M2026, uge 33

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

Inden vi starter: Der har været lidt teknisk bøvl med bloggen og den app, jeg bruger til at se og modtage kommentarer. Det betyder, at der er kommet kommentarer, jeg ikke har opdaget, og derfor først har godkendt nu. Derfor: Hvis I kommenterer, og der tilsyneladende ikke sker noget, så må I meget gerne prikke til mig på fb, så jeg kan få det fikset. Undskyld til de af jer, jeg har ladet hænge i cyber:(

*

I den forgangne uge har jeg:

1.

Tjekket op på alt, hvad jeg har stående i bilen, nu hvor den alligevel var tømt efter ferien.

Jeg kører MANGE kilometer hver eneste uge, og derfor er jeg én af dem, der har et prepperlager i bilen også. Præcis som det, man (forhåbentlig) har i huset, skal dette også vedligeholdes, hvis det skal give mening at have liggende.

Det hører med til historien, at jeg også her har opdaget det hensigtsmæssige i at have et “levende” lager; altså, at have ting i det, som jeg jævnligt bruger. Det sikrer et løbende flow, og betyder, at jeg ved, hvad jeg har derude.

Eksempelvis medbringer jeg altid mine to powerbanks, når børnene og jeg skal ud at køre langt. Dermed bliver de tømt helt for strøm, når børnene bruger dem, og ladet fuldt op igen, når vi kommer hjem, og på den måde ved jeg, at der altid er strøm på den, jeg har liggende i bilen.

Ligeledes bruger jeg lommelygten (og altså ikke lygten på min telefon), der står derude, når jeg leder efter noget under sæderne, jeg tager af vand og snacks, vi har i kassen, hvis vi er taget på tur, og det trækker ud osv. osv.

Men derfor er det stadig fint engang i mellem at gå det hele efter, og det har jeg gjort nu.

Førstehjælpskassen viste sig at trænge til en opgradering; der var ikke meget plaster tilbage, og den gaze, jeg for nogle måneder siden brugte til et haveprojekt, har jeg glemt at erstatte. Renseservietterne til sår er gået til en panik-rengøring, efter at *nogen* hældte en halv kop kaffe ud over sig selv, fordi en edderkop i loftet pludselig lavede parkour, og saksen var pist forsvundet.

Nu er det hele tjekket og genopfyldt, og bilen og alle, der er med ombord, er klar til efterårets regnvejr og oversvømmelser.

2.

Sat nogle vaner på pause og tjekket diverse abonnementer igennem og opsagt dem, jeg synes er blevet for dyre.

Det gør jeg jævnligt, men denne gang var det foranlediget af to eksterne begivenheder: Dels har jeg fået en solid efterregning på for meget udbetalt i fripladstilskud i 2024 (jamen Linda; sagde du det ikke fra i 2023? Jo. Det viser sig, at det bare automatisk går på igen ved årsskiftet) (ffs!) og dels har ungerne og jeg besluttet, at vi vil spare op, så vi kan tage til Sverige igen til næste år.

De to ting i forening kræver, at livremmen skal spændes et par huller ind – men jeg er egentlig forholdsvis optimistisk omkring det.

For jeg kan mærke, at det gør en forskel for motivationen, at jeg har noget konkret, pengene skal bruges til. Det betyder nemlig, at jeg ikke føler, at jeg siger farvel til abonnementer og alment vedligehold af kadaveret for stedse, men at jeg bare tager en pause, så tingene hænger sammen.

(Hvilket i øvrigt en af de ting, der har overrasket mig mest ved voksenlivet: At det stadig virker at snyde sig selv, selvom man godt ved, at det er det, man gør).

3.

Opdateret min ferieliste i Bogen.

Jeg har en pakkeliste noteret, som jeg altid korrigerer, når vi har været afsted, men de sidste par år har det været meget status quo.

I år var der for første gang nogle lidt større ændringer, og dem fik jeg noteret, mens jeg havde dem i frisk erindring.

For hvert år, når sommerferien nærmer sig, kommer jeg stadig som default til at tro, at jeg har børn, der kræver vådservietter og middagslur, når vi skal i Legoland.

Men de er pludselig blevet store, og det er blevet meget, meget nemmere at holde ferie med dem, fordi jeg kan spørge dem, hvad DE gerne vil.

Derfor kørte jeg for første gang i år post-ferie-evalueringen sammen med dem, og det var ret sjovt at høre, at det, jeg havde skrevet mig bag øret, langt hen ad vejen var det samme, som de havde kommentarer til.

Eksempelvis var vi i år afsted i uge 31, og alle syntes, at det var for sent ift. skoleopstart. Ligeledes var vi enige om, at vi til næste år ikke behøver at opsøge et tivoli, for vi bliver alle 3 fuldstændig bimse i skallen af alle de indtryk. Derfor noterede vi, at vi til næste år hellere vil tusse rundt, hvor vi er, og så måske tage en tur i Djurs Sommerland i efteråret, når græskarne kommer rullende med halloween lige i hælene.

Det har været en kæmpe fornøjelse at holde ferie med dem i år, og jeg ELSKER, at både hverdage og ferier begynder at føles som fællesprojekter, hvor alle byder ind med både ønsker og ansvar.