Anton: Min søn fra 2010. Anton er på mange måder som Steen fra Steen & Stoffer. Helt sin egen, med en krøllet og finurlig hjerne, og en krop, der helst vil være i bevægelse. Han er skoleudsat og har altid bokset med sproget. Han taler foruroligende godt engelsk, består af lige dele kærlighed og spilopper og er Fridas stærkeste allierede. Også når hun driver ham til vanvid.
Frida: Min datter fra 2015. Hvor Anton er for tidlig født, er Frida overbåren, og det er egentlig meget karakteristisk for deres respektive personligheder. Anton kan ikke vente på at få lov at komme afsted, mens Frida kommer, når hun synes, det er tid. Hun er grundfornøjet med masser af temperament og har nærmest formuleret sig i hele sætninger, fra hun var et år. Hendes største forbillede i verden er Anton, som i hendes optik, ikke kan sætte en fod forkert. Undtagen når han driver hende til vanvid.
Lene: Min veninde gennem mange år, som i 2014 døde af en tumor i hjernen. Når jeg nævner hende her, er det fordi hendes død har forandret mig fundamentalt som menneske. Verden blev delt op i et før og et efter, særligt fordi hun efterlod sin mand og sin lille dreng, som dengang var 2 år. Det både påvirkede og påvirker mig og dermed også de ting, jeg skriver, og jeg refererer jævnligt til hende. Derfor synes jeg, hun fortjener sin egen præsentation.
