(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Undladt at købe rugbrød, men i stedet bagt en omgang grove havregrødsboller. De kan hives ud af fryseren om morgenen, de dage, vi er hjemme, og dermed er der ikke noget, der ligger i brødkassen og bliver tørt og gammelt, når vi laver spontane aftaler.
2.
Af en eller anden grund tænkt meget over noget, som jeg læste i en bog, jeg har glemt titlen på, nemlig at vi måske somme tider kommer til at opfatte den hellige grav som velforvaret, når vi sorterer vores affald.
Men affald forsvinder jo desværre ikke op i den blå luft, bare fordi vi ikke selv smider det direkte i havet, og selvom vi fjerner det fra vores egen matrikel, skal det stadig bortskaffes fra lossepladser og genbrugsstationer. Jeg ved ikke, hvorfor det pludselig rumsterer sådan i hjernen på mig, men for mig har det været en god reminder om, at det aldrig er nytteløst at tænke over, om jeg på nogen måde kan reducere mængden af affald, *jeg* smider i bunken, og det havde jeg bare lige lyst til at give videre💚
3.
Konverteret en håndcreme til shaving gel. Jeg løb tør for sidstnævnte, og stod derfor med hovedet i skabet og ledte efter et alternativ. Jeg fik øje på en håndcreme, jeg har flyttet rundt på et par måneder, fordi jeg ikke bryder mig om lugten, og testede, om den kunne bruges. Det kunne den.
4.
Beruset af min egen succes (jvf. ovenstående), smurte jeg dernæst en fodcreme, som jeg ikke får brugt (fordi alle i det her hus åbenbart har mest brug for hjælp om natten, og mine trægulve bliver uhyggeligt glatte, hvis jeg pisker omkring på cremepåsmurte fødder) på mine ny-shavede skinneben – som blev så smooth og lækre, at jeg nærmest ikke kunne være i min egen krop over det.
5.
Overvejet at tage på et ferie-frembragt loppemarked med børnene, men besluttet at lade være, fordi jeg pludselig kom til at tænke over, at det fremmer det mest unødvendige forbrug af dem alle, nemlig dét, hvor man tager afsted for at se, om man ikke kan skabe et behov, man ikke har.
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Som nævnt i sidste indlæg været på ferie i et lånehus i Aarhus. Der var jo alle muligheder for at lave mad, men for at sige det som det er: Jeg gad simpelthen ikke. Så i stedet for at ende med en masse impulsiv take-away, planlagde jeg efter det. Jeg bagte to pizzaer i forrige uge, frøs den ene, og tog den op, den morgen vi kørte til Aarhus; så der var nem aftensmad på ankomst-dagen.
Da jeg købte ind i Bilka to go, smed jeg et par frosne færdigretter af dem, børnene kan lide, i kurven, så der var noget at hive ud til dem, som kunne efterlades, hvis vi ikke nåede at spise det, og dagen efter vi kom derop, var jeg forbi mit yndlingssted efter haydari og wraps. Jeg havde bestilt rigeligt med grøntsager, samt lidt færdigstegt kylling og en pose peanuts hos Bilka, så jeg i løbet af ugen kunne mixe og matche på kryds og tværs, og den sidste dag, smed jeg alle resterne sammen til en god og fyldig salat.
Fordi jeg således ikke dagligt endte med panikløsninger, var der plads i budgettet til en gang kvalitetssushi og til at spise aftensmad i Djurs Sommerland, den dag, vi var derude, helt uden dårlig samvittighed.
2.
Tjekket netbank hver aften, mens vi var deroppe. Når alle ydre parametre ændres, og vi laver noget helt andet, end vi plejer, synes jeg godt, det kan være svært at være helt knivskarp på, hvad jeg bruger af penge. Ved at klikke forbi netbank hver aften, var jeg hele tiden sikker på, hvor meget vi havde brugt, og det dæmmede op for ‘skidt, pyt, vi har jo ferie’-refleksen.
3.
Foræret en kurv til de søde mennesker, hvis hus vi lånte. Kurven har jeg gået og fyldt i over de sidste par måneder, og det betød, at jeg faktisk ikke følte, at vi gav noget for at låne huset, selvom det på alle måder var en luksuskurv, der ventede på mine venner, da de kom hjem.
4.
Set mig så sur på min kondenstørretumbler, at jeg raseri-googlede, om man da for helvede ikke kunne få den til at tørre mere effektivt, hvis man skiftede en dims eller skruede på noget.
Det viser sig, at der sidder et hemmeligt filter i bunden af maskinen, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med på noget tidspunkt i løbet af de snart 3 år, vi har boet her. Hvordan er jeg den voksne i det her hus?
5.
Besluttet at sælge min havelounge sofa. Den er meget lav, og jeg er meget høj, og derfor får jeg den ikke rigtig brugt #KnæIKinderne. Hynderne fylder hele mit skur, og skal tages ind om vinteren, og egentlig vil jeg hellere have en stol og et bord under halvtaget, hvor sofaen står, så jeg kan sidde derude med en kop kaffe, når det regner lige så stille.
Tanken har strejfet mig før, uden at jeg har gjort noget ved det, men i dag kom jeg til at tænke på, at jeg faktisk ikke gider flytte rundt på de hynder en hel vinter mere, og samtidig risikere, at sofaen går i stykker, og dermed bare skal smides ud til foråret. Jeg lagde den på facebook til en fjerdedel af nyprisen kl. 12. Kl. 13 havde jeg 37 (!) i kø, og klokken 14 var den hentet, sammen med hyndeboksen i skuret, og jeg har allerede været ude at sidde i min nye krog med en kop te og nydt fornemmelsen af plads.
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Gjort klar til den kommende uge, hvor vi bytter hus med et par kammerater i Aarhus. Jeg har undladt at handle mere end det allermest nødvendige, så vi kunne få tømt køleskab og skabe, og det er lykkes til fulde – uden at det på noget tidspunkt har føltes træls, for med ferien lige om hjørnet, er opmærksomheden på dén, og ikke på, at der de sidste par dage kun har været én slags pålæg til frokost, eller at morgenmadsudvalget har været lidt begrænset. Og faktisk har det også medført, at nogle måltider har været lidt ekstra luksuriøse; der har f.eks. været friskskåret frugt på yoghurten de sidste par dage, så no apple got left behind.
2.
På jeres foranledning givet e-reolen en chance mere. Første gang jeg forsøgte mig med den for et par år siden, opgav jeg, fordi intet virkede og alt crashede, og jeg havde egentlig afskrevet den. Men I var mange, der anbefalede den i kommentarfeltet til sidste uges indlæg, så jeg prøvede at hente den som app, og jeg er helt blæst væk over, hvor nemt og brugervenligt den er (blevet?). Så i stedet for at købe lydbøger til ferien, som jeg ellers havde indstillet mig på at skulle gøre, har jeg nu hentet en håndfuld, som er klar til at tage toppen af utålmodigheden i bilen den næste uges tid. Tak for tip!
3.
Handlet på Bilka To Go (ikke spons), og sat afhentningstedet til ‘Bilka, Tilst’. Det blev dyrere, end når jeg normalt handler til en uge, men til gengæld har jeg truffet alle ‘det *er* jo ferie’-beslutninger med fuldt overlæg, jeg slipper for at klathandle hele ugen deroppe, hvilket med 100% garanti ville ende med at blive dyrere, og på komfortsiden er det bare virkelig smart, at jeg (eller rettere, min kammerat) svinger forbi Bilka, samler varerne op og har dem med, når han kommer ud til os i morgen. Ud over at vi får en mere behagelig biltur, fordi vi ikke skal kile os ind mellem toiletpapir og køkkenrulle, betyder det også, at vi kan ankomme i ro og mag, og bare kan bruge hele den første dag på at lande.
4.
Givet vores trækvogn væk, fordi jeg vurderede, at vi ikke skal bruge den mere. Skulle vi en enkelt gang beslutte at tage på en tur, hvor det ville være smart at have en trækvogn med, betaler jeg de 20 kroner det koster at leje en. Ressourcemæssigt er det for åndssvagt at have den stående i vores garage, mens den ruster og forfalder, bare fordi jeg muligvis, måske, man-ved-jo-aldrig skal bruge den én eller to gange mere.
Jeg lagde den op til gratis afhentning i den lokale facebookgruppe, og 25 minutter senere var den væk, og kommer nu forhåbentlig til at opfylde det formål, den er produceret til, hos en anden familie.
5.
Haft gæster og serveret resterne af kagen fra Fridas fødselsdag, og konklusionen er, at man uden problemer kan fryse frosting. Både konsistens og smag var præcis, som inden jeg frøs kagen ned. (Jeg har lavet efter denne opskrift (varianten med smøreost)).
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Læst min My Favorite Murder bog færdig, som min veninde Tina var så sød at forære mig. Og fordi hun har været med hele vejen, både i mit liv, på bloggen, i M2019 processen og på MFM-fan-toget, ved jeg, at jeg kan spørge hende, om hun vil have bogen nu, så hun også kan læse den.
Jeg ved godt, at jeg ofte kommenterer på, hvor stor betydning, det har haft, at vi i min omgangskreds og familie snakker om de her ting, men det er fordi det virkelig slår mig, gang på gang, hvor stor lavpraktisk betydning det har for vores forbrug, at vi har pillet alle signalerne ud af de ting, vi omgiver os med. At jeg f.eks. bliver virkelig glad for en flaske værtinde-vin, som en venindes mand har fået i firmagave, selvom der er reklamer på. At jeg kan give en bog tilbage, som tak for, at en veninde i første omgang gav mig den, og ikke behøver være bange for, at det bliver tolket som en afvisning af noget i vores venskab. At jeg kan spørge min chef, om hun ikke kan tage en håndfuld sennepskorn med, så jeg ikke skal købe en hel pose, når jeg skal teste den opskrift, hun sendte mig – og at jeg ikke behøver frygte, at hun tror, det er fordi jeg er nærig.
Det er alt sammen noget, der har ændret sig i løbet af de sidste to år, og kun fordi vi snakker om det. Så hermed en kæmpe opfordring til at begrunde de ting, man gør i miljøets og minimalismens navn, så vi synliggør det og skaber nysgerrighed omkring det, hvilket er en helt anden motor, end når nogen med hønserøv fortæller én om alt det, man gør forkert.
2.
Givet ferie-rundstykker på arbejde og ved samme lejlighed tømt mit køleskab for pålæg, som vi ikke selv ville kunne nå at bruge, så det bliver spist og ikke bare smidt ud.
Jeg hører en del amerikanske podcasts, hvori der ofte bliver anbefalet bøger. Og. Jeg. Elsker. Bøger. Indtil nu har jeg købt dem på Amazon, når der har været nogle, jeg ikke kunne leve uden, hvis det lokale bibliotek har ikke haft dem. (Det har de aldrig).
Og jeg er lidt blandet her, for på den ene side vil jeg faktisk gerne støtte forfattere ved at købe deres bøger, for på den måde at sikre, at de stadig har råd/tid til at blive ved med at skrive. (Og bare lige for at aflive den med, at de tjener kassen på udlån på bibliotekerne, så kan man se reglerne her). Omvendt virker det også ekstravagant-hældende-mod-ødselt at bestille en bog og få den sendt halvvejs rundt om jorden, bare fordi jeg lige nu er besat af true-crime genren.
Jeg har flere gange overvejet en kindle, men de er dyrere end hvad budgettet rækker til lige nu, og jeg får ondt i hovedet af at læse bøger på en iPad. Papirbøger it stadigvæk is.
Men sidste weekend manglede jeg to nye, amerikanske bøger, (jo. Jeg MANGLEDE dem, Hans Christian!) som hverken var at finde i danske boghandlere eller på det lokale bibliotek. En pludselig indskydelse fik mig til at tjekke bibliotek.dk og Lord behold: De havde dem begge to.
Efterfølgende var der en fyr, der havde fundet bloggen via en googlesøgning, fordi han var på jagt efter en lydbog, jeg har hørt som barn og skrevet om. Om jeg vidste, hvor man kunne finde den? Om jeg gør? bibliotek.dk.
Så hvis andre derude oplever, at deres lokale biblioteker lader lidt tilbage at ønske på udvalgssiden, er tippet hermed givet videre.
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Holdt fødselsdag for Fridas børnehave (I know. That is BRAND! NEW! INFOMATION!)
Det her bliver lidt langt, men jeg håber, at en smule forklaring til de enkelte punkter måske kan gøre ideerne nemmere at overføre til eget liv.
Jeg lånte tallerkner og kopper i børnehaven; mit eget forslag, som jeg stillede sidste år og som blev vedtaget. At dømme efter pædagogens lidt forbløffede ansigtsudtryk, er det ikke noget, som ret mange gør brug af, men om ikke andet kan mit en-mands-hærs-forsøg bruges til at skrive om her, så andre måske kan tage ideen med videre. (Prøv lige at tænke på, hvor meget engangsservice, vi kunne spare, hvis det blev almindeligt at låne i institutionen til fødselsdage i stedet for at køre pap og plastik).
Jeg smed to lagner på som duge (= kan kogevaskes), og pyntede med små træflag (= kan genbruges).
Ligesom sidste år valgte jeg at køre den pragmatiske fremfor den idealistiske stil ift. menuen.
Børnene fik pølsehorn; nogle Brugsen jævnligt lægger på FB som ‘ja tak – tilbud’, og som kommer på frost i en pose med 50 stk. De skal hives lige ud af fryseren og varmes, og derfor kan man afvente og se, hvor mange børn, der møder op.
Derudover bagte jeg pizza, som jeg lavede på dagen, for at eventuelle rester ville kunne bruges som nem aftensmad eller fryses. Helt lavpraktisk bagte jeg pizza for et par uger siden, hvor jeg lavede 3 x tomatsauce og fyld, som derfor bare skulle tages op af fryseren. Dejen lavede jeg efter min sædvanlige opskrift, men med halv mængde gær, så den kunne røres sammen fra morgenstunden, og bare stå og hyggehæve på pladen. Nemt, hurtigt og uden spild.
På snacksiden bagte jeg en enhjørning-kage, som var så nem, at det næsten var snyd, og til dem, der ikke ville have kage, var der slikpinde og flødeboller; begge dele er guf, der ikke forgår, hvis der er noget i overskud. Derudover har vi de sidste par år kørt chips i stedet for slik, fordi børnene ELSKER det. Som bonus er chips langt, langt billigere, og jeg har endnu ikke haft besøg af børn, der ikke nærmest græd af begejstring over synet af de små skåle – modsat de par gange, hvor jeg har forsøgt mig med slik, og ingen kan lide det samme.
Jeg synes, det er SÅ svært at gætte, hvor meget kage, børn kan spise, og jeg overvurderede dem. (Måske fordi 40 pølsehorn og en bradepande pizza lå tungt i maven…) Men jeg er begyndt at test-fryse de ting, jeg i første omgang ikke tror kan fryses, fordi jeg ofte finder ud af, at det kan de faktisk godt. (F.eks. har jeg fundet en opskrift på chokoladekage med glasur, hvor glasuren ikke tager det mindste skade af en tur i fryseren. Det er smart at vide, når man skal have gæster, og derfor hellere vil bage lidt for meget end lidt for lidt). Lige nu har jeg derfor en kvart enhjørning med frosting i fryseren, som godt nok blev i overskud, men stadig tjener et højere formål, end hvis den bare skulle tvangsspises, fordi alternativet var at smide den ud.
Hva… kommer du her tit?
(Og nu har jeg opbrugt kvoten af ordet ‘fryser’ for resten af 2019).
2.
Tjekket Netflix for to film til Anton, som jeg havde skrevet på min to-do, at jeg skulle se, om jeg kunne finde brugt til sommerferien. Og til min store overraskelse lå de der begge to.
3.
Tjent små 500 kr., fordi jeg har gjort en indsats for at sælge de småting, jeg har fået samlet i min oprydningskasse i bryggerset.
Igen får I de konkrete eksempler, både fordi jeg gerne vil vise, at små beløb ender med at blive til rigtige penge, hvis man sælger nok.
100 Plus Plus Maxi brikker: 80 kr.
9 Lego film: 50 kr.
15 stykker tøj af Fridas: 75 kr.
2 uåbnede æsker glow-in-the-dark stjerner: 50 kr.
5 specialdesignede Captain Amerika greb til kommode: 100 kr.
Flexi Trax, 2 biler og 4,5 meter skinner: 80 kr.
Kunne jeg have fået mere for det? Måske. Men jeg solgte det hele på 5 dage, og det vil jeg langt hellere end at flytte rundt på det i en evighed for en 20’er ekstra.
Da jeg satte Flexi Trax til salg kom jeg til at tænke på noget, som mange måske er opmærksomme på, men som nogle helt sikkert glemmer: Når man sælger brugt, er mange tjenester sat op til at vise det første billede, du lægger på din annonce, hvilket giver mening, fordi det gør det nemmere at se, hvad du sælger. Problemet er bare, at hvis man har flere ting til salg i samme “pakke” (fx. 2 biler og et sæt skinner), og har taget billeder af tingene enkeltvis, så vil det på f.eks. Tradono se ud som om, det er én bil, der koster 80 kr, og det er ingen, der vil give for en brugt legetøjsbil. Så hvis du sælger noget, der består af flere dele, kan det være en god ide at bruge en collageapp, så du kan lægge ét billede på din annonce, hvor man kan se det hele på én gang. Så ser dit forsidebillede sådan her ud:
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Tænkt over, hvor stor betydning det har for mit forbrug, at jeg sjældent drysser rundt på strøget og i butikscentre. (Og hvordan dét, at snuse rundt, når man lige har fået løn, på mange måder føles som at købe ind på tom mave). For jeg har været på jagt efter lidt forskellige småting til Fridas fødselsdag, og har i den forbindelse været i nogle af de butikker, hvor det er nemt at bruge en formue på dimser og småting. Og jeg må bare sige det, som det er: Jeg er stadig ikke så inkarneret minimalist, at forbrugslysten er forsvundet, når jeg står face to face med papirblomster, der ville være så fine i vinduet på Fridas fødselsdag, notesbøger (åh, notebøger..) med glimmer og patinatryk af gamle glansbilleder, en kjole med sommerfugle, som jeg ved, at Frida ville ELSKE, og bægre til popcorn, som Anton synes er det vildeste i verden. Jeg købte ingen af delene, men jeg havde virkelig, virkelig lyst.
Når jeg fortæller om det, kommer det hurtigt til at lyde farveløst og glædesforladt, synes jeg, og som om, jeg bevidst prøver at frarøve mig selv de små glimt af hverdagslykke, som et par fine øreringe, eller en neglelak i en særlig smuk nuance kan give. Sådan føler jeg det egentlig ikke. Øvelsen for mig går både på at styre uden om impulskøb af ting, jeg reelt ikke mangler, eller som ikke vil tilføre mig nogen særlig glæde, når først de er hjembragt. Men også på at nå at bremse mig selv, når jeg har lyst til at købe de småting, der er så billige, at det ikke føles som om, de tæller, for da jeg regnede sammen, hvad de ting, jeg havde været fristet af, ville have kostet mig, hvis jeg havde købt dem, nåede jeg op på 350 kr. For lal og bananer. Og jeg ville *aldrig* have opdaget det, for tingene befandt sig i 6 forskellige butikker, og ingen af dem kostede over 50 kr.
Så alt i alt var det bare en fin reminder om, at det er nemmere at være tørlagt alkoholiker i kirken om søndagen, end fredag aften på en bar.
2.
Hængt en seddel op i Fridas børnehave (som jeg sidste år skrev i min højtids-bog, at jeg ville gøre) hvorpå forældre kan skrive, hvis deres børn holder fri på torsdag, hvor børnehaven er inviteret herhjem til fødselsdag. Sidste år havde jeg forberedt mad til 24 mennesker: der kom 11. Sygdom kan vi ikke holde for, men med et sommerbarn bliver man vist bare nødt til at tænke ind, at der godt kan være nogle, som er smuttet tidligt på ferie.
3.
Har jeg fået brugt makeup og body lotion, som jeg har flyttet rundt på i flere måneder. Jeg tror, jeg ligner de fleste andre: Når jeg køber noget nyt til øjnene, så gider jeg ikke længere bruge det gamle – med det resultat, at der ligger en masse rester og glaner på bunden af min makeup kasse, som stadig er for gode/fyldte til at smide ud.
Ift. bodylotion fik jeg i julegave en parfume, som kom i en gaveæske med bodylotion on the side. Det ved jeg aldrig helt, hvad jeg skal gøre ved, for jeg synes næsten, det kan blive aggressivt, hvis man kører både parfume og lotion med samme duft, så jeg kommer ofte til bare at flytte rundt på tuberne med creme, uden helt at vide, hvad jeg skulle stille op med dem. (Og jeg får et nervøst sammenbrud ved tanken om at bruge creme med én duft sammen med en parfume med en anden).
Så for 5 uger siden fandt jeg en lille æske, som jeg stillede frem på bordet i badeværelset, hvori jeg smed både makeup-rester og body lotion. I denne uge nåede jeg igennem det hele, og det var virkelig tilfredsstillende at få det brugt.
4.
Har jeg flere gange tænkt på, at jeg ville huske at linke til indlægget, jeg lavede sidste år, hvor jeg med jeres hjælp samlede gratis ideer til sommerferie-aktiviteter i hele landet. Inden I suser derover: Hvis nogen skulle have have ideer, der ikke er på listen, så vær søde at skrive dem i kommentarfeltet under sommerferieindlægget, og ikke her. På den måde sikrer vi, at alle de gode ideer stadig er samlet ét sted. Indlægget finder du her.
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har jeg taget en dyb indåndning, for juni bliver en af de måneder, der bider, rent økonomisk. Frida har fødselsdag, nogle af de udgifter vi får til sommerferien, flytter jeg over til denne måned, så de bliver fordelt en smule, og min månedsløn, som svinger meget, er lidt til den lave side denne gang.
Det kommer til at kræve fuldt fokus og nul slinger i valsen, men til gengæld husker jeg at glæde mig over, at jeg i dag er et sted, hvor jeg stiller mig foran det med åbne øjne, i stedet for bare at køre på og lade være med at tjekke netbank. This is what we trained for.
2.
Er min mor nået til det næste skab i sin oprydnings-tour, hvilket betød flade-og-frokost tallerkner til mig. Jeg skrev til den unge mand, der var her og hente køkkenting i sidste uge, og spurgte, om han ville have mine aflagte, samt lidt skåle osv, som jeg også var kommet i tanke om, at jeg ikke rigtigt brugte. Det ville han gerne, så jeg smed dem forbi ham, da jeg alligevel skulle ud at køre.
Jeg er i det hele taget begyndt at gøre brug af faste aftagere, både med det, jeg forærer væk, og det, jeg sælger. Jeg har flere gange haft gengangere, når jeg har solgt babyting og børnetøj, og derfor er jeg begyndt at spørge, om dem, der køber, er interesserede i, at jeg skriver til dem (no strings attached) når jeg har næste størrelse klar – som de kan få ekstra billigt, fordi det også gør arbejdet lettere for mig. Det skal selvfølgelig ikke føles brugt-bilsælger-agtigt, men indtil nu har alle sagt ja tak.
3.
Har jeg været på roadtrip til Tyskland, hvor man – til manges overraskelse – kan spare penge på meget andet end slik og alkohol.
Jeg forberedte mig, som var det invasionen af Normandiet, jeg var ved at lægge strategi for, fordi punkt 1, og da jeg sad og kiggede i de forskellige reklamer, opdagede jeg noget, som jeg senere har tænkt over, at jeg også kommer til at gøre herhjemme. For når jeg f.eks. så, at der var tilbud på Fun saftevand til 8 kr., skrev jeg den på sedlen med det samme, for “dét er billigt!” Men så var det, at jeg kom til at tænke over, hvad jeg køber herhjemme. Og det er *ikke* Fun. Det er bare Nettos den bedste, og den er stadig billigere end Fun på tilbud.
Jeg ved ikke, om andre er hævet over den reaktion, men for mig var det faktisk lidt en aha-oplevelse; at jeg ikke skal sammenligne med, hvad varerne koster herhjemme/normalt, men derimod hvad jeg plejer at købe.
4.
Har jeg besluttet at vente med at købe nye hjemmesko til Anton til SFO’en. Han vil helst bare gå rundt uden, men skal alligevel have et par dernede til dage, hvor det regner og gulvet er vådt.
Men nu er han vokset ud af dem, han har, og med 28 dage tilbage, synes jeg, at det bliver for kort tid, han kan bruge et nyt par, for de vil helt sikkert være for små, når de starter op igen efter sommerferien. Han har til gengæld lige fået nye sandaler, og de er stadig så pæne, at de også kan bruges indedøre, så de må gøre det ud for hjemmesko de sidste 4 uger.
5.
Har jeg eksperimenteret med en vegetaropskrift på Tikki Masala, som er blevet virkelig, virkelig god, og da vi før har snakket om vegetarretter i det her tema, får I den her.
Den er lavet ud fra den her opskrift fra dygtige, fine Emma Martiny, og jeg nærer ingen illusioner om at kunne optimere hendes ting, for hun er niveauer over mig. Hendes original smager med garanti fantastisk, når hun laver den, men når jeg forsøgte, blev den en lille smule tør (HELT sikkert et eller andet, jeg gør forkert), og da jeg jo ofte har mad til to dage pga. de to kræsenpinde, jeg bor med, har jeg prøvet at gøre den lidt mere cremet, så den også er lækker dagen efter.
Jeg spiser den med naanbrød i stedet for ris som tilbehør, and it goes a little something like this:
Vegetar-Tikki Masala, 2-3 personer:
1 aubergine i tern
1 dåse godt afdryppede kikærter
1 sød kartoffel i bittesmå tern
Ovenstående marinerer natten over i:
3 fed presset hvidløg
1 cm revet ingefær
3 dl græsk yoghurt 10%
Saft af 1 lime
1 tsk gurkemeje
1 spsk stærk paprika
3 tsk garam masala
2 tsk salt
Hældes ud på en bageplade og bager i ovnen ved 225 grader i 20 minutter. Vend et par gange undervejs.
Herefter hældes det denne sauce, som gerne må laves aftenen før også, så den kan stå og trække smag:
2 løg
3 fed hvidløg
1 cm revet ingefær
50 gr finthakkede mandler (eventuelt salte mandler, hvis man har)
100 gr tomatpure
1 bouillonterning, kylling
1 lille sjat vand
1 tsk gurkemeje
2,5 dl fløde
1 dl gr. yoghurt, 10%
Evt. salt og stærk paprika
Svits løg, hvidløg og ingefær. Tilsæt mandler, tomatpure, gurkemeje og bouillonterning og bare lige en smule vand, så det ikke brænder på. Rør godt. (Hvis du laver saucen i god tid, tager du den af varmen, tilsætter fløde (vent med yoghurt til du laver den færdig) og sætter den i køleskabet nu).
Herefter tilsætter du dine grønsagstern fra ovnen, fløde og yoghurt, og så lader du det simre 5 minutter, så det lige bliver ordentligt assimileret.
Server med:
Persille (Masser, masser af persille. Bredbladet eller alm)
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har vi været en tur i Lego House. Som jeg skrev om her, valgte jeg at købe årskort, da vi var der sidst, og fordi jeg gerne vil være sikker på, at vi så også får det brugt, var det lidt et eksperiment, da vi drog afsted. Vi havde nemlig kun 4 timer at bruge deroppe, så det, jeg gerne ville se, var dels, om det kunne betale sig at tage afsted for dét, men også, om det gav mening at tage derop en lørdag. Sidstnævnte handler om, at jeg har det rasende stramt med for mange mennesker på for lidt plads. Ikke på angst-måden, men på den indebrændte måde, hvor jeg sveder og hader hele racen efter 24 minutter.
Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg intet ville forberede aftenen før, men bare stå op, gøre klar og tage afsted. Og så kiggede jeg begge børn dybt i øjnene, inden vi kørte, og sagde, at man måtte få en is – og det var det. For hvis de hver gang føler, at vi er På Tur med alt, hvad det indebærer af overpriced cola og Lego Shop, så bliver det ganske enkelt for dyrt og konfliktfyldt at gøre brug af årskortet.
Konklusionen var, at 4 timer er lige i underkanten, fordi vi bruger en time hver vej på transport. Men når det er sagt, så forestiller jeg mig, at det måske hjælper, når vi har været afsted en håndfuld gange, og dermed bliver det pludselig noget, vi godt kan gøre en hverdag, hvor vi er tidligt hjemme. Det øger værdien af årskortet betragteligt.
2.
Har jeg, apropos årskort, været igang med at undersøge, om/hvad vi skal købe til sommerferien. For selvom Frida godt kan lide Lego House, så skal ret også være ret: Det ER mere til Anton end til hende.
Vi har været så heldige at låne et hus i Aarhus i sommerferien, men bortset fra det, skal der ikke ske det store. Derfor vil jeg gerne ofre et årskort på noget, vi kan have glæde af i ferien, men det ville være dejligt, hvis vi også kunne have glæde af det efter sommerferien.
Jeg havde overvejet Egeskov Slot, fordi jeg var helt blæst væk over Luminis-arrangementet, og fordi det også ser ud til, at de har nogle fine enkeltarrangementer i løbet af året – men det er en lang tur, og så er der bare heller ikke mere at lave i den have.
Egentlig hældte jeg derfor til Tivoli Friheden, men da jeg gravede lidt i det, endte det med at blive økonomien, der lukkede dén ned. For hvis vi skal have årskort, som gælder alle ugens dage, koster de 300 pr. snude. Derudover skal vi så købe armbånd hver gang, vi skal ind deroppe, hvilket også bliver 300 kr. pr. tur.
Læg dertil, at jeg bruger en god, halv tank benzin på hver tur, at vi ikke kan bruge det om fredagen (pga. Fed Fredag og det dertilhørende menneskehav), og at vi med en transporttid på små to timer hver vej, ikke vil kunne smutte afsted en eftermiddag, hvis vi får lyst.
Så vi er endt med Legoland. Det er tættere på, og der er masser af venner og bekendte, der også har årskort. Det giver en hyggelig mulighed for at følges med nogen, og børnene kan prøve det, de hver især gerne vil, og ikke er tvungne til at blive enige, fordi de stadig er for små til at vente alene, mens jeg prøver sammen med den anden. Og med landevejskørsel (=nærmest gratis), ét engangsbeløb på ca. 500 pr. mand, som inkluderer alt, og indbygget rabat på kaffe og mad, giver det også mulighed for spontane ture, selvom vi har en uge, der strammer lidt ekstra, rent økonomisk.
3.
Har jeg ryddet op i mine køkkenskabe med glas, tallerkner osv. Jeg fatter ikke, hvordan det er sket, for jeg ryddede op i dem for under et år siden, og jeg synes simpelthen ikke, at jeg har købt nyt? Men alligevel har skabene over de sidste måneder fået mig til at skære tænder, hver gang jeg har åbnet dem, fordi de var PROPPEDE.
Jeg stillede en kasse frem i bryggerset, og tog et par hylder, når det lige passede, og efter en uge er jeg alle skabe igennem. Og fordi jeg gjorde det over flere dage, fik jeg også frasorteret de ting, som jeg ellers først ikke kunne nænne at smide ud. Men når jeg åbnede til de ny-trimmede hylder, og den skål, som jeg ikke syntes, jeg kunne nænne at smide ud, stod midt i det hele og lignede en idiot, var den pludselig ikke så svær at deportere alligevel.
Da jeg havde fyldt 3 store poser, skrev jeg i den lokale fb-gruppe, at der var brugt men gratis køkkengear til eventuelle unge på vej hjemmefra, og at det ville blive kørt til genbrug torsdag. Onsdag aften svingede en ung mand på 3,5 meter forbi efter tingene, og min skål får lov at nyde sit otium i selskab med playstation og havregryn.
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
har jeg fået solgt Fridas aflagte tøj, som jeg skrev om i sidste uge. Jeg lagde det hele op som en tøjpakke til 150 kr. men kun en enkelt skrev på det, og hun vendte aldrig tilbage.
Derfor lagde jeg det op igen, men adskilt. Gamacher for sig (10 kr. pr. par/7 for 50) bluser for sig (10 kr. stk/9 for 60) osv., hvilket tog 20 sekunder, fordi billederne var taget. En køber skrev på to af tingene, og endte med at købe 3/4 af det, jeg havde til salg – til en samlet pris af 175 kr. (Hun fik selvfølgelig resten med gratis).
Når jeg sorterer tøj, er der altid noget, jeg ikke sætter til salg. En bluse med en lille plet, et par vinterstøvler, der er fine, men en smule falmede osv. Jeg vil ikke lægge det op uden at skrive, hvordan standen reelt er, og jeg ville ikke selv købe noget med så mange disclaimere. Derfor er jeg begyndt at samle det i en bunke for sig, og når så jeg sælger det, jeg har sat til salg, spørger jeg, om køberne vil have det andet med gratis. Vi kan ikke bruge det mere, og folk bliver altid virkelig glade, fordi det reelt ikke er i dårligere stand end det, man normalt giver sine børn på. (Jeg mener, der er vel ingen af os, der smider en børnebluse ud, fordi den har en is-plet på ærmet på størrelse med en panodil, der ikke vil gå af i vask?)
Det er en god måde at få det ud af døren på, synes jeg, og jeg kan efterhånden se, at der er gengangere blandt køberne, der aftager tøjet.
Fordi jeg ofte hører, at folk synes, det kan være svært at vurdere, hvad man skal sælge aflagt børnetøj for, skriver jeg lige, hvad denne tøjpakke bestod af:
4 langærmede bluser
1 kjole
8 t-shirts
5 par 3/4 gamacher
2 par lange gamacher
5 par strømpebukser
2 joggingsæt
Og så fik hun et par vinterstøvler med oveni.
Så nu er her pænt ryddet op, en anden har glæde af tingene, og selvom nogen vil synes, at tingene er solgt for billigt, vil jeg bare stadig nævne, at 175 kr. samlet bedre kan mærkes, end 30 kr. her, og 20 kr. der, og jeg slap af med hele stakken på under en uge.
2.
er jeg begyndt at øve “hvor meget kan jeg spise” med børnene, inden jeg varmer maden/øser op/tager ud af fryseren, for at hjælpe dem med at få en fornemmelse af, hvor sultne de reelt er.
Det er ikke alle retter og fødevarer, der er egnede til det, og der er selvfølgelig forskel på dagsformen, men stille og roligt begynder de at få en fornemmelse af, hvor mange kødboller, de hver især kan spise, hvor mange skiver brød, der er plads til i maven osv.
3.
har jeg fået en stak Royal Copenhagen tallerkner af min mor, som alle har små skår slået af kanterne. Det fik mig til at tænke over, hvor meget, der er sket med mit syn på ting. For hvor jeg for 3 år siden ville have klassificeret de her tallerkner som affald, så har jeg i dag ingen skrupler ved at bruge dem. Tværtimod synes jeg næsten, at det er rart, at vi har ting, vi ikke er bange for at bruge, og særligt så længe børnene ikke er større, og der jævnligt ryger en kop eller en skål på gulvet (- som det 9 ud af 10 gange er mig, der smadrer, men lige her synes jeg godt, de kan tage én for holdet). Og Frida synes, at det er de fineste tallerkner, hun nogensinde har set 💙
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
haft et par dage i træk, hvor jeg ikke kunne nå ud at handle. Da jeg skulle smøre madpakke til mig selv til 3. dagen, synes jeg ikke, jeg havde noget som helst brugbart i køleskabet, så jeg havde egentlig besluttet, at så måtte jeg købe noget i kantinen på tolkestedet. Men fordi jeg skulle være afsted i små 11 timer, og det derfor ikke bare var frokost, jeg skulle købe, blev jeg alligevel ramt af ‘ej, det må sgu da kunne lade sig gøre?’, og efter at have vredet både hjerne og køleskab, drog jeg dagen efter ud i verden med:
*Et glas overnight oats (havregryn og en halv, terminal banan, rørt op med en sjat yoghurt, som havde trukket natten over), toppet med en rest mandler.
*En pizzasnegl af børnenes, som var til overs fra aftensmaden, og som var på vej i skraldespanden, men blev benådet i sidste øjeblik.
*En bøtte pastasalat, bestående af de sidste par skefulde salat (se pkt. 4), som også lænede sig op af en bortvisning, men som blandet med lidt dressing og friskkogt pasta fik en revival, der var Madonna værdig. På en hylde fandt jeg nogle syltede chilier, jeg havde glemt alt om, som jeg hakkede og smed i, og slutresultatet var den bedste pastasalat, jeg nogensinde har fået, som jeg aldrig, aldrig, aldrig vil kunne lave igen.
Ville jeg gide at have så meget arbejde ud af at smøre madpakke hver dag? Nix. Volumenmæssigt var det også en lidt hidsig madpakke, både i tasken og i maven. Men for en enkelt gang om at gøre var det ret tilfredsstillende, at jeg fandt en løsning, og dermed slap for at købe mad i kantinen, som på det pågældende tolkested er hårrejsende dyr og primært sælger ting, der er kogt i olie.
2.
taget billeder af det sommertøj, jeg har sorteret fra i Fridas skab, så jeg den kommende uge kan bruge ledige øjeblikke til at sætte det til salg.
Som tidligere nævnt tager jeg billederne i godt lys og sorteret efter genstand, så jeg har et billede med alle bukserne, et billede med alle bluserne osv. På den måde kan jeg både prøve at sælge det som en tøjpakke, men kan også lægge de enkelte billeder op og sælge tøjet for f.eks. 10 kr. pr. stk/7 for 50.
3.
fået den åbenbaring, at det er meget svært at smage forskel på koldskål og drikke-yoghurt. Frida ELSKER sidstnævnte, men det er afsindig dyrt, og det sælges ofte i halv-liters-flasker, hvilket er alt for meget til sådan en lille mave. I stedet har jeg købt en liter koldskål, og hældt det på de små glasflasker fra Froosh (ikke spons), og givet hende sådan én med i frugtposen. En liter koldskål rækker til en uge, og på bud kan man finde den til ca. 10 kr.
4.
opdaget, at det er smart at opbevare de lidt mere sarte grøntsager for sig, når jeg laver salat til ugen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg skrev om det her, men jeg snitter hver søndag en KÆMPE skål salat, som kan række 4-5 dage. Ville jeg hellere have det, helt friskt? Ja. Ville jeg nogensinde få salat, hvis jeg satsede på at nå at snitte det i ulvetimen i løbet af ugen? Nej. Kæmpe skål søndag it is.
Jeg tænker over at vælge grøntsager, der kan tåle at stå i køleskabet uden at blive alt for kedelige, f.eks. salat, kål, gulerødder, sugarsnaps, forårsløg og snackpeber (som af en eller anden grund holder sig bedre end alm. peberfrugt). Men somme tider er det meget fedt med lidt afveksling, så jeg har flere gange smidt tomater, peberfrugt osv. i. Problemet er bare, at de grøntsager bliver *så* trælse i løbet af et par dage, og det ødelægger faktisk hele salaten.
Derfor er jeg nu begyndt at opbevare disse i særskilte bøtter i køleren, så de stadig er skåret og kan smides på med det samme, men uden at salatens levetid forkortes. Hvis det kniber at nå at spise dem, kan jeg varmt, varmt anbefale at vende den slags grøntsager med et glas salsa (som jeg derfor altid har i skabet, just in case). En færdigkøbt salsa, blandet med triste tomater, pinlige peberfrugter og melankolske majs, kommer til at smage som noget, man har hjembragt fra en lokal restaurant i Mexico, hvor det nænsomt er håndskåret og blandet af en 9. generations, indfødt abuela.
