M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen, eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
——-
Så kunne jeg være her.
Det har været uvant at springe en uge over, men jeg har haft brug for lige at tænke igennem, om det set-up, jeg godt kunne tænke mig at afprøve i år, kan bære.
Det får et skud, for én af de store fordele ved at have en blog som min, med så trofast en læserskare, som I er ved at være, er, at hvis det ender med at være en dødssejler eller ikke rammer inden for skiven, så laver vi en kollektiv kurskorrigering, og får det til at fungere alligevel.
Inden jeg præsenterer de nye tiltag, vil jeg gerne sætte et par ord på, hvorfor jeg skruer lidt på formatet.
Den primære grund er, at jeg de sidste måneder har følt, at jeg måske ikke bidrager med så meget nyt. Og alt kan ikke være Breaking News, det ved jeg godt, men det bliver i længden demotiverende at skrive noget, man sidder med fornemmelsen af at have skrevet 5 gange før.
Men.
Samtidig kan jeg mærke, at de her indlæg er ret vigtige ift. at holde mig fast. Ikke sådan at forstå, at jeg ville lukke bloggen, hvis jeg ikke skrev dem, men tid er en sær størrelse, og jeg kan godt se, hvad der har været starten på enden for mange af de store bloggere. For når pauserne mellem de normale indlæg langsomt bliver længere og længere, og man pludselig ikke har skrevet i et par måneder, så er der på en eller anden måde lang vej hjem.
De her indlæg placerer mig ved tastaturet ugentligt, og jeg nyder at skrive dem, fordi de ikke kræver helt så meget tankevirksomhed, som de lidt større og tungere af slagsen. Emnet er givet på forhånd, og dermed kræver de “bare”, at jeg zoomer ind og får formuleret mine pointer, så de er nogenlunde forståelige.
Derfor er konklusionen blevet, at jeg fortsætter med at skrive dem, men udvider med to nye tiltag.
Jeg kommer stadig til at liste ugens punkter, som er konkrete tiltag eller overvejelser, som den forgangne uge har budt på. Ikke fordi de er nye mere for hverken jer eller mig, men fordi de er gode remindere, og fordi de fleste af os (tror jeg?) glemmer gode vaner, når andre kommer til.
Derudover kommer jeg til at linke til den samme uge, de forgående 5 år, fordi der er en vis form for tidsmæssigt tema i de her indlæg. I december er mine tiltag af naturlige årsager ofte julerelaterede, og derfor tænker jeg, at det kan give mening, at man kan hoppe tilbage og læse tidligere års indlæg fra samme tidsrum, hvis man har god tid, eller gerne vil have lidt ekstra inspiration.
Men den største ændring bliver det, jeg har besluttet at kalde Månedens Mål, som jeg håber, I har lyst til at være med til.
Hver måned kommer jeg til at sætte et overordnet mål, som jeg lægger op til, at man kan være med på, på sin egen måde, og med udgangspunkt i sit eget liv. Min tanke er, at det vil gøre indlæggene praktisk anvendelige, og dermed mere relevante for jer.
Jeg har indtil videre 9 temaer på tegnebrættet, for jeg ved, at jeg kommer i tanke om nye, når først vi går i gang, så derfor holder jeg lige et par pladser fri.
Jeg tænker, at det er nemmest at illustrere ved simpelthen bare at gå i gang, så without further ado:
Velkommen til M2024, uge 1 og 2
I den forgangne uge har jeg:
1.
Haft lidt for meget at se til, og derfor glemt (som vi også talte om i det seneste indlæg…) at tjekke mine erstatninger hos Bilka To Go. Dermed missede jeg også, at jeg i stedet for det sædvanlige toastbrød til ungerne, havde fået en kæmpepakke af noget, de ikke gider spise.
Det kunne holde til d. 12.01, da jeg fik det mandag, så jeg tog det med i tirsdagens morgen-SFO, hvor modtagelsen var helt anderledes varm, end den var her, da jeg hev det op ad posen.
2.
Sendt min kørebog og mine bilag for Q4 til revisor-Jesper, og igen siddet og rodet rundt i mapperne på mit skrivebord, fordi jeg ved, at jeg et eller andet sted har en liste over de faste bilag, han får.
Jeg fandt også i min telefon hele 3 noter med overskriften “Q4”, hvorpå jeg havde noteret ting, jeg skulle huske at trække fra – og jeg har ikke rigtigt noget at sige til mit forsvar, andet end at 3 måneder er lang tid.
Jeg må bare konstatere, at jeg nok med den slags fungerer bedst i fysisk form (som man siger), så nu har jeg, helt old school, lavet en mappe, der står, hvor jeg kan se den, og i den lagt 4 lommer og en liste med påskrifterne Q1, Q2, Q3 og Q4, og “Faste udgifter”.
Der er en kindhest eller en sherifstjerne efter eget valg til dem, der griner eller råber: “Boomer!”
3.
Fundet og købt et sæt håndvægte brugt, som koster 800 kr. fra nye, men som jeg fandt til 300 på Marketplace.
Som ekstra bonus var de salg 2 km. fra et af mine faste tolkeopgaver, så forsendelsen slap jeg også for.
Jeg skal snart have fundet en eller anden opbevaringsløsning til de talrige håndvægte og skiver, jeg efterhånden har herhjemme, så hvis noget har set eller fundet på noget genialt, vil jeg virkelig gerne høre om det.
4.
Tidligere års M20XX-indlæg for uge 1 og 2:
——-
Månedens Mål, januar og februar
“Januar OG februar, Linda?? Du lægger simpelthen ud med at bryde det format, du lige selv har sat op?”
Yes. Men det er der en grund til.
For månedens mål er en fuld oprydning/rengøring af hjemmet. Og hvis ikke det skal være dødsdømt på forhånd, skal der være tid til det.
Det betyder, at vi de næste 7 uger skal alle rum igennem på det niveau, vi hver især vælger. Lyset er på vej tilbage, og om lidt skal vi i haven og på stranden, og derfor er Nu et ret oplagt tidspunkt til at skabe plads og luft ovenpå vinterens hulestemning og pakkede indeklima.
Hvis du allerede her har lyst til at lægge dig selv i aflåst sideleje, og SLET ikke kan overskue det, så hæng lige på alligevel. For der er – selvfølglig – moralsk støtte på vej i form af remindere og tips til at gøre det overskueligt og muligt, uanset hvad livet ellers byder på:
*Start med at tælle dine rum. Helt lavpraktisk. Så ved du, hvor mange, du skal igennem pr. uge, når du har 7 uger at gøre med.
*Beslut, hvor grundig, du vil være. Vil du rydde op? Gøre rent samtidigt? Køre overflade eller dybde? Du laver reglerne – og de kan ændres 100 gange undervejs. Min egen erfaring er, at man spænder ben for sig selv, hvis man vil ALT igennem, og samtidigt vil gøre hovedrent, for man går simpelthen død i opgavens omfang. Mit eget udgangspunkt er, at jeg vil rydde op, og tage de rengøringsopgaver, som det ville være idiotisk at springe over, når man nu alligevel er i gang. F.eks. ville det være tåbeligt at tømme køkkenskabene, og så undlade at tørre hylderne af, når det hele er ude.
*Lav en liste over det, du skal have gjort – men KUN for ugens rum. Det er klart mest overskueligt, og samtidig sparer du dig selv for den trælse følelse af nederlag, hvis du får sat barren for højt, og så står med opgavelister over alle rum, som du på ingen måde kan nå igennem.
*Spring dine hårde hvidevarer over. De er på listen, men vi tager dem, når strømmen overgår til sommertarif, og det dermed er billigere at køre pyrolyserens, kogevask og af-ise en åben fryser.
*Start med de lavthængende frugter. Og her skal du høre, hvad jeg siger til dig. For man starter typisk med de bedste intentioner og et fuldt opladet batteri, og starter du med det rum, der kræver mest, både tidsmæssigt og mentalt, er risikoen for at gå død efter 3 dage overhængende. Jeg lægger ud med min entre og mit badeværelse. De er overskuelige i størrelse, der er begrænset med skabe og hylder, og jeg har nul følelser knyttet til det, jeg har stående og hængende derude.
*Sidst men måske faktisk vigtigst af alt: Juster som det er nødvendigt undervejs. Fuck at du har taget ét rum fuld blood eagle, for så at køre Mosters Hånd resten af vejen. Livet har det med at være uforudsigeligt, og det her er i bund og grund for sjov. Selvom du er nødt til at skrue ned – eller stige helt af – efter 2 uger, har du stadig fået taget det, du har taget, og det er aldrig spildt.
—–
Jeg håber, I har lyst til at være med på det niveau, der giver mening for jer, uanset hvordan I bor, og hvordan kalenderen ser ud.
Jeg ønsker mig en like-knap, eller nok endnu mere en elsker-knap her på siden. For jeg orker sjældent at kommentere, men HVERT ENESTE af dine indlæg gør mig glad eller klogere eller eftertænksom. Og det kunne jeg godt tænke mig at kunne fortælle dig på en for mig let måde.
Men indtil da skal du bare vide, at jeg tilhører den trofaste læserskare og at jeg hepper på dig, som regel i stilhed.
Tak!
SÅ enig!!
Lige mine ord!
Lise, Anne og Mette C:
I er simpelthen så søde. Jeg kan SAGTENS selv genkende ønsket om at kunne tilkendegive, at man sætter pris på noget, men uden nødvendigvis at skulle formulere det med ord. Helt lavpraktisk sidder jeg lige og tænker, at det måske kunne være en mulighed at gøre det på bloggens fb-side? Ikke, at man på nogen måde skal føle sig forpligtet, og jeg tager selv antal af likes derinde med det største gran salt i verden. Men det er stadig en ok-indikator på, om jeg rammer bare et eller andet med det, jeg skriver, eller om det er ét af de indlæg, hvor det mest giver mening inde i mit hoved…
Tak fordi I læser med, og fordi I, lige når det gælder, sender et pip i min retning <3
Også stilfærdige hep og tak herfra – fra en som regel stilfærdig men meget trofast læser.
Der er også så mange ord i både mig og mange andre, at det nok i virkeligheden er godt, at der også er nogle af jer derude, der trykker knapt så meget på taleknappen…:)
Tak for at hænge på og læse med <3
Det er vidunderligt at din blog stadig lever, så hepper på alle nye tiltag! Og vi har jo alligevel fulgt og kopieret dig med temaer som elforbrug, madspild, kørsel, osv, så synes det giver god mening. Og teksten her er meget motiverende, man mærker både din erfaring, gejst og personlig-træner-tonen. Jeg følger med så godt jeg kan!
Når det så er sagt, så vil jeg også sige at det er godt med alle smuthullerne og tilgivelsen i planen. For jeg har ofte været inspireret og prøvet at følge trop, fx med din husoprydningsplan, men ofte måtte sande at jeg ikke har samme energiniveau og disciplin som dig – og rodet her er meget vildere. Du har åbnet lidt op for tanker om højt drive i forbindelse med adhd, og så gav det pludselig ekstra god mening, hvorfor jeg halter bagefter her (plus kronisk træthed). Så jeg håber også kommentarfeltet kan inspirere med alternative veje.
En sidste ting, jeg tænkte på, da jeg læste her er, at det jo er en medlemsklub værdigt. Og at du på sigt kunne gøre det til et abonnement, selvom jeg kender dine tanker omkring det. Men ville pege på platformen substack, som er en slags podimo for forfattere. Måske det er noget engang? Og ellers bidrager jeg i hvert fald gerne i en lovestorm på MobilePay igen ❤️
Jeg er SÅ glad for den her kommentar! For det er netop det, jeg håber, vi kan gøre, ved at forvandle det til et fælles projekt. For vi VIL være mange forskellige steder, og have så forskellige udgangspunkter, at det er umuligt at lave en one-size-fits-all. Men ved at gøre det til et organisk projekt er mit håb netop, at vi kan folde det ud, så alle får dét med, der giver mening, lige præcis der, hvor de er.
Og tusind tak for det sidste afsnit <3 Jeg går altid en lille smule i panik, når folk taler om at ville betale for indholdet her, for jeg får med det samme bragende præstationsangst. Men jeg vil skrive mig bag øret, at det måske kunne være en mulighed at lade dem, der har lyst, bidrage med en is til ungerne, når vi går på sommerferie <3
Jaaa til en Linda Love Storm på mobil..!!
Og måske en app, vi kan købe, hvor du kærligt messer “lavthængende frugter” og andre af dine oprydnings tips.
Måske en Linda creme, til os, der slår ud i røde plamager, bare ved at læse om det..??
Brugte forøvrigt det meste af juleaften på at råbe “Jeg er IKKE boomer” (jeg er gen Z..) til selskabets unge mennesker.
Men DET er åbenbart en virkelig boomer-ting…!?!
Hahaha – jamen, det er PERFEKT, at du lige melder ind med den her, Lone! For det er netop det, jeg gerne vil fremmane; incitamentet til at gøre det, man måske har tænkt længe, at man lige vil over, når man har tid – men så kommer livet farende med alle sine benspænd.
For det vil glæde mig inderligt, hvis én af jer derude vil bruge det her indlæg som afsæt til bare at få vasket de skabslåger ned, ét rum ad gangen, som har irriteret dem det sidste halve år. Eller får sorteret den kasse med fodtøj og den stak krus, der står i vejen, hver gang de åbner køkkenskabet.
Det vigtige er på INGEN måde, hvor meget, man får gjort, men udelukkende at man får gjort *noget*, som man måske ikke ellers ville nå omkring.
Kh Gen X-Boomeren
Jeg er med på oprydningsudfordringen. God ide at gøre det til et fællesprojekt
Og tak for din dejlige blog. Som så mange andre oplever jeg at alle indlæg uanset emne underholder og giver stof til eftertanke.
Du var helt konkret i mine tanker, da jeg for nylig bad vores socialrådgiver lade være med at “beklage vores oplevelse”, men faktisk bare beklage kommunens fejlbehæftede sagsbehandling 🙂
Det gør mig nærmest uforholdsmæssigt glad, Gitte. Ikke fordi jeg på nogen måde synes, du og I fortjener at stå i en situation, hvor det skal være nødvendigt at forholde sig til, men fordi revolutionen starter nedefra, og jo flere vi er, der beder om at blive behandlet ordentligt, jo større er sandsynligheden for, at vi bliver hørt.
Jeg hopper også med på oprydningsudfordringen (inklusiv smuthuller). Startede meget optimistisk med at rydde op i mit kontor (der var blevet et rum til alle de ting vi ikke vidste hvor vi skulle gøre af) i december. Og selvom det blev både ommøbleret og deslige, har jeg stadig et et par bunker af usorterede ting. Perfekt med en fælles oprydningsomgang.
Fantastisk! Det er nemlig lige præcis det, jeg gerne vil med det her nye greb; at man bare hakker hæle og klipper tæer til man står med en version af oplægget, der giver mening til den virkelighed, man selv bokser rundt i.
Åh, så godt du er tilbage. Blot en lille uge og du er savnet. Jeg følger dig blindt. Du er jo genial. Har talt mine rum(10) og synes allerede det er mere overskueligt, når man deler det op.
Jeg er også blevet diagnosticeret med ADHD for et år siden, og er tit imponeret over dine tiltag og din vedholdenhed, det er svært synes jeg, når det ikke er nyt og spændende mere. Så godt med din hjælp og hep.
Jeg hører dig højt og tydeligt på det sidste!
Og jeg er oprigtigt glad for at høre, at det faktisk bliver bemærket, når der lige er stille herinde en uge. Ind i mellem kan det være svært at vurdere, om det bliver for selvovervurderende at annoncere det, men samtidig føles det også sært bare at lave strudsen. Så tak for tilbagemelding.
Jeg følger med strømmen og melder mig hermed også ind i klubben! Fedt koncept, sammen er vi stærke, og jeg vil gerne sige højt, at jeg starter med skabet på badeværelset. Trænger absolut, men kan overskues!
I øvrigt et forslag til håndvægte: Jeg har en fin samling af vægte og skiver fra kombinationen knæskade og lukkede fitnesscentre. Nu ligger det hele under en stol i soveværelset, hvor de tjener som indikator på, hvornår der virkelig skal støvsuges. Kan klart anbefales, da nullermænd åbenbart nyder at samles på sådan nogle skiver, og hvordan skulle jeg ellers opdage det?
Men ok. Man kunne selvfølgelig også sælge dem…
Skynd dig at smide dem på Marketplace – så ender det nok med, at jeg kommer forbi efter dem:)
Jeg vil også være med. Tak for blog.
Juhuu. Og godt!
Jeg er også klar, virkelig god ide at starte med entreen.
Dejligt med et fælles projekt.
Jeg synes faktisk også, at det er ægte hyggeligt, at det er noget, vi gør sammen.
Jeg er også med! Mine lavthængende frugter er opbevaringsskabe og skunker, så der starter jeg. Det er sjovere når vi er flere om projektet 🙂
100% enig!
Jeg hopper med på oprydningen. Har allerede nedskaleret projektet: hele huset/alle rum ved jeg allerede er uoverkommelig. Her bliver det én hylde/skuffe i vores fælles familieskab hver søndag fremover.
Det er fuldstændig perfekt, og det gør mig uendelig glad, at du og I derude tager imod det, som det er tænkt.
Jeg er også med, og har 7 rum, så starter med entreen som det nemmeste i weekenden.
Jeg har dog været hele køkken alrummet igennem, da jeg fik nyt køkken for 3/4 år siden, så det føles ikke så uoverskueligt denne gang.
Rigtig god ide.
Jeg tænker også, at Fridas værelse, som jeg lavede om i sommer, bliver en hurtig omgang. Men det har jeg tænkt før, for så at blive overrasket, når først, jeg går i gang.
Men jeg har lovet mig selv, at overskriften den her gang for mig skal være ‘overskuelighed’ – ellers drukner jeg også i det.
Linda for President:o) Det er virkelig en fantstisk start på 2024. Jeg er på, som i PÅ. Elsker din blog, har enkelte gange kommenteret, men læser den regelmæssigt og som de andre siger: du sætter gode tanker i gang, og tusinde tak for det. Jeg vil mere end gerne sende en is eller 5 afsted til jer til sommer.
Tusind tak for roserne – og hvor er jeg glad for, at du også hopper med. Jo flere vi er, jo bedre bliver de kommende kommentarfelter.
Jeg melder mig under oprydningsfanen. Det har været en plan længe. Men jeg har åbenbart brug for at nogen udefra gør det til et projekt. Nu er jeg da næsten halvvejs i køkkenet for første gang i alt for lang tid. Men manden så lidt mærkelig ud, da han mente vi så kan tage køleskabet i aften, og jeg sagde “nej nej ikke hårde hvidevarerne”. Det er perfekt for han mener altid at vi lige skal tage køleskabet o.lign. først. Men så når vi jo aldrig skufferne.
Vi har så åbenbart 14 rum, de fem er loft og kælder, hvor vi er rigtigt gode til lige at lægge ting 🙁
Det skal du ikke på nogen måde stresse over; det med, at andre skal gøre det til et projekt. Jeg ville være faldet tilbage i gamle vaner for LÆNGST, hvis ikke jeg skulle blogge om det, så jeg er 1:1 det samme sted.
Og så vil jeg bare lige melde ind med 2 ting:
Først og fremmest tusind point for ikke at falde i systematik-fælden og tage køleskabet, for det er nemlig PRÆCIS det, du skriver, der sker. Man tager det, man plejer, og så går gassen af ballonen.
I forhold til loft og kælder vil jeg faktisk foreslå, at du lige sparker dem til hjørne. For det lyder lidt som om, de allerede suger rigeligt af overskueligheds-energien, og den synes jeg i stedet, du skal bruge på de rum, hvor I opholder jer.
På listen over de emner, jeg har planlagt, har jeg nemlig lige præcis skrevet et par temaer på, som ikke vil være relevante for alle. Derfor er det faktisk helt perfekt at have et projekt i baghånden, som I så kan kaste jer over, hvis jeg sætter et emne på, som ikke er relevant for jer. Jeg tror også, at jeg laver en måned, hvor vi kører fri leg, hvor folk kan tage det, de har tænkt i 100 år, at de skal have gjort, men bare aldrig når frem til. Der kunne man også smide et loft ind.
Eneste lille ting I jo så skal tænke over er, at I ikke bare flytter alting derop/ned, så I bare skubber arbejdet…:)
HvorNÅR gør du det? Jeg mener, helt lavpraktisk, på hvilket tidspunkt af døgnet, og hvor længe osv.
Og hvordan holder du fast?
Jeg har også to børn, lidt yngre end dine, og synes i forvejen at døgnet er for kort. Kan du (eller I andre) give en idé til hvor jeg kan hente lidt oprydningstid?
Og har du også tænkt dig at gå børnenes værelser igennem?
Vi har 12 rum (inkl. mandens kontor, som jeg på ingen måde kommer til at rydde op), så der bliver helt sikkert sprunget over nogle rum 🙂
Jeg vil meget gerne svare her, men må jeg have lov at tage svaret med i ugens M2024-indlæg, som jeg får lavet færdig og lagt op i morgen? For der er HELT sikkert andre, der sidder med samme udfordring.