, fordi du er på dagpenge. Nu kommer vi langt om længe til mit egentlige spørgsmål, for du skrev, at du ubesværet skruer ned, og jeg kan mærke, at det faktisk er noget, jeg tænker meget over. For hvis du kan skrue ned, hvornår har du så skruet op? Da du begyndte at kunne se en ende på det? Eller hvordan?

Undskyld hvis det lyder som om, jeg leger politi. Det er ikke det, jeg prøver, men jeg er så bange for at falde i den fælde, hvor jeg bare bruger de penge, vi får i “overskud”, når vi ikke længere skal betale af på vores lån. Altså, at jeg bare tilpasser vores forbrug de penge, vi så har, i stedet for f.eks. at spare op eller investere.

Åh, jeg håber, du forstår, hvad jeg mener. Men mon du vil prøve at skrive lidt om, hvad dine overvejelser er ift. at “være kommet ud på den anden side”?

Med venlig hilsen

Kristina

Jeg forstår 100%, hvad du mener, og det er perfekt, at du skriver, for jeg havde faktisk selv tænkt, at jeg ville tage fat på det.

Jeg har gjort mig de samme bekymringer; at nu, hvor mine penge ikke længere kommer med et prædefineret mål, så er der pludselig ret meget selvbestemmelse og selvjustits, der skal etableres. 

Jeg har mange gange tænkt, at afvikling af gæld egentlig minder meget om en slankekur. For undervejs mod målet er hele fokus på processen – men at tabe sig er kun 50% af arbejdet. For bagefter skal man til at lære, hvordan man så kan spise *nu*. Hvad er kalorierne værd, hvor har man sine triggere – og vigtigst af alt: Hvordan undgår man at ende samme sted igen? For både med gæld, med misbrug og med forstyrret spisning gælder, at det som oftest kommer et sted fra. Og det – hvad ‘det’ så end er – er jo ikke gået væk, fordi man har fjernet den ydre konsekvens, det har haft. 

Min gæld bestod af 5 dele: 1) Gæld fra min gamle bil, 2) restgæld fra en solgt andelslejlighed, 3) virkelig mange indskud til lejligheder, jeg har boet i, 4) en stor post, jeg måtte låne til, fordi mine skuldre gik fuldstændig i stykker, da jeg startede på tolkeuddannelsen, og jeg derfor nærmest måtte bo hos kiropraktoren i et år, og 5) klatgæld. Mens jeg læste havde jeg en bankmand, jeg havde gået på handelsskolen med, og hver gang jeg havde maxet min kassekredit ud, ringede jeg bare til ham og fik gælden flyttet over på mit lån, og dermed nulstillet kortet. Læg dertil kilometervis af renter, og du har historien om min gæld. 

Det er 5’eren på listen, der er min virkelige fjende, fordi den er farlig, når man har en personlighed som min, hvor det kommer til at føles som om, at ‘nu kan det jo alligevel være lige meget’, når noget vokser mig over hovedet. 

Og lige præcis dét karaktertræk er jeg sgu stadig en lille smule bange for. For jeg ved ikke, om man kan tale om yoyo-gæld, men mange mennesker, der taber sig meget, siger jo også ‘Aldrig igen!’ – for så alligevel at ende der, fordi junkie-genet ikke forsvandt med kiloene. 

Lige nu er jeg tusind procent sikker på, at jeg aldrig kommer til at skylde penge igen. At jeg har lært lektien og er et andet menneske. Og der ER sket noget, det er helt sikkert. Måske *har* jeg faktisk repareret mig selv. Men det skal jeg jo først sådan rigtigt til at finde ud af nu, og det har jeg massiv respekt for. 

Jeg har ingen dyre vaner. Hverken på badeværelset, i tøjskabet, på hobbysiden eller i køkkenet. Jeg har steder, hvor jeg gerne vil give ekstra for god kvalitet, men det er altid bundet op på brugsoplevelsen, og ikke navn eller mærke på det købte.

Så mit øgede forbrug ligger faktisk primært på mine børn og det, der på godt dansk hedder convenience. Melblandinger frem for at bage helt fra bunden. Bagepapir i ark frem for i rulle. At købe maden ude, når vi er afsted, i stedet for at smøre mandpakke. At handle samme sted i ét ryk, i stedet for at jagte tilbud i 4 forskellige butikker. At købe lidt større ind, når noget er på bud. I de måneder, hvor vi sad allermest stramt i det, var det ikke en mulighed at købe 4 liter Biotex eller fylde tanken på bilen, fordi det ikke kan nytte at have pengene bundet i sæbe eller benzin, når man mangler dem til mælk og rugbrød.

Mine børn får i dag lidt oftere ja, når de spørger, om vi kan lave noget, der koster penge, ligesom deres tøj ikke skal strække helt så langt, og jeg er en smule mere kritisk ift. arvetøj, forstået på den måde, at smag nu faktisk også får lov at have lidt at sige, når de siger ja tak og nej tak til tingene. 

Og alt det ovenstående har jeg valgt til med helt åbne øjne. For jeg vil helt utrolig gerne have den sikkerhed, der kommer med en opsparing, og jeg kan næsten ikke komme i tanke om noget, jeg hellere vil end at køre tværs over staterne med Anton, Frida og min kammerat. Og derfor *er* der etableret en opsparing, og det bliver en kilde til ro, lettelse og glæde. 

Men der er ingen lommer i den sidste skjorte. Og det strider mig inderligt imod at leve på forventet efterbevilling. Sådan er jeg indrettet, og hvis ikke jeg var, havde jeg ikke fået mine børn selv, for så havde jeg ventet på én at få dem med, og går man ned ad den vej, bliver det rent Sliding Doors. 

Men jeg finder det formålsløst at vende hver eneste 5-øre og skovle alt, hvad jeg overHOVEDET kan skrælle af vores liv og forbrug over i en pengetank – fordi det for mig er at gå glip af det gode liv her og nu; at man udsætter det, i forventning om, at det kommer. At man har ret til det, at det ligger derude og venter, og at man er blevet det lovet. Det er man ikke. Og som Marty Hart siger i True Detective: “Do you know the good years when you’re in them, or do you just wait for them until you get ass cancer and realize that the good years came and went?”

Og er det gode liv at kunne spise på Street Food eller at kunne tage i Djurs Sommerland? Altså, både ja og nej, jo. For det er det, hvis de basale behov er dækkede – men ikke, hvis pengene ikke er der, eller man gør det på bekostning af noget, man skal have, og som man så derfor senere bliver nødt til at låne til. Men penge giver muligheder og hold kæft, den her sommer har været god. Havde den været ligeså god, hvis vi ikke havde købt et badebassin, havde spist madpakker i legoland, havde undladt at tage i Barfodsparken eller havde sparet på brændstoffet og derfor ikke var kørt på nær så mange ture? Måske. Men jeg synes, at der er nærvær i gode oplevelser, man har sammen. Det er en livsværdi for mig, og derfor vil jeg hellere bruge pengene på at gøre det nu, hvor vi kan, end at vente og risikere at gå glip af det, fordi vi ventede for længe. 

Så jeg ved ikke, om jeg overhovedet har et godt svar til dig, Kristina, for jeg er stadig så ny i at være gældfri, at jeg sidder med den samme frygt som dig. Omvendt kan jeg, når jeg skriver dette, også se, at jeg måske faktisk har fanget det, jeg jagtede, da jeg startede denne indlægsrække, nemlig en øget bevidsthed om mit forbrug. Og måske er det så langt man kan nå, der hvor jeg står nu?

Alt hvad der ligger foran mig, er nyt og uopdaget land. Jeg har ikke prøvet at være voksen, gældfri og nogens mor samtidigt før, så det er nok noget med at blive ved med at sætte den ene fod foran den anden, mens jeg har øjnene stift rettet mod det overordnede mål: At leve det gode liv her og nu, men samtidig også hjælpe mig selv ved at sørge for, at det også er en mulighed i fremtiden.

Ords magt

For et par uger siden hørte jeg i radioen en mand komme med en joke om kvinder. Joken har jeg for længst glemt, men da han havde fortalt den, grinede han og sagde – kun halvt i spøg – at ‘nu skal man jo passe på, at man ikke bliver cancelled, haha’

Det prikkede til noget, jeg selv har tænkt over de sidste mange måneder.

For da #MeToo og Black Lives Matter for alvor begyndte at rulle, var én af de ting, der skete, at mange begyndte at unfriende mennesker i deres omgangskreds, der stillede sig på den (i deres øjne) forkerte side på de sociale medier. Det var første reaktionsbølge, tror jeg. Hvor man lugede ud og lukkede ned. 

Efter nogle måneder begyndte man så at tale om, at det måske ikke var så hensigtsmæssigt bare at lukke for de mennesker, der hang fast i gamle overbevisninger, men at opgaven derimod lød på at bidrage til at oplyse dem ved at tage dialogen. Ingen bliver klogere, hvis ikke de bliver udfordrede på det, de mener er rigtigt, og derfor var dét vejen at gå.

Men som månederne gik, råbte alle højere og højere, og et sted undervejs blev alt det her, i hvert fald oppe i mit hoved, blandet så grundigt sammen, at jeg mistede overblikket. Er det sortes opgave at fortælle hvide, hvor vores privilegier gør os blinde? Er det ok at dømme folk på et enkelt fejltrin? Er vi interesserede i en folkedomstol, eller stoler vi på, at et system, der, skåret ind til benet, er indrettet af rige, hvide mænd, kan varetage interesserne for dem, de, qua deres gruppering, inddirekte er med til at holde nede? Hvem må cancle? Og hvad er det? Er man frontløber, woke eller krænkelsesparat? Må man overhovedet sige noget mere, er man forpligtet til at tage dialogen hver gang, og hvad fanden er op og ned?

Og man behøver ikke at vide, præcis hvor man står med *alt*. Men lige her kan jeg mærke, at det faktisk er vigtigt for mig, at jeg bruger 10 minutter på at skille tingene ad, for ellers bliver det så uoverskueligt, at jeg bare giver op. Og det går sgu nok ikke rigtigt, at man halvvejs inde i revolutionen bliver træt, melder sig ud og går hjem.

For hvis vi får gjort cancelling problematisk, så er vi tilbage ved, at de, der pludselig via de sociale medier har fået en stemme, mister den igen. 

En hurtig googling giver følgende definition på cancelling: “To cancel someone (usually a celebrity or other well-known figure) means to stop giving support to that person”.

Så egentlig er det vel bare en græsrodsversion af demokrati. For der sker jo ikke rigtigt noget ved, at jeg beslutter mig for aldrig at købe en bog af en bestemt forfatter mere, fordi han siger noget dumt om tolke. Vedkommende skal træde så meget ved siden af, at en anseelig gruppe af mennesker mener, at det er *så* forkert, at de beslutter sig for at boycotte ham eller hende, før det får reelle konsekvenser.

Problemet er, tror jeg, at ‘cancelling’ er blevet sådan et paraplyord, vi bare slår op over en række af reaktioner, og så bliver det hele lidt mudret.

For når vi taler om ægte cancelling, så er det f.eks. når Naser Khader annoncerer sit comeback, og bliver mødt af en massiv mur af modstand på de sociale medier. Eller når Cuomo må træde tilbage på baggrund af (undersøgte) beskyldninger om upassende adfærd. I situationer som disse er debatten næsten altid delt i to: Dem, der bakker op om at cancle og dem, der bliver ved med at sige, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. 

Men hvis man tænker uskyldigheds-argumentet grundigt igennem, så er det jo et argument, som giver alt, alt for vide beføjelser til krænkeren, når vi taler om #MeToo. For i langt de fleste tilfælde har der kun været krænkeren og offeret til stede i den situation, der udløser beskyldningen, og der er mange typer af adfærd, der er meget upassende og voldsomt ubehagelige – men ikke direkte ulovlige.

Hvis vi insisterer på, at det kun skal have konsekvenser for en mand som Naser Khader, hvis han begår noget decideret ulovligt, så siger vi samtidig, at det er ok, at han beder sine kvindelige kolleger om massage eller begynder at onanere dem op i hovedet, når de er hjemme hos ham i arbejdsøjemed. Det er der vel ingen, der, sådan helt ærligt, mener? Det er vel ok, at det får konsekvenser for ens liv og karriere, hvis man er et virkelig ubehageligt menneske? (Til dem, der ikke kender til sagen i detaljer, vil jeg kraftigt opfordre til at høre DR podcasten Genstart fra d. 02.07.21 ‘Kvinder mod Khader’).

Når folk (meget ofte mænd) taler om, hvor problematisk cancelling er, så synes jeg, at det er en tanke værd, at man sjældent (aldrig?) hører en kvinde være bange for at blive cancelled i køns- eller #MeToo-debatten. Eller en sort være bange for at blive det i racedebatten. Det er the upperhand i en given relation, der frygter det, og det synes jeg godt, man må bruge 2 minutter på at tænke over årsagen til.

Men når cancelling har fået så blakket et ry, er det måske fordi man også bruger udtrykket i de forkerte situationer, som f.eks. når der er tale om et forsøg på at starte en shitstorm. Her er der sjældent tale om cancelling, men mere et skænderi, som andre mennesker bliver (forsøgt) inddraget i. Det er typisk ikke bundet op på systematisk adfærd, men oftere en enkeltstående situation, f.eks. en kunde, der føler sig dårligt behandlet af sit forsikringsselskab. Og selvfølgelig kan det i yderste konsekvens ende i en cancelling, hvis alle har haft samme dårlige oplevelse, men typisk er det noget, der bluser op og brænder ud på en uge, og så er det glemt igen. Der vil være masser af kunder, der ikke engang opdager, at nogen forsøger at kaste mudder på den butik, de handler i, og man vil som kunde have mulighed for bare at handle et andet sted.

Det er givetvis træls for en virksomhed at være skydeskive for – men det er ikke cancelling, og derfor er det ærgerligt, hvis det får lov at stå som et argument for, at cancelling er farligt og årsag til justitsmord.

Og endelig synes jeg også, vi skal have pillet ordet ud af de sammenhænge, hvor vi siger ‘cancelling’, men bare mener ‘uenig’.

For man bliver ikke som privatperson cancelled, fordi man mener noget andet end den, man taler med, ligesom man heller ikke selv har magt til at cancle alle, man er uenig med.

At være bange for at blive upopulær er ikke det samme som at blive lukket ned, og egentlig er det vel ret fint, at vi har en form for flokmæssig adfærdsregulering, hvor vi også i vores små bobler og cirkler tænker over, hvordan vi taler til og om andre.

Jeg advokerer ikke for, at vi skal proppe vores holdninger ned i halsen på alle, vi møder, men jeg synes stadig, at det modarbejder den gode debat, hvis vi bliver så bange for at falde ned af imaginære piedestaler, at vi bare skynder os at mene det samme.

Jeg når ud til relativt mange mennesker med bloggen her, og selvom det er sjældent, så ér det sket, at jeg mener noget, som mange er uenige med mig i. Nu er vi en civiliseret flok, så tonen bliver aldrig sådan rigtig *harsk*, men jeg er ikke i tvivl, når jeg skriver noget, som nogen bliver stødt over.

Og engang ville jeg have slettet indlæg og afsnit, der afstedkom de lidt mere kantede debatter, men jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort det. For jeg står i langt de fleste tilfælde ved, at jeg mener, hvad jeg mener – og med alder er kommet erkendelsen af, at uenighed ikke er af det dårlige. Ligesom vi sagtens kan være venner, selvom vi stemmer på forskellige partier, så kan vi også være venner, selvom vi er uenige om, om det var ok, at den plejefamilie tog på ferie, eller rimeligheden i at melde sine børn ud af SFO’en, når covid lukker den ned.

Og når vi til et punkt, hvor mine holdninger ligger for langt fra dine, jamen så skilles vore virtuelle veje – og det sker der ikke noget som helst ved. Jeg er valgt fra, men jeg er ikke blevet cancelled.

Og på samme måde må jeg og alle andre bloggere og insta-folk også gerne fravælge læsere og følgere ved ikke at spørge ‘hvor højt?’, når vi af dem bliver bedt om at hoppe. Du er ikke blevet imødekommet, men du er heller ikke blevet cancelled.

Ord er vigtige. Hvordan vi bruger dem, er vigtigt. Og cancelling er vigtigt, fordi det lader grupper komme til orde og have noget at skulle have sagt i situationer, hvor de alt for længe har været gjort tavse.

Lad os passe på udtrykket og på hinanden ved at bruge det rigtigt.

M2021, uge 31

(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Været alene hjemme et helt døgn og brugt aftenen på at rydde op i børnenes tøjskabe #VildUngdom. (Ej, det var faktisk virkelig hyggeligt. Der var vin og en strålende playliste, så absolut ingen klager herfra).

Egentlig synes jeg ikke, at det er i orden at rydde op i børnenes ting, uden at de selv får lov at være med, men Anton har ingen idé om, hvad han har i skabet under de 5 yndlings-t-shirts, og Frida er stage 5-clinger, når det kommer til tøj. Og hvor jeg lader dem styre valg af påklædning, sådan nogenlunde frit, så længe det valgte stemmer overens med årstiden, så vetoer jeg tøj, der er for småt.

Det blev til 5 store poser, som jeg med det samme kørte i Røde Kors containeren med, og nu er det en langt mere overskuelig mængde, vi skal igennem, når vi om et par måneder skal til at tjekke op på, om støvlerne fra sidste år stadig passer (dream on, Linda) og hvor mange hatte og luffer, der skal anskaffes. 

2.

Betalt sidste afdrag på mit lån. Shit mand. Det er næsten ikke til at forstå. 20 år og en kvart million. 

Jeg har sluttet fred med, at jeg kommer til at have billån resten af mit liv, og egentlig føles det (efterhånden) ok. For jeg kan åbne min hoveddør og konkret se, hvad jeg betaler af på, hvilket føles HELT anderledes, end at kaste penge ud af vinduet hver eneste måned til noget, jeg ikke længere kan huske hvad var og renters renters renters rente.

De næste to måneder er økonomien paradoksalt nok stram igen, fordi jeg er på dagpenge august ud, men det føles helt anderledes overskueligt, fordi vi denne gang bare skal igennem de to måneder i nul og ikke hele tiden balancerer på kanten af et evigt eksisterende hul. Og jeg drager kæmpe nytte af alt det, jeg har lært de sidste 5 år. Jeg glider ubesværet tilbage i at spare de små steder og at bruge lidt mere fra skabene, men samtidig sørge for, at der også bliver fyldt lidt i dem, så vi ikke laver en Glistrup, og det er simpelthen så RART at føle, at man er tilbage i førersædet i sin egen økonomi.

D. 01.10 får jeg min første almindelige løn, og jeg har allerede sat op, at der bliver ført 2000 kr. over på min opsparing. Jeg kan næsten ikke være her for mig selv. 

3.

Har jeg solgt Antons gamle cykel; en Kildemoes, vi i sin tid gav 500 kr. for. Jeg satte den til salg til 300, og den var solgt på en dag. Kunne jeg have fået mere for den? Formentlig. Vi har passet godt på den. Men det var rart at få den afsted med det samme, og vi har haft en fin cykel i 2 år for 200 kr.

4.

Har jeg endelig fået rykket så meget rundt, at jeg kunne få alle mine puslespil ind på reolen i stuen.

Sommerferien igennem har jeg ryddet op i skabe hist og pist, og har løbende smidt ud og foræret væk. Og pludselig kunne jeg se, at jeg, hvis jeg lugede ud i mine bøger og flyttede hylderne lidt rundt, kunne få en hylde fri. 

Mine bøger er en af de ting, jeg glemmer at kigge *rigtigt* på. Jeg ELSKER bøger, og derfor har jeg en tendens til at få dem op under neglene og bare tage dem med mig videre, videre og videre. Men altså. Hånden på hjertet er det godt nok meget få af dem, jeg har læst flere gange, og som jeg stod der og kiggede på dem, slog det mig, hvor modsat det er af, hvordan jeg ellers lever; hvor jeg holder ret hårdt på, at de ting, jeg gemmer, også skal være de ting, jeg bruger. Der skal være plads til nostalgi, og jeg kunne aldrig finde på at skille mig af med bøger, der har en særlig plads i mit hjerte, men jeg er bare virkelig ikke ret god til at kigge nuanceret på den stak, jeg har. Hvilket bliver ekstra dumt, når jeg, siden jeg rykkede værelser rundt, har irriteret mig over, at mine puslespil stod og optog dyrebar plads på bordet i bryggerset. 

Så jeg tog mig sammen, iførte mig de kritiske briller og sorterede en ordentlig stak fra. Jeg lagde dem op til gratis afhentning i den lokale fb-gruppe og heldigvis endte det med, at alle de bedste historier fik nye hjem og læsere.

Ferie, ferie, ferie

Når vi står op i morgen, har vi en uge tilbage af vores 7 uger lange sommerferie, og den har været fuldstændig fantastisk.

Jeg har tænkt virkelig mange gange undervejs, at jeg i år for første gang ikke har været presset over at være på alene 24/7, hele ferien igennem, og i år har vi endda været så priviligerede, at vi pga. min jobsituation har haft over dobbelt så mange uger, som vi plejer.

Ift. job har jeg i et par måneder været stillet et job i udsigt med start 01.09, hvilket har betydet, at en væsentlig stressfaktor på et tidligt tidspunkt kunne pilles ud af ligningen. Det har givet ro. 

Derudover skyldes den ekstraordinært gode ferie en kombination af mange ting. Dels bliver børnene større og mere selvkørende, og jeg kan også begynde at bruge de erfaringer, jeg gør mig fra år til år. Børnene er forbi de grundlæggende milepæle, og bliver nu bare et år ældre for hver gang, vi går på sommerferie. Ikke flere bleer, middagslure eller småbørns-nedsmeltninger, der skal tænkes ind, og det gør alting meget nemmere.

Men jeg tror faktisk også, at vi har draget nytte af en af de få, positive konsekvenser, Covid har haft, nemlig at vi er blevet bedre til at være i ro, sammen. Anton er glad introvert, jeg er rastløs introvert, og Frida er brølende ekstrovert, og det er en udfordring at tilrettelægge tiden, så alle får det, de har brug for. Men fordi vi nu har halvandet års træning i bare at være her, sammen, er der faldet en anden ro over foretagenet. 

Og endelig er børnene begyndt at sove til klokken 7, hvilket helt konkret, giver færre vågne timer at fylde ud.

Det hører med til historien, at det lige nu er så svært, så svært for Anton at gå i skole, fordi abstraktionsniveauet i undervisningen bliver højere i takt med, at han bliver ældre, hvilket er svært, når man har fået udleveret en hjerne, der ved massekommunikation i forvejen hurtigt mister overblikket. Det har været umådelig tiltrængt for os begge med en pause fra alle de tanker, bekymringer og møder, det medfører, og heldigvis har jeg det sidste halve år mast hårdt nok på til, at de tiltag, der skal testes, før vi kan komme videre i systemet, bliver igangsat fra første dag efter ferien. 

Når man læser opslag om ferier med børn, er det altid noget med ‘klistrede kys og fedtede fingre – og rosé til de voksne’ – men egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville prøve at skrive sådan relativt udførligt, hvad vi har lavet. Ikke fordi jeg er Det Store Ferieorakel, men bare fordi jeg somme tider selv bliver inspireret, når jeg hører, hvad andre laver.

I forhold til de ydre rammer, har jeg gjort et par ting, som har lettet alting, sådan helt generelt.

Det mest kontroversielle er nok, at jeg har givet skærmene fri. Selvfølgelig ikke sådan, at de har fået lov at sidde med dem ved bordet til alle måltider, men de har måtte tage deres iPads, når de har haft lyst. 

Derudover har jeg truffet en helt overordnet beslutning om, at alt socialt, både her og ude, skulle være på børnenes præmisser. De første år, vi passede huse i Aarhus, lavede jeg masser af voksenaftaler om aftenen, men det blev altid en kilde til frustration for alle parter, for børnene kunne ikke sove, fordi vi var et nyt sted/det var varmt/de kunne mærke, at jeg synes, de skulle, og det blev træls for alle. Om et par år gider de ikke være sammen med mig og mine venner mere, men lige nu synes de, at alle, jeg kender, er de sjoveste og mest spændende mennesker i hele verden, og det kan vi lige så godt rette ind efter. Så folk er kommet forbi til frokost og kaffe, og har på forhånd vidst, at det blev, som det blev. Hvilket uden undtagelse har været skidehyggeligt, fordi vi pludselig har sluppet alle forventninger og bare har været, hvor vi var. (Paninijernet har også her været Vores Bedste Ven, fordi man ud af ingenting og to skiver brød kan lave luksusfrokost på 4 minutter)

Og endelig har jeg indført ‘ja-dage’; dage, hvor jeg på forhånd har besluttet mig for at sige ja, hver gang børnene spørger, om vi kan spille/læse bøger/bade/tegne/male. Jeg fortæller det ikke til børnene – for så ved vi godt, hvordan det ender – men ved at have dage, hvor der er 100% fri adgang til mor, så har jeg også haft nul procent dårlig samvittighed de dage, jeg har sagt nej. Vi skal alle sammen være her, og som jeg læste på insta: ‘Et nej til andre, er et ja til dig selv’.

Vores tur til Aarhus er den eneste ude-af-huset-ferie, vi har haft; resten af tiden har vi været her, og jeg har blandet hjemmedage med dagsture, så sidstnævnte har været fordelt ud over hele ferien.

Vi har været i Legoland og WOWpark et par gange, og sammen med de to hele dage, vi havde i Djurs Sommerland, har det været de eneste former for ‘tivoli’, vi har kørt. Det er fedt at lave noget sammen på den måde, hvor man får underholdningen serveret og bare skal hygge sig sammen, men det er også efterhånden min erfaring, at børnene faktisk bruger flere kræfter på de ture, end man lige tror. Når man laver noget, der er sjovt, og som børnene *meget* gerne vil, er det nemt at glemme, at det stadig er noget, der skal fordøjes, men ligesom én dessert er lækkert, mens otte giver ondt i maven, så er det kun rigtig fedt med en hel dag i neon, konfetti og glimmer, hvis der er sat tid af til at fordøje den bagefter.

Fordi tiden har været rigelig, har jeg også prioriteret at teste steder, som jeg ikke på forhånd har vidst, hvad børnene ville sige til. I en efterårsferie er det meget at hive en dag ud til noget, som viser sig at være helt forkert, men når man har 7 hele uger, bliver blandingsforholdet et andet. Vi var forbi Moesgaard, da vi var i Aarhus, hvilket ungerne slet ikke blev fanget af, men som jeg til gengæld var helt vild med. Barfodsparken, som vi talte om i det her indlæg, har vi været forbi to gange, og nu synes børnene, at der er helt fantastisk, hvilket giver stof til eftertanke ift. at  det, de somme tider melder ned, måske handler mere om, at det er nyt og ukendt, end at de reelt ikke kan lide det. 

Og så har børnene fået lov at bruge penge fra deres opsparinger på hhv. et par ægte-gode rulleskøjter og et ordentligt skateboard, og det har udløst mange gode timer i Street Mekka. Det giver ret god mening at købe ting, der kræver en øget voksen tilstedeværelse på et tidspunkt, hvor man faktisk har tiden og roen til det – og det øger sandsynligheden for, at man får glæde af tingene betragteligt, at man på kort tid når forbi begynderstadiet.

Men der, hvor jeg tror, vi har løftet ferien fra ‘god’ til ‘fantastisk’ har været på grund af det, vi har lavet sammen herhjemme.

For det meste har det bare været os 3; tilfældet har villet, at det ikke lige er faldet i hak med legeaftaler, og det er gået forbløffende smertefrit. Inden ferien havde jeg tænkt grundigt igennem, vi i år ville ramme det vilkår, at jeg var hjemme, mens andre forældre var på job. For andre børn er velkomne i vores hjem; det er de virkelig. Men som vi har talt om før, så er det noget, jeg bruger kræfter på, både pga. min personlighedstype og pga. husets indretning (jeg er hele tiden lige i skudlinjen), og derfor har jeg været meget opmærksom på ikke at gå i den fælde, hvor jeg bruger vores ferie og mit overskud på at passe andre menneskers børn. Det har betydet, at jeg ikke har behøvet at tænke over det, når der er tikket en sms ind; jeg har bare tilbudt, at vi kan hente over middag i SFO’en, og det har fungeret fint.

Jeg køber altid et nyt spil til sommerferien, fordi jeg så har ro i hoved og røv til at sætte mig ned med børnene og lære det. I år var det en nem omgang på indlæringssiden, for jeg havde købt Sorteper, hvilket var et kæmpehit. Specielt fordi sorteper var Onkel Reje. Det ville kun være blevet overgået, hvis han havde været John Dillermand.

Inden ferien købte jeg et kæmpe badebassin, og det er de bedste 250 kroner, jeg har brugt i år. Der har vi fået mange timer til at gå, og at jeg springer med i vandet, forvandler sådan et badebassin fra en måde at underholde børnene på, til en aktivitet på linje med at tage på tur. Ikke mindst fordi det pludselig er en mulighed, at børnene kan hoppe i og stå op 700 gange i løbet af en dag. Når vi kører på stranden eller til søen, tager vi hjem efter et par timer, men her kan man bare beholde sit badetøj på, mens man går ind og laver lidt pause-Lego, til man er klar igen. Det har været nogle af de bedste dage, vi har haft. 

Egentlig har badebassinet hjulpet mig til at skifte perspektiv, for ved at betragte de ting, vi har gjort herhjemme som ‘ture’ – altså ting, der gerne må tage tid og som resten af dagen må vige for – er de pludselig blevet det. At lade små aktiviteter fylde og vokse og på organisk vis bare få deres eget liv, har betydet, at en tur i skoven f.eks. ikke bare var en 30 minutters aktivitet, vi lige kunne klemme ind mellem to andre, men faktisk bare var det, vi skulle dén dag. 

Vi har taget os tid til at udforske nye spisesteder, som ikke længere bare er et ernæringsmæssigt indslag, når man f.eks. bagefter går en aftentur i byen. Aftenture er undervurderede, og for mig har det været nyt at lære, at vi sagens kan få en dag til at gå herhjemme og stadig føle, at vi ‘gør noget’, når alle ved, at vi sidst på eftermiddagen skal på Street Food og slentre en tur på strøget bagefter.

Vi har badet i søen (alle 3) og plukket jordbær flere gange. Det har overrasket mig, hvor sjovt børnene synes, det er, når vi kører ud og plukker en bakke eller to; igen forvandler det sig til en aktivitet, når vi bare skal plukke en overskuelig mængde, der er tid til at vente på, at de afsøger 4 km. jordbærplanter for Det Perfekte Bær, og vi bagefter kan spise en is på bænken derude, mens vi beundrer hønseriet. 

Jeg har prøvet at arbejde *med* vejret, så vi har presset det maksimale ud af de dage, hvor det har været varmt, og stadig har hygget os de dage, hvor det har blæst og regnet.

Ofte har jeg gjort mig nogle tanker om ting, vi kan lave, men uden at indvie børnene i dem, så jeg 100% kan vurdere, om der er overskud til det, og om vejret er med os, inden jeg stiller børnene det i udsigt.

F.eks. havde jeg forleden, da vi var i Barfodsparken, besluttet, at jeg ville spørge, om vi skulle køre til Hvide Sande og spise frokost (vi var bogstaveligt talt halvvejs deroppe), men jeg ventede med at spørge, om de havde lyst, til vi sad og vaskede fødderne bagefter. Kæmpe ja fra dem begge, og afsted det gik. Og det blev den mest perfekte dag, hvor vi spiste på havnen, brugte lidt lommepenge i legetøjsbutikken og ved et tilfælde fandt en perfekt stribe stand, hvor børnene fik en time til at gå med at soppe. Det lyder idylisk – og det var det virkelig også. Men jeg tror, at det, jeg har lært er, at stort set alt bliver bedre, når man kan gå med det, der viser sig, hvis man har lyst. Det kan lade sig gøre, når der er tid nok, og i hverdagen og i weekenderne er der også nogle praktiske gøremål, man *skal* nå, men det er en tanke værd, om der, når vi har fri, er ting, der kan skrues ned for, så der bliver mere tid, der ikke er allokeret til bestemte formål. 

Vi har grillet og spist både ude og inde, og også haft dage, hvor børnene har fået lov at smide tæpper på gulvet og ligge der og spise pizza. De har fået lov at lege ud til langt over den normale sengetid, de dage, hvor det aldrig blev mørkt, og så har vi passet godt på oldefar.

Jeg har læst bøger, hørt podcasts og lagt puslespil, hvilket har været optimale småsysler at tanke mentalt op med, fordi jeg kan gå lidt til og fra.

Og så har vi haft dage, hvor jeg fra morgenstunden har proklameret, at ‘I dag skal vi ingenting’ (de faldt ofte sammen med mine ja-dage). Det har haft en positiv effekt på deres evne til at finde på og fordybe sig, når de på forhånd ved, at der ikke sker andet, som er mere spændende, lige om lidt. 

Støvsugningen har været lemfældig, tøjet er ikke blevet skamvasket, og aftensmaden har været nem-nem, men jeg har holdt nogenlunde fast i rutinerne, fordi jeg ellers ved, at jeg i alt for god tid begynder at småstresse over at skulle nå til bunds i bunkerne, inden vi skal i gang igen. Derfor har jeg gjort rent ca. en gang om ugen, men gjort det, som da jeg var på barsel, hvor jeg har fordelt opgaven på to dage. Så er det en lille halv time pr. dag, og det er overskueligt. Jeg har også holdt fast i, at jeg hver aften ordner huset, inden jeg går i seng; får lagt vasketøjet på plads, tømt opvaskemaskinen og fulgt vildfaren legetøj tilbage på værelserne, simpelthen fordi det for mig giver ro og overskud at stå op til en ren tavle.

Nu lakker det mod hverdagen, og jeg gør, hvad jeg kan, for at hjælpe børnene med at rette blikket mod alt det, der kommer. Jeg er selv og har altid været melankolsk anlagt, og fordi min egen skolegang var så svær, husker jeg tydeligt, hvordan jeg næsten ikke kunne holde det ud, når mine forældre spøgte med, om ‘der var nogen, der havde en brugt ferie til salg, haha’. Så i stedet for at gå med det friskfyragtige ‘Ej, det bliver da også dejligt at se alle de andre igen, gør det ikke?’, prøver jeg i stedet at lade en kommentar som ‘jeg vil ikke i skole. Det er meget rarere at holde ferie med dig’ blive et oplæg til en snak om, hvad vi har lavet i ferien, og hvad vi glæder os til at gøre igen. Jeg planter små, strategiske frø om kommende begivenheder, de elsker, og gør i det hele taget, hvad jeg kan for at hjælpe dem med at lære, at *alting* ikke slutter, fordi *noget* slutter. Det er vigtigt, tror jeg, når man er én af dem, der har et sind, der vandrer mod skyggerne, hvis man ikke passer på.

Men vi har stadig en uge på kontoen, og den har jeg tænkt mig at vride det maksimale ud af, mens jeg følger mit eget råd, og holder fast i glæden, både over nuet, over alle de gode minder, vi har fået i bogen, og over alt det, der venter os i horisonten.

Kontrol, ledighed og stupide systemer

TV2 bringer i dag en artikel om, at mange virksomheder modtager ansøgninger fra ledige, der slet ikke er interesserede i de jobs, virksomhederne har slået op. Artiklen giver en række eksempler fra den virkelige verden, og slutter med følgende afsnit:

Dansk Erhverv efterlyser flere sanktioner

Ifølge Dansk Erhverv er en af forklaringerne på, at ledige springer fra et jobtilbud selvfølgelig, at de er blevet tilbudt et andet job.

Men arbejdsmarkedschef Peter Halkjær efterlyser også mere effektivitet, kontrol og flere sanktioner, når det viser sig, at ledige, der er henvist fra jobcentre, ikke udnytter de muligheder, der er.

Som udgangspunkt synes jeg ikke, man sådan skal gå og ønske ulykke på sine medmennesker, men lige her er jeg meget tæt på at håbe, at Peter Halkjær selv bliver fyret, og får lov at prøve systemet indefra. 

For hvis der er NOGET, der er rigeligt af, så er det kontrol og sanktioner. Til gengæld bliver jeg tordnende idiot af, at man fuldstændig forbigår det faktum, at det er det system, han lader til at være så glad for, der skaber det her.

Jeg har været tillidsrepræsentant i en årerække, og jeg har derfor siddet med i en del ansættelsesudvalg. Derfor kender jeg alt til at bruge tid på at læse ansøgninger, der tydeligvis er sendt af pligt, og at sidde med tomme stole til samtaler. Det er superfrustrerende, for den plads kunne være tilbudt en anden, som faktisk gerne ville have haft jobbet.

Men jeg siger lige igen: Det er ikke de lediges skyld.

Det ved jeg, fordi jeg også har prøvet at sidde på den anden side af bordet; med tidsbegrænsede ansættelser, der er løbet til slut-maj. Som oftest har jeg haft udsigt til arbejde på den anden side af sommerferien – men man kan ikke få dagpenge, hvis man har en underskrevet ansættelseskontrakt. For så ‘står man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.’

Læs lige de to sidste sætninger igen, for de er vigtige. 

Det betyder, at jeg skal søge to jobs om ugen, som jeg ikke er interesseret i at få, hele sommeren igennem. For hvad er alternativet? Vi kan ikke leve af ingenting, og ingen vil ansætte nogen for 6 uger.

Det er altså 12 ansøgninger til 12 virksomheder, som skal bruge tid på at forholde sig til mig. 

Det er talrige samtaler med Jobcenter og a-kasse, hvor vi hver gang bruger en time på at snakke om ‘gode tips til cv’ og ‘min plan’.

Alt sammen til ingen verdens nytte.

Og der er HELT sikkert mange som mig derude. Gartnere, der er vinterfyrede og håndværkere, der er ansat i virksomheder, der lige nu ikke har arbejde til dem. 

Men når du tvinger alle, uden undtagelse, til at sende 2 ansøgninger om ugen, så BLIVER det useriøst og idiotisk, for det er fuldstændig umuligt at finde 2 jobs om ugen, hvor dine kompetencer og virksomhedens behov matcher hinanden. Hvor mange gartnerjobs har du f.eks. set slået op over den sidste måned? Og når Per så skal tvinges til ‘at søge bredt’, så risikerer han at ende i et ufaglært job, hvor en 21-årig mellemleder med hurtigt hår bruger tid på at lære ham op i telemarketingens spidsfindigheder – som Per vinker pænt farvel og tak til i det sekund, græsset igen begynder at spire.

Er det ønskværdigt? Eller mindre spild af nogens tid?

Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at man ikke skruer systemet sammen, så alle, der bliver ledige, får 3 måneder på huset; så man kan få hjælp fra første dag, hvis man gerne vil have det, men ellers har 3 måneder, hvor man er dagpengeberettiget, men undtaget samtaler og krav om at søge 2 jobs om ugen.

Lige nu spilder vi ALLES tid, og det er simpelthen sådan en træls vinkel, at det handler om arbejdsafsky og dagpengerytteri. For det gør det for 90% vedkommende ikke. Det handler om sæsonfyringer og proformakrav, der ikke kommer nogen til gode.

M2021, uge 30

(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Fået skiftet vores røgalarm.

Vi har en af dem, der kører på el, og den begyndte pludselig at hyle, helt vilkårligt, flere gange i timen. Jeg ringede til viceværten, som kom med det samme. Han måtte opgive, men ringede videre til elektrikeren, som var der på 20 minutter. Dagen efter kl. 7.30 stod han ved min dør med en ny, som han satte op, ønskede god weekend, og kørte igen.

Gratis for mig, regning på ca. 1500, hvis jeg selv skulle have været til lommerne.

Jeg har det her punkt på, fordi jeg ved, at der er mange relativt unge, som læser med på de her indlæg, og jeg vil gerne være med til at synliggøre, hvorfor det også kan være en god ide at bo til leje. Ikke fordi jeg er Team Leje over Team Eje, mens fordi jeg gennem årene faktisk har fået flere tilbagemeldinger på, at det er rart at høre lidt om fordelene ved at leje, fordi normen rigtig mange steder stadig er, at man køber sit eget hus, når man bliver voksen. Det er SUPER duper, hvis man har økonomi til det – men hvis ikke, så er det måske nemmere at finde fred med leje-løsningen, hvis man stille og roligt har fået lov at høre lidt om fordelene ved dén.

2.

Fået et stykke ost i mine Bilka to-go varer, som jeg på forhånd vidste, at vi ikke ville få spist. Jeg rev det med det samme og brugte 1/3 til pizzasnegle, mens de andre 2/3 blev fordelt i to poser og smidt i fryseren.

Man kan sige meget om revet ost, men der er mere smag i dem, man selv river, end i de færdigrevne af slagsen.

3.

Endelig, endelig, ENDELIG fundet de notesbøger, jeg har været på jagt efter. I en kombineret el- og legetøjsbutik i Hvide Sande, af alle steder.

Det her punkt falder fint i tråd med noget, jeg hele sommeren har tænkt på, at jeg ville have med i et indlæg, for at købe souvenirs på ferier er ét af de steder, hvor jeg stadig, flere års træning i at handle bevidst til trods, kan blive overmandet af trangen til at bruge penge.

Mit eget bud er, at det er et levn fra barndommens ferier, hvor det var om at købe de ting, man forelskede sig i, fordi man vidste, at ‘hvis ikke du køber den NU, så får du aldrig chancen igen!’ Det har gennem tiden resulteret i mange fejlkøb, fordi batikhoodies bare ikke har den samme vibe hjemme i Esbjerg, som de har på Roskildefestival, og det viste sig, at man mest syntes, man var sådan en lavendel-type, mens man *var* i sydfrankrig.

Selvom man i dag kan finde alt, hvad man rejser fra, når man rejser hjem på google, facebook og tinder, så får jeg stadig impulsen, når jeg står i en anden by eller et andet land og ser noget, jeg synes er sjovt eller pænt. Og faktisk kan jeg godt lide konceptet souvenirs. Sådan helt ægte. For jeg synes, at det er sådan en hyggelig måde at holde liv i de gode minder på – men jo kun, hvis det er noget, man bruger.

Derfor har jeg de sidste par år øvet mig i på forhånd at skrive mig bag øret, hvis der er noget, jeg mangler, og så leder jeg efter det, når jeg er på ferie.

Jeg bliver f.eks. glad, hver morgen, når jeg finder min make up frem, som er i en lille, fin kuffert, jeg fandt, da vi var på tur med min kammerat. Der er luksuskaffe i skabet fra Arhus, hvor jeg også fandt den pilleæske, jeg har manglet i 100 år, og når børnene får en slikpind, vælger de fra den fineste dåse, som minder mig om den tur i Djurs, vi havde med min veninde og hendes søn. Min nye blok vil hver eneste gang jeg tager den ned, få mig til at tænke på den mest perfekte sommerdag i Hvide Sande, og alt i alt er det det perfekte kompromis, som stort set har elimineret de fejlkøb, der går direkte fra skabet til genbrugspladsen.

I øvrigt:

*Var jeg forleden i bad. Ude i bryggerset kunne jeg høre børnene diskutere placeringen af en solcelleluftballon, vi har købt, som er så fin, så fin. Anton foreslog, at den kunne hænge i entreen, hvortil Frida – altså, barnet, der målte 55 cm. og vejede 4660 gram, da jeg fødte hende – afviste forslaget med følgende ord: “Hvis vi hænger den der, så går mor ind i den. Med sit kæmpe hoved.”

*Har vi i denne ferie kørt virkelig mange kilometer. Til Aarhus, til Djurs Sommerland, til Hvide Sande, til Billund og til hundrede andre steder. Jeg har tanket bilen 2 gange, og tanken er stadig halvfuld. Det er altså 450 kr. i brændstof alt i alt i alt i alt, og jeg kan ikke komme over det. 

*Havde jeg forleden børnene med i en barfodspark, som jeg havde tænkt kunne være En Dejlig Naturoplevelse. Svært at sige, hvem af dem, der hadede det mest, men det var i hvert fald Anton, der efter 40 minutter spænede mod udgangen, mens han råbte: “Kom Frida! Vi er frie!”

*Siger det sig selv, at det ENESTE, de ville lave dagen efter, var at tage op i selvsamme park. “Det var så sjovt, mor!” Børn, iggå…

*Vandt Frida forleden en tøj-løve i en tombola, og hele vejen hjem – altså alle 85 km. – hørte vi starten på temasangen til Løvernes Konge non-stop, mens børnene holdt tøjdyret andægtigt op i luften. Jeg føler på en måde ikke, at børnepengesatsen er høj nok.

*Har jeg selv formået at koble vores nye tv-boks til, helt uden hjælp, og jeg modtager i den forbindelse gerne stående ovationer, tak fordi du spørger. 

*Har jeg taget True Detective, første sæson, for 3. gang, og nu *skal* jeg vide, hvem vi skal tæve for at få en 2’er med samme cast?

*Er jeg i forlængelse af ovenstående bukket under og har tegnet abonnement på app’en Calm. Jeg synes 350 kr. om året er helt VILDT dyrt, men jeg har sjældent set så lækker grafik, OG der er godnathistorie læst af Matthew Mcconaughey. Det er jeg villig til at betale upassende mange penge for. 

*Læste jeg forleden en skrækkelig artikel om forældrepar, der ønsker at få lov at bruge mere tid med deres lille dreng på omkring et år. Han er tvangsfjernet, men ligger for døden pga. en meget sjælden sygdom, og er derfor indlagt på hospice. I slutningen af artiklen kunne jeg læse at “… plejefamilien, der ellers har været indlagt med Marco på hospice, er rejst væk på sommerferie til Frankrig frem til 4. august.” Jeg blev så gal, at jeg ikke sov en hel nat. Altså, hvad fanden!?!

*Kan jeg ikke finde en éneste serie, der frister. Nogen, der ser noget godt?

*Har jeg aldrig – A.L.D.R.I.G – mødt mennesker, nogensinde, noget sted, overhovedet, ever, der roder så meget, som mine børn. Hvordan kan de være mit biologiske afkom? #OrdnungMussSein

*Kørte jeg forleden bag et kæmpe svin af en container-transport på motorvejen. På ALLE sider sad klistermærker med ordlyden: ‘Alle låse SKAL være låste under kørsel!’ and that’s why I have trust issues. 

*Er jeg ikke altid god til at huske at lukke mine køkkenskuffer, hvilket efter en uge, hvor jeg har spildt kaffe, opvaskesæbe, afspændingsmiddel, sukker OG mel i dem A-L-L-E sammen, kan undre. Når jeg kigger derover nu, er der 3, der står på klem. Jeg skal bede om en værge.

*Vil jeg utrolig gerne høre fra forældre eller fagpersoner, der har erfaring/en holdning til børn og melatonin. Vi er *meget* pressede her. (Og jeg forstår godt, at der er mange, der gerne vil hjælpe, og derfor anbefaler det, de har haft gode erfaringer med, men vi er langt forbi øvelser, zoneterapi, kugledyner, skærm/sukker/rumtemperatur/rutiner osv, og jeg vil derfor specifikt gerne have tilbagemeldinger på lige præcis det her). Hvis det er for følsomt at skrive om i kommentarfeltet, så smid endelig en mail bagom (blogsbjerg@gmail.com). Kæmpe-på-forhånd-tak.

Sommerferie-ideer, 2021

Fordi jeg ved, at indlæg af denne type ofte ender hos mennesker, der ikke før har været forbi bloggen, starter jeg lige med en micro-guide til listen her:

1.

Alle punkter er sendt ind af læserne eller skrevet på af mig, hvilket betyder, at der ikke er system i, hvilke oplysninger, der står under hvert enkelt punkt. Derfor skal man ikke lægge noget i, at der under nogle punkter er info om entrepriser og handikap-parkering, mens der under andre står mest om mad. At der ikke står noget om priser, betyder ikke, at det er gratis, ligesom man mange af stederne også gerne må medbringe mad, selvom der ikke står noget om det på listen her.

2.

Kør altid lige en hurtig googling på de ting, du bliver fristet af at besøge. Der kan være ugentlige lukkedage eller -uger, der kan være dele af forlystelser/udstillinger, der ikke er adgang til, eller der kan være særlige covid-regler, man skal være opmærksom på. Så tjek det lige online, inden du starter bilen, bare for alle tilfældes skyld.

3.

Systemet på listen er, at tingene først er grupperet under følgende regioner: 

Nordjylland

Midtjylland

Syd- og Sønderjylland

Fyn

Sjælland

Hovedstaden

Lolland/Møn/Falster

Hele landet

Under de enkelte regioner er stederne først listet efter postnumre og dernæst alfabetisk.

4.

Man må hellere end gerne tilføje punkter til listen; bare smid dem i kommentarfeltet, så skriver jeg dem på. Jeg sletter kommentaren, når punktet er tilføjet, så vi ikke få en rogue underliste uden mål og med. Sender du et punkt ind, skriver du region, postnummer og by, samt en ultrakort beskrivelse af det, du foreslår. Og sagt i al kærlighed: Ikke bare et link til en hjemmeside. Dit forslag = dig, der gør fodarbejdet.

Med det sagt: Tak for indsatsen til jer, der har bidraget og god fornøjelse til os alle sammen.

Nordjylland

7700 Thisted

*Bogudsalg på Hanstholm biblioteket

*Bunkermuseet i Hanstholm

*Cafe baghuset (lækker restaurant hvor du kan få 3 retters menu for 300/350 kr)

*Chokoladekurven i Thisted (med hjemmelavede flødeboller)

*Danmarks største “træ trold” der sidder og mediterer i Hurup (app kan downloades hvis man søger på Ask fra Ashøj)

*Hanstholm fyrtårn

*Hanstholm Madbar (fantastisk spisested)

*Havnebassin/badestrand/Nordsøakvariet i Vorupør

*Kirsten Kjærs museum (afdøde Kirsten havde en særlig evne til at ‘fange’ folks personligheder i malerier – og hendes nevø fra åbnet et galleri til fordel for hende i Frøstrup). Her er ofte også klassiske koncerter.

*Vandkantshuset i Hanstholm (du kan købe alverdens kreating fra lokale kunstnere her til meget rimelige penge)

*Vigsø badeland

8800 Viborg

*GAME Streetmekka. Basketbaner, fodboldbaner, parkour, danselokaler, klatrevæg (kun Viborg og Aalborg), ramper til løbehjul/skateboards (kun Viborg)

9000 Aalborg

*Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum. Udstillinger, hvor man må komme op i og ind i nogle af tingene. Der er legeplads, og madpakker er tilladt

*Egholm. Økologisk ø i Limfjorden, med spisested (halvdyrt – medbring evt madpakke), grønne områder og strand. 5 minutters færgetur fra Aalborg, afgang fra Vestbyen (tæt på friluftsbadet). Man kan også lede efter trætrolden.

*Friluftsbadet. Stort badeområde (med fjordvand) med græs, “strand”, rigtig god vandlegeplads i sandet, vipper, cafe og trampoliner.

*GAME Streetmekka. Basketbaner, fodboldbaner, parkour, danselokaler, klatrevæg (kun Viborg og Aalborg), ramper til løbehjul/skateboards (kun Viborg)

*Hovedbiblioteket.Roligt og med flere aktiviteter for børn (tænker mest 1-5 år).

*Kildeparken med “syngende træer”. Hver gang der har været verdensstjerner i byen for at optræde, har de plantet et træ i Kildeparken og ved deres træ står der en højtaler, som så spiller forskellige af deres hits. Således kan man gå rundt og høre feks Eros Ramazotti, klaverkoncerter, Elton John osv. Der er også en rigtig fin legeplads i parken.

*Kunsten. Flot kunstmuseum i Aalborg. Børn gratis. Hyggelig lille skulpturpark, hvor der er sommerlounge (med talks og musik + ofte noget for børn) hver onsdag i industriferien.

*Østre Anlæg. Park i den østlige del af centrum med lille legeplads, en sø, man kan gå rundt om (ikke til at bade i), og store træer, hvor man kan søge skygge.

9400 Nørresundby

*Svømmeland Nørresundby. 50 meters bassin, separat badeland for børn og babyer, wellness afdeling voksne (18+ år)

9460 Brovst

*Fuglereservatet i Ulvedybet ved dæmningen mellem Øland og Gjøl. På Øland ligger også Oxholm slot og slotskirke. 

*Glarborgen i Øland skov. Aktivitetsplads i en del af Øland skov med et virkelig specielt madpakkehus, bane til udendørs træning, shelters, gode legeaktiviteter og ting, voksne også glædes ved. Der er flere skønne afmærkede stier med flotte kig ud over fjorden.

*Tranum plantage. Naturlegeplads og vandrestier. Flere smukke smeltvandsdale; den største og mest kendte er Fosdalen.

9492 Hune/Blokhus

*Gateway. Stort skov område mellem Hune og Blokhus med MTB-spor og kæmpe skovlegeplads, hvor der bl.a. også er mulighed for at grille pizzaer (dej kan købes ved bager i Hune).

*Skulpturparken. Skulpturer i jern, udskåret træ og sandskulpturer og i øvrigt fin have med café. Pt. også Verdens højeste Sandskulptur (over 21 meter).

9640 Farsø

*Ertebølle Oplevelsescenter. Oplevelsescenter (ikke museum), hvor man kan se og røre ved ting, og gætte på, hvordan stenalderen så ud. Der var flintesmed og bueskydning, da vi var der. Man kan sagtens bruge en hel eftermiddag derude, og der er et smukt madpakkehus. Aldersmæssigt 4-12 år. Børn er gratis, voksne 80 kr.

Midtjylland

6933 Kibæk

*Skovsnogen. Oplevelsestur på ca 3,5 km med diverse udstillinger af kunstgenstande og dejlig natur. Fin tur, også med mindre børn. Entre frivillig. Mulighed for at spise medbragt mad.

7400 Herning

*Arnborg Badesø og Unyttig.dk. Kunstig badesø med badebro og platform. Fin dybde til både store og små. Gode toiletforhold. Lige bagved ligger svæveflyvepladsen, så man kan holde øje med optrækningerne. Ca 500 meter derfra ligger isbutikken Unyttigt.dk, som blandt andet sælger is fra Vebbestrup.

8000 Århus C

*ARoS kunstmuseum

*Bagagerumsmarked, Ingerslevs Boulevard (udvalgte søndage i sommerhalvåret)

*Børnenes Jord. Legeplads i Ø-gaderne med klappedyr.

*Botanisk have. Park og stor legeplads af nyere dato. Kan kombineres med en tur i Væksthuset og et besøg i den hyggelige café. Gratis.

*Den Gamle By. Museum, butikker, huse fra gamle dage og åbne værksteder.

*Dokk1. Shopping, bibliotek og udendørs legeaktiviteter

*Havnebadet/Aarhus Ø. Gårtur, snacking og svømmetur.

*Street Food

*Tivoli friheden

*Universitetsparken. Et lidt overset sted i Aarhus med smuk natur og arkitektur samt to meget børnevenlige museer: Steno Museet og Naturhistorisk Museum.

*Århus Domkirke. Gratis skattejagt rundt i kirken. To forskellige alt efter alder. Slut af med en tur op i tårnet. Det er uhyggeligt, og klokken ringer lige pludseligt.

*Århus Å – man kan leje kanoer ved Folkestedet.

8210 Aarhus V.

*Hasle Bakker. Orienteringsløb, shelters og legepladser.

8270 Højbjerg

*Moesgaard Museum. Interaktive udstillinger og fuld skrald på underholdningen. Man må tage sin egen madpakke med og nyde den indendørs. Udenfor er en lille kaffebar og man må løbe på det græsklædte tag af museet.

8300 Odder

*Fru Møllers Mølleri. Gård med adgang til ko- og grisestald (hvor dyrene har det godt). FanTAStisk bagerbutik, slagter og ismejeri – turen kan evt kombineres med en tur til Saksild strand, hvis man vil have længere tid til at gå. Gratis.

8560 Kolind (Djursland)

*Skandinavisk Dyrepark. Skandinaviske dyr med masser af plads, isbjørne, brunbjørme, ulve mv. klappe-geder og hjorte som må fodres, gode legepladser, man må medbringe egen mad (og hente det ude i bilen), der kan også købes mad.

8581 Nimtofte

*Djurs Sommerland. Sommerland med masser af forlystelser for alle aldre, man må medbringe egen mad (også til grill) mv, men kan naturligvis også købe. Der er vandland, så husk evt. badetøj og håndklæder.

8700 Horsens

*Børnebondegården. Klappedyr i alle afskygninger og legeplads. Kræver et medlemsskab (250 kr om året for hele husstanden).

8900 Randers

*Kulturhuset. Indeholder Hovedbiblioteket, Museum Østjylland, café med mere. Ofte aktiviteter for børn.

*Naturskolen/Naturcenteret på Hvidemøllevej. Dejligt område med dyr og ofte børnevenlige aktiviteter i ferier (bål, planter, pileflet osv.). Fedt stisystem på grusstier og træbroer langs Gudenå og ved “Svanesøen” bag Naturskolen.

*Randers Regnskov. Tropisk zoologisk have med masser af sjove og vilde dyr. 

*Randers Streetfood “Mokajen” . Et lille hyggeligt streetfood-sted lige ned til havnefronten.

*Rådhustorvet. Lækkert “have-miljø” opsat i sommerperioden. Perfekt til at sætte sig med is/take away, mens ungerne leger og klatrer på statuen af Niels Ebbesen.

*Skinnecykler fra Randers til Allingåbro.

8920 Randers NV.

*Water & Wellness. Svømmehal/badeland. Mini badeland for de mindste og to pools for de større med masser af legetøj. To store rutschebaner af forskellig farlighedsgrad. 50 kr for børn – 70 kr for voksne.

8930 Randers NØ

*Mellerup–Voer Færgeoverfart. M/S Ragna er Danmarks mindste bilfærge og sejler fra Kronjylland til Djursland på 5 minutter. På Mellerupsiden (Kronjylland) har Færgecafeen åben med salg af is og mormorlagkage alle weekender frem til udgangen af august. Smuk tur, og man lander lige ved Fjordcenteret.

8963 Auning
*Det Grønne Museum (en del af Gl. Estrup) Skov og landbrugsmuseum. MANGE landbrugs- og skovmaskiner (især hvis man husker at gå i den store ladebygning som billetsalget ligger i), legeplads og madpakkehuse. Voksne 110 kr. Børn under 18 år gratis

8963 Auning

*Forrådskammeret. Café. Køb din sandwich eller måltidssalat til at tage med på museum eller til stranden her. Husk evt. selv drikkevarer især hvis du har børn med da udvalget er lidt “voksent”

Syd- og Sønderjylland

6000 Kolding

*Geografisk Have. Smuk have med dyr og legeplads samt miniby. Madpakkevenligt.

*Harteværket. Gammelt elektricitetsværk. Man kan se værket og det er en vandlegeplads til børnene. Naturskønt og madpakkevenligt.

*Koldinghus, slot/museum i midten af Kolding by. 

*Legeparken. Stor legeplads i midten af Kolding med mulighed for at køre mooncars, spille minigolf, køre vandcykel og der er områder for store som små børn. Madpakkevenligt.

6700 Esbjerg

*Fantasy Festival. Stort arrangement i september, som foregår på og omkring hovedbiblioteket i midtbyen. Man kan købe armbånd, hvis man vil deltage i aktiviteter og have adgang til foredrag, men der er masser at se på, selvom man bare kommer forbi på en kigger. 

*GAME Streetmekka. Basketbaner, fodboldbaner, parkour, danselokaler, klatrevæg (kun Viborg og Aalborg), ramper til løbehjul/skateboards.

*Street Food. Madsted i midtbyen, hvor man både kan sidde inde og ude. Der er 7 forskellige madboder og arrangeres ofte musik osv.

*Svømmestadion Danmark. Stort og lækkert svømmestadion med både varmt- og koldvandsbade, rutchebanen og babybassin. Vær dog obs på, at der i hovedferien er ‘Vandvaks’ (svømmeskole), som betyder, at der er MANGE børn, og tjek desuden deres kalender på hjemmesiden for, hvornår der er babysvømning osv. Det er surt at betale den relativt høje entre, for at komme ind og så er halvdelen af faciliteterne lukkede. 

6710 Esbjerg

*Fiskeri- og Søfartsmuseet. Ud over fisk og sæler, er her en fin legeplads, og lige på modsatte side af vejen, ligger Mennesket Ved Havet (“De hvide mænd”).

*Katrinelund Gårdbutik. Super fint sted, hvor man kan plukke jordbær og ærter, grave kartofler op og købe æg fra (meget) fritgående høns. Den lille gårdbutik har mange lokale lækkerier og også en smule brugskunst, og man der er mulighed for at købe is, saft osv. Kan evt. kombineres med en tur på standen i Hjerting (kør efter Hjerting Badehotel); det ligger en lille kilometer derfra. 

6720 Fanø

*10 minutters sejltur fra Esbjerg. Man kan spotte sæler, shoppe eller tage løbehjul eller cykler med over, og køre ud til skolen, hvor der er en god legeplads, små trampoliner, bane til løbehjul og en basketbane. Fanø Bibliotek ligger på skolen, hvilket betyder, at man (når det ikke er lukket pga. corona) kan benytte toiletterne her. Hav i baghovedet, at der er mange turister i højsæsonen, og at det kan være lidt bøvlet med færgen, særligt om lørdagen, hvor der er skiftedag i sommerhusene.

6760 Ribe

*Besøg Ribe Domkirke, Ribe Vikingemuseum, gå en tur på volden eller shop i midtbyen. De store vandmøller plejer at være et hit hos de små. 

6780 Skærbæk

*Marsktårnet. Nyåbnet attraktion, hvor man kan komme op i tårnet, spille minigolf, booke glamping osv. 

6800 Varde

*Karlsgårde Dag. Karlsgårde er en fiskesø, der ligger lidt nord for Esbjerg. Hvert år kan man søndag i uge 36 komme forbi søen, hvor mange af de lokale foreninger udstiller, deler smagsprøver ud og giver mulighed for at prøve deres aktiviteter, som f.eks. at skyde, at blæse i jagthorn osv. Arrangementet har en side på fb, hvis man gerne vil læse mere.

*Nysø. Populær badesø lidt nord for Esbjerg, som man kan gå hele vejen rundt om (ca. 3 km). Det er en skøn sø, hvor fiskene ikke er bange for at svømme helt tæt på, men tager man derud, er der et par ting, man skal være obs på: Søen er en gammel grusgrav, hvilket betyder, at vandet bliver MEGET dybt, MEGET pludseligt. Dertil kommer, at det ofte blæser derude, hvilket gør flydende badedyr og små børn til en helt utrolig dårlig kombination. P-vagterne er på tæerne og hunde må ikke bade i søen, men området er super fint, og det er lige skønt sommer som vinter. 

6855 Outrup

*Vesterhavets Barfodspark. Natursti på ca. 1 km. hvor man udfordrer balancen ved f.eks. at gå på træstammer, dæk og bolde,  og stimulerer de forskellige reflekszoner under fødderne ved at gå på kogler, glas og korkpropper, samt gennem mudder og vand. Pris: 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn. 

6857 Blåvand

*Her er mulighed for at gå en tur på stranden, besøge Blåvand Zoo (hvor der er løver), at tage en tur op i fyret eller at shoppe på hovedgaden.

*Tirpitz. Prisvindende museum med udstillinger om Vestkysten, 2. Verdenskrig og rav.

6900 Skjern

*Wowpark. Stor park med god plads, hvor man kan klatre i huse i træerne og hvor der er masser af sjove legeredskaber. Lidt ‘spejderagtigt’ i udtrykket. Der er klappedyr og bål, som hele tiden er tændte (man kan købe eller medbringe skumfiduser, majskerner til popcorn osv.). Ekstra rart, at der kun er én butik, hvilket giver lidt mere ro end de steder, hvor der er tombolaer, ansigtsmaling og ishuse på alle ledige m2. Årskort kan bruges både i parken i Billund og Skjern. Legoland og Wowpark kører somme tider kombirabat på entre.

7000 Fredericia

Madsby Legepark. Grønt område med legeplads, dyr, mooncars, tarzanbane og dukketeater.

7100 Vejle

*Økolariet. Interaktivt, sjovt og mega lærerigt museum for børn og voksne om natur og bæredygtighed.

7183 Randbøldal

*Randbøldalmuseet. Tag madkurven med, og nyd naturen, historien og håndværket. Børn og voksne kan blandt andet blive klogere på gamle dages produktion af papir og klæder, boltre sig løs med vandeksperimenter og afprøve vandets kræfter. Super sted med mindre børn – gratis adgang.

7190 Billund

*LegoHouse. Der er fri adgang til at beundre og bestige LegoHouse udvendigt. Fin udsigt over Billunds ny bymidte. Legepladser særligt for de mindre børn på toppen af huset til fri afbenyttelse. Vil man ind, skal man betale for det; det koster omkring 220 kr. afhængig af årstid. Vær obs på, at man i disse covid-tider skal booke en plads online, hvis man skal være sikker på at komme ind.

*Legoland. MANGE mennesker i hovedferien, men man kan evt. se, om man kan time det med et besøg om lørdagen, som er skiftedag i sommerhusene i området. Det giver en smule færre mennesker. Wowpark og Legoland kører somme tider kombitilbud på entre.

*Wowpark. Stor park med god plads, hvor man kan klatre i huse i træerne og hvor der er masser af sjove legeredskaber. Lidt ‘spejderagtigt’ i udtrykket. Der er klappedyr og bål, som hele tiden er tændte (man kan købe eller medbringe skumfiduser, majskerner til popcorn osv.). Ekstra rart, at der kun er én butik, hvilket giver lidt mere ro end de steder, hvor der er tombolaer, ansigtsmaling og ishuse på alle ledige m2. Årskort kan bruges både i parken i Billund og Skjern. Legoland og Wowpark kører somme tider kombirabat på entre.

7300 Jelling

*Kongernes Jelling. Gratis, prisbelønnet, interaktivt inde- og udendørs museum.

Fyn

5000 Odense

*H.C. Andersens Hus, museum. Splinternyt.

5260 Odense S

*Den Fynske Landsby, frilandsmuseum. Medbragt mad velkommen.

5300 Kerteminde

*Fjord & Bælt. Interaktiv maritim zoo. Medbragt mad velkommen. Kan anbefale en kop kaffe i Måle Bagebod lige ved siden af, med udsigt over havnen.

5492 Vissenbjerg 

*Vissenbjerg Terrariet. Krokodiller, slanger, leguaner  og meget mere.

5500 Middelfart

*Bridgewalking på Den gamle Lillebæltebro. Det koster, men til gengæld er det gratis at gå en tur på på selve broen,(og måske se marsvin) men også under den. Man kører til Naturcenter Hindsgavl. Her er også en fin legeplads, hvorfra man også kan være heldig at se kronvildt.

5772 Kværndrup

*Egeskov Slot. Museum, legeplads, labyrint, udstilling mm. Medbragt mad velkommen. Flere særarrangementer i løbet af året, f.eks. Halloween, Luminis, julemarked osv. 

5800 Nyborg 

*Nyborg vold og Nyborg slot. Flot voldanlæg med vandtårn og mulighed for flot gåtur ved voldgrav. 

*Nyborg Voldspil. Hyggeligt teater i det fri. I år med Grand Prix-klassikere.

*Storebæltsbroen. Kør ud for enden af Hjejlevej og gå resten af vejen og end nede under Storebæltsbroen.

5935 Bagenkop

*Koldkrigsmuseum Langelandsfortet. Interaktiv museum. Medbragt mad velkommen. Mulighed for at låne trækvogn.

Sjælland

4180 Sorø

*Parnas. Sted ved Sorø sø med badebro, huler, cafe, klappegeder. Perfekt til et par timer med madkurv og mindre børn (ca. 2-6 år vil jeg gætte på).

4300 Holbæk

*Havnen. Udmærket strand (toiletforholdene er dog ikke optimale) og Kystlivscenter. Ca 20 min gang mod vest langs vandet ligger Standparken med god legeplads og badeanstalt

*Nyvangen Andelslandsby. Lidt som Frilandsmuseet og Den Gamle By, men alt er anno 1940’erne. Obs. Tingene ligger spredt, og der kan være langt at gå for små, trætte ben.

4440 Mørkøv

*Birkegårdens haver. Besøgshaver med japansk del, engelsk del og permahave, samt legeplads, plastik-traktorer, klappedyr og fodring af fisk.

4683 Rønnede

*Skovtårnet (Tinka Tårnet). 45 meter højt skovtårn, klatrepark og mulighed for Glamping.

4760 Vordingborg

*Øens Dyr. Minizoo på Masnedø, hvor man må klappe (næsten) alle dyr. Der er klassikerne som kaniner, geder osv, men også krybdyr, kænguruer, alpakaer, latterfugl og meget andet. Alt overskud går direkte til dyrene.

Hovedstaden

1306 København K

*Marionetteatret i Kongens Have. Gratis, til børn (og voksne) mellem ca. 2-12 år

2000 Frederiksberg

*KUBE. Indendørs legeplads med rutsjebaner og klatrevæg i flere etager. Det er egentlig kommunens kulturhus – også café, restaurant, bibliotek og mange arrangementer. Gratis.

2200 København N

*Assistens Kirkegård. Byens hyggeligste park/kirkegård at gå tur/hænge ud/lufte hund i.

*(Hjørnet af Jærgersborggade og Stefansgade): Coffee Collective til de voksne: Kaffe-softice i sommermånederne

*Kilen/Den Sorte Plads/Den Røde Plads. Skaterbaner, basketbaner, rutchebane, “gynge-bænke” – og alt andet fedt fra rundt om i verden.

2300 København S

*Amagerbanen. 1.2 km på skinnecykler, hyggelig tur på den gamle Amagerbane. Åbent hver anden søndag. Gratis, men de beder om frivillige donationer. Bagefter kan man spise smørrebrød i HF Vennelyst, Kløvermarksvej 39, smørrebrød til 12 kr pr. styk og gåtur i Københavns ældste kolonihaveforening.

2450 Sydvest

*Bavnehøj Friluftsbad, gratis og med omklædningsfaciliteter. Bassiner og features til alle aldre.

*GAME Streetmekka. Basketbaner, fodboldbaner, parkour, danselokaler, klatrevæg (kun Viborg og Aalborg), ramper til løbehjul/skateboards.

2500 Valby

*Naturlegepladsen i Valbyparken. Skøn, stor legeplads. Derudover fodboldbaner, volleyboldbaner og discgolf. (Medbring selv frisbee). Ofte åbne toiletter på selve legepladsen (ikke altid), men hvis de ikke er åbne, er der toiletter ved caféen lige i nærheden (også inde i parken). Valbyparken byder også på de flotte temahaver, som rosenhaven, den muslimske have etc, og der er lige åbnet en strand, som er god til små børn, og som befinder sig i gåafstand fra naturlegepladsen.

2620 Albertslund

*Badesøen. Udendørs/friluftsbad med forskellige bassiner og flere vandrutchebaner, liggestole,  græsområde og legeplads. Mulighed for køb af mad/drikke/is, men man må gerne medbringe selv.

2635 Ishøj

*Arken, Ka’nalu, legeplads og strand. Arken er måske mest til de voksne (moderne kunst), men ved siden af ligger caféen Ka’nalu sammen med en god strandlegeplads, så der kan nydes god kaffe og is.

2720 Vanløse

*Flintholm Station. Metrotog, S-tog og busser i en lind strøm, fuldt udsyn til alle herlighederne og tørvejr/overdækket på både spor 2 og metroens perron.

2750 Ballerup/ 3500 Værløse

*Naturlegeplads og 3 bålpladser (samlet) i skoven (find den på Google maps). Man kan evt gå fra Udbakken og ind og gå på troldejagt. Der er opsat flere små kobbertrolde (30 cm tror jeg) i træerne. Kræver et skarpt øje.

3390 Hundested

*Lynæs surfcenter. Fyldt med dygtige kitesurfere, man kan kigge på, mens man drikker kaffe og hænger ud. Man kan leje SUP, kajak og windsurfinggrej på timebasis og der er lækre burgere

*Tothavens besøgsgård. Den hyggeligste gård med klappegrise, ponytrækketure, hængekøjesti og kælekaniner – og en lækker café med hjemmelavede is, oste og strikdesign. Alt er afslappet, smukt og hyggeligt.

3600 Frederikssund

*Gåtur i Sillebro Ådal. Smuk tur og mulighed for at overnatte i shelters, fiske, gå på opdagelse i bakkerne i den gamle grusgrav. Eller gå en tur omkring Kalvøen, fang krabber eller tag en badetur i fjorden, gør stop i den lille Vikingelandsby. Tag frokost og kaffe med fra café Ærligt på havnen.

*Hop on/ hop off bus. Gratis. Kører mandag/tirsdag/torsdag fra Frederikssund Station (S-tog fra KBH). Besøg blandt andet Museer, Selsø Slot, Jægerspris Slot, smukke Kulhuse strand eller Danmarks første storkollektiv Svanholm.

*Willumsens Museum. Virkelig skøn sanseudstilling for både børn og voksne: “Alkymistens Laboratorium”. Mulighed for at gå på opdagelse i alkymiens verden og for selv at eksperimentere med farver, lys, skygge, giftige og spiselige planter osv. Samlingsudstilling med Willumsens værker er også et besøg værd. Der er café på museet (frokost bestilles på forhånd), en fin lille park og tæt på vand og skov.

Lolland/Møn/Falster

4791 Borre

*Møns Klint. Et af de smukkeste steder, hvor man let kan bruge en dag med madpakker.

4873 Væggerløse

*Marielyst og Bøtø Strand. (Og faktisk alle strandene på Falsters østkyst helt op til Hesnæs og Pomlenakke) Ved Marielyst og Bøtø er der det smukkeste dige med vilde blomster, og der er klitter og børnevenlig strand, ofte kåret som Danmarks bedste. Nordligere, ved Pomlenakke, er der skrænter, god strand og Pomlenakke Traktørsted med lækker mad og gode is.

4943 Torrig

*Dodekalitten. Et magisk sted på en flad, lollandsk mark med udsigt over Smålandsfarvandet. 12 stenstøtter med udhuggede hoveder indhyllet i skøn musik. Tæt ved Kragenæs Havn, hvor man kan sejle til Femø og Fejø, og tæt på Knuthenborg Safaripark, der bestemt også er en heldagstur værd. Handicap-parkering. Gratis adgang.

Hele landet

*Geocaching

Skattejagt, som foregår med en app, man henter, inden man starter. Systemet er lidt som når man går ud og finder Pokémons, men med den væsentlige forskel, at man her skal lede efter og finde fysiske ting, som andre har placeret ude i verden. Man kan gøre det ganske gratis, men kan også købe et medlemskab, hvor man så får vist flere og bedre geocacher.

Det er en god måde at komme ud med børnene på, fordi man ikke skal følge en bestemt rute. Man kan stå et hvilket som helst sted i Danmark, åbne sin app og bede den vise geocacher i nærheden. Det betyder, at man 100% kan tilpasse skattejagten formen på dagen. Man kan gå i stjernemønster, man kan gå 5 km. i samme retning og man kan finde én eller 100. Det gør den meget børnevenlig, fordi man ikke kommer halvvejs ud på en rute, og så er nogen trætte, skal tisse eller det begynder at regne. 

*Natureventyr

Hent app’en og få adgang til interaktive eventyr, der er skrevet til præcis det område, de foregår i.

*Thomas dambos troldejagt

Der er kæmpetrolde at finde i hele landet. Find dem på denne side og gå på jagt.