Lopperne er bukket under, raketterne er fyret af, og jeg er landet i sofaen med bare fødder og et glas champagne.
De sidste par dage har jeg været forbi det indlæg, jeg skrev for præcis et år siden, og har læst i min bog, hvori jeg noterer, hvilke kort, jeg trækker samt de mere personlige håb, drømme og mål for det kommende år.
Når jeg læser, hvor jeg var for et år siden, og hvad jeg gerne ville arbejde med i 2022, føler jeg mig både taknemmelig og stolt. For sidste år ved den her tid var jeg kvast. Helt og aldeles. Træt ind i knoglerne på en måde, jeg ikke kan huske at have været før.
Men jeg var også ret stålsat på at lære at finde ro med at overgive mig til livet på livets betingelser. Det er en sætning, jeg har skrevet flere gange i år, for den rammer virkelig noget i mig. Og selvom jeg har flirtet med ideen før, er det først i år, jeg faktisk synes, at jeg har forstået det; at jeg kan føle oprigtig glæde samtidig med, at tingene hverken er eller bliver, som jeg troede, de ville.
Engang imellem skriver jeg mig frem til noget på bloggen her, som får nogle ting til at gå op for mig selv, og ét af de indlæg var dét om, at livet nok mere er en opgave, der skal løses, end en tur i tivoli, hvor problemer, svære tider og udfordringer er fejl, der hurtigst muligt skal rettes op på, så man kan komme tilbage til lykke-defaulten. Det lyder som en erkendelse, der er hentet i et rabiat trossamfund i den mørkeste del af Vestjylland, men den giver mig ro til at være, hvor jeg er, og overskud til at glædes over de skatte, jeg snubler over, i stedet for at bruge alle kræfterne på at undre mig over, hvorfor der ikke er flere af dem.
Der var også i år noget, der faldt på plads ift. at opgive ideen om, at alt skal være perfekt for at give mening, og i stedet en gryende erkendelse af, at alle relationer og situationer tilbyder *noget*; en mulighed for at spejle sig og forstå, både hvad man næres ved, og hvad der ikke fungerer, og at det hele er en stående invitation til at tage, hvad man kan bruge og lade resten ligge. Mit sofa-indlæg gjorde dén erkendelse meget tydelig for mig selv.
I år har ikke været et af de år, jeg bare er sejlet i gennem på smult vande. Men jeg har ikke, sådan helt overordnet, haft lyst til at grave mig ned på marken i afmagt, som jeg somme tider havde i 2021. Tværtimod har det føltes som en slags… renovering, tror jeg? Hvor man godt, mens man står i det, kan synes, det er lidt op ad bakke at traske rundt i afdækningspap og murbrokker og hvor fanden lagde jeg proptrækkeren, men hvor man samtidig hele tiden trods alt er bevidst om, at det er vejen hen til noget, der bliver godt.
Der var en gang corona i posen til hver af os, der var en opsigelse til mig, der var en grim forskrækkelse på sygdomsfronten i familien, og der var lige rigeligt med jobcenter og a-kasse.
Men der var også en fuldmånevandring på Møn, et retreat ved Vesterhavet og et CVR-nummer med dertilhørende firma, og det bedste ved alt det er, at jeg det er noget, jeg selv har fundet, valgt og skabt.
Og midt i alt det var der udredninger galore og 3 diagnoser på et år. Det har givet anledning til mange overvejelser og bekymringer, men det har også været en *enorm* aha-oplevelse, og jeg er 100% sikker på, at det kommer til at hjælpe os, både hver for sig og som familie, at vi ikke længere spiller kort med bind for øjnene.
I går sendte jeg mit kvartalsregnskab til revisor-Jesper, og det slog det mig, hvor meget, der for mig er sket på et årti. Jeg har rykket mit liv op med rode, jeg har ompottet mig selv til et nyt liv i en gammel by, og jeg har fået et barn mere. Jeg har betalt en kvart million ud, jeg er startet op som selvstændig og efter et halvt år som min egen chef er der femcifret overskud på firmakontoen. Det føles som om, jeg har formået at vende en supertanker, ene kvinde, og jeg ved faktisk ikke, om det er bank-Jan eller mig selv, der er mest forbløffet.
Lige nu siler regnen ned udenfor, og om 53 minutter skriver vi 2023. Jeg vil sætte mig over til mit åbne vindue og trække kort med fornemmelsen af, at himlen er i færd med at viske tavlen ren, og at i morgen er en frisk start på noget lyst og godt.
Rigtig godt nytår til hver eneste af jer.
Godt nytår. Jeg ved ikke engang om jeg skal skrive at jeg håber næste år giver mere ro for udviklingen du har været igennem er jo utrolig værdifuld. Men må næste år give jer det der er brug for i mængder der kan håndteres. Knus og rigtig godt nytår
Godt nytår til dig, Stinne. Jeg håber, at du og I har fået taget hul på det på den bedst tænkelige måde. Tak fordi du så trofast læser med og melder ind. Du er en fornøjelse at have med ombord <3
Rigtig godt nytår til dig og ungerne søde Linda 💫🎉🥳, du er simpelthen så mega sej og inspirerende.
Godt nytår, søde Mette. Jeg så lige dit seneste opslag på fb; ej, men det MÅ sgu da snart være din tur til lidt medvind!? Jeg krydser fingre for, at 2023 bliver året, der knækker den irriterende kurve <3
Rigtig godt nytår!! Jeg glæder mig altid til heksens nytårstale. Og jeg håber, at 2023 byder på afslutning af renoveringen (minus de pyntelister man ALTID mangler), og en kagedate eller 3 ❤️
Tak fordi du deler dine tanker og refleksioner med os. Også godt nytår til dig! Jeg vil forsøge at følge mantraen om at glædes over de stunder hvor man oplever noget rart, og ikke forvente 100 % lykketilstamd konstant.
Selv tak.
Det er vigtigt for mig at sige, at det også her er work in progress. Somme tider føles det som to skridt frem og to tilbage. Men jeg synes selv, at det gør en forskel, at jeg bevidst prøver at holde mig det mindset for øje. Jeg håber, at det også virker for dig.
Godt nytår seje, inspirerende Linda! Hvor er det bare et imponerende dekade du kan se tilbage på. Håber på et roligt, vildt, dejligt og pletvist mega lykkeligt 2023 til dig♥️
Altså, rimelig meget spejl, Ida. Jeg var ret vild med det tilbageblik, du lavede på insta (må vi godt tale om det, eller er det Voldemort, når du ikke er på?); du har sgu godt nok også udrettet ok-meget, når man sådan lige tager essensen!?
Gid du i 2023 får lov at fortsætte med at være ligeså awesome, som du har været i al den tid, jeg har kendt dig <3
Godt nytår til dig, Linda. Jeg føler det som et særligt privilegie at komme med ind i dit maskinrum. Og det er ikke sjældent, at jeg refererer til noget her fra bloggen, når jeg taler med andre. Min mand ved i hvert fald godt, hvem Linda er. Tak for det, jeg bliver altid klogere herinde hos dig og dit begavede kommentarspor.
Jeg er ikke så velreflekteret over mine mål og retning som du er – men jeg har lavet en liste over, hvad der gerne skulle blive mere af, og ditto mindre af i 2023. Jeg har med vilje holdt det til hensigter, og ikke plottet løsninger ind endnu. Det må komme, jeg er ikke så meget for faste planer, som jeg kan fucke op inden vi når februar.
En af de helt store temaer for 2023 bliver, at jeg skifter karrierespor. Efter næsten 20 år indenfor lægemiddelforskning har jeg taget springet og er blevet ansat som karrierevejleder i min fagforening. Det er med lige dele sommerfugle og Pippi-attitude, at jeg ser frem til 1. februar. Men jeg ved, at det betyder nærhed med mennesker, mindre arbejdspres, færre møder tidligt og sent på tværs af tidszoner og mindre løn. Og jeg glæder mig helt vildt!
Du deler så gavmildt ud af dig selv, så nu tænkte jeg, at jeg ville dele lidt tilbage. Alt godt til dig her i 2023, vi ses i kommentarsporet.
Hanne, jeg blev i virkelig godt humør af at læse din kommentar. Både over, sådan helt jysk og gammeldags, at få lov at “høre” lidt til, hvad livet byder på hos dig, men også fordi jeg bare bliver smittet med den energi, der ligger i din beskrivelse af det, der kommer. Nye vidder er det BEDSTE!!