M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
Inden jeg tager hul på ugens liste, vil jeg gerne runde, at jeg har ladet jer hænge i kommentarfeltet de sidste mange dage.
Den forgangne uge startede stille og roligt, men onsdag skete der en masse samtidigt ude i det virkelige liv, som lagde beslag på al min tid og hjernekapacitet.
Det var ikke noget dramatisk eller tragisk, men det var vigtigt nok til, at jeg var nødt til at parkere alt, der ikke var nødvendigt-nødvendigt.
Sådan er livet også somme tider, men jeg er træt af, at jeg har brugt lang tid på at skrive et indlæg om et lidt bøvlet emne, for så ikke at kunne deltage i den efterfølgende samtale med jer.
I går nærlæste jeg alt, hvad I har skrevet, og skulle der være nogen, der ikke har været i kommentarfeltet til AI-indlægget, vil jeg bare lige opfordre til, at man også runder det. Som sædvanligt er der masser af guld at hente, både i form af refleksioner og argumenter for og imod.
Jeg har også fået en mail fra en superskarp AI-type, der peger på et par steder, hvor jeg har skrevet noget forkert. De rettelser får jeg lavet i løbet af i dag, så vi kan tage hul på en ny, frisk uge, uden at have sidste uges snavsetøj til at ligge på gulvet og flyde.
Og dermed er broen bygget til denne uges liste, så i den forgangne uge:
1.
Har vi af ovennævnte grund levet af mad fra fryseren. Her vil jeg egentlig gerne have en medalje og måske også en lillebitte pokal for ikke at falde i take away-fælden, og ret skal være ret: Hvis jeg havde boet i nærheden af nogle ordentlige steder, var det også der, vi var endt.
Men i Esbjerg skal man arbejde lidt mere for sagen, end man skal i Aarhus, så derfor er det ikke helt så oplagt en løsning, når man er presset på tid.
Til gengæld har ugens tempo aktiveret det mindset, som er perfekt at rydde op på; det, hvor man, iskoldt og uden at se sig tilbage, skiller sig af med det, man ikke bruger.
I vinterferien fik jeg indtænkt mange af de små rester, vi alle sammen har stående, og kombineret med en lille uges madplan bestående af Fryser, opstod der en gylden mulighed for at få sorteret og smidt ud.
For det, der lå tilbage, er det, jeg længe er gået udenom, fordi jeg ikke er helt sikker på holdbarheden. Ilt er madens fjende nummer 1, så det er en dårlig ide at gå og åbne glas og poser for at snuse til tingene i tide og utide. Men efter et stykke tid, ved man godt, at det er 50/50, om de syltede agurker stadig smager af noget, og om parmesanosten stadig kan spises, og så skal tingene jo pludselig tænkes ind i retter som gæsten, der kan undværes til festen.
Mit blæste, overstimulerede hoved kunne ikke holde ud at forholde sig mere til det, så i går sagde vi farvel til alt, der har været på tålt ophold siden nytår, og nu er der plads, åbne vidder og ingenting tilbage at gemme sig bag.
2.
Er temperaturen langsomt stigende, og jeg begynder derfor fra i dag at gemme mælke- og juicekartoner, når de er tomme, så jeg kan skylle dem, fylde vand i dem og smide dem i fryseren.
Mens det har været permafrost, har det ikke været nødvendigt at tænke over potentielle strømsvigt, for det har været så koldt, at maden uden problemer kunne overleve en dag eller to i en slukket fryser.
Men nu, hvor fryseren ikke længere er fuld, og foråret er på vej, er det smart at pakke den, fordi en fyldt skuffe holder bedre på kulden, end én, hvor en pose falafler ligger og råber til en muffin.
Hjemmelavede køleelementer af kartoner (med skruelåg) er gode, fordi de kan medbringes som engangskøleelementer, og fordi man bare kan smide dem ud, hvis man får brug for pladsen.
Ryger strømmen, kan man flytte et par stykker over i køleskabet, hvor de vil hjælpe med at holde temperaturen nede, og sørger man for at skylle dem, inden man fylder vand i dem, fungerer de også som et supplement til vand-prepperlageret.
3.
Har jeg været forbi Hjemløses Venner og købt en håndfuld kagetallerkner.
For et par år siden gik min opvaskemaskine i stykker, og min genbo var så sød at forære mig deres, fordi de tilfældigvis fik en ny den samme uge.
Og alle, der har haft opvaskemaskine ved, at man over tid primært bruger service, der i mål passer i opvaskemaskinens kurve. Hvis du har 12 glas, og det kun er de 6 af dem, der kan stå i rillen, så får de resterende 6 lov at leve et luksusliv, bagerst i skabet.
Mine tallerkner er alle sammen så brede, at de kun kan stå i én række i maskinen, og derfor plukkede jeg en stak frokosttallerkner, da vi tømte oldefars hus. Men de får hurtigt ben at gå på, fordi jeg også bruger dem til mad, jeg tager op af fryseren, eller til at lægge grydeskeen på, når noget skal stå og simre.
Jeg har derfor brugt låg fra mine plastikbøtter til formålet, men lige så sikkert, det er, at man i supermarkedet vælger den forkerte kø, lige så sikkert er det, at jeg får fyldt aftensmadens rester op i den plastikbøtte, hvis låg står i køleskabet under 2. dl. pizzasauce, der er ved at tø op.
Derfor var jeg forbi genbrugsbutikken for at købe en stak underkopper, jeg kan bruge i stedet, men inden jeg fandt dét, faldt jeg over nogle små, fine kagetallerkner til ingen penge.
De fungerer strålende til både grydeskeer og frossen pizzasauce, og derudover kan de også bruges til deres oprindelige formål, uanset om det er kage eller grovboller, man udsætter dem for.
Published by