Linda

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg googlet, hvad der er mest klimavenligt: Et ægte eller et kunstigt juletræ. Svaret er, at der ikke er et entydigt svar.

Intuitivt vil jeg have, at de kunstige er mest klimavenlige, fordi de kan genbruges, men mængden af plastik og metal belaster 1:1 mere, end et juletræ koster i CO2 at producere. Derfor forudsætter en eventuel klimagevinst, at man bruger det kunstige træ i mange år (denne artikel fra Tænk siger mellem 5 og 20 år, hvilket jo er dejlig konkret).

Men fordi jeg i min egen omgangskreds kan se, at flere og flere går plastikvejen, tænkte jeg, at det ville være konstruktivt at udveksle gode såvel som dårlige erfaringer her, f.eks. i forhold til kvalitet, opmærksomhedspunkter og opbevaring. Kan de stå på loftet? I et skur? Holder de sig pæne? Hvad skal man være obs på, når man køber?

Hvis vi kunne forvandle kommentarfeltet til en ERFA-gruppe, kan vi da i hvert fald gøre vores til, at eventuelle fejl ikke bliver kopieret unødvendigt.

(Og igen: Vi er alle sammen helt enige om, at det mest miljøvenlige ville være at springe juletræ, gaver og skiferier over, men som altid er nordstjernen her at vi med respekt for hinandens valg forsøger at finde det bedste alternativ). 

2.

Vælter det pludselig ind med nyhedsbreve, (som jeg ikke mindes at have sagt ja til at modtage…), fra alle mulige firmaer, jeg gennem tiden har handlet hos.

Det har fået mig til at beslutte, at jeg lige nu aktivt luger ud, melder fra og unfollower alt, hvad jeg ikke skal bruge. I hverdagen kommer jeg hurtigt til bare at scrolle videre eller ignorere diverse salgspitches, men når jeg lige holder fokus på det en uges tid, gør det faktisk en forskel i mit feed og min indbakke.

I samme ombæring prioriterer jeg også at få frameldt notifikationer og abonnementer på sider og steder, jeg er vokset fra. 

3.

Har jeg købt sladretabletter til børnenes tænder. 

Ingen af mine børn bryder sig om at få børstet tænder, og derfor er det en daglig kilde til frustration for os alle 3. Det bliver ikke bedre af, at det er en aktivitet, der optræder på de to mest trælse tidspunkter i løbet af en dag: Når vi har travlt, og når vi er trætte. 

Men jeg er selv vokset op med forældre, der har passet godt på mine tænder og jeg har ingen huller. Det sætter jeg uendelig pris på, og det vil jeg gerne give videre til mine børn. Særligt fordi de begge har det så træls med kitler og nåle, som de har.

Derfor har jeg brugt de 200 kr. det koster at købe plak-tabletter, som de egentlig hedder. Mit håb er, at de kan være hjælp til selvhjælp. At børnene, når vi bruger dem et par gange om måneden, lærer, hvor de skal udvise lidt ekstra agtpågivenhed – og det er bare nemmere at forstå det, man med det blotte øje selv kan se.

Hvis ideen også kunne give mening hjemme hos jer, så vær obs på, at den røde farve er MEGET rød – også i vasken. Derfor er man nødt til lige at have vandet til at løbe, når man spytter ud, hvis man vil undgå at skulle panik-skrubbe sin håndvask på bagkant. 

4.

Har jeg lovet jer en nisseliste.

Fordi jeg HADER pranks, hvor punchlinen er andre menneskers skuffelse, har jeg aldrig nogle af de “sjove” drillerier på, hvor man pakker skolebøger, iPads eller lign. ind i gavepapir, og jeg forsøger også at holde det hele på et niveau, hvor jeg ikke selv får det skruet op. For har man først fået lagt en biograftur på en helt almindelig onsdag, så er der ikke meget at sige til, at børnene sætter næsen op efter andet end blå mælk de kommende dage.

Desuden er jeg nødt til at vælge drillerier, som man ikke kan se, hvis man er oppe i løbet af natten. Vi bøvler i forvejen rigeligt med søvn, og både Frida og jeg er LYS-vågne i samme sekund, vi slår øjnene op, så der er ingen grund til at tilføre yderlige stimuli at hype over kl 01.17.

Jeg lægger altid et lille hint ved nissedøren, hvis jeg har lavet noget, børnene først opdager senere på dagen, så de ved, at nissen ikke har glemt dem. Eksempelvis lagde jeg i aftes en mandarin med gogley eyes og nissebriller foran nissedøren, fordi jeg havde klistret googley eyes på alle billeder i stuen og ikke var sikker på, at de ville opdage det, inden vi skulle afsted.

Så med alt det sagt:

Behold:

nisselisteN:

*En julestjerne lagt på stolen/bænken på den faste plads (jeg laver de der monster-dobbelt-flette-stjerner, og sætter en snor i, så de kan hænges på træet)

*Googley eyes på alle billeder

*En glaskugle på bakspejlet og lametta viklet om sæderne i bilen

*Ændre pauseskærmsbilledet på iPaden

*Skifte pærerne over bordet ud med nogle farvede af slagsen

*Spraye snefnug/klistre nissehuer på vinduet i stuen (så det, modsat på spejlet på badeværelset, er gemt bag gardinet, til vi står op)

*Binde stolebenene sammen

*Gøre badetøjet vådt og smide det i fryseren, så det er stift, når svømmetøjet skal pakkes

*Skifte alle blyanter i penalhusene ud med piberensere, sukkerstokke og te-skeer

*Sætte et ‘Plant en julemand’-kit foran nissedøren. (2 dage) Sæt en potte med jord og læg en lille chokoladejulemand, som skal plantes. Den vokser op og er blevet til en stor chokoladejulemand dagen efter

*Vikle lyskæder om jakkerne. (Kræver enten en timer eller remote, hvis de ikke kan være tændt hele natten pga. placering) 

*Tegne smileyer på børnenes fødder, når de sover

*Skifte tandbørsterne ud med sukkerstokke

*Sætte nisseklistermærker på noget, børnene med sikkerhed skal bruge (smartwatch, sko, faste kop ell. lign)

*Bytte tøj i deres skabe (bare bluser, bukser og undertøj)

*Balloner i jakkeærmerne (eller grankogler i skoene; mine børn vælger bare forskellige sko hver morgen, så det duer ikke her).

*Male overskæg på dem, når de sover (obs på farven på pudebetræk og på at sætte tid af til at fjerne det om morgenen)

*Drysse masser af sølvstjerner i madkassen

*Lave køleskabet om til en snemand (Se billede nederst)

*Dekorere sodavand eller mælkekartoner i køleren (klister ansigter eller snefnug på eller giv dåser/kartoner nissehuer på)

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg holdt fødselsdag for drengene fra Antons klasse. De er ikke så mange, men det fungerer stadig bedst, at vi tager ud og gør et eller andet, fordi Anton bliver helt mast, hvis der er for mange mennesker herhjemme.

Sidste år var vi i svømmehallen, for et par år siden havde jeg booket taekwondoklubben og et par trænere, og i år gik turen så til skøjtehallen.

Jeg har brugt 2 uger på at forsøge at finde et alternativ til engangsservice, men det lykkedes mig ikke. Derfor endte jeg med skamfuldt at medbringe 12 paptallerkener og -krus – men til gengæld medbragte jeg også en sprittusch, som viste sig at være det vigtigste i hele tasken. For ud over, at jeg kunne skrive navn på både tallerkner og krus, så kunne jeg også skrive navn på både de små chips-bægre og dåserne med Pepsi Max, og jeg tror ikke, jeg lyver, når jeg siger, at det halverede det madspild, der ellers meget naturligt opstår, når alle går til og fra, og det hele skal stå på samme bænk. 

Det irriterer mig stadig med det service, men jeg kan ikke komme på andet til de situationer, hvor regulær porcelæn ikke er en mulighed (og børnene er blevet så store, at melamin og plastik ikke længere er en fast bestanddel af køkkeninteriøret).

Hvis nogen har en genial ide, så få det endelig smidt i kommentarfeltet her, hvor vi er relativt mange, der ser det. 

2.

Har jeg været til et heldagsmøde et sted, hvor kaffen er så jammerlig, at man næsten får tårer i øjnene over det, og hvor der aldrig er mælk at fortynde elendigheden med. 

Men den dag havde jeg i køleskabet en næsten nyåbnet havremælk til at stå, som jeg ikke havde udsigt til selv at få brugt, så jeg medbragte den, satte den på kaffevognen og den fik ben at gå på. 

Det er i småtingsafdelingen, I know, men det føltes stadig bedre end bare at hælde den ud. 

3.

Har jeg delt min ønskeseddel op, inden jeg har sendt den til dem, jeg er på gaver med, sådan at de ting, det er fint at få flere af, står på dem alle, mens det, jeg selv ville købe på nettet, eller som er fra butikker, der ikke ligger i Esbjerg, er delt ud.

Igen: Ikke at de 3 returpakker gør den store forskel på det globale klimaaftryk, men når nu man har mulighed for at skrue lidt på nogle (h)jul, der både gør det nemmere for mig selv, og samtidig ikke dobbeltbelaster CO2-regnskabet, så er det næsten for tarveligt ikke at gøre det.

4.

Har jeg skiftet til Ewii (el) med start 01.01.23. Jeg har en måneds opsigelse ved Norlys, så ved at gøre det nu, får jeg et rent år at samle tal på, hvilket gør det nemmere at tracke forbrug.

5.

Troede jeg egentlig, at nissen herhjemme var gået på pension, men jeg kan ud fra de små skåle med pebernødder, jeg pludselig begynder at finde rundt omkring fornemme, at der er *nogen* herhjemme, der skal bede om four more years. 

Der er nok ikke nogen, der ikke inderst inde ved, at det er mig, der er Knud. Men der bliver værnet så fint om illusionen, at jeg ikke kan nænne at sige nej. 

Og nu kommer vi så til, hvorfor det er relevant for jer: For mine børn hader jo søvn af inderlige, neurodivergente hjerter, så jeg skal have lavet en plan med drillerier, man ikke opdager, hvis man er oppe (16 millioner gange) i løbet af natten, hvilket udelukker en del af de ideer, der findes online.

Så jeg ville bare tilbyde at smide listen på her, når jeg får den lavet, hvis der er andre, der kunne bruge den?

Hav en skøn weekend derude.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg fundet min bog frem og tjekket op på, hvad jeg har, og hvad jeg mangler.

Hvert. eneste. år. bliver jeg overrasket over, at jeg ikke kan huske, om jeg har et kalenderlys (som jeg er god til at købe på udsalg, fordi jeg har verdens fineste, men mest upraktiske stage, som kun kan huse Medusa og Georg Jensen-lys), om jeg stadig har lyskæder til udenfor, og hvor lidt/meget, vi spiste til julefrokosten sidste år.

Hvert år. 

Så jeg har erkendt mit hukommelsesmæssige nederlag, og min bog redder mig fra mange dobbeltkøb og feberredninger – og i år er det ekstra vigtigt at have tjek på, fordi vi skal holde julefrokosten her, og det derfor er mig, der er den ift. uddelegering af både opgaver og mængder. 

(Skrev jeg. Og så snakkede jeg med min søster som sagde: “Jamen, vi skal sgu da være hos os i år. Vi var hos jer sidste år.” I rest my case).

2.

Har begge børn fået besked på at medbringe gaver til en pakkekalender i skolen, og Fridas lærer fik en ekstra stjerne hos mig ved at skrive, at lærerne havde besluttet, at gaverne skulle være legetøj til klassen. Det synes jeg er decideret genialt.

Jeg har lavet en tråd i klassegruppen på fb, hvor vi kan skrive, hvad vi har købt, så de ikke ender med 17 sjippetov og 8 bolde, og Fridas bidrag bliver 4 store æsker med kridt.

3.

Har jeg være hende den irriterende. (Igen, vil nogen sige). (Det falder mig bare så naturligt, Hans Christian).

For i sidste uge kom Frida hjem fra skole med en flyer, som var en reklame for et kæmpe arrangement i Blue Water Dokken (vores stadion), som også skulle afholdes to andre steder i landet. Arrangøren stod angivet som ‘Børnenes Trafikskole’ og dem, der kommer og underholder, er bl.a. nogle af de youtubere, som børnene elsker og tilbeder.

Først havde jeg bare lagt den til side. Men så studsede jeg over, at der ikke stod noget om pris. Jeg nærstuderede den og så så, at der med skriftstørrelse 1 stod ‘Scan her for priser og billetter’.

You had my curiosity. Now you have my attention, som Leo siger. 

For priser? For noget, de har fået udleveret i skoleregi?

Fordi jeg er den, jeg er, gav jeg mig til at grave i det. Og jeg kunne se, at arrangøren er en privat virksomhed, og det gav mig lys til lige at tjekke op på markedsføringsloven.

Den så ud, som jeg huskede den.

Men fordi jeg trods alt godt ved, at jeg kan få tunnelsyn, når jeg bliver irriteret, skrev jeg et opslag i en stor fb-gruppe, vi har i byen og spurgte, om nogen med juridisk baggrund kunne forklare mig, hvorfor det her ikke er omfattet af markedsføringsloven, når nu der er tale om reklame til børn og unge under 18, og arrangementet koster 180 kr. pr. billet. Ingen havde et svar, men mange havde undret sig.

I mellemtiden havde jeg gravet noget mere og fundet ud af, at de her flyers var delt ud på en hel del skoler i Esbjerg Kommune. Og så begyndte min sølvpapirshat for alvor at stramme. For det virker MEGET påfaldende, at der ikke er skrevet priser på flyeren, hvilket sansynligvis ville have fået nogle alarmklokker til at ringe, og navnet Børnenes Trafikskole ligger også så tæt op ad Børnenes Trafikklub, at man godt kunne gøre sig nogle tanker om dét valg. (Børnenes Trafikklub er også en privat organisation, men de samarbejder med Rådet For Sikker Trafik og tilbyder bl.a. undervisningsmateriale til skoler).

Så jeg skrev til skolelederen og spurgte, om han kunne hjælpe mig med at opklare, hvorfor børnene havde fået noget, der for mig lignede ren reklame med hjem. 

Og er der nogen, der er døde, Linda? Nej. Det er der ikke. Men jeg finder det ret problematisk, at en virksomhed lader til at have fundet et smuthul i en ellers ret stramt reguleret lov. Uvidenhed kombineret med en lidt for kreativ tankegang kunne måske have været forklaringen, hvis ikke det var fordi, de youtubere, der er med, om *nogen* kender reglerne for markedsføring rettet mod børn.

“Men det er jo om trafik, Linda. Det er da vigtigt?”

Yes. Men det er der tusind andre emner, der også er, og for mig svarer det her til, at børnene får reklameflyers med hjem for Flying Superkids under dække af, at idræt er sundt. Så, som sagt: Ingen er døde, men GIGANTISK nej tak til, at skolerne skal fungere som greenwashere for virksomheder, så de kan skabe et behov, der ellers ikke ville opstå.

I går blev jeg så ringet op af en journalist, som havde set mit opslag i FB-gruppen. Jeg skrev forlods til hende, at jeg gerne ville snakke med hende, men at jeg ikke var interesseret i at fungere som case i en historie (så hun ikke spildte tid på mig, hvis det var det, hun var på jagt efter). Vi snakkede en lille halv time, og ved et U*TRO*LIGT tilfælde ringede skolelederen – der ikke havde svaret på min besked – tilbage til mig en time senere. Han havde – ved et frygteligt uheld – simpelthen fået slettet min besked, så det var nemmere lige at tage den (ikke-skrifteligt) over telefonen.

Det viste sig at være en frygtelig misforståelse, hvor nogle flyers var blevet afleveret til en sekretær, som slet ikke lige havde tænkt over, at det var mærkeligt, og jeg håber, at hun er ok, dernede under bussen, hvor hun ligger og roder rundt. 

Jeg gider det ikke. Og det kan være, at der ender med at være en eller anden strålende og helt igennem logisk forklaring på det her, men jeg hæfter mig ved, at jeg efterhånden har talt med temmelig mange mennesker, og der er endnu ikke nogen, der er kommet op med den.

4.

Fandt jeg mine lyskæder fra sidste år frem (-fordi min bog fortalte mig, både at jeg havde, og hvor de lå. Kys til Bjarne. Kys til 2021-Linda) og til min store overraskelse var der kun en håndfuld pærer, der var sprunget.

Jeg har de sidste år gjort en dyd ud af at returnere dem, når de kun holder et år, for de er lavet til at hænge ude, og de SKAL kunne holde mere end 2 x 21 dage – men der skal også være en form for rimelighed i det, og jeg vil ikke være bekendt at stille derude med 4 døde pærer. I stedet har jeg krøllet kæderne sammen og smidt dem i to store lanterner, jeg fandt på Marketplace til ingen penge, og nu pynter de så fint i haven, og jeg er fri for at få tics hver gang jeg kigger ud og KUN ser de 4 sorte pærer. 

Ift julelys tænkte jeg, at vi lige kort kunne runde energiforbruget på julelys, for selvom krisen kradser, så bruger de så lidt, at det næsten ikke kan betale sig at hade naboen, hvis han giver den behersket gas.

Så længe du vælger LED-lys, skal du anstrenge dig, hvis det skal koste dig mere end 20 kroner for alt, hvad du har tændt udenfor hele december. Jeg har fundet den her hjemmeside, hvor du kan indtaste din aktuelle elpris og ret præcist se, hvad det koster at have lige præcis dine nisser til at stå og blinke. 

Der er lidt diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at købe et timer-ur, fordi det er så billigt, som det er at have lysene tændt. Det betyder, at man faktisk skal bruge timer-urene i flere år, for at der er en reel besparelse at hente – men jeg er glad for mine. Jeg har de her, som jeg har købt på bud til 20 kroner, og de er still going strong på 4. år. Mine 3 lyskæder er jo virkelig i småtingsafdelingen, og altså – det er jo svært at argumentere for, at julebelysninger er need to have – men når alt det er sagt, så er der stadig et holdnings-element i ikke bare at have det til at stå og lyse, når vi alligevel ikke er hjemme. Mine tænder kl. 16 og slukker kl. 23, og igen kl 6.30 – 8, og det koster (ifølge hjemmesiden, jeg linker til) 15 kroner for alle 3 lyskæder for hele december.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har vi taget julegavesnakken i familien.

(Og inden vi går videre: Kan vi aftale, at det her punkt er henvendt til dem, der også juler og synes, at det med gaver og beløb kan være lidt tricky? Debatten når somme tider nærmest politiske højder, hvis man åbner for ‘hvorfor giver I overhovedet gaver/kapitalistsvin > < den, der hader julen, hader livet og andre menneskers glæde’-argumenterne).

Min erfaring er, at ændringer altid er nemmest at lave, inden nogen har noget i klemme. Hvis én er begyndt at købe gaver eller forestille sig bestemte scenarier, så bliver det pludselig ikke længere en snak om, hvad der giver mening, men en Robinsonsk kamp på, hvem der har mest ret til at bestemme.

Vi blev i fred og fordragelighed enige om gaver til børnene, som vi plejer, og så 250 kr. pr. voksen til hver af de andre voksne, som kan slåes sammen til én lidt større gave.

Så blot en kærlig reminder om at få taget snakken derude, inden det hele for alvor begynder. 

2.

Har jeg haft gæster, som bøvler med lidt forskelligt i allergiafdelingen, og i stedet for at købe mig fattig i grønt, som jeg ikke kan nå at spise bagefter, bestilte jeg 3 forskellige slags salat hos en lokal, vegansk cafe.

Jeg snublede over kyllingefars på dato i Rema i sidste uge, som jeg brugte en friformiddag på at forvandle til virkelig lækre frikadeller (fajitakrydderi, chili, hvidløg og lime i farsen er en gamechanger), som jeg smed i fryseren, og så lavede jeg en super lækker fetacreme og en hokkaido-“hummus” til.

Det blev MEGET billigere, end hvis jeg skulle have raidet grøntafdelingen og lavet 3 forskellige salater fra bunden, og der var nul madspild. Og som om, alt det ikke var nok, så var det nemtnemtnemt, og gav mere tid til at sludre og drikke vin. 

3.

Har jeg haft 6. og sidste besøg af smeden.

Jeg sætter det på her, fordi det er en påmindelse til både jer og mig selv om, at det faktisk somme tider hjælper at holde fast. 

Vi har gulvvarme her i rækkehuset, og det har aldrig fungeret 100%. Men generelt er der nok ikke brugt de dyreste materialer til husene her, og det er, som det er. Udsigten er uforlignelig, og jeg har boet i lejligheder i Aarhus som kostede mere, og var både mindre og dårligere og som kom uden vicevært som en del af pakken.

Viceværterne – The Kurts – er rare, men kan godt have liiiidt en tendens til at tale til mig, som man somme tider kommer til at tale til børn. Da jeg havde vand i skuret, måtte jeg f.eks. 3 gange svare på, om jeg lod døren derude stå åben, når det regnede.

Mig:

Gulvvarmen gav de op på på forhånd og sendte direkte videre til smeden, som var så letsindig at give mig sit telefonnummer, da han var her første gang. Da han kom, forklarede jeg, hvad problemet var, og 4 ord inde, kunne jeg se i øjnene af ham, at han allerede havde besluttet, hvad problemet var.

Spoiler alert: Det var ikke det. 

Lang, lang historie kort, så har jeg stillet spørgsmål til alt, hvad han har forklaret mig undervejs, og til sidst stillede han herude med et termisk kamera – og jeg siger ikke, hvem der havde ret.

Og det er jo heller ikke vigtigt. 

Men fordi jeg over de sidste 3 uger har spurgt ham i knæ, kunne jeg faktisk spørge kvalificeret ind til, hvorfor de mindste rum var varmest, når der er rumføleren i alle rum, som for længst burde have være slået fra, når den ønskede temperatur var nået.

“Det er dels pga. udsugningen og dels fordi rumfølerne sidder ved yderdøren.”

“Men de er jo ikke forbundet til noget i væggen. Er der noget i vejen for at flytte dem?”

Laaaaang pause.

“Nej. Det er der vel sådan set ikke.”

Og sådan gik det til, at vi nu har flyttet en rumføler og lagt 2 kredse sammen, og nu forstår jeg PRÆCIS, hvordan systemet virker, hvilket betyder, at jeg kan styre det, og ikke længere pisser varme, lige ud i hovedet af fuglene. 

Bagefter har jeg tænkt meget over, at det er en af de ting, jeg sætter mest pris på ved at være blevet voksen; at jeg i dag er NUL procent bange for at stille mange og/eller dumme spørgsmål. For de de fleste mennesker – har jeg opdaget – vil faktisk rigtig gerne have lov at snakke om det, de ved noget om, og spørgsmål af alle slags giver dem mulighed for at shine, og det er der sjældent nogen, der bliver sure over at få lov til.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg øvet mig (endnu mere) i at tilpasse mit indkøbsmønster til de nye tider.

Jeg har nogle basisvarer, som jeg altid har på lager, f.eks. æg, revet ost og gær. Det er rart at have, fordi det gør det muligt at være lidt spontan i køkkenet, men det giver også ind i mellem noget spild, fordi jeg ikke når at bruge det, inden det forgår.

Derfor er jeg begyndt først at købe de her ting, når jeg konkret har planer om at bruge dem. Det betyder, at der er et slip, hvor det gamle er brugt op, indtil jeg har noget nyt planlagt, og derfor køber det ind, hvor jeg ikke bare kan få en god ide og eksekvere den, og ret skal være ret: Det *er* federe, at det bare hele tiden er der.

Men ved at holde hestene spilder jeg ikke flere uger af varernes holdbarhed på, at de bare ligger i køleskabet og glor. 

Jeg tænker over det med basisvarer i køkkenet, men faktisk også ift. storkøb og mængderabat. For hvor jeg før var relativ laissez faire med at købe stort ind, hvis der var en besparelse at hente, så er jeg mere påholdende nu. Jeg har f.eks. fået et tilbud på den kørebogsapp, jeg bruger, hvor jeg kan spare 150 kr., hvis jeg konverterer mit månedsabonnement til et årsabonnement, men fordi alting er så drønusikkert lige nu, vil jeg ikke binde mig for 12 måneder. Der kan komme billigere alternativer, der kan ske ting og sager i mit arbejdsliv osv. osv.

Selvfølgelig er det stadig en god ide at købe stort ind og spare på de varer, man med sikkerhed ved, man får brugt (fx. toiletpapir og kaffe), men jeg bruger mere tid på at forholde mig til, om et storkøb no også *er* en god ide, end jeg gjorde før. 

2.

Bestilte jeg for et par uger siden nogle nye sko, og så senere, at kæden, jeg købte dem i, kørte 25% på alt den dag. 

Fordi jeg faktisk havde bestilt skoene stående i den fysiske butik, som bare ikke havde dem i min størrelse, ringede jeg til hovedkontoret og spurgte, om man kunne gøre noget, og de bad mig nævne det, når jeg (click og) collectede skoene i butikken. 

Jeg lider af nærmest tysk Angst for at fremstå nærig, men lige nu er der vist ingen, der har råd til at sige nej til 25%, så jeg tog en dyb indånding og fik kvækket, at jeg faktisk havde købt dem den dag, der var rabat i butikken, da jeg afhentede; de bad mig ikke engang fremvise bon, men tilbageførte bare et par hundrede kroner til min konto.

Courage, venner. 

3.

Har jeg fået vores elregning, og jeg skal have 86 kr. tilbage. The gap is closing, kan jeg se, for selvom mit forbrug er stadig (let) faldene, så er prisen nu så høj, at jeg kommer til at falde gennem bundlinjen på et tidspunkt. 

Jeg har for de sidste 3 måneder betalt 3000 kr. i reelt forbrug, og de har trukket 3600 kr. a conto for de næste 3 måneder. Jeg synes, det er helt åndssvagt mange penge, og jeg overvejer derfor at skifte til Ewii, som dels ikke kører a conto (Norlys har efter sigende samme mulighed, men jeg kan kun finde det op opladere til biler. Holla @ me hvis du har anden info), og som giver mulighed for månedsvis afregning; også på flex-el.

Har vi nogen på linjen, der kører Ewii, og som vil byde ind med lidt empiri?

____________________

Vi slutter med et skarpt venstresving, der ikke rigtigt har noget med noget at gøre: Jeg har forelsket mig i et online skriveforløb, som ser fuldstændig fortryllende ud, men jeg kan ikke rigtigt blive klog på de konkrete skriveøvelser, man får udstukket. Er der nogen af jer, der har erfaringer med den måde at arbejde på? Hvis ja, så fang mig lige i dm’en.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har vi spist mexicansk, som altid giver lidt rester. Jeg bruger ofte tomatsuppe som ‘opsamler’ for de smårester, der alene ikke er helt nok til et helt aftenmåltid, men som sagtens kan være fyld i en suppe. Lasagne, kødsauce, pastarester, hakkede grøntsager, rester af ost osv; alt fungerer strålende som topping. 

Denne gang testede jeg det i en hokkaido-suppe, og det blev helt eminent. Jeg brugte denne grundopskrift, hvor jeg i stedet for pikant-ost, som jeg plejer at lave den med, brugte chilismøreost, og så ellers de rester, vi havde tilbage (løg, majs, peberfrugt, tomater og salsa). Jeg smed det hele i, lod det simre en halv times tid, og blendede med resterne af creme fraiche og cheddar, og så justerede jeg med lime i stedet for citron. Det blev SYGT godt.

2.

Har jeg været inde og læse lidt op på den stigning på el, der træder i kraft d. 01.01.23, som betyder, at strømmen bliver (endnu) dyrere mellem kl. 17 og 21.

Jeg har fundet den her artikel, der forklarer stigningen bedre, end jeg formår, men det korte af det lange er, at din elpris er sammensat af flere enkeltdele. Det, vi længe har snakket om, er den rene el-pris. Det er den, der svinger, hvis du har flex-el, og som forbliver det samme, hvis du har fast pris.

Det, der er blevet varslet stigning på pr. 01.01.23, er det, det hedder nettariffen. Den betaler vi alle sammen, uanset hvilket abonnement og hvilken aftale, vi har.

(Jeg vil gerne sætte en fed streg under, at jeg bare er almindelig forbruger, der forsøger at læse mig til at forstå, hvad der sker, så hvis nogen derude sidder inde med viden om, at det jeg her formidler ikke er præcist nok, eller at der er detaljer, jeg misforstår, så meld ENDELIG ind).

Det betyder, at der, hvis du har flex-el, er to dele af din strømpris, der bevæger sig, når vi rammer 01. januar. Dels den rene el-pris, som er den, vi holder øje med og som medierne skriver om, når der er ‘billig strøm’, og dels nettariffen, som har 3 forskellige niveauer: En lavtakst (kl. 24-06), en højtakst (kl. 6-17 + 21-24) samt en spidsbelastningstakts (kl. 17-21).

Om der når at ske noget politisk er svært at forudsige, men uanset hvad, er jeg begyndt at tænke over, hvordan jeg kan flytte mest muligt af mit forbrug til de billige tidspunkter.

Eksempelvis er jeg begyndt at tjekke natpriserne på min flex-aftale, for hvis der er tidspunkter mellem kl. 24 og kl. 6, hvor den rene elpris er lav, er der dobbelt op på besparelse, og så er det der, jeg lader iPads, skole-pc’ere, headsets og højtalere.

Der er mange holdninger til, hvornår man tør sætte sine bluetooth-ejendele til at lade, og man må gøre op med sig selv, hvor man står; jeg advokerer ikke for det ene frem for det andet. Men uanset hvornår man lader, så vil jeg bare (igen) anbefale et timerstik, (fx. det her) som man styrer med sin telefon og både kan programmere til at slå til på bestemte tidspunkter eller tænde for, selvom man sidder i Spanien. 

Jeg er også begyndt at starte opvaskemaskinen efter kl 21, og så tømme den næste morgen – hvilket jeg HADER – men det, jeg egentlig bare vil opfordre til er, at man begynder at øve sig allerede nu, så man har fået de nye vaner indarbejdet, når stigningen træder i kraft.

3.

Er mit varmeanlæg i huset afgået ved døden, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så glad for at bo til leje, som da smeden var forbi, åbnede skabet, kiggede på anlægget og bare stille sagde: “Åh nej…”

Han har indtil nu været her 5 gange, fordi det bliver ved med at drille, og jeg må lægge bånd på mig selv for ikke at komme til at købe bare en *lille* bitte parfume for alle de penge, jeg so far har sparet i håndværkerudgifter.