M2026, uge 13

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

Den seneste tid er der nærmest gået lidt selvforsyning i den herhjemme, og der bærer ugens liste præg af. Men I kender mig også: Jeg siger aldrig nej til et godt tema.

I den forgangne uge: 

1.

Har jeg haft flere dage, hvor jeg er mødt lidt senere, end jeg plejer. Jeg har benyttet lejligheden til at lave smoothies til morgenmad, og dermed fået opbrugt alt, hvad jeg har haft liggende i fryseren af frossen frugt, så der er klar til høsten fra en ny sæson.

I år vil jeg prøve at vakuumpakke sommerens frugter og bær, inden jeg fryser dem. Så vidt jeg kan læse mig frem til, kan det godt lade sig gøre; også med meget saftige bær som f.eks. jordbær. Man skal bare løs-fryse dem først. Jeg har en metalbakke, som egner sig til formålet, så det får i hvert fald et skud.

Hvis det bliver noget smat at vakuumpakke dem helt, har min maskine også en funktion, hvor den kan suge det meste af luften ud af poserne, men uden at lave fuldt vakuum. Det bliver sommerens eksperiment. (SÅ rock n’ roll!).

2.

Er jeg startet op med nogle af forårets mange haveprojekter, bl.a. at forspire mine frø. 

Jeg har læst jeres kommentarer med ekstremistisk nidkærhed, og har købt nogle af mine frø fra Tag Tomat, som flere af jer anbefalede.

Jeg har prøvet mig lidt frem med forskellige slags potter, både i materialer og størrelse, og i dag, en uge efter, jeg plantede frøene, gjorde jeg status.

2/3 af frøene er spiret fint, mens den sidste 1/3 er døde.

Her er det godt, at jeg har trænet min husk-nu-at-alt-er-læring-muskel, så jeg er i form, for 2020-Linda ville bare have konstateret, at ‘det kan jeg nok bare ikke finde ud af’ og givet op.

For med ‘hvad er the common denominator?’-brillen på, kunne jeg se, at de frø, der var gået til, alle var blomsterfrø, og at det var dem, jeg havde plantet i pap-potter (dem, der ligner æggebakker). Jeg googlede ‘forspiring af blomsterfrø’ og læste lidt hist og pist, og her faldt jeg over sætningen ‘stil potten i en vindueskarm, hvor der er godt med lys, da frøene er af den lysspirende slags’. 

De garvede af jer må gerne tage jer til hovedet. Men for mig var det *phoebe-stemme* BRAND NEW INFORMATION! For jeg er indtil nu kun stødt på, at frøene skulle stå varmt, så jeg havde sat dem ind i mit målerskab. Hvor der er mørkt-mørkt.

Frøene, der var plantet i små plast-potter, overlevede, men kombinationen af varme, mørke og potter, der suger fugten ud af jorden, har gjort, at pap-potterne er begyndt at mugne lidt i kanten, og det må have stoppet væksten.

De fik et genoplivningsforsøg på min plantestation ved vinduet, men der er ikke noget at gøre, og de ryger ud i dag.

De andre bliver flyttet over i nye potter med lidt bedre plads, og får lov at stå og vokse sig stærke indenfor et par uger endnu.

Jeg har det sidste år gemt potterne fra de planter og blomster, jeg har købt, så dem fandt jeg frem i går, og når jeg ompotter mine skud, sår jeg en ny portion frø. Jeg har bl.a. nogle lavendel-frø, jeg vil prøve, og så vil jeg også se, om jeg selv kan spire de spanske margueritter, jeg altid planter i mine kasser i forhaven. 

Ud over det utroligt tilfredsstillende i at lære noget nyt, som både giver anledning til ro og store tanker, og som kommer til at gøre mig populær i den post-apokalyptiske genopbygningen af samfundet, så er jeg faktisk forbavset over, hvor mange penge, der er at spare på at gro sine egne blomster og krydderurter. Der ryger selvfølgelig nogle materialer på tabskontoen i den her fase, men selv med det i baghovedet, er jeg stadig ikke i nærheden af at have brugt, hvad det normalt koster mig at købe blomster, urter og planter til mine krukker. 

Et sidste havespørgsmål til ekspertpanelet: Gemmer I den jord, som frøene er forspirede i? Den indeholder jo stort set ingen næring, og de små skuds rødder strejfer nærmest kun de øverste cm., så jeg kom til at tænke på, om man kunne tømme potterne over i en pose, og gemme jorden til næste år?

3.

Er jeg begyndt at følge de lokale gårde på fb, så jeg kan købe grøntsager, frugt og friskhakket, lokal kød hos dem, når jeg mangler.

Også her er jeg overrasket over, hvor billigt, det er. Eksempelvis er prisen over hele linjen 100 kr. for 1 kg. hakket oksekød, og kvaliteten er så meget bedre end supermarkedsversionen, at der nærmest er tale om et andet produkt.

Når det begynder at trække op til grill, kommer jeg til at hente oksekød og forme det til bøffer, som jeg også løs-fryser og vakuumpakker, for ud over at forlænge holdbarheden, så fylder det mindre i fryseren. Det var derfor, jeg i sin tid købte en bakke i metal, for når noget skal bruges til både frugt, grønt og råt kød, skal det kunne desinficeres.

Men alle de gode intentioner dør, hvis lavpraktikken ikke er på plads, så jeg har også husket at sætte et kryds på en af mine fryser-skuffer, så jeg ikke har andet end fryseelementer i den. For nej tak til blåbær i hele fryseren og bøffer, der læner sig kælent op ad en pose frosne boller.