26 juli 2026

M2026, uge 30

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

Den seneste uge har jeg:

Bestilt et børnedankort til Frida.

Hun er så stor nu, at hun begynder at kunne være steder uden mig. F.eks. havde hun en veninde med i trampolinland en eftermiddag, hvor jeg var på job, og her havde det været rart, om jeg kunne have flyttet lidt penge over på et kort til dem, i stedet for at skulle til at finde et sted at hæve kontanter.

Jeg formoder også, at det bliver nemmere at hjælpe hende med at styre, hvad hun bruger af penge, f.eks. når hun er i klub. I “vores” klub kan man som forælder overføre et valgfrit beløb til klubbens konto, som børnene så kan handle for dernede. Men jeg kan ingen steder se, hvor meget hun køber for fra gang til gang, og selvom der er regler (altså, at børnene max må købe for et bestemt beløb), så synes jeg, at det er svært at bevare overblikket over, hvor hurtigt pengene ryger, fordi det ikke er hver dag, hun går i klubben efter skole.

Her synes jeg, at det er nemmere tale om forbrug og at hjælpe Anton (som har et betalingskort) med at administrere pengene, fordi jeg på netbank kan se, hvilke beløb, der er trukket hvornår.

Sidst med ikke mindst synes jeg også, at det giver mening, at børnene kan bruge den 50’er de får af mormor og morfar til en is, og at de kan få den 20’er, de tjener på at sælge en bog eller en tryllestav på loppemarked sat over på et kort, hvor pengene kan bruges med det samme. Begge børn har gode opsparinger, men det er svært at lære dem om penges værdi i et kontantløst samfund, synes jeg, og her synes jeg klart, at det har flyttet noget for Antons forståelse, at han har fået sit eget kort.

Jeg håber, at det samme kommer til at gælde for Frida.

Lovet at give en opfølgning på to punkter fra de seneste ugers lister.

Det første er den famøse støvsuger, som jeg har fået et par spørgsmål til ift. mærke og sugeevne.

(Inden jeg går videre må jeg hellere lige skynde mig at sige, at det her ikke er spons.)

Jeg er jo ikke Forbrugermagasinet Tænk, og jeg synes faktisk, at det kan være en udfordring at tjekke kvaliteten af de ting, man planlægger at købe, fordi helt usandsynligt mange virksomheder har regnet ud, at vi alle sammen googler ‘DetJegSkalBruge – Bedst i test’, inden vi bestiller en vare.

Derfor er der efterhånden mange virksomheder, der betaler sig fra (formoder jeg), at få lavet sider, hvor deres produkter præsenteres i et format, der til forveksling ligner de reelle testsammenligninger.

Det er selvfølgelig godt tænkt – men det hjælper jo ikke os, der står og skal bruge en given vare, og gerne vil være bare nogenlunde sikre på, at den elektriske tandbørste ikke eksploderer, første gang vi stikker den i gabet.

Min egen vej omkring det er at bruge de anmeldelser af produktet, andre forbrugere lægger på diverse forhandleres hjemmesider. Og igen: Her skal man også se sig for, men det, jeg kigger efter, når jeg læser dem igennem, er gentagelser og mønstre. Hvis 6 forskellige profiler har kommenteret på levetiden på batteriet i en stavblender, er der nok noget om snakken.

Ud over det bruger jeg også den FB-gruppe, jeg tror, jeg før har nævnt, som hedder Esbjergs Mødregruppe. Den udmærker sig ved at være sober og ordentlig, fordi den består af kvinder, der i en relativt lille by som Esbjerg, alle kender mange andre i gruppen – og de fleste IRL. Det virker meget adfærdsregulerende, så tonen er sober, og hjælpen er som oftest nogenlunde kvalificeret.

I gruppen prøver jeg at søge på det, jeg er i gang med at købe, for i 8 ud af 10 situationer, er der andre mødre, der allerede har efterspurgt erfaringer med det samme produkt.

Det er de to metoder, jeg har brugt til at finde frem til den Samsung Jet 75 E, som jeg har købt.

De anmeldelser, jeg kunne finde på nettet, var positive, og i FB-gruppen, hvor de samme 4 mærker gik igen, var det den eneste, som alle, der nævnte den, var begejstrede for. Dyson, OBH og Bosch var elsket af nogle og hadet af andre, og der var stor uenighed om, hvorvidt en Dyson var pengene værd eller ej.

Det tænker jeg er ret naturligt, for det vil være meget, meget forskelligt, hvad vi har af behov, afhængigt af bolig- og familiesituation, og samtidig vil det nok også variere meget, hvad vi forventer, at sådan en støvsuger kan klare. Køber man den i den tro, at man kan støvsuge 400m2 hus i 3 planer, med åben terrasse ud til stranden, og foretage et kirurgisk indgreb på gulvet bagefter, bliver man formentlig skuffet. Også selvom man smider 10 stænger efter en Dyson.

Men til 100 m2, hvor alle gulve er træ eller klinker, og målet bare er at holde sommersand og vinterstøv i skak, føler man måske, at man har betalt lige rigeligt, hvis man går efter en luksusmodel.

Så med det forbehold, at det kun er én selv, der kan vurdere, hvad man har brug for, så synes jeg virkelig, at den her er god. Den er SUPER nem at betjene, har 3 indstillinger på sugeevne, og hovedet er så hypermobilt, så man næsten kan støvsuge om hjørner. Den lever længe på en opladning, og så er det smart, at de ekstra mundstykker kan sidde på opladeren, så man ikke skal til at finde ekstra plads til dem.

(Billede lånt fra Samsungs egen hjemmeside).

Det andet punkt, jeg har lovet at følge op på, er, hvordan jeg laver mine selvvanderflasker.

Jeg lavede en ekstra i aftes, fordi mine græskar gror helt vildt, og jeg synes, det fungerer godt at bruge dem til gødning. På den måde gøder jeg direkte i jorden, og undgår dermed at komme til at svide bladene.

Jeg bruger en 2L flaske, som jeg skærer bunden af, tager et stykke afdækningsfilt, som jeg binder en stor knude på og derefter trækker ned i halsen på flasken, fylder sten i (så filten ikke flyder ovenpå), og stikker åbningen godt ned i jorden.

Det blæste en pelikan, og lyset er elendigt, men jeg vurderede, at det stadig var bedre at vise med et par billeder, hvordan jeg laver dem, end at bruge endnu flere ord på at beskrive det.