M2026, uge 11

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge har der igen været fart på, og der har været dage, hvor det har været LIGE rigeligt.

I forrige uge var Anton i praktik, hvor arbejdstiden var kl. 8.30-12.30. Det gik over al forventning, og alle på virksomheden stjal mit hjerte – men det gør meget ved en uge at skulle arbejde dén transport logistik ind.

Samtidig sker der lige nu meget på tolkeområdet. Bekendtgørelser ændres og skruer strammes på en måde, der helt reelt truer branchens fremtid. Vi kæmper imod med næb og kløer, fordi stramningerne desværre ikke er et udtryk for manglende behov, men blot er en spareøvelse, der er nem at gennemføre, fordi vi er en meget lille gruppe, som ingen tager særlig notits af.

Derfor arbejder vi i brancheforeningen på højtryk, og fordi jeg er formand, er det mig, der har meget af den eksterne korrespondance.

Det arbejde æder meget tid, og sådan er det. Jeg gør det gerne, fordi det er vigtigt, og hvis ikke det havde den ækle følelse af dommedag over sig, ville det også være virkelig spændende.

(Jeg har somme tider lyst til at skrive et indlæg om det, men jeg gætter på, at det trods alt er FOR smalt. Men giv endelig lyd, hvis det er noget, I gerne vil læse om).

Men af den grund er det meget de små tiltag, jeg kan samle mig om for tiden, og det afspejler ugens liste.

Jeg har:

1.

Endelig fundet nogle flasker, der kan bruges til at fryse saft og andre væsker, men som også slutter tæt nok til at kunne sendes med i en skoletaske.

Frida elsker smoothies, men de er dyre at købe i ‘brikker’, og kvalitetsmæssigt er der langt mellem snapsene.

Jeg har af flere omgange prøvet at købe de lidt bedre af slagsen, som typisk sælges litervis, og hælde dem over i mindre flasker, men indtil nu har alt, hvad jeg har prøvet, enten været utæt, blevet misfarvet eller været ubehageligt at drikke af.

Nu har jeg fundet de små flasker fra Nalgene. Jeg kendte kun mærket fra de drikkedunke, jeg de sidste mange år har brugt til træning, men det viser sig, at firmaet også laver små flasker med skruelåg, som kan bruges til nærmest alt.

Jeg har læst mig frem til, at Nalgene producerer laboratorie-grej, og at mange af deres produkter derfor er af at et materiale, som kan tåle en tur i en autoklave. Det er måske lige at skyde over mål til det, vi bruger dem til herhjemme, men de ER virkelig gode – og forbavsende billige.

De slutter HELT tæt, de bliver ikke misfarvede og tager ikke smag, og de kan tåle at blive vasket på det varmeste program i opvaskemaskinen. Det betyder, at de kan bruges til ALT. Sæbe, shampoo, te, vaskepulver, ris – you name it.

Dermed kan de både bruges til madpakker, til at fryse hyldeblomstsaft om lidt, og til at medbringe det nødvendige, når vi skal på ferie.

Jeg har købt mine online hos diverse frilufts- og spejderbutikker, fordi de to, vi har i Esbjerg, ikke forhandler Nalgene, men bor man i en af de lidt større byer, er jeg sikker på, at man kan finde dem i de fysiske butikker der.

2.

Lavet luksusrasp, som også er det, andre ville kalde ‘chips-smulder’.

Jeg har aldrig selv været det store chipsmenneske (jeg har en teori om, at man enten er til sødt eller salt), men børnene ville køre en pose hver dag, hvis de fik lov.

Samtidig er nachos også et STORT hit, når de har soveaftaler – og det er ikke fordi, jeg er for fin. Jeg gider bare kun at spise dem, hvis der er tale om den loadede version med god kylling, ordentlig ost og hjemmelavet salsa, men selvom jeg har forsøgt at pushe min udgave på dem, så skal alle børn åbenbart bare bede om technoversionen, bestående af papstykker, gratineret med revet viskelæder.

Derfor står jeg et par gange om måneden med næsten-tomme chips/nachos-poser, hvor der kun er smulder tilbage. Det har jeg ind imellem brugt i burritos, fordi det suger overskydende væde fra det andet fyld, og de derfor bliver mindre saggy, men det er jo ikke altid, at vi kører den fulde, mexicanske menu.

Derfor er jeg begyndt at samle det i et glas. Det er et lækkert alternativ til almindelig rasp, fordi det tilføjer lidt smag, og det kan bruges til mange ting, f.eks. i kødboller, squashdeller eller til at gratinere Ting I Ovnen Med Ost med.

Vi redder nok ingen skildpadder med den her, men den er med alligevel, fordi den for mig er et af de små tiltag, der hjælper mig med at huske, at madspild er et fokusområde.

3.

Købt en solcelle-lyskæde, som, da den kom, manglede to plastikbøjler til boldene.

Selve lyskæden fungerer strålende, og jeg har købt den hos et dansk firma, hvor jeg har handlet før. De er søde, og deres ting er af ordentlig kvalitet.

Derfor har jeg skrevet dem en mail og spurgt, om de ikke bare kan smide to plastikbøjler i en kuvert og sende dem til mig.

Jeg står fast på, at vi skal returnere varer af dårlig kvalitet i håb om at få producenterne til at lave noget, der er bedre. Men når jeg ved, at der er tale om en enlig svale-fejl, som tilmed er let at udbedre, er der ingen grund til at sende hele kæden retur for at få en ny.