M2026, uge 15

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge har jeg:

1.

Givet mine plantekasser Gori – og jeg fatter faktisk ikke, at så lidt har gjort så meget.

Jeg har set min far behandle træværk med Gori hele mit liv. Hvert eneste år.

Alligevel har jeg ikke koblet, at det træ, der så mere og mere trist ud, nok i virkeligheden bare skreg på kærlighed.

Min far har altid været sådan én, der Gør Tingene Ordentligt. Det prøver jeg også at være, men jeg kan ikke selv bygge et plankeværk, og jeg ved intet om træ. Men trods alt kan jeg godt regne ud, at en plantekasse til et par hundrede kroner nok ikke er lavet af massivt lærketræ.

Derfor tror jeg bare, at jeg på forhånd havde opgivet, fordi jeg antog, at billigt træ nok bare havde det livsspand, det havde.

Men i år var kasserne blevet FOR trælse at se på, så jeg tog min alt-er-læring-hat på, købte 3/4 liter Gori og brugte dagen i går med en pensel – og prøv lige at se:

Jeg har brugt 0,5 liter af min lille dåse Gori, og dermed hedder regnestykket 2 dåser til 3 år. Det betyder, at kasserne kan holdes pæne og i live for 100 kr. om året, og selvom jeg måske til næste år skal bekoste en håndfuld beslag på dem (fordi siderne er klampet sammen), så ELSKER jeg, at levetiden nu ser ud til at kunne forlænges betydeligt.

2.

Har solen skinnet nok til, at både Frida og jeg har fået et drys fregner over næsen.

Derfor har jeg brugt 15 minutter på at hive alt af hylderne i mit badeværelsesskab, så resterne af sidste års solcreme er fundet frem og kan bruges, inden jeg køber nye forsyninger.

Ved samme lejlighed har jeg lavet en bakke med de flasker, krukker og tuber, der kun er sjatter tilbage i, og sat den på bordet i badeværelset.

Jeg er stor tilhænger af ikke at leve på forventet efterbevilling, og derfor har jeg ofte flere cremer, sukkerscrubs osv. i gang samtidigt. Jeg tænker ikke, at det gør den store forskel, når der er tale om varer, som ikke går på dato, når de er åbne, og jeg har endnu til gode at skulle smide noget ud, som er blevet harskt.

Men derfor kan det stadig være tilfredsstillende at få ryddet ud i resterne, så der igen bliver god plads på hylderne i skabet, og på den her måde bliver det et mål i sig selv at få tømt bakken på bordet.

3.

Har jeg gispet over den seneste elregning, for jävla, den var høj!

Jeg har derfor været ekstra obs på, hvordan vi har brugt strøm den seneste uge, og jeg må bare æde, at priserne er blevet så vilde, at det er dem alene, der er skyld i stigningen.

Derfor kan man stadig godt tænke over, hvordan man bruger strøm, og lige der har jeg alle dage været god til at huske, at mange bække små.

Derfor er vi igen begyndt at bruge solcellelamper som aften- og nattebelysning, og der er noget hyggeligt i at samle de små lamper sammen hver morgen og sætte dem til opladning på bænken med morgensol, for så tage dem ind og fordele dem i huset, når dagen går på hæld.

Ud over at spare en håndfuld kWh, er det for mig en virkelig dejlig måde at forbinde mig til årstiden, og at starte hver dag med at fokusere på solen og lyset og sommeren, der er på vej.