I anledning af folketingsvalget på tirsdag, har jeg besluttet at denne uges M2026-indlæg skal være en gennemgang af, hvor de forskellige partier står på klima og miljø.
Når jeg skriver den slags indlæg, forsøger jeg altid at finde en håndfuld kilder med forskellige ideologiske standpunkter, at skrive ud fra. Det er jo ikke Dagbladet Informationen det her, men jeg vil stadig gerne gøre, hvad jeg kan, for at det, I læser, er nogenlunde validt og bredspektret.
Men det her indlæg var nærmest sværere at skrive, end det, jeg skrev, da vi i fællesskab besluttede at forstå EU-valget – og det fatter jeg simpelthen ikke.
Jeg ville gerne have sat indlægget op, så jeg under de enkelte partier havde to afsnit, hhv. ’hvad har de gjort for miljøet’ og ’hvad vil de gøre for miljøet’ – men det viste sig at være en umulig opgave.
Jeg har læst partiprogrammer, rodet rundt på græsrodsbevægelsers hjemmesider og fundet masser af artikler, der er enten MEGET generelle, eller ULTRAspecifikke, men det helt overordnede – og meget enkle – spørgsmål: ’Hvad har de enkelte partier gjort for miljø og klima de seneste 10 år?’ står stadig ubesvaret hen.
Måske har jeg sovet i timen, eller måske kan man kun tale om miljø i mere generelle vendinger; det ved jeg ikke.
Men jeg er ved at blive idiot af, at samtlige politikere får lov at slippe afsted med nærmest fornærmende simple afledningsmanøvrer, hvor de ”skændes” om Store Bededag, siger ja til ”kontroversielle” tv-programmer, og gør grise til vores eneste problem med landbruget, så de stadig får lov at sætte dagsordenen og bestemme, hvad vi IKKE taler om.
Så nedenstående er resultatet af mit forsøg på selv at finde ud af, hvad vi kan forvente os af de respektive partier, når frierfødderne er blevet ømme, og tobaksindustrien og Dansk Landbrug igen står med åbne trenchcoats og lokker med partistøtte.
I er mere end velkomne til at supplere, hvis der er noget, jeg har glemt eller overset. Eneste betingelse er, at der skal være tale om faktuelle oplysninger, som kan tjekkes, for selvom jeg er rød som solen, mor, så skal indlægget også være brugbart for dem, der føler sig bedre tilpas i blåt.
En sidste kommentar: Jeg har under nogle partier noteret de større sager, de indenfor de seneste 10 år har været involveret i. Partier består af mennesker, og derfor vil der over hele linjen være noget at finde, hvis man graver længe nok, så jeg har kun medtaget de sager, hvor a) en politiker eller et parti decideret har brudt loven, b) hvor en enkeltperson har haft en sag, der siger noget om partiets generelle holdning til emnet, eller c) hvor det lugter af, at partifæller bevidst har lukket øjnene.
Her er I også velkomne til at supplere.
Og således oplyste: Lad os komme i gang.
*
Socialdemokratiet (A)
Ros:
Har støttet klimalove med bindende nationale mål om CO₂‑reduktion (fx 70 % i 2030).
Har prioriteret grøn omstilling i finanslov med investeringer i grøn energi og grøn teknologi.
Kritik:
Kritik fra de grønnere partier (Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet) for ikke at være ambitiøse nok og for at mangle konkrete tiltag til at klimaoptimere transport, landbrug og industri
Vi har ikke glemt:
*Minksagen (2020-2022), hvor alle mink i Danmark blev aflivet, og det senere viste sig, at der manglede lovhjemmel for dele af beslutningen.
*Henrik Sass Larsen, som i september 2025 blev idømt 4 måneders ubetinget fængsel for besiddelse af overgrebsmateriale med børn
Radikale Venstre (B)
Ros:
Har presset regeringen og andre partier for meget højere klimamål (f.eks. 90 % reduktion i 2035).
Samarbejder med SF, Enhedslisten og Alternativet om mere ambitiøse klimamål.
Kritik:
Der er generel enighed om, at Radikale sætter miljø-barren højt, men at de stiller krav uden at have et bud på en løsning.
Vi har ikke glemt:
Morten Østergaard, der i 2020 måtte trække sig som leder pga. seksuelle krænkelser af partifælle.
Socialistisk Folkeparti (F)
Ros:
Har presset regeringen og andre partier for meget højere klimamål (f.eks. 90 % reduktion i 2035).
Har praksisorienterede krav til, hvordan man sektormæssigt kan arbejde med klimamål indenfor landbrug, transport og energi.
Arbejder med naturbeskyttelse og biodiversitet som centralt element.
Kritik:
Mangler klare forslag til og modeller for, hvordan de forskellige tiltag kan finansieres.
Enhedslisten (Ø)
Ros:
Et af de mest klimaambitiøse partier. Vil have hurtigere reduktioner og stærkere lovgivning, og har ved flere lejligheder fremført forslag om lovpligtige klimakrav og hurtig udfasning af fossile brændstoffer.
Kritik:
Generel enighed om, at partiet er mere ideologisk end praktisk, og at deres forslag er dyre og mangler realistiske overgangstiltag.
Alternativet (Å)
Ros:
Neongrøn dagsorden med fokus på 90 % reduktion i 2035 og 100 % vedvarende energi i 2040.
Kritik:
Så meget internt bøvl, at det har svækket partiets profil. Ligesom stort set alle andre klimaorienterede partier, mangler der også her konkrete løsningsforslag til, hvordan de ambitiøse mål kan nås.
Venstre (V)
Ros:
Støtter (i princippet) klimalove og grøn omstilling.
Har tidligere støttet naturprojekter og grøn energi via finanslov og brede politiske aftaler.
Kritik:
Lavt ambitionsniveau, tæt samarbejde med konventionelt landbrug og tendens til at sætte økonomiske hensyn over klima og miljø.
Fokus på innovation og teknologiske løsninger fremfor regulering og bindende krav.
Vi har ikke glemt:
At Troels Lund Poulsen lækkede Helle Thorning og hendes mands skatteoplysninger til pressen, at han sprøjtede med pesticider, selvom kommunen havde informeret ham om, at det var lige op og ned af en drikkevandszone, eller at han tog imod et Rolex til 70.000 kr. fra en oliesheik fra Qatar.
Det Konservative Folkeparti (C)
Ros:
Støtter grøn energi, CO₂‑afgifter som incitament og investeringer i klimainnovation.
Kritik:
Selvom de støtter regeringens mål, lader de ikke til selv at have klare ambitioner eller mål indenfor klima og miljø.
Vi har ikke glemt:
Naser Khader, der i 2021 måtte forlade partiet efter at være blevet beskyldt for seksuelle krænkelser af 5 forskellige kvinder.
Moderaterne (M)
Ros:
Støtter regeringens 82-85% mål i 2035.
Kritik:
MEGET pragmatiske, ingen klare klimaambitioner eller mål, og ønsker ikke nationale tiltag overfor forbrugsbaserede udledninger.
Vi har ikke glemt:
*Mike Fonseca og hans 15-årige kæreste.
*Lars Løkke og hans evindelige bilagsbøvl.
Dansk Folkeparti (O)
Ros:
Siger, at de vil beskytte miljøet (- men at klima ikke er hovedfokus).
Kritik:
Har ofte stemt imod strammere klimaforslag, og vægter økonomiske hensyn til (konventionelt) landbrug over grøn omstilling.
Vi har ikke glemt:
Morten Messerschmidt og MELD/FELD-sagen om misbrug af EU-midler.
Borgernes Parti/Lars Bøje Mathisen (H)
Ros:
Siger, ligesom DF, at partiet ønsker at beskytte miljøet, men at det ikke er hovedfokus.
Kritik:
Mener, helt overordnet, ikke, at der er en klimakrise (!!), og sætter derfor spørgsmålstegn ved stort set alle tiltag, der skal understøtte grøn omstilling.
Vi har ikke glemt:
LBM’s kærestebrev til Elon Musk på Twitter.
Liberal Alliance:
Ros:
Siger, at de ’generelt støtter grøn energi og teknologisk udvikling’, men at ’klima- og miljøpolitik skal baseres på fakta, teknologi og realistiske løsninger frem for symbolpolitik og hysteri’.
Kritik:
Partiet satser på frivillige, teknologiske løsninger frem for konkrete reduktionskrav. Ønsker at bremse den grønne omstilling, og i stedet satse på atomkraft.
Vi har ikke glemt:
Kokainindrømmelsen – som jeg selv har det ambivalent med. For folk må for min skyld vade rundt i sne til knæene, hvis det er det valg, de træffer for sig selv, og jeg tror ikke, at det som sådan har indflydelse på hans evner som politiker.
Men AV er måske den politiker på Borgen, der har mest ungdomsappel, og som gør sig bedst på de sociale medier, og derfor synes jeg, at signalværdien er uheldig. For det har (i min optik) lidt karakter af, at En Af DrengeneTM er blevet taget på fersk gerning og nu undskylder brødebetynget til lærere, forældre og den kæreste, han var utro, mens han bag ryggen sender slænget en thumbs-up, og hele flokken ved, at i aften gør vi det igen.
For mig har det en undertone af Bad Boys Unite, som meget hurtig kan tippe over i noget manosphere.
Danmarks Demokraterne/Inger Støjberg:
Ros:
Siger, at partiet ’vil give plads til grøn omstilling’.
Kritik:
Er imod solcellefarme og vindmølleparker på land, og modstandere af CO2-afgifter på landbrug og fiskeri.
Vi har ikke glemt:
Instrukssagen, hvor IS i Rigsretten blev dømt for ulovlig adskillelse af asylpar.
*
Vi ses i boksen på tirsdag.
Jeg har aldrig følt mig mere råvild ift et folketingsvalg, end jeg gør denne gang. Det føles som at skulle vælge mellem pest eller kolera i specialbørnehaven. Uetiske politikere og manglende nuancer gør det hele til et minefelt for vores fælles fremtid.
Specialbørnehaven?
Skal vi ikke også liiiige nævne Jeppe Kofoed og hans omgang med en 15-årig?
Jeg valgte at gå 10 år tilbage; mest fordi jeg ikke kunne overskue at læse op på DONG 😬😄
Den endte med at redde Jeppe K. Men vi glemmer det *stadig* ikke.
Tak, det er ret interessant. Men vi kan vel ikke klandre Socialdemokratiet for Henrik Sass-sagen?
Jeg har haft mange overvejelser om de enkeltmandssager, jeg nævner, fordi jeg i princippet er enig i, at man ikke kan klandre en arbejdsplads for, hvad en (tidligere) medarbejder foretager sig i fritiden.
De sager, jeg har taget med, har jeg med, fordi jeg har svært ved at forestille mig, at man har været et menneske i vater inden man gjorde det, man er anklager/dømt for, og derfor synes jeg, at det siger noget om, hvad man ignorerer/ser gennem fingrene med.
Men det er en helt valid pointe, at S hverken kan eller skal stå på mål for, hvad Sass Larsen gjorde 4 år efter, at han havde forladt politik.
Tak for et rigtig godt indlæg. Hvor ville det være forfriskende, hvis politikerne ville tale om deres egen politik, frem for at tale om andre kandidater/partier. Orker ikke partileder debatter mere.
Meget, meget enig.
Jeg tog i dag mig selv i at blive decideret trist over, at spindoktorer er en ting. Selvom jeg jo godt med mit hoved forstår, at man nok ikke kan klare sig uden, virker det alligevel helt vanvittigt, at det stadig lader til at være mere vigtigt, at man tager sig godt ud, end at man løser de reelle problemer.
Vi har stadig heller ikke glemt dengang, Mette “normaliserede lærernes arbejdstid..” og da Bjarne Corydon som finansminister finansierede børnenes forlængede skoledag og folkeskolereform ved at skøre drastisk i lærernes forberedelsestid….
Jeg er simpelthen så forbitret over politik i dag og endnu en valgkamp fyldt med floskler og magtkamp uden substans. Realistiske løsninger nu, tak!! Og gid os vælgere gik op i realistiske løsninger og ikke lod sig forblænde af løfter uden dækning. Jeg har lige læst arbejdslivsforsker Susanne Ekmans fremragende bog “Giftig gæld og udpint velfærd” og det løber mig koldt ned ad ryggen at høre partier sætte sin lid til “innovation og teknologi”.
Og som Søren Pind påpeger, så vrimler det med ansatte på Christiansborg. Engang kendte han folk på borgen, det gjorde han ikke til sidst. Der er et hav af spindoktorere, rådgivere, sekretærer og presseansvarlige. Politik er blevet hård business.