M2019, uge 1 & 2

Ja. Man har et standpunkt, til man skriver et nyt. 

Ovenpå årets første indlæg forstår jeg godt, hvis man som læser tænker, at det handler om, at jeg ikke kan skrive, hvis ikke jeg skriver de her indlæg, men det er ikke tilfældet. Efter snart 11 år som blogger ved jeg, at det bare er et spørgsmål om at blive ved med at skrive – så folder indlægscentret i hjernen sig ud igen.

Svare er så enkelt, at det næsten er deprimerende: Jeg glemmer at holde fokus på, hvordan vi forbruger, når jeg ikke skal aflægge ugentlig rapport. Mange af vanerne, jeg har fået over det sidste år er heldigvis så etablerede, at jeg fortsætter med dem, uden at tænke over det, men i de uger, der er gået, siden jeg skrev et reelt M2018-indlæg, har jeg ikke tænkt *videre* – og det savner jeg for meget til at være villig til at give slip, for jeg synes ikke, jeg er i mål endnu. 

Så. Jeg laver en fuld Kopernikus, og går tilbage til at lave et ugentligt indlæg, dog med den lille ændring, at jeg lægger lidt elastik ind ift. antallet af punkter, og heller ikke holder mig for fin til at slå to uger sammen, hvis der ikke har været punkter nok på 7 dage. 

Jeg ved godt, at ikke alle derude er begejstrede for de her indlæg, men lige her kalder jeg rang og siger, at når bloggen kan bidrage positivt til min selvudvikling, så bliver det det, jeg bruger den til. Til gengæld vil jeg indtrængende opfordre til, at jer, der ikke føler, indlæggene giver mening, springer dem over. Både for jeres og for min skyld. 

Jeg holder fast i navnet, fordi indlæggene er en direkte udløber af M2018-indlæggene, men skriver en anden intro, så det forhåbentlig bliver lidt mere klart, hvad baggrunden for indlæggene er, så ingen sidder tilbage og synes, at tiltagene ikke er minimalistiske/økologiske/sparsommelige/veganske nok. 

Til jer, der vil med på en tur mere: Velkommen tilbage.

I de forgangne uger har jeg:

1.

Fået Aben i firmajulegave, og efter mange overvejelser byttet den til et tilgodebevis til butikken, hvor den er købt. Vi har for mange Nerf-guns i dette hjem til at have et stykke træ til 700 kr. hængende, men i første omgang havde jeg tænkt, at jeg ville lægge den i skabet, og tage den frem igen, når der hersker lidt mere lov og orden i den her by. Det ér trods alt en klassiker, og den er fin. 

Men efter at have tygget på det et par uger, nåede jeg frem til, at det gør jeg ikke mere, det der med at lægge nye ting væk til det fjerne og ikke nærmere definerede tidspunkt “Engang”. Så jeg traf i stedet en beslutning om, at tilgodesedlen skal være rygsøjlen i en opsparing til den Kenwood røremaskine, jeg har sukket efter i flere år, og at alt, hvad jeg sælger brugt fra nu af, skal gå i den pulje. I skrivende stund har jeg solgt for 1300 kr. siden jul, så vi er nu ca. halvvejs. (Med mindre selvfølgelig, at den pludselig kommer på bud). Det føles meget tilfredsstillende, at de småbeløb, jeg sælger for, kommer til at give mig noget konkret, jeg har ønsket mig så længe.

2.

Byttet øreringe, som jeg fik i julegave af Anton. Den her var ægte svær. For bytter man gaver, man får af sine børn? I første omgang havde jeg lagt dem på plads, men efter at have brugt en uge på at vende og dreje det (og noteret mig, at Anton lader til at have glemt alt om dem igen) nåede jeg frem til, at det ikke er værre at have dem liggende ubrugte i skabet, end at bytte dem til nogle, jeg rent faktisk bruger.

3.

Købt brugte senge til børnene. Som nævnt i sidste indlæg er begge børn skudt godt i vejret, og nye senge var nødvendige. Det her projekt har jeg næsten ikke kunne overskue, fordi det også indebærer overvejelser om, hvornår vi laver Lokale-Rokaden. Lige nu har jeg soveværelse i det største rum (fordi der er et indbygget skab, som alt mit tøj, sengetøj osv. kan være i), Anton har det næst-største, og Frida har tændstikæsken. Når Frida begynder at være mere på værelset, end tilfældet er nu, skal vi have rykket, så Anton får det største, Frida det mellemste, og jeg det mindste. Men når vi skal det, skal alt skrues ned, og der skal males. Og det kan. jeg. bare. ikke. overskue. lige. nu. Og så var der overvejelser om, hvorvidt der skulle nye senge til, eller om Frida skulle arve Antons aflagte og blablabla. Meget rodet og langstrakt. Men ved et tilfælde så jeg et billede af en halvhøj seng, og så begyndte tandhjulene at snurre, og jeg endte med at beslutte, at det var den vej, vi ville gå. Halvhøje senge er SYGT dyre fra nye, så jeg brugte nogle uger på at lede efter nogle second hand, der passede i mål til både børn og værelser, og var så heldig at finde nogle, der i hvert fald på billederne så fine ud.

Jeg er styret uden om alt, der “bare lige skal males” eller “måske mangler en skrue eller to *smiley*” og har valgt to, der er danskproducerede, og som fra nye prismæssigt ligger i den hidsige ende, så forhåbentligt kan de holde nogle år, og jeg synes, jeg har fået ret meget for mine penge. Jeg har bestilt nye madrasser til begge børn (fordi brugte madrasser creeper mig ud) og er endt med i alt at have betalt 1100 for Fridas seng (som ville have kostet 2700 fra ny) og 1900 for Antons (som ville have kostet kostet 4500 fra ny), og tanken er, at når vi rykker værelser, så overtager Frida Antons seng, fordi målet passer til værelset.

4.

Solgt Fridas puslebord og Antons gamle seng så billigt, at jeg havde 7 i kø til bordet og 12 i kø til sengen. Og hvor jeg for et år siden ville have ærgret mig over, at jeg kunne have solgt dem dyrere, var jeg nu bare glad for, at jeg vidste, at jeg ikke ville være nødt til at skille tingene ad, og flytte rundt på dem i månedsvis.

5.

Indført et begreb ift. arvet legetøj, jeg for mig selv kalder “Bryd smittekæden”. Jeg ved ikke, om det er tilfældigt, eller om det er noget kønsbestemt, men hvor jeg til Anton primært arvede “store” stykker legetøj (f.eks. en bil, et sværd, en bold eller en kappe), så oplever jeg, at jeg til Frida ofte modtager poser med småting. Og tanken er simpelthen så fin – men det er fuldstændig umuligt at gennemskue, hvad 600 stykker pink plastik i fri dressur skal bruges til, når er ikke er samlevejledning med, og hvor man *sagtens* kan få mange timers god leg ud af en mini-ovn, hvor lågen mangler, hvis man har haft den fra ny, så er det ikke min oplevelse, at det samme er tilfældet, når man arver den og ikke ved, hvad den skal bygges sammen med. 

Og i flere år har jeg bare sendt det videre, for det virker simpelthen så forkert at smide legetøj ud. Men de sidste par gange, jeg har modtaget defekt legetøj, har jeg tænkt “Hvorfor smider folk det ikke bare ud?” – og derfor har jeg besluttet, at det er mig, der er final destination. For hvor plettet og hullet tøj kan bruges som twist og møbelpolstring, så kan ødelagt legetøj jo ikke rigtig bruges til noget. Og det er simpelthen ikke fair, at Erna og Jytte i Kirkens Korshær skal bruge deres generøst donerede, frivillige arbejdstimer på at stå og sortere i legetøj, fordi jeg ikke vil være den, der træffer beslutningen. Så det er jeg nu. Jeg affaldssorterer pligtskyldigt, og jeg kører på genbrugsstationen med det, der hører til dér, men det er slut med bare at sende aben videre (full-cirkle-moment) – også selvom det bliver gjort i bedste mening.

Published by

49 Replies to “M2019, uge 1 & 2

  1. Yeah! Jeg elsker de her oplæg. Også selvom jeg har læst med i mange år og kom for andre ting ❤️

  2. Tak!! Jeg har savnet dine Mx indlæg, det er som om der har manglet noget i mine weekender 😊 Selvom jeg ikke har overskud til at gå systematisk til værks som dig, sætter dine indlæg en masse tanker igang og skubber lidt til nogle vaner. Det beskedne mål for 2019 er derfor at bruge hvad vi har i skabe og skuffer før vi køber nyt. Jeg tror særligt der er noget at hente når det kommer til tøj og beautyprodukter. Og så skal jeg prøve at sælge ting, vi ikke bruger, i stedet for at flytte rundt på dem. Det bliver spændende at følge både din og min egen udvikling i år 😊

    1. Hvor er det bare fedt at høre! Det er umådeligt tilfredsstillende, at indlæggene kan bruges til noget konkret derude <3

  3. Hej Linda. Dejligt at du er tilbage, både med den ene og den anden slags indlæg. Det er altid inspirerende at læse. Ifht den med “smittekæden”, så er jeg fuldstændig med. Vi bor to voksne og to børn (1 og 3) på knap 40m2. Dvs at der ikke skal meget legetøjsdimsedut til, før hele huset er oversvømmet. Så jeg er iskold; den store får ofte kalendergave/legetøj af naboerne/genbrug osv, så leger han med det i en uge eller to, og så er det glemt. Alle de små plastting ryger derefter videre til affaldssorteringen, og jeg ånder lettet op indtil næste gang… Mange hilsner Dagmar

    1. Jeg er også helt med på at bryde smittekæden! Vi er sidste stop i børnerækken i familien, og jeg har fået overleveret tøj til piger med bindebånd (jeg har 2 drenge) og halv mølædte striktøjer fra 1970’erne, som har vandret ned gennem årtierne. Jeg er taknemmelig for at modtage, men tit er det kommet videre fordi ingen har villet forholde sig det om det overhovedet kunne bruges. Det skal jo bare lige lappes/limes/skrues/gennemrenoveres… 🙂 En enkelt undtagelse var en FED flyverdragt fra 90’erne, som den unge pædagogmedhjælper i vuggestuen komplimenterede for at være en flot retro-dragt 🙂

  4. God pointe med at affaldssortere inden genbrug, for damerne i min lokale siger netop at de modtager de utroligste og klammeste ting, og skal bruge tid på at køre med affald på genbrugsstationen. Det er jo helt urimeligt. Når det så er sagt, så mangler jeg et sted at aflevere defekte, men reparerbare ting. Først ligger de i reparationskassen her, og når jeg indser at det ikke kommer til at ske, så vakler jeg altid mellem genbrug og affald. For den børneguitar kan jo sagtens repareres og bukserne kunne blive fine shorts! Der synes jeg, det er helt vanvittigt med vores overflodssamfund (og peger også på mig selv).
    En sidste kommentar ift M2019 (og tak for dem), som jeg har tænkt her i ugen: hvad med at skrive noget om nye/gode vaner? Jeg er ved at lytte til A Slob Comes Clean, og det mest slående for mig handler om vaner og tankemønstre. Det kan du helt sikkert få en masse spændende ud af i hverdagslivet?!

    1. Jeg er helt bag dig, og jeg tror egentlig også, at det er dét, der er grund til, at defekt legetøj kommer til at gå i rundhyl. Vi synes allesammen, at det er helt grotesk, at man smider noget ud, der bare skulle have en klat lim eller en skrue – men vi er nok bare der, hvor ingen mangler legetøj så meget, at de har behov for at reparere, hvis det kræver mere end en 10 sekunders indsats. Det er tankevækkende.

      Smaddergod ide med de gode vaner. Jeg prøver lige at sætte den over på hjernekomfuret, og ser, om der bobler noget op <3

  5. Yay! Elsker dine M-indlæg, selvom vi som familie ikke helt er kommet dertil endnu. Og dog! I stedet for at købe et tarveligt icebergsalathoved til meximad i den foregående uge, brugte vi en rest finthakket spidskål – fungerede faktisk bedre. Et lille skridt – men et skridt 🙂

  6. He jeg kender virkelig godt det med at det forpligter på en adnen måde når man skriver det ned. Jeg har en bullet journal (fordi jeg er for doven til en rigtig dagbog men gerne vil notere tanker og ting ungerne gør osv) men i år har jeg dog. Mål at forsøge at træne lidt mere og i den forbindelse skriver jeg ned hvor mange minutter og om jeg har cyklet på arbejde. Og det slog mig ret hurtigt at selvom jeg er den eneste der læser det så synes jeg det er træls at skrive 0. Derfor betyder det at jeg flere dage lige har lavet 10 min i stedet for at se tv eller andet. Men lidt har også ret og jeg holder fokus på det jeg gerne vil og det gør mig gladere. Jeg har små børn og er på ingen måde ude i at skulle dyrke elitesport.

    1. Det gør en forskel, så snart man flytter tingene ud af hovedet og ned på papir eller ud på en skærm. Det er faktisk meget sundt at blive mindet om <3

  7. Fedt mand!!
    Jeg har savnet indlæggene, de fungerer for mig rigtig godt som inspirationskilde til mere bevidsthed og omtanke i hverdagsforbruget.

  8. YAY! Er vild med at de er tilbage. Sad flere gange og klikkede ind på din blog sidste weekend, af gammel vane, for at finde dine Mxxxx indlæg, indtil jeg huskede at det var forbi. Så dejligt at de kommer lidt igen.

  9. She’s back 🙂 Rigtig fin løsning at smide småskramlet ud. Det er alligevel ikke det eer redder verden. Og meget sjovt det der med at bloggingen holder dig fast på personlig udvikling. Egentlig er det vel der de fleste blogge starter, før der er nogen der læser med.

    1. Jeg tror sgu bare, jeg startede, fordi min veninde gjorde, haha:-D Men heldigvis er der plads til at vokse med opgaven:)

  10. Jeg var oprigtig ærgerlig da du annoncerede slutningen på Mxxxx indlæggene. De har sat mange tanker i gang hos mig, og jeg har skamløst planket dine ideer til at leve med mere omtanke. Så jeg er helt med på YAY over at du starter op igen 😊

  11. Åh ja!! Så bra! Jeg begynte å lese din blogg i 2018 og har elsket de ukentlige M2018 innleggene😊 så dette var en skikkelig glanyhet😊

    1. Jeg kan mærke, at jeg begynder at føle mig lidt international nu…(Ej, tak Linn <3 Og velkommen ombord:))

  12. YAY. Det var oprigtigt dagens bedste nyhed (okay nattens, jeg ligger og ammer😂). Elsker M201x indlæggene!!

    1. Ok, oprigtigt glad for at kunne glæde ammende mødre, der ligger og holder kloden drejende i nattens mulm og mørke <3

  13. Oh, yes! Tak for dine indlæg. De er så inspirerende at jeg, der ellers har nægtet at sælge ting på DBA, nu er gået igang, fordi jeg godt kan lide tanken om genbrug OG at selvom det ikke er mange penge, så er det stadig penge 🙂

    1. Det er det virkelig. Jeg lavede en konto, særskilt til brugt-salg. Det kan virkelig anbefales, for så kan man for alvor se, at det nytter.

      Og utrolig meget selv tak:)

  14. Glæder mig til at læse flere Mxxxx indlæg igen! Vil du på et tidspunkt dele dine lidt samlede erfaringer om at købe brugt? Hvad giver mening, hvad giver ikke mening? (Jeg kan huske at der var noget med nogle næsten nye vinterstøvler der ikke var vandtætte alligevel?)
    Jeg skal i dag hen og købe en brugt lysterapilampe, håber det er et af de køb hvor genbrug giver mening, og at den ikke chrasher første gang…

  15. Ja, jeg synes altså, det er fedt, at du fortsætter med disse indlæg, og jeg er helt sikker på, at dine reflektioner over stort og småt i forbrugerjunglen også kan bruges af andre end dig selv.

  16. Jeg er en af de der midaldrende damer der støver rundt i genbrugsbutikker efter “dims”. Jeg har i flere år samlet på plastik-dyr, allerhelst grise, som jeg bruger til kreativt flitterstads, der sælges på Byens Julemarked i Århus. Jeg græder næsten, når folk bare kyler plastikdimser i skraldespanden! Genbrugsbutikkerne plejer at lave poser med plastikdims, som sådan en som mig køber… så, please, lad være at tro at du ved, hvad andre kan bruge 🙂 Og jeg er sikker på, at hvis poserne ligger usolgte i årevis, så kyler Genbrugsbutikken dem afsted som plastaffald!

    1. Den enes skrald er den andens guld, det er jeg helt enig med dig i:)

      Men jeg vil sige, at de plastikdimser, der ryger ud, er dem, der er decideret defekte. En dukkestol, der mangler et ben, 17 forskellige pinde, der helt tydeligt hører til noget Playmobil, men som ikke passer sammen, eller noget, der er så nusset og beskidt, at det reelt er ubrugeligt. Jeg tænker, at genbrugsbutikkerne vil segne under vægten, hvis de fik alt det ind, og som kunde ville jeg fuldstændig opgive at frekventere butikkerne, hvis jeg skulle grave mig igennem alt det her for at komme ind til det, der (for mig:)) kunne bruges.

      Men jeg tænker, at du ville kunne få grise og alle mulige andre smådimser til resten af livet, hvis du efterlyste på fb?

      Kh

      Linda

  17. Ja tak til de her indlæg. Jeg har ( med tanke på dig)
    – besluttet aldrig mere at købe plastposer til indkøb 1 ud af 3 gange har jeg ikke en pose med – nu er jeg begyndt at lede butikken igennem for en papkasse eller spørge efter en.
    – overvejet om du vil fryse een mini pandekage ned eller smide den ud ?
    – købt en brugt stavblender til 50kr og sparet mindst 250kr i forhold til en ny. ( samt overvejet om det var en nødvendig genanskaffelse og det var det).
    – haft en lille rest gryderet i køleskabet i stedet for at ekspedere det til fryseren med det samme, nu ryger det ud og jeg vil arbejde videre med lige det punkt.

    1. Hvor er du god! Og virkelig sejt at arbejde på hele paletten på én gang, synes jeg. Det er ellers level pro:)

      Jeg har en lille plastikbøtte til de ting, jeg fryser, som det ville være træls at have til at ligge og rode rundt. F.eks. har vi ofte en halv eller en hel banan i overskud. De har deres egen bøtte. Endeskiver og 2-skiver-tilbage-rugbrød ryger i en anden beholder, som jeg så laver øllebrød af, når den er fuld. For mig er det afgørende, at det er noget, jeg faktisk kan bruge igen. Hvis ikke, smider jeg det ud, fordi det for mig er ligeså vigtigt, at jeg kan se, hvad jeg har, som at jeg bruger, hvad jeg har – og det kan og gør jeg kun, hvis jeg holder et vist niveau af orden.

  18. Jeg melder mig i koret af glade Mxxxx-læsere!
    Min udvikling i ‘minimalisme/bevidst forbrug/undgå madspild/spar penge og få tid og frihed’ er foregået nogenlunde parallel med din, tror jeg. Så jeg har afprøvet hvad jeg mente kunne fungere for os, kommenteret når jeg havde indput, fået nye vaner og ikke mindst tænkt mange nye tanker.
    Så derfor vil jeg sige tak. Tak fordi du vil dele så gavmildt med alle os som læser med. Jeg glæder mig til et nyt år i selskab med dig og disse indlæg!
    Kh Ditte

    1. Hvor blev jeg glad for din kommentar, Ditte. Det er så dejligt at høre, at det bliver brugt til noget, og at det er noget, du og andre sætter pris på. Så tusind tak for dine fine ord <3

      Kh

      Linda

  19. Jeg er også super begejstret for, at du fortsætter. Jeg har gjort mange af tingene i nogle år, fx har jeg virkelig nødigt smidt mad ud, men med flere af tingene, som du skriver om, har jeg gjort mig lidt ekstra umage, da dine skriverier giver så god inspiration, da det hele jo gør en forskel! Og fordi det på alle punkter bare er så dumt at smide mad direkte i skraldespanden!
    Har også lige sat nogle ting til salg på dba, det har jeg dog desværre sjældent held med :-/ Jeg har solgt på trendsales i 15 år, nok især for at få penge til mere tøj, nu primært for at rydde ud i et bugnende skab… Tak for en fantastisk god blog!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.