M2026, uge 39
M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
I den forgangne uge:
1.
Har jeg arbejdet på at genindføre min gamle vane med at tjekke min el-pris-app dagligt.
Det er, som om journalisterne ikke længere går helt så højt op i emnet, og at det derfor ikke længere trækker overskrifter, når prisen pr. kWh pludselig er 7 kr. som det var tilfældet forleden.
Dermed er vi tilbage i good ol’ ‘man skal sgu da også gøre alting selv’ – og det gør vi så.
For ud over at holde øje med timeprisen, så man ikke kogevasker hele husstandens sengetøj, når strømmen koster det samme som flydende guld, så er vi også fra på torsdag tilbage på vintertarif (altså, den pris, du betaler for at få transporteret el ud i din stikkontakt; en slags strømmens GLS, om man vil).
Til forskel fra sidste gang jeg skrev om sommer/vintertariffer, har man nu valgt, at prisen i dagstimerne skal være den samme fra kl. 6-17, hvor der tidligere var lagt en spidsbelastningsperiode ind kl. 6-9.
Det betyder, at priserne ser sådan her ud:
| Sommer (øre/kWh) | Vinter (øre/kWh) | |
| Lav (kl. 00-06) | 12,20 | 12,20 |
| Høj (kl. 6-17 og 21-00) | 18,31 | 36,61 |
| Spids (kl. 17-21) | 47,60 | 109,85 |
Kan man time sin (op)vaskemaskine, så den vasker om natten, er der mange penge at spare, ligesom et timerstik også kan være en overvejelse værd.
Bryder man sig ikke om at sove, mens opladerne er i gang, kan man vælge at starte opladningen sidst på natten, så hele huset ikke ligger og sover dybt, hvis man er så uheldig at have en oplader, der overopheder.
Fra 2025 gik man fra at beregne og fastsætte elprisen én gang i timen til at måle og fastsætte den hvert 15. minut, og dermed er man gået fra 24 til 96 intervaller på et døgn. Jeg kan ikke læse mig frem til, om elselskaberne er pålagt at udvikle værktøjer, så forbrugerne kan tracke samtlige udsving, men det må de jo næsten være, da der ellers ikke er nogen som helst mulighed for at få glæde af et kortvarigt dyk i prisen på 15 minutter.
For den almindelige dansker vil det nok ikke have den store betydning, men nørder du el, kan du jo tænke den faktor ind.
2.
Har jeg gjort haven efterårsklar, og her har jeg fundet på noget, som jeg selv synes er rigtig smart. (Ægte Havetyper skal ENDELIG rette mig, hvis jeg skriver noget, der er helt gak, for her i butikken kører vi meget efter modellen ‘Nu prøver vi bare, og så ser vi, hvad der sker’)
For jeg har haft MANGE krukker og store baljer, som jeg har groet græskar, tomater osv. i, og i takt med, at jeg har høstet, har jeg bare klippet planten ned, og ladet krukken stå med jorden i.
Der er MEGET jord. Og jeg har kun min hæk, som står i bar jord, hvilket betyder, at jeg ikke bare kan hælde overskudsjorden ud i haven.
For et par måneder siden købte jeg en solbærbusk, et dværgkirsebærtræ og et kvædetræ, og tanken var, at de skulle plantes i højbede, når disse blev etableret – men som jeg skrev i sidste uge, har jeg været nødt til at udsætte dén plan lidt.
Men fordi jeg er ved at have tømt mit minidrivhus, havde jeg her to pallerammer i overskud. Dem satte jeg på den europalle, jeg har haft mine græskar liggende på, og så forede jeg kassen med ukrudtsdug. I bunden smed jeg alle de grene, jeg har brugt til dræn i mine krukker, samt de plantestøttepinde, der er blevet for grimme og bøjede til at genbruge.
Herfra tømte jeg bare alle krukker og baljer ned i det improviserede højbed, og tilsatte et par poser frisk jord, lidt græsafklip og nogle visne blade undervejs.
Da jeg var færdig, plantede jeg solbærbusken og kirsebærtræet i højbedet, mens kvæden fik sin egen kæmpekrukke, da den, så vidt jeg kan læse, gerne vil have det lidt mindre vådt end de to andre.
Nu har de alle 3 fået meget mere plads at brede sig på, og jeg slap for 500 ture til genbrugsstationen med europaller og jord, jeg for 4 måneder siden betalte i dyre domme for.
3.
Har vi været på den årlige tur med familien, som min søster og jeg står for at planlægge.
Vi vælger altid en lokation udendørs, fordi vi på den måde undgår, at én ender med værtsrollen. Hele ideen er, at det bare skal være en hyggelig eftermiddag, hvor alle har tid og ro til at sludre med hinanden på kryds og tværs.
Sidste år havde vi booket en bålhytte i en skov, og i år var vi taget ud til et vidunderligt sted, som hedder Olsens Paradis. Det er en nedlagt gård med en kæmpehave, som den tidligere ejer har brugt et helt liv på at gøre fin og hyggelig, og der er vand, skulpturer og masser af kroge og overdækkede områder, hvor man kan sidde, og derfor føles det ikke pakket, selvom der er mange besøgende.
Når man flytter den slags arrangementer udenfor, lægger det op til, at folk tager mange små slentreture i løbet af eftermiddagen, og det giver nogle helt andre samtaler, end hvis man sidder bænket om et bord.
Det betyder, at alle kan være med, uanset neuro-status, for man kan bare sætte sig over og male sten, eller gå med dem, der er på vej ud for at samle kogler, hvis man har brug for en pause, og det er, i al beskedenhed, en af de bedste ideer, vi gennem tiden har fået.
28. september 2026 @ 07:43
Mht. etablering af dit nye højbed, så er det så fint. Jeg genbruger krukkejord på helt samme vis i mine højbede. Hvis du har lidt sort jord i krogene hvor der ikke skal gro noget henover vinteren, er det nu at du kan så nogle asiatiske bladgrøntsager
https://haveselskabet.dk/havestof/den-spiselige-have/kokkenhave/sadan-dyrker-du-asiatiske-bladgrontsager/
Jeg har aldrig taget det så nøje med såtidspunktet i efteråret fordi jorden er varm længe. Har du en rest spinatfrø så lad dem gå samme vej, så har du fin spinat i det tidlige forår.
Har du persille i haven kan det holde rigtig længe hvis du har overskud til at holde øje med nattefrost og sætte en krukke eller spand henover om natten som beskyttelse. Jeg har selv en fest ud af at have noget der gror i haven året rundt uden de store anstrengelser, bare så jeg lige kan hente lidt grønt “tilskudsfoder”.
Slutteligt kan du sætte hvidløg. Et par økofed fra bunden af køleskabet kan sagtens gøre det. Bare sæt dem rundt omkring hvor der er lidt plads.
Hvis du virkelig skal blære dig, så er porrer og forårsløg supernemne at gengro indenfor i et glas vand, så er der gratis grønt drys til madpakker, salat eller pastaretter; behold de nederste centimeter med rodskiven og sæt dem i lidt vand og skift det et par gange i ugen, det går superhurtigt med at se resultatet.
Pas på; det griber om sig😊
30. september 2026 @ 22:43
Supergode tips, Annette – tak!
Jeg har faktisk allerede sat hvidløg – 2 steder endda. Jeg har også købt mig en laurbærplante (af den spiselige slags), som jeg har stiklet, og det vil den virkelig gerne. Så nu har jeg 5 flotte planter af den éne, jeg købte.
Har du erfaring med mynte om vinteren? Jeg har 4 forskellige slags, og de er simpelthen så lækre som te. Men jeg kan godt se, at de begynder at hænge lidt med næbbet nu – jeg gad bare godt, at jeg kunne have dem hele året. Men det lader til at være for varmt for dem at stå inde, så tips og tricks her vil blive modtaget med kyshånd.
1. oktober 2026 @ 07:26
Tillykke med landbruget 😁
Mynte overvintrer hos mig i lerpotter, tæt op af husmuren. De taber bladene og det kan vi desværre ikke forhindre. Du har sikkert allerede tørret nogle mynteblade, og det er den helt rigtige måde at skaffe sig myntete på over vinteren. Selv i mit drivhus kan de ikke beholde bladene på (dagslængden påvirker dem, jeg tror der skal et heftigt grolys til for at det kan lykkes). Til gengæld er de hurtige til at komme i vækst om foråret.
Mht. laurbærbusken, fedt at du har laver stiklinger! Husk at laurbær får ret kraftige rødder, og kan være lidt bøvlede at flytte, hvis du har fået sat den et forkert sted. Det samme gør sig gældende med løvstikke.
1. oktober 2026 @ 09:21
Jeg ved godt, at det ikke er noget pæne mennesker og rigtige havefolk gør – men jeg genbruger altså min pottejord fra år til år. Jeg lader det blive i krukkerne om vinteren, blander det op med frisk pottemuld – i det forhold, jeg nu synes – sådan har jeg gjort i mange år, og jeg har fine blomster, krydderurter og hostaer mv. Det giver altså ikke mening at køre jord på genbrugspladsen.
1. oktober 2026 @ 23:00
Jeg gør det samme. Måske endda uden at tilføje nyt jord nogle gange, hvis vi nu skal være helt ærlige. Og det meste gror ivrigt alligevel…
4. oktober 2026 @ 11:21
Same. Jeg har besluttet, at det må være lidt som med fisk; at planterne gror godt i jord, de kender:)
1. oktober 2026 @ 14:10
I afdelingen for grønt “tilskudsfoder” kan jeg varmt anbefale at så/plante en grønkålsplante eller to (fås også i en flot lilla version) i køkkenhave, højbed eller krukke. Så kan man langt hen i efterår/vinter lige futte ud og hapse en håndfuld blade, når man mangler noget grønt.
4. oktober 2026 @ 11:21
Jeg har faktisk haft kig på den lilla; den er virkelig pæn!
Smager de ens?
4. oktober 2026 @ 13:10
Jeg har rød grønkål, (som er lilla), i haven og har spist af det næsten dagligt siden engang i foråret. Elsker det. Jeg bruger det alle steder, hvor jeg ellers ville bruge salat eller spidskål – alt bliver så pænt 🤩
Det er en anelse bittert, (men ikke mere end at mine børn spiser det), så nogle gange vender jeg en halv teskefuld ribsgele eller lignende med i salatskålen.
Forestiller mig, at jeg kan spise af det mindst til jul.
Varm anbefaling.
4. oktober 2026 @ 22:51
Okay, det bliver jeg nødt til at prøve, kan jeg mærke. Jeg ELSKER spidskål, og jeg har netop gjort kvæder klar til at lave gele af i morgen, så med en rød grønkål har jeg også noget at bruge den til:)
6. oktober 2026 @ 08:43
Det har jeg faktisk aldrig tænkt over, næste år må jeg have begge farver, så jeg kan lave en komparativ analyse:-) Men som Ninna skriver, så er den nok en anelse bitter. Jeg synes også, at den har bedst af lige at få en lille massage med salt og fx lidt olie+eddike, ellers kan de rå blade godt være lidt grovfoder-agtige. Men altså ikke værre, end at jeg sår dem hvert år. Hvis man sår direkte fra frø udenfor skal man dog ikke regne med at kunne høste før september, i hvert fald ikke på vestkysten. Men det passer mig fint, for i forsommeren har jeg nok at gøre med at holde trit med spinat og rucola, som også begge er meget taknemmelige for have-begyndere. Som fellow spidskåls-fan har jeg også forsøgt mig med at dyrke dem, men det havde jeg ikke held med, det blev bare til løse blade.
6. oktober 2026 @ 22:23
Jeg har nu været på 5 forskellige planteskoler, og i 6 dagligvarebutikker og ingen har rød(e) grønkål:(
Nå, men jeg har føjet den til næste års liste, så jeg er klar til at forspire i det tidlige forår. I mellemtiden må jeg nøjes med at bruge min kvædegele på de spidskål, jeg (også) må købe mig til.