M2025, uge 25 (Inkl. fødselsdagsinfo)
M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
Som tidligere nævnt er denne uges indlæg delt op i 2: Først de sædvanlige 3 punkter, og til sidst lidt info om bloggens fødselsdag og muligheden for at sende en hilsen.
*
I den forgangne uge:
1.
Har det mest handlet om ikke at skrige alt for højt, for selv efter sædvanlig målestok har der været fart på her.
Mandag var Frida og jeg til medicinkontrol i Kolding om formiddagen, og begge børn skulle til frisør om eftermiddagen.
Tirsdag havde Frida fødselsdag, så der skulle en kage med til uddeling i klassen, og om eftermiddagen kom familien og råbte hurra.
Onsdag skulle Anton til specialtandlæge om formiddagen, og til klubafslutning om aftenen, mens jeg var til sommerfest i SFO’en med Frida og en klassekammerat, hvis forældre ikke kunne deltage.
Torsdag var der teater på skolen som afslutning på indskolingsforløbet, og fredag holdt Frida og en veninde fødselsdag for klassen i svømmehallen, hvor vi undervejs fandt ud af, at 3 ud af 8 forældre ikke havde forholdt sig til afhentning af deres børn.
Hvis mine puder har fået tinnitus, ved jeg godt hvorfor.
Jeg vidste på forhånd, at ugen ville komme til at se sådan ud, og derfor havde jeg sørget for, at der var nem aftensmad og saml-selv madpakker til alle mand, alle dage, så udgifterne til afmagts-take-away ikke løb løbsk.
Jeg sørgede for at meddele familien, at fødselsdagsarrangementet var en kombination af kaffe/kage og skrub-af-mad, så de på forhånd vidste, at de ikke skulle planlægge aftensmad (fordi #StopMadspild), og så brugte jeg hver aften 30-40 minutter på at rydde op, vaske tøj, tømme opvaskemaskine og pakke ting op/ud/væk, så jeg hver dag stod op til en ren tavle.
Det lyder måske ikke umiddelbart som noget, der hører til under emnet her, men for mig gør det. For jeg kan se et tydeligt mønster i, at jeg bruger for mange penge, når jeg er overvældet. Både fordi jeg køber mig fra meget, som jeg selv plejer at stå for, fordi jeg ikke får tjekket ind undervejs ift. hvad vi mangler, og fordi jeg siger ja til ting, jeg normalt siger nej til.
Fordi jeg allerede for en måned siden begyndte at nedskrive mine udgifter (mere om det i næste uges indlæg), kan jeg se, at jeg ikke har brugt flere penge den forgangne uge, end jeg har de sidste 4, og det gør mig glad.
2.
Har jeg, efter 3 søvnløse nætter, ringet til min bank.
De har været tunge at danse med, og som jeg har skrevet om før, er et bankskifte ikke en mulighed, fordi der ikke er nogen, der er ved at falde over hinanden for at få fingrene i en ugift, enlig forsørger, der ikke ejer mursten eller har aktier i Novo.
Derfor var det uden de store forhåbninger, jeg ringede til dem, og jeg havde på forhånd besluttet, at jeg, hvis de smækkede døren i hovedet af mig, ville prøve at ringe til rådgivningen hos Mødrehjælpen.
For det, jeg har brug for, er at få lov at samle det, jeg skylder, i ét lån, som jeg kan afdrage på, til det er betalt ud. Det har jeg gjort før, og det kan jeg gøre igen.
Men hvis banken ikke vil låne mig pengene, bliver jeg fastholdt i det mønster, hvor jeg hele tiden er nødt til at løse det mest akutte problem, og kun kan gøre det ved at låne fra mit fremtidige jeg. Det er simpelthen så sårbart, fordi der ikke er to millimeter buffer, og alle ekstra regninger bliver derfor et nærmest uoverstigeligt problem.
Men det kan ikke passe, at man ikke kan få lov at betale sin gæld af, fordi man ikke har penge, her og nu – det er jo ligesom dét, der er kerneproblemet. Derfor var min tanke, at Mødrehjælpen måske kunne have kendskab til banker, der gerne vil være behjælpelige med at finde en løsning, når man selv rækker ud.
Til min inderlige, men glædelige overraskelse fik jeg fat i en medarbejder, som virkede oprigtigt interesseret i at hjælpe mig, og hun er nu på sagen. Vi har ringet forbi hinanden torsdag og fredag, men jeg satser på, at jeg i starten af næste uge har en plan for, hvordan vi kommer videre herfra.
Og fordi jeg, allerede inden alt det her, sendte en mail til revisoren om, at jeg til næste år har brug for, at vi er mere skarpe på forventet indtjening, og jeg også har tjekket, at der ikke kommer mere fra Pladsanvisningen og Udbetaling Danmark (fordi jeg frasagde både fripladstilskud og boligstøtte i slutningen af 2022), er der grund til forsigtig optimisme.
Jeg har i hvert fald besluttet at prøve at betragte mit skattesmæk som en gave (i verdens ubetinget grimmeste indpakning, bevares), for hvor jeg tidligere ift. økonomi mest har fokuseret på nuet, så prøver jeg denne gang at lægge an til en langt mere bæredygtig løsning, der bygger på tiltag, som fungerer for lige præcis mig, mine vilkår og det liv, jeg lever.
3.
Har jeg købt en olietragt, så jeg kan hælde vandet fra min murerspand over i min vandkande uden at halvdelen løber ud på fliserne.
Når man bruger det til noget konkret, er det tankevækkende, hvor meget vand, der bare løber ned i afløbet, mens man står og venter på, at bruseren bliver varm.
For efter at jeg for et par år siden fulgte et råd fra én af jer om at plante blomster i plantesække, er jeg, efter 20 års kontinuerlig fiasko, blevet sådan én, der Har En Flot Forhave (- som man siger), og de sidste par uger har jeg udelukkende vandet den med det vand, jeg opsamler i huset.
Blomsterne står hele dagen i direkte sol, og med varmen og den hidsige vind, vi har haft de sidste uger, tørrer det hele ud på rekordtid, hvis ikke jeg vander dagligt.
Men det har jeg gjort, og i dag har jeg taget lidt billeder, så I kan se, hvordan blomsterne klarer sig (og så jeg har en undskyldning for at prale):






A.
Sidste punkt i dag er, som lovet, info om bloggens fødselsdag.
Jeg har oprettet en begivenhed på bloggens FB-side, som man er velkommen til at benytte sig af, og huserer man ikke derinde, kan man bare sende mig et heads up på sin deltagelse på bloggens sædvanlige mail (blogsbjerg@gmail.com).
I tråd med temaet må I meget gerne skrive til mig, hvis I er i bil, og kunne være interesserede i noget samkørsel; så skal jeg nok forsøge at sætte jer op.
Som det ser ud lige nu, regner jeg med, at vi mødes i Østskoven, som er hyggelig, uanset om vi bliver 5 eller 50, og hvor der er både pavilloner og åbne pladser.
Man skal ikke føle sig forpligtet til at begrunde sit fravær; det ER midt i sommerferien, og Esbjerg kan dårligt beskyldes for at være centralt beliggende.
Jeg har i kommentarfeltet til sidste indlæg forsøgt at besvare jeres spørgsmål ift. at sende en blomst så godt, som jeg kan, og man må fortsat meget gerne spørge, hvis der er noget, man undrer sig over.
Med vores fælles fokus på klima og forbrug, ville det næsten være pinligt at ende med 50 buketter fra Interflora, der står og visner simultant, og derfor vil jeg gerne, i stedet for en blomst, have lov at ønske mig gavekort til Salling Group. På den måde kommer den hilsen, I sender mig, til at skabe glæde langt ind fremtiden, og jeg kan bruge den på blomster, badesæbe eller broccoli, afhængigt af, hvad vi mangler mest.
Gavekort kan sendes på mail, og man kan lave det på lige præcis det beløb, der giver mening. I er altid så utroligt søde, men husk nu, at målet her er bæredygtighed; også økonomisk, og jeg LOVER, at jeg bliver mere glad for 50 kroner, du kan undvære, end for 100, du mangler.
For at kunne holde styr på tingene ift. Skat, har jeg oprettet en særskilt mailadresse som eventuelle gavekort kan sendes til:
blomstertilblogsbjerg@gmail.com
Er man typen, der hellere vil sende et fysisk kort, er jeg ikke mere hemmelig, end at man kan finde kontaktinfo på min firmaside, Tegn & Sprog.
Indtil videre er vi en lille, sluttet skare, der står til at skulle mødes, men for real: Kom, hvis du har tid og mulighed for det. Worst case er det 3 timer og en god historie. Best case er det nyt netværk og godt selskab i en virkelig pæn og stille skov.
