(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge er jeg nået længere med mit køkkenprojekt, end jeg havde turde håbe, og det passer fint som tema til denne uges indlæg, for jeg har:
1.
Som jeg skrev for nyligt, lagt en agent på Marketplace efter et bord.
Jeg havde på forhånd gjort op med mig selv, at det skulle være hvidt, måle ca. 90 x 200, og være firkantet og uden plader, fordi jeg ikke gider have skillelinjen i midten.
Når man lægger en agent op, får man jo notifikationer om revl og krat, og som et ekstra irriterende feature, har facebook nu udvidet tjenesten med ‘Emner, der ligner dem, du søger på’, hvilket betyder, at man også får sofaborde, spisebordsstole osv. Jeg har set mere fyr- og egetræ de sidste 14 dage, end jeg har set det meste af mit voksne liv tilsammen, men det er måden at gøre det på, hvis man vil have fingrene i de helt gode køb. For der, hvor man kan gøre en god handel, er i de situationer, hvor Lars og Mette har impulskøbt et bord, da de bare lige skulle i Ilva og kigge, og derfor nu står med to gigantiske borde i deres relativt lille stue. De skal bare af med det gamle, og det skal være nu. Prisen vil være derefter, og derfor handler det om at være hurtigt = agent, så man når at se det.
Ift. møbler går jeg konsekvent udenom opslag, der er over en måned gamle. Der er sikkert mennesker, der bor så stort, at de uden problemer kan have dobbelt op på både sofaer og spisebordsensembler, men de fleste gør ikke. Og derfor skal man spørge sig selv, hvor de mon så har opbevaret tingene, så de ikke stod i vejen. Hverken stof eller laminat (som jo ret beset bare er sammenpresset papir og harpiks) har særlig godt at fugt og kulde, og derfor skal jeg ikke have noget, der har stået i en garage eller på en overdækket terrasse og hængt med mulen.
Der er mulighed for at gøre en god handel, hvis man kan leve med ukendt bagkant – og det er en pointe, jeg også gerne vil have med her: At man jo så skal være klar til at gå i gang, når det rigtige bord så pludselig er der. Det var det i mandags; et bord 10 km. herfra, på 210 x 90, uden plade, og med brugsspor, jeg sagtens kan leve med. Til 450 kr. Egentlig oplever jeg, at det næsten kan være rart, at tingene ikke er spritnye. Det her har en lille skramme hist og resterne af en kuglepensstreg pist, men intet, man med det blotte øje kan se, og intet, det ikke ville have fået på en måned her. Faktisk oplever jeg det næsten som en lettelse, at jeg ikke skal våge over det som en høg, fordi det er pristint og har kostet hele opsparingen og to indre organer.
Jeg sidder og skriver ved det nu, og det er så fint, så fint.
2.
Fundet de to lamper, jeg gerne vil have over bordet på Marketplace.
Jeg har Hektar lamper fra Ikea som både spot, standerlamper og over bordet, og jeg er virkelig glad for dem, fordi pæren sidder på en måde, så man ikke bliver blændet, når man sidder under dem. Nu, hvor bordet bliver større, er det nødvendigt med lys i begge ender (som man siger), og derfor skal den ene nuværende skiftes ud med to.
De koster 150 kr. fra nye pr. stk. Jeg fik dem begge for 100 kr.
3.
Ønsket mig mine nye stole i fødselsdagsgave (om 11 dage), og været anmassende nok til at sende link til min søster og mine forældre, fordi stolene pludselig var på bud til 250 kr/stk og ikke de 399, de normalt koster.
4.
Købt 1 liter maling i Flügger til at male en 8 m2 stor firkant, selvom ekspedienten insisterede på, at det ikke var nok.
Jeg var selv i tvivl. Men sidste år, da jeg malede 4 af vores rum, havde jeg ALT for meget maling i overskud. Og én ting er sikkert: Når man får nok af en farve, så skal man jo ikke have den igen i et andet rum. Derfor er det nogle åndssvage liter at have stående.
Problemet er, at Flügger sælger deres maling i hhv. 1 liter, 3 liter og 5 liter – hvilket er virkelig irriterende, når man er sådan én, der maler enkeltvægge. Men prismæssigt koster 2 x 1 liter tonet maling ca. det samme, som 3 liter, og eftersom jeg ikke skal bruge den sidste liter, valgte jeg i stedet at købe 1 liter og så vurdere efter første overmaling, om jeg havde nok til anden runde. Hvis ikke, kan man nemlig bare købe 1 liter mere, som man blander med resten af den første, så man undgår, at der er nuanceforskel hen over væggen.
Jeg malede 3 gange med min ene liter, og jeg har stadig maling i overskud.
5.
Solgt mit gamle bord inkl. stole for 300 kr, og vores 2 Trip Trap Stokke stole for 500.
Jeg havde gjort det hele pænt rent og afventet en dag med godt lys, så jeg kunne tage nogle ordentlige billeder af tingene. Det betaler sig at tænke over den slags, for det tog 5 timer fra jeg lagde tingene op, så var de afhentet.
Pengene brugte jeg til at købe stel til min kommende bænk, så nu må UPS sådan set godt skynde sig ud på Autobahn med kursen stik nord, så vi kan få projektet afsluttet.
——
Når jeg har alle beløb med her, er det for at illustrere, at jeg for 850 kr. (og en endnu-ukendt pris for træ til bænken), har et HELT nyt spiseområde. Det kræver lidt tålmodighed, og at man kan leve med, at nogle af tingene er brugte, men jeg kan *næsten* ikke være i mig selv over, hvor fedt, det bliver, og jeg skal nok lægge et billede op, når jeg er færdig.
Jeg beundrer virkelig din evne til at få ordnet ting i hjemmet, selvom du er alene med to børn. Jeg er alene med en 7-årig hveranden uge, og alt hvad der handler om at male, købe møbler (både brugte og nye), samle møbler og andre større projekter (læs: hvor værktøj er involveret) kan jeg kun overskue i mine barnefri uger.
Og så en ting, jeg har tænkt over i forhold til at købe større, brugte ting. Jeg vil gerne købe brugt, men det, der ofte forhindrer mig i det er transporten. Jeg bor i København, så tingene skal sjældent fragtes langt. Men med en lille bil uden anhængertræk og en lejlighed på 2.sal bliver den kommode, som jeg gerne vil købe snart, sikkert en ny, for så kan jeg få den leveret og fragtet op til min lejlighed. Jeg synes bare det er super ærgerligt, for jeg vil gerne købe brugt både pga klima/bæredygtighed og pengepung. Men det virker dumt og bøvlet at leje en varevogn og så have udgifter til det. Måske det ‘bare’ er en storby-udfordring?
Jeg hører dig højt og tydeligt. Der er begrænsninger ift. at købe brugt, både i udkantsdanmark og i storbyerne.
Der er også ting, jeg ikke kan købe brugt, fordi jeg ikke kan fragte dem hertil. Jeg tror f.eks. aldrig, jeg ville købe et skab brugt. Udelukkende fordi, jeg ikke ville kunne fragte det hertil i samlet stand, og skabe ofte bliver dinglevorne af at blive skilt ad og samlet igen. Min far hjælper mig, når jeg finder f.eks. et bord, der kræver trailer, men det forudsætter, at det er i nærheden, når man skal have hjælp til at hente.
Det skal også give mening ift. udgifter ved at hente. Lamperne, jeg nævner i indlægget, købte jeg f.eks. i Vejle. Der ville jeg aldrig køre op, for at spare 200 kr., fordi udgiften til diesel ville æde det meste af besparelsen op, og så er det alligevel sjovere at købe tingene med garanti, men jeg var i byen i arbejdsøjemed, og så kunne jeg jo lige nappe dem med i farten.
På disse kanter er udfordringen ofte udvalget. Jeg ville købe meget mere børnetøj brugt, hvis udvalget var større, end det er, men da jeg f.eks. skulle bruge en flyverdragt til Frida for nyligt, var der 3 i hendes størrelse at vælge mellem inden for 50 km.
Så jeg giver dig fuldstændig ret. Der kan være nogle meget lavpraktiske benspænd ift. at købe brugt.
Hej Irene, jeg bor som dig, i København med verdens mindste bil og på 3. sal. Min løsning er rimelig enkel – jeg bytter bil ned nogen (eller låner bare deres bil). Nu ved jeg ikke hvordan din omgangskreds er, men vi har nogle venner, der har en Berlingo. Jeg er ikke bleg for at spørge, om Berlingoen vil med en tur i Ikea, og så bytter vi over. Det kræver selvfølgelig, at man stoler på hinanden. Og at man tør spørge.
God ide, Hanne. Hvis det er en ny ting, man gerne vil prøve at etablere, det med at bytte bil, kan det være meget fint på forhånd at snakke om, hvem der samler regningen op, hvis der sker et uheld. Da jeg boede i Aarhus, lånte jeg somme tider biler, hvis jeg skulle tolke på steder, der var ekstra svære at komme frem til med offentlig transport, og de samtaler er bare væsentligt mindre følsomme, hvis man tager dem inden man står med en bulet bil og en regning på en bugsering…
Du er så driftig, at jeg næsten ikke kan være i mig selv af bar misundelse. 2022 skal være året, hvor jeg ikke længere praktiserer accept af tingenes tilstand, som var det løsningen på alt (selvom det i de herrens år 2020-2021 ikke har været en helt skidt skill) Nej, handling skal der – også – til. Og her er du altså lidt mit totemdyr, fordi du favner både refleksion, accept OG handling, og det vil jeg da også. Tak for at dele dit, så jeg kan blive skarpere på mit.
Det var saftsusemig en skøn kommentar, Louise – tak! Jeg håber, at der viser sig en masse muligheder for dig, og at du ved, præcis hvad du vil gøre med dem, når de opstår <3