M2026, uge 40

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge:

1.

Har vi ryddet op i børnenes tøjskabe og lavet en liste over, hvad de mangler.

Ingen af mine børn kører specifikke sommer- eller vintergarderober, for alt, hvad de har, kan bruges hele året. Kjoler kan kræve et par varme gamacher, og en t-shirt kan have brug for en hoodie, men med over- og fodtøj som eneste undtagelser, kan alt, hvad de har, bruges hele året.

Når det er sagt, går der selvfølgelig flere t-shirts til om sommeren, og flere lange bukser, når efterår og vinter rammer, og overgangen i vejret er en god anledning til at rydde op.

I år endte vi faktisk med at lave en total oprydning af begge værelser, så vi også allerede nu har været alle skuffer og kasser igennem – hvilket var ubetinget mest nødvendigt hos Frida.

Den Store Oprydning plejer jeg ellers at gemme, til vi nærmer os jul, men fordi jeg for en måneds tid siden pludselig fik ting-spat, har jeg de sidste uger løbende ryddet op i stuen, og den proces endte med at trække børnenes værelser med i faldet.

I stuen har vi en reol, hvorpå der, ud over bøger, står masser af spil og krea-grej. Da jeg gik i gang med at rydde op på dén, gav det mening at tage værelserne i samme ombæring, så krea-kasserne nu igen er overskuelige og indholdet virker. Væk med tørre tusser, knækkede sakse, bøjede piberensere og krøllet papir.

Som så ofte før, kan jeg konstatere, at det virker fremmende på processen at have en kasse med ting, der skal på genbrug, stående, for det er nemmere at holde kadence, når der er et sted at gøre af det, man sorterer fra. 

(Her husker vi selvfølgelig at være gode ved de mennesker, der skal stå og sortere alt det, de tager imod, så vi tjekker selv, at de spil, vi afleverer er komplette, og at stjernelampen virker).

For når man er ved at rydde op på sit bord, og man står med en helt ny malebog, man engang fik i fødselsdagsgave, så smider man den jo ikke ud, selvom man godt ved, at man ikke bruger den – hvilket er den sikre måde til Store Stakke, for den er også lidt irriterende at have i skuffen med dem, man bruger. Hvad gør man så?

Når der står en kasse på stuebordet, som den kan lægges i, er der pludselig et sted at gøre af den, og det gør det hele meget nemmere.

Til sidst vil jeg lige videregive et lille (men beskidt) trick til de mødre, der også har børn, som knytter sig til ting, fordi de har fået dem af bestemte mennesker, eller begejstres helt forfra, hver gang, de (gen)finder dem:

Tilbyd at sætte tingene til salg, og lad barnet få pengene, de bringer ind.

Det har lettet processen HELT enormt her.

Og jeg indrømmer gerne i dette lukkede forum, at jeg ikke er for fin til at fortælle Frida, at jeg har solgt de to Gurli Gris-bøger for 60 kroner, som hun så får, selvom jeg 54 minutter tidligere afleverede bøgerne hos Hjemløses Venner.

Jamen, meget undskyld. Men det løser tilknytningsproblemet, sparer masser af tid, og hun skulle såmænd nok have fundet en måde at planke mig for 60 kr. alligevel, den lille bisse.

2.

Har jeg noteret i Min Bog, at jeg, næste gang vi skal på tur med familien, skal medbringe en håndfuld mærkater, som folk kan skrive navn på og sætte på dåsesodavand, danskvand og juicebrikker.

Jeg har altid gjort det til børnefødselsdage, hvor jeg brugte et glas eller en juicebrik som bordkort, og når vi er afsted med den udvidede familie, har jeg ofte 9 forskellige kaffekopper med, så man kan kende sin egen i løbet af dagen, men jeg har ikke tænkt over, at det var nødvendigt til de kolde drikkevarer.

Men da vi ryddede op efter sidste uges arrangement, hældte jeg i hvert fald 5 liter sodavand ud fra halve dåser, som folk har drukket af og stillet fra sig, og efterfølgende troet var nogle andres.

Det er der ingen grund til, så fra nu af: Ny regel unlocked.

3.

Er alle tomatplanter nu gravet op, og de sidste tomater ligger til eftermodning i vindueskarmen. Planen er, at de senere i dag skal laves om til ovnbagt tomatsauce og hjemmelavet taco-sauce.

Græskarene er lagt til tørre i målerskabet, og alle jalapenos er omdannet til cowboy candy.

De sidste krydderurter er klippet ned og hængt til tørre, og høsten fra mine forskellige mynteplanter er lagt i glas og overhældt med kogende vand, så blandingen kan trække og i morgen laves til isterninger.

Jeg har taget de sidste stiklinger af min laurbærplante, og nu venter jeg bare på mine peberfrugter, som modvilligt ENDELIG er begyndt at rødme. Når de er klar, er der ikke mere tilbage i haven, der kan spises.

Jeg har opdateret min havebog og noteret, hvilke sorter, der har klaret sig godt, og hvilke vi ikke skal bruge tid og plads på til næste år. 

Sommeren igennem har jeg også skrevet på min havekalender, hvornår de forskellige bær, frugter og grøntsager har været i sæson; mange havebøger lader til at være skrevet af forfattere, der bor på østkysten, og hele sommeren har jeg kunne konstatere, at vi her på den forblæste vestkyst er en god måned bagud. Det kommer til at spare mig tid til næste år, for jeg har godt nok brugt mange timer på at jage rundt med min rive for at lede efter noget bestemt, for blot at måtte konstatere, at det på mine breddegrader SLET ikke er modent endnu.

De næste måneder får haven lov at passe sig selv, mens jeg får lov at hygge mig med planlægningen af, hvad vi skal fylde i den til næste år.

Det tror jeg, vi begge glæder os til.