M2026, uge 35

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge:

1.

Har jeg sat baljer frem og taget låget af min regntønde, så jeg kan opsamle regnvand.

Det er jo ikke fordi, blomster og planter skal vandes flere måneder endnu, men jeg har stadig masser af krukker og kasser, der er tørster, når vi har dage med blæst og temperaturer omkring de 20 grader, og selvom det er i småtingsafdelingen, kan jeg ligeså godt drage nytte af det vand, der alligevel bare falder ud af himlen.

2.

Har jeg, meget apropos, købt “regntøj” til mine planter.

Jeg bor lige ud til et åbent område. Det betyder, at den primære udfordring for mine tomatplanter er blæst, for der er ikke rigtigt noget, der skærmer dem.

Det har jeg fundet forskellige måder at løse på med spyd, bambuspinde osv., men de gange blæsten har været akkompagneret af slagregn og hagl har de hængt i det yderste af neglene. Derfor har jeg allerede nu lagt en plan for, hvordan det hele skal sættes op til næste år, så de ikke er så udsatte, men det løser jo ikke problemet i år.

Da det haglede i starten af juli, fik et par af planterne så mange blå mærker, at de stadig ikke er kommet helt, og selvom det bare er planter, så er det virkelig ærgerligt at have passet og plejet dem efter alle kunstens regler i månedsvis, for så at miste dem til en haglbyge.

Jeg har flere gange været ude i nattens mulm og mørke og sætte parasollen op, omvikle dem med plast osv. og det har taget det værste, men det har været helt utrolig bøvlet at sætte op, og samtidig har det været så hastigt improviseret, at materialerne bagefter ikke har været til andet end bare at smide ud.

Derfor har jeg nu købt en stak hundetæpper, og en ordentlig rulle kraftige plastikposer. Tæpperne har været i brug i nat, hvor de har passet godt på græskar og busktomater, mens poserne er klippet op og gaffa’et sammen, så jeg kunne lægge dem over de høje, fritstående tomatplanter, hvor tæpperne ville blive for tunge.

Både poser og tæpper kan hænges til tørre og genbruges, og hvis jeg til næste år har held med at få mine planter placeret, så de ikke får brug for beskyttelse, så kan begge dele bruges til tusind andre ting.

(- skriver jeg, velvidende, at jeg også til næste år bliver så begejstret over forspiringsprocessen, at jeg kommer til at lave 1600 planter i stedet for de 8, jeg har planlagt).

3.

Har jeg lavet en grydefuld refried beans og frosset den ned i små portioner.

I takt med at vejret bliver køligere og ærmerne længere, ændrer madplanen sig også; i hvert fald hos os.

Vi har aldrig været storforbrugere af kød, men derfor vil jeg stadig gerne tænke alternativer ind, både af hensyn til miljøet og vores økonomi.

Jeg opdagede refried beans for et par år siden, og de er geniale. Både at spise, som de er, f.eks. som fyld i burritos, bowls og pitabrød, men også i suppe og simreretter. De har f.eks. en fast plads i min tomatsuppe, som jeg alligevel blender, for de gør noget godt for både smag og struktur, og suppen mætter meget bedre.

Hvis man ikke er stødt på dem, skal man skynde sig at lære dem at kende. Navnet er lidt misvisende, for de bliver ikke stegt, hverken én eller to gange, men måske det henviser til, at de oprindeligt har været en del af en ret, som er blevet genopvarmet?

I hvert fald: Det er bønner, som man lader simre med løg og hvidløg og enten salsa eller hakket tomat. Når de har boblet ved lav varme i en halv times tid, moser man dem let, til de har den konsistens, man foretrækker.

Jeg bruger altid 1 dåse kidneybeans og 1 dåse sorte bønner, fordi kidneybeans koger godt ud, mens de sorte er små, og derfor ikke fylder en hel burrito, hvis de ikke bliver most.

Jeg laver dem efter følgende opskrift:

2 dåser bønner

1 stort løg

4 fed hvidløg

1 glas sala/1 ds. hakket tomat

1 dl. bouillon

Limesaft (eller anden syre, f.eks. balsamico)

Krydderier

En smule sukker

Løg og hvidløg svitses, tomat/salsa og bouillon tilsættes og saucen bobler 5 min ved svag varme, inden de skyllede og afdryppede bønner hældes i gryden. Når det hele har simret i cirka 20 minutter, tilsættes krydderier, syre og sukker, og bønnerne moses. Hvis man er tilfreds med konsistensen, er de færdige. Hvis man synes, at de er for våde, giver man dem lige 5-10 minutter mere. Specielt til sidst er det vigtigt at huske at røre, da bønnerne ellers brænder på.

Hvis man har sådan en kartoffelmos-jern, er det super at bruge til at mose dem med, men man kan også bare bruge en gaffel eller en stor grydeske.