M2026, uge 16

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge:

1.

Har jeg solgt en stak puslespil i min fb-gruppe.

Og når jeg skriver ‘min’, så er det i dette tilfælde rigtigt, for det er en gruppe, jeg har oprettet, og er solo-administrator på.

Jeg oprettede den i sin tid, fordi puslespil er noget værre bøvl at sende. Kasserne er store, og ofte er de forskellige i størrelserne, selv samme antal brikker fra samme producent. Det kræver meget emballage at pakke dem forsvarligt ind – og oven i det kommer, at brugte puslespil er en tillidssag. Det ville blive en forvaringsdom til mig, hvis jeg havde brugt en uge på at lægge 999 brikker, for så at finde ud af, at den sidste manglede, og her er geografisk nærhed og fysisk afhentning med til at øge sandsynligheden for, at det, man beskriver og det, man sælger, er én og samme ting.

Derfor oprettede jeg en lokal gruppe, hvor jeg som eneste betingelse for medlemskab har sat, at man skal kunne hente de puslespil, der sælges inden for en 20 km. radius af Esbjerg C.

Om man bor her eller har en søster, der arbejder i Esbjerg, og kan medbringe de puslespil, der sælges, blander jeg mig ikke i, men jeg er ufravigelig i 20-km-kravet, og jeg kommenterer venligt, men bestemt, hvis nye medlemmer glemmer det.

Det fungerer upåklageligt. Selvom gruppen langsomt er vokset, lader det til, at folk ‘kender’ hinanden, og der handles lystigt. De fleste puslespil, er væk i løbet af en dag eller to, og mine egne når sjældent at ligge mere end et par timer, før nogen har budt på hele stakken.

Det gør det uendeligt meget nemmere, at man ikke skal til at pakke ind og oprette forsendelseskoder and what not, og fordi vi alle, qua vores geografiske nærhed, kender hinanden eller har fælles venner, er afhentning heller aldrig et problem, for er man ikke hjemme, sætter man bare posen med puslespil ud i garagen.

2.

Har jeg, meget last-mover, købt en airfryer. Fra ny.

Ungerne er efterhånden store nok til, at de kan være alene hjemme, hvis jeg har opgaver uden for normal åbningstid, men vi er endnu ikke der, hvor det virker som en god ide at slippe dem løs i en omgang unsupervised Masterchef Junior.

Jeg er sjældent væk mere end et par timer, så det er ikke fordi, at vi behøver have kommunen på banen, men Anton er begyndt at spise cirka 40 kg. mad om dagen, og den lille er også altid sulten, når hun kommer hjem fra skole. Derfor sker det ofte, at jeg kommer hjem til to forvoksede fugleunger, der sidder i reden med åbne næb og utålmodigt venter på føde.

Min niece er nogenlunde jævnaldrende med Anton, og hun er nærmest airfryer superbruger, så efter at have stillet hende 16.000.000 spørgsmål, besluttede jeg at give det et skud.

Som altid afsøgte jeg Marketplace og DBA først, men efter 14 dage med ‘ikke forsøgt rengjort, derfor prisen’, overbrændte ledninger og priser, der var højere, end modellen kunne købes til fra ny, endte jeg med at finde en udgået luksus-udgave af den, min niece har, som var sat ned fra 1300 kr. til 300 kr.

Jeg kan ikke helt overskue at skulle finde bordplads til endnu en køkkenmaskine, men det må jeg løse. Til gengæld kan jeg se, at den skulle give mig gode muligheder for at lave ting, der fungerer godt med alle de krydderurter og tomater, jeg forhåbentlig ender med at få i haven denne sommer, så på den måde kan man sige, at timingen er god.

3.

Har jeg lavet mit eget mini-drivhus.

Jeg ville ELSKE et ægte drivhus-drivhus, men det skal der søges byggetilladelse til, og prismæssigt er rigtige drivhuse også en smule kradse – og så kender jeg mig selv godt nok til at vide, at selvom jeg er ’bout that plantelife i år, så er det ikke givet, at det er en blivende tilstand.

Når de rigtige drivhuse er pillet ud af ligningen, er der lidt forskellige, alternative veje at gå. Vægmodellen er fin, men vi har 15 cm. grus omkring hele soklen, så det kan ikke helt lade sig gøre her.

Så er der de små dukkehusmodeller, men her har jeg svært ved at se, at eksempelvis tomatplanter ikke hurtigt bliver for store.

Jeg endte derfor med at købe en slags telt, som kan monteres på en palleramme. Min tanke var, at jeg så kan pille dugen af, når planterne bliver store og stærke nok til at kunne klare sig uden tag.

Men dagen efter at jeg havde hentet dugen, blev det stormvejr, og derfor kom jeg til at tænke på, at det ville være smart, hvis man kunne flytte drivhuset i læ, når det er nødvendigt. Efter at have tygget lidt på dét, kørte jeg på genbrugspladsen for at spørge, om de havde et par europaller, de kunne undvære – og det havde de.

Derefter kørte jeg i Harald Nyborg efter 4 hjul og et par pallerammer, og i Jem & Fix efter 3 isoleringsplader og et håndtag.

Da jeg havde skruet hjul og håndtag på den ene palle, brugte jeg resten af min Gori til at male de to pallerammer, og fik klippet isoleringspladerne til, så de passer i bunden, og stukket huller i dem, så vandet kan løbe fra.

Det færdige resultat ser sådan her ud:

Den ene palle er således brugt til et mobilt drivhus, mens den anden bliver et stationært bed, fordi jeg overvejer højbede i haven til næste år, og det her er en nem og billig måde at teste konceptet på.

Det smarte ved den her løsning er, at den kan flyttes, hvis det blæser eller solen er for hidsig, og i vintermånederne kan pallen sættes på højkant og pallerammen klappes sammen, så det ikke fylder noget at have stående i skuret.

Prismæssigt har et drivhus og et halv-højbed kostet mig lige knap 600 kr:

Pallerammer (2 stk): 150 kr.

Hjul (4 stk): 150 kr.

Isoleringsplader (3 stk): 33 kr.

Håndtag (1 stk): 50 kr.

Dug (1 stk): 200 kr.

*

Da flere lader til at være blevet smittet med Gori-feberen, slutter vi lige med et par stikord om det.

Jeg har brugt 3/4 liter Gori 88, som kostede 150 kr. til 4 plantekasser (udvendig) og 2 pallerammer (indvendig og udvendig), og det har kun været nødvendigt at male én gang.

Jeg har ingen forstand på pensler overhovedet, men jeg købte en lakpensel, fordi den var tyndere end malerpensler i samme størrelse, og min tanke var, at jo færre hår en pensel har, des mindre maling suger den.

Kasserne børstede jeg rene for snavs med en hård opvaskebørste, hvorefter jeg sleb dem let med fint sandpapir og fejede støvet af med en lille blød kost. Det tog cirka 10 minutter pr. kasse. Selve malearbejdet tog omkring en halv time pr. kasse, og efter 24 timer var de klar til at komme tilbage på plads.

Nu mangler vi bare planterne, og om en uges tid eller to tror jeg, at de første af dem er ved at være klar til at flytte udenfor.