M2026, uge 32

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

Den forgangne uge har jeg brugt på at lande efter en uges ferie i det skønneste sommerhus i Sverige. 

Det er første gang, jeg har børnene med udenlands på ferie-ferie, og turen var derfor lidt et eksperiment. Det er svært at forudse, hvordan ND-børn reagerer på sceneskift, og da jeg også selv skal bruge kræfter på at navigere i ukendte omgivelser, har jeg ikke haft mod på det før nu.

Men de var simpelthen så gode, lopperne, og vi havde kun været der i 2 dage, da jeg blev overbragt meddelelsen om, at ’når vi kommer til næste år, har vi aftalt, at Anton må få underkøjen’. Om stjernerne stiller sig på linje, så vi kan bo i det samme sommerhus igen, eller om vi skal have fundet et andet ved jeg ikke, men jeg forelskede mig også så inderligt i Sverige, at jeg er klar på mange flere ture.

Ugens punkter hænger alle sammen med vores ferie, men for ikke decideret at reklamere med de gode indbrudsmuligheder, syntes jeg, at det gav mest mening at poste dem på bagkant.

1.

Inden vi rejste bestilte jeg det blå sygesikringskort til os, et medicinpas til Frida og jeg, og så ringede jeg til mit forsikringsselskab for at spørge ind til en rejseforsikring. Jeg var meget i tvivl om, om det overhovedet kunne betale sig, for sundhedsmæssigt er vi jo ret godt dækket ind med det blå sygesikringsbevis, indbrud i sommerhuset er dækket af vores indboforsikring, og så var vi 3 voksne afsted. Dermed ville vi selv kunne løse i hvert fald nogle af de klassiske situationer, hvor folk har brug for en rejseforsikring, f.eks. at få bilerne kørt hjem, hvis nogen skulle blive løbet ned af en elg.

Til min forsikrings store ros, var ham, jeg talte med, ærlig nok til at sige, at han faktisk også var lidt i tvivl om, om det var tvingende nødvendigt, men da jeg spurgte ind til prisen, viste det sig, at jeg kunne tegne den på os alle 3 for 500 kr. i alt.

Det valgte jeg at gøre, og inden jeg lagde på, huskede jeg at spørge, om den udløber af sig selv om et år, eller om den skal opsiges, og det er det sidste, der er tilfældet. Derfor lagde jeg i samme sekund, vi havde sagt farvel, en reminder i min kalender i slutningen af marts 2027, så jeg kan nå at opsige den indenfor fristen, hvis ikke jeg vil gentegne den.

2.

14 dage inden vi skulle afsted, modtog jeg en meddelelse fra Nets om, at mit visakort var blevet spærret.

Nogen i USA havde forsøgt at købe yogaudstyr på det samme morgen, og da jeg stort set samtidigt havde tanket på den sædvanlige tankstation i Esbjerg, havde Nets vurderet, at det nok ikke var mig, der var på retreat.

De bestilte et nyt kort til mig med det samme, og det nåede faktisk at komme, dagen inden vi skulle afsted. Jeg aktiverede det med det samme, og næste morgen (lørdag d. 31.), tænkte jeg, at jeg hellere måtte betale med det i Danmark, så det var brugt i en fysisk terminal, inden jeg bruge det i Sverige.

Derfor holdt jeg på Storebæltsbroen, da kortet første gang blev afvist. Det blev det igen, da jeg prøvede at købe en kop kaffe, så da jeg på netbank havde dobbelttjekket, at kortet stod som aktivt, og at der var penge på kontoen, ringede jeg til Nets – som ikke vil hjælpe, fordi det var et nyt kort, og de dermed ikke kunne stille kontrolspørgsmål til transaktioner foretaget med kortet.

Min egen bank tilbyder, lækkert nok, ikke telefonsupport i weekenden, og det er her, punktets berettigelse til at optræde på ugens liste kommer: Sørg for at have et ekstra betalingskort.

For selvom du kan klare mange ting på Netbank, kan du ikke komme til dine penge, hvis ikke du har et kort at hæve dem med.

Det er ikke mange uger siden, min veninde tabte sit kort, og da hun kontaktede banken for at spørge, hvor hun kunne hæve nogle kontanter at handle for, var beskeden, at det kunne hun ikke.

Og én ting er, at du kan låne penge af mennesker omkring dig – men det skal enten være kontanter, eller også skal dine venner fysisk med i Føtex, så de kan betale for dig.

Havde jeg stået hjemme, havde det ikke været et problem, for #PrepperLinda har selvfølgelig taget højde for den situation. Men #FerieLinda havde ikke – for hvem ville veksle penge for at tage en uge til Sverige?

Jeg har heldigvis et ekstra kort, og jeg har altid min pung med, når vi er afsted i længere tid eller på tidspunkter, hvor risikoen for indbrud er høj, og derfor kunne jeg overføre penge fra min lønkonto til den, der er tilknyttet mit ekstra kort. Men havde jeg ikke haft det, havde jeg haft et reelt problem, der, hvis vi havde været alene afsted, kunne have betydet, at vi var nødt til at vende bilen og køre hjem.

Så hav et ekstra kort; også selvom du er gift eller samboende, for står du med bilen og en tom tank på Sjælland, og opdager, at Nets har spærret dit kort, så hjælper det dig ikke, at dit hjertes udkårne sidder i Hvide Sande med et aktivt betalingskort.

(Det viste sig, at Nets ved en fejl havde bestilt et kort til en gammel konto, hvordan det så end kan ske).

3.

Fordi alt det her foregik d. 31. juli, og jeg først kunne få fat i min bank d. 02. august, fejlede alle de betalinger, jeg har sat op med automatisk kortbetaling.

Ser man bort fra stressfaktoren i at blive bestormet med “VI HAR FORSØGT AT TRÆKKE DIN BETALING!”-mails, så var det egentlig lidt en gave, for nu har jeg valgt at sætte det meste af det op med MobilePay i stedet – OG vinget af, at jeg vil have en notifikation, når pengene trækkes.

På den måde er det kun ét sted, jeg skal opdatere mine betalingsoplysninger, når jeg skifter kort, og samtidig tjener notifikationerne som et ekstra prik på skulderen ift. at forholde mig til, om jeg fortsat vil abonnere på dette eller hint.