M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge har jeg:
1.
Haft fødselsdag, og havde egentlig planlagt at lave en cheesecake til gæsterne, der kiggede forbi lørdag, men da jeg sad og skrev indkøbsseddel blev det pludselig tydeligt, hvor dyrt det kan være at lave kager fra bunden.
For da jeg først havde listet alt det, jeg skulle ud at købe, virkede listen MEGET lang. Derfor rev jeg den igennem min Bilka To Go app – hvilket jeg kun kan anbefale. Dels giver det et superfint overbliv over, hvad noget beløber sig til, og dels kan man, når man søger den enkelte vare frem, se præcis hvor i varehuset den står, og den funktion ville jeg næsten betale ekstra for.
Min cheesecake endte med at ville koste tæt på 200 kr. fordi jeg ikke havde én eneste, af de ingredienser, der skulle bruges, på forhånd, og dertil kommer så tidsforbruget.
Det blev bagermodellen i stedet, og den var fantastisk.
2.
Ville børnene gerne ud at spise på selve dagen, og det gjorde vi så.
Ligesom til Antons fødselsdag tilbage i november, brugte jeg en halv time på menu-kortet online aftenen før, og jeg kan jeg ikke anbefale den model nok. Det er så f*cking spitze, at man ved, hvad man møder ind til, i stedet for at skulle skabe et overblik, når man sidder der, og alle parter er ved at være der på dagen, hvor larm, stimuli og input skal ganges med 100.
3.
Har jeg skilt mig af med alle de ting, jeg har ryddet ud under min gennemgang af entre og badeværelse.
Mine forældre fik (efter at være blevet spurgt og have takket ja) de rengøringsmidler, jeg ikke længere bruger (f.eks. noget trævask, jeg har flyttet rundt på forever, som jeg ikke bruger her, men som de kan bruge i deres udestue), min veninde overtog et par aflagte hoodies til sin dreng, og resten kørte jeg på genbrugspladsen med.
Der var helt sikkert tøj og sko i mellem, som jeg godt kunne have solgt. Men for mig er det langt mere motiverende at kunne se, at her gradvist bliver mere og mere luft og plads, end det er at tjene de par hundrede, jeg måske kunne have hevet hjem. Og den benhårde analyse af tidsforbrug kontra indtjening, faldt bare ikke ud til Marketplaces fordel denne gang.
Nu er der nogle mennesker i genbrugsbutikkerne rundt omkring, der bliver glade over at finde Billi Bi støvler og en børneparka, hvor mærket ikke engang er klippet af, og det under jeg dem på alle måder.
4.
Tidligere års M20XX, Uge 3 indlæg:
Status, Månedens Mål, januar og februar (1/7):
Denne uge har på mange måder været det perfekte udgangspunkt for første opsamling, for ud over min fødselsdag, har den også budt på ekstraopgaver, et ualmindeligt ondskabsfuldt migræneanfald, samt et afløbsrør i køkkenet, der pludselig gav op, hvilket medførte vand overalt og håndværkerlogistik af Maersk’e proportioner.
Jeg kan ligeså godt sige det, som det er: Hvis ikke, jeg havde sat det her fællesprojekt op, var jeg ikke kommet i gang. Men nu er jeg jo kaptajn på skibet, og så kan det ikke nytte, at jeg er den første, der springer over bord.
Men mit eget udgangspunkt giver anledning til at tage fat i et par af de kommenterer, der er kommet, som dybest set handler om det samme, nemlig at projektet virker uoverskueligt pga. antal af rum/tidspunkt/ydre begivenheder, samt et helt konkret spørgsmål om, hvornår/hvordan man finder tiden til at gøre det.
Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg håber, I følger med på det niveau, der giver mening for jer. Hvis man har rivende travlt, så er det længe fint, hvis man sætter sig for at vaske de døre ned, der længe har trængt, får taget fodlisterne eller vælger ét opbevaringsmøbel pr. rum, som ugens mål.
Formen er også fri. For at køre videre med de samme eksempler, ville det jo være idiotisk at lave en spand vand for at vaske én dør ned, og gøre det 7 på hinanden følgende uger. Så beslut at arbejde på tværs med 7 forskellige små-projekter i stedet. Døre den ene uge, fodlister den næste osv. Vi laver selv reglerne, så man kan bootleg’e dem alt det, man har lyst.
Hele øvelsen går jo egentlig bare ud på at sætte sit projekt så meget i system, at man ikke skal bruge kapacitet på at planlægge og beslutte undervejs, men bare har en køreplan, man skal holde.
Dette skvulper lidt over i den anden del af spørgsmålet; hvornår og hvordan vi så finder tiden til at gøre det. For mig er det her, to-do listen kommer ind. Det er grunden til, at jeg kun skriver den for ét rum ad gangen, og at jeg ikke sætter dage på, hvornår jeg gør hvad.
For hvis jeg skal tage min egen entre som eksempel, så så min liste sådan her ud:
*Sortere sko på de 2 reoler og vaske disse, når de var tomme
*Sortere jakker, hoodies og tørklæder
*Pille lampen ned og vaske den (fordi alle edderkopper i området har valgt den som hospice)
*Vaske fodlisterne af (fordi børn + regnvejr + landet = mudderstriber de mærkeligste steder)
For mig er der en verden til forskel på den diffuse ide om at ville ‘tage min entre’ og ovenstående 4 punkter. Og når det bliver SÅ konkret, så kan jeg sagtens finde et kvarter i løbet af en dag, hvor jeg kan plukke det punkt på listen, der er tid til, og som jeg kan overskue den dag.
Jeg er med på, at min entre er lille, og at der er få rum, som er så nemme at vinge af. Men det er grunden til, at jeg ikke kan anbefale nok, at man starter med de lavthængende frugter. For jeg har 3 rum, jeg imødeser med gru, fordi jeg godt ved, at de bliver irriterende og bøvlede. Sådan føles det i hvert fald lige nu. Men jeg oplever, at processen skaber noget momentum, der gør, at man, når man har taget alt det nemme, og kun mangler det, der kræver lidt mere, faktisk godt kan overskue det alligevel, når man når dertil – fordi det kun er dét, man mangler.
Og det er win/win, for ender man med at smide håndklædet i ringen, og nedjustere sin liste på dé rum, så har man stadig taget alle de andre, og for hver eneste gang, man gør det, bliver det nemmere, fordi man ikke starter forfra-forfra, når man tager rummene næste gang.
En sidste kommentar er, at man ikke behøver køre samme dybde i de respektive rum. Min entre og badeværelset, som jeg har taget i den forgangne uge (for at ‘spare en uge op’, så jeg kan bruge 2 uger på de rum, der er mere kød på) har jeg kørt fuld plade på, men det kommer jeg ikke til på f.eks. Antons værelse. Der vil være kasser, jeg ikke rydder op i, og opbevaring, jeg blot lader stå, fordi det ville være et projekt i sig selv at tage bare én af dem. Det er ikke vigtigt ift. mit helt overordnede mål, om der ligger legomanualer i 3 forskellige kasser, eller at der måske er noget af det, vi sammen har sat væk, som han ikke længere er knyttet til. Det ligger pænt i stablede kasser bagerst i skabet, og der ligger det fint for nu.
Jeg vil bare gerne forebygge, at vi sander helt til i ting og rod, så vi kan være her og trække vejret frit, og så vil jeg gerne have den mentale kapacitet frigjort, som ellers bliver bundet i de små, daglige irritationsmomenter, som f.eks. de fedtede fingre på skabslågerne, jeg kan se, hver gang solen står lavt.
Hvordan er første uge gået hos jer?
Efter en 40 timers arbejdsuge og 6 timers sne og stormvejs kørsel, har jeg givet mig selv “oprydningsfri” weekend.
Og alligevel fundet to af de lavthængende: fået alle jakker/ski/regnbukser ned af familiens fælles knager, sorteret i “vores”, “drengenes” og “ved ikke” bunker. Drengenes (de fra-flyttede) kommer til Århus, så de selv kan sortere videre, resten er hængt overskueligt op.
Og om lidt skal jeg “vende madras”, måske den får en støvsugning også.
Småt, men godt.
Jeg har lyst til at rejse mig op og klappe. Jeg er SÅ GLAD for, at du (og mange andre) justerer efter den virkelighed, man ikke selv har meget at skulle have sagt i, hvordan arter sig. Det var faktisk min største frygt ift. at lancere projektet; at nogen skulle komme til at føle det som sur pligt – for det er slet ikke det, der er meningen. Derfor bliver jeg så glad, når jeg får en tilbagemelding som din <3
Vi har næsten aldrig rod udover bøger og strikketøj, så jeg besluttede bare at starte med alle køkkenskabene. Rask smuttede jeg ud med en skraldepose..måske lidt for raskt, for jeg gled og brækkede armen.
Køkkenskabene må vist vente et par uger. Jeg var ellers lige blevet inspireret. Tak for din gode blog.
Go bedring❤️
Tak
EJ!!!! Det var da forFÆRDELIGT!!! Din stakkel:(
Rigtig god bedring. Jeg håber, at du heler hurtigt og smertefrit <3
Jeg troede ikke, at jeg var med på dit projekt, men det har det vist sig, at jeg er.
Jeg har fået sorteret den uoverskuelige bunke med tegninger, breve, brugsanvisninger mv., der lå i bryggerset. Det krævede, at jeg gjorde det over 2 gange, men nu er den elimeneret, og det er skønt.
Derudover har jeg fået sorteret og støvet legetøj og bøger af i reolerne i stuen. Samt ordnet bon-bunken i køkkenskuffen.
Jeg får ikke endevendt alt, men det jeg når er rart.
PS. Vil du ud med, hvor du købte en lækker bager-cheesecake?
Godt gået!! De der energi-sugere er SÅ tilfredsstillende at få udryddet, så smart at kaste sig over dem, mens energien er høj.
Jeg købte den ved Guldbageren i Nørregade. Jeg købte en stor, men næste gang tror jeg, at jeg vil gå med et par små med forskellig topping i stedet. De er så pæne. Guldægget i Meny i Hjerting har også nogle, der ser ud som om, man er nødt til at prøve dem.
Jeg har intet gjort i denne uge, selv med to arme! Er lidt demotiveret, men fik lidt ny gejst af dit indlæg. Ville bare byde ind med min ikke-præstation, for at sprede paletten lidt 😊
Det er bare så fint – for der er også nogle gode overvejelser i, at det somme tider giver bedre mening at regruppere end at holde hårdt på den oprindelige plan <3
Jeg har klaret de to nemmeste rum og er meget stolt af mig selv – det bliver sværere de næste uger. Men du har ret; jeg er blevet motiveret.
Jeg får brug for 2 liter espresso, tilsat stesolid og råhypnol, når jeg kommer til mit bryggers, så jeg står lige her sammen med dig.
Men jeg har to-et-halvt-rum vinget af, og det er der sgu ingen, der kan tage fra mig. Og det er dér, vi skal hen:)
Den her måde at angribe nye vaner på virker. Det har taget mig lang tid at erkende men at sænke ambitionerne er supereffektivt. Og så skal man ikke give op selv om enkelt uge kikser. For mig hjælper det at være meget konkret + sætte et fast tidspunkt på. Fx at komme i gang med løb: 2 gange om ugen 20 min (Fx mandag morgen og torsdag eftermiddag kl 16) bliver over 2,5 times motion om måneden, og det er langt bedre end 0 timers motion.
Her har jeg ryddet op i sokkeskuffen. Jeg har en dårlig vane med at smide alle strømper i én stor kasse uden at danne par og så ligger de der og kigger på mig, hver gang jeg skal bruge et par strømper, og det irritationsmoment er nu elimineret.
Jeg læste engang, at man jo heller ikke stikker hul på de 3 hele dæk, fordi man kommer ud til et enkelt, der er punkteret. Det tænker jeg ofte på. For det er så utrolig mærkeligt, at man nærmest intuitivt er tilbøjelig til så at smide hele svineriet overbord, hvis en enkelt dag/uge/aftale kikser – men jeg kender ingen, der ikke har det sådan.
Jeg tror virkelig, at der er meget at hente, hvis man er opmærksom på det, og prøver at være bevidst om ikke at falde i fælden.
Jeg er så dårlig til at rydde op (og gøre rent), at det er svært at forstå (på den der træde hen over feriekuffert i flere måneder uden at pakke det sidste ud selv om den står midt i stuen-måde). Jeg havde ikke tænkt at være med i “legen” her, men tilgangen er vildt inspirerende – jeg skal klart væk fra alt eller intet-tilgangen. Sidste uge købte vi nyt musikafspilningsgrej (par midt i 40’erne, der for første gang har god lyd i stuen, sikken en forhøjelse af livskvalitet) og i forbindelse med opsætningen fik vi ryddet op og byttet lidt rundt på nogle ting, og pludselig er vores lillebitte stue bare større og hyggeligere end nogensinde. Så nu angriber jeg altså soveværelset inkl. den famøse sokkeskuffe i førstkommende weekend. Bare at få fjernet det lag af ting, der ligger ovenpå kommoden, vil være en præstation, så det er den barre, jeg sætter.
+1 på dårlig til at rydde op og gøre rent her: Jeg har også en kuffert liggende i soveværelset. Den er fyldt med rent tøj fra juleferien jeg ikke har lagt på plads endnu, og nu er der kun 2,5 uge til vi skal på vinterferie, så jeg ser ingen grund til at rydde op og bære den ud i annekset på nuværende tidspunkt.
Vi har fået rengøring hver 14. dag og det er en gamechanger til at få ryddet op. Ingen oprydning = ingen rengøring, så nu får vi nulstillet de største overflader hver 14. dag, hvilket i min verden er en kæmpe forbedring.
Jeg kæmper med mit dårlige oprydningsgen. Jeg lærte det ikke derhjemme og jeg er bange for at jeg er ved at videreføre de dårlige vaner til mine børn. På den positive side har jeg ingen problemer med at slappe af i sofaen mens køkkenet sejler. Men jeg gad godt at være bedre til at holde en bedre hverdagsstandard ,så det ikke er helt så kaotisk når forældre henter til legeaftaler eller når vi har spontane besøg.
Det er jeg virkelig glad for, at du synes.
For mig sker der også noget, når jeg bliver i processen over flere uger. Jeg kan mærke, at jeg helt automatisk får ‘oprydderøjne’ på; også når jeg bare står og rører i en gryde. Det medfører, at jeg lige får taget krydderihylden, eller skabet med te og kaffe, for når man er i gear, tager det 5 minutter. Det er selvforstærkende på en virkelig rar måde, synes jeg.
Det her er genialt. Jeg har nået 3 meget lette ting (rydde op på hylde, rydde ud i knagerække, få ophobede ting i mellemgangen UD af huset) – men det er tre områder der har irriteret mig i månedsvis, og nu bliver jeg glad hver gang jeg går igennem gangen uden at støde ind i gammelt legetøj og stole der ikke var plads til nogen steder. TAK! Ret spændt på om jeg kan holde kadencen, men lige nu tror jeg på det!
UH, det kender jeg!! Sådan har det jeg hver ENESTE gang, mine øjne falder på det billede, hvor rammen (der er sådan én, der skal samles i hjørnerne) var begyndt at gabe. Nu har jeg fået den samlet, og det tog, højt sat, 10 minutter. Jeg har indtil videre glædet mig MINIMUM 120 minutter over det siden.
Jeg har bl.a. sorteret ud, ryddet op og gjort rent i vores entréskab, pakket ud og samtidig sorteret i tre flyttekasser (som var der fordi vi har boet midlertidigt i vores kælder) og fået styr på vores nye danskvandsmaskine, så den gamle kan komme videre (har kørt dobbelt alt for længe pga. opstartsvanskeligheder). Jeg er ikke så stringent med rum, men det er dejligt at få gjort lidt.
Og det er HELE idéen med projektet; at man mentalt dedikerer noget tid til at få vinget nogle af ‘ej, jeg skal også.. -“-projekterne af <3
Jeg droppede entreen til fordel for et kælderværelse.
Det skulle byttes ud med et teenagerværelse, som så skulle blive til et soveværelse. Soveværelset skulle blive til arbejdsværelset fra kælderen. Det gik godt i starten, virkelig kvalitetstid med en teenager, men vi fandt fugt under gulvtæppet. Nu står alt fra kælderen i en stue og venter på en løsning. Måske ikke den klogeste beslutning.
Følg med i næste episode 😉 om den vanvittige ide.
Åh, den lavede vi for et par år siden, den rokade, hvor hver eneste bevægelse er en forudsætning for den næste. Det er en sej omgang! Men i det mindste fandt i så et problem, der kun ville være blevet værre, hvis det havde fået lov at stå… (Vi bruger luppen til silverliningen her, men det skal nok lykkes os at finde én!)
Du har da fuldstændig ret 😂
Her er det lidt op og ned. Har ryddet op i entreen og fået styr på huer, vanter, halstørklæder, halsedisse osv. til alle mand. Det er jo noget, man kan gøre igen og igen og igen og…😏 Men fik da også tømt ud i noget, der var for småt til den yngste og forholdt mig til, hvad der skal tilbage til min søster og hvad der skal til genbrug.
Planen var også at nå et rum, der er en slags nellemgang i kælderen og derfor ofte bliver opholdssted for ting, der ikke helt har en plads, eller skal ud men som jeg alligevel ikke helt kan give slip på, noget der skal sættes til salg samt opbevaring for det, der skal til genbrug. Der nåede jeg så ikke så langt, andet end samlet lidt på bunkerne, så det ikke flyder så meget ud. Men jeg håber at komme lidt videre i denne uge 🤞 Jeg er i hvert fald med på din plan og vil VIRKELIG gerne have ryddet ud herhjemme!
Måske er det bare det rum, der skal være dit projekt? Det lyder som om, at en oprydning i bund derude ville frigive noget mental kapacitet – og måske også faktisk lidt overblik over områder og ting, der måske ikke står derude, men som man stadig vil have et bedre overblik over, når der ikke er en “lagerhal”, der kan gemme sig reservedele i?
Ja, du har nok ret. Måske jeg skal give det lidt kærlighed. Og apropos nogle af de andre kommentarer, så er få ting sat til salg jo bedre end slet ikke noget. Yes! Det er det, jeg gør👍 Tak for det kærlige spark😀
Jeg fik sorteret vores julepynt, så der nu KUN er ting, som har en positiv energi og som ikke er skrammet eller tapet. Det lyder måske som en mindre ting, men med blandt andet julepynt fra min egen barndom, fra min afdøde mor og moster og rester af tre – nu store – børns kreationer, var det en opgave, der kastede mig ud i en masse følelser. Så det var dejligt at få gjort!
Og derefter de tre skuffer med nyt gavepapir, brugt gavepapir der kan tage en tur til, gavebånd, til-og-fra kort, klistermærker, tape, krøllede gavekasser der måske kan bruges igen og brugsanvisningen til en gammel plæneklipper (?)…
Jeg har også prøvet at finde garantibeviser på ting, jeg ikke har den FJERNESTE erindring om nogensinde at have ejet:-D
Og det der er en af de tunge, så 1000 point til dig for bare benhårdt at starte der <3
Jeg har sorteret mine to strømpeskuffer.
De har været et punkt på to-do listen siden FØR sommerferien. Og kun en anden adhd’er kan forstå hvor overvældende, paralyserende og forfærdelig den opgave er. Det har fyldt virkelig meget inden i. Men den endte med at min mand hældte det hele ud i en ikea-pose, og så sad han ved siden af og hjalp med at beslutte om noget var ind eller ud.
Det tog sammenlagt en time – der måtte pauser til. Og bagefter var jeg så udmattet i hovedet at jeg ikke kunne tale.
Men nej, hvor var det skønt! Og en hel indkøbspose med slidte strømper blev sorteret fra.
Er du blevet inspireret af Diane in Denmark på Youtube/Instagram?
Hun kører også meget metodisk og med zoner.
Nej, hende kender jeg ikke? Men hun lyder som én, jeg ville elske:)
Det er virkelig godt kæmpet, det der. Og det er VILDT, hvad det frigiver af mental kapacitet, når det er overstået.
Én af de ting, der er blevet kommenteret på flere gange under min udredning, er, at jeg er fløjet under radaren indtil nu, fordi jeg netop har tillært mig en strategi med at være helt overdrevet systematisk. Det var rart at få forklaret af de voksne, for det har altid undret mig, at jeg på nogle områder eksekverer, så de færreste kan følge med – og stadig kan træde hen over et stykke papir, der er faldet på gulvet i dagevis. Lige nu kører jeg rundt med en p-tilladelse i forruden, som har ligget der siden før jul. Og man KAN ikke forklare folk uden ADHD, hvorfor man ikke bare tager det med det samme.
Men min systematik er også resultatet af, at jeg skriver alt ned. ALT. Helt ned til ‘Svare Helle’ og ‘aftensmad?’ – for hvis ikke jeg gør, forsvinder det for mig. Det er rart at have fået en forklaring på, hvorfor det sker, og samtidig giver det også en øget forståelse for, hvorfor jeg har oplevet at være så udtrættet, at jeg kunne optræde med det. For det er sgu hårdt arbejde at være nødt til at mikromanage alting på den måde.
Når alt det er sagt, er det også kommet mig til gavn, at det har været sådan her, jeg har copet. For det har gjort mange ting muligt for mig, som mennesker, der bliver paralyserede af overvældelse, ikke får lov at gøre.
Jeg håber, at du har belønnet dig selv for din indsats. Det må man godt, når man har ydet så ekstremt, som du har her <3
Jeg er autist, og kender 100 % til det du beskriver. Jeg sidder lige nu og kigger på et stykke julepynt der har hængt i over to år. Der står en tom beholder med solcreme i entreen fra sommeren 21 som stadig ikke har fundet sin vej til skraldespanden. Eksekutiv funktionsnedsættelse er noget lort. Jeg ved hvor meget energi der bliver frigjort når tingene bliver gjort. Men den mentale barriere er gigantisk.
Jeg fik ryddet ud i et par skabe til opbevaring, så nu er der plads til vinterovertøj når det engang skal hænges op og pakkes væk. Køkkenet er for stor en omgang, så der tager jeg et par skabe eller hylder hver dag når jeg laver mad. Det går langsomt men det er alligevel rart at der sker noget 🙂
Det genkender jeg 100%. Min egen oplevelse er, at der også sker noget, sådan helt generelt, når man gør det på den måde. Blikket skærpes på en eller anden måde, så man også lige får taget skålen med nøgler eller hattehylden, når man alligevel står og venter på et eller andet. Det er en god spiral at komme ind i.
Jeg har ryddet op i min datters kreating inkl. tegninger m.m. fra de sidste mange måneder. Hele herligheden er placeret i stuen, og jeg vil i denne uge fortsætte med andre dele af stuen, da mit fokus lige nu er at få plads og luft i det rum, hvor vi opholder os allermest.
Det er en strålende ide. Når man bruger tid på noget på den her måde, så er det sgu også vigtigt, at man kan se – og dermed glæde sig over – frugterne af indsatsen.
Jeg er ikke sådan rigtig med. Fordi jeg på forhånd ved der lige om hjørnet venter udfordringer som er gode men kræver noget mentalt overskud. Der skal derfor så lidt på min tallerken udover. Men jeg blev alligevel inspireret til lige at kigge på et par ting i bryggerset..som så udviklede sig til et par skabe og som nu næsten er halvdelen af bryggerset. Det er godt fordi det betyder at vi ikke er ved at falde over rod som det første. Nu er der plads til jakker og tasker i skabet og vanter osv. Har en plads.
Til gengæld tror jeg vi skal gøre det fælles og i større skala (når vi lige er ovre de næste par mdr. F.eks. sige vi har en mdr. Til de trælse rum fordi der er super meget der skal sorteres, ryddes væk og findes bedre løsninger til. Hvorimod andre rum er hurtigt klaret.
Og det er jo LIGE præcis det, der er tanken med det her eksperiment. At man, når man må have fokus på andet, enten tager en pause, eller kun lige napper nedfaldsfrugterne. For selvom det måske ikke føles som så meget, så letter det den store tur helt enormt, at der er områder, der ikke skal tages. Jeg har f.eks. i dag nået helt soveværelset, og det var KUN muligt, fordi jeg for en måned siden blev så irriteret over, at jeg ikke kunne finde en bestemt kjole, at jeg endte med at gennemgå mit tøjskab. Det er 4. år, jeg gør det, og det gør også alting meget, meget nemmere, for så får man gradvist udsluset det, man godt kan være knyttet til, første gang man får det i hænderne.
Men i dag kunne jeg så springe skabet over, hvilket betød, at jeg nåede et helt rum på en time.
Så 5 guldstjerner i bogen fra både mig og dit eget fremtidsjeg til dig:)
Jeg tyvstartede i ferien og har faktisk bare en løbende to do-liste liggende med det, der mangler. Denne weekend nåede jeg at slæbe gulvtæpper ud og trampe rundt på dem i den sidste sne, og de er blevet så pæne. Nu er jeg i tænkeboks om hvorvidt jeg skal købe en ekstra kommode, eller om jeg skal sortere lidt hårdere ud tøjet nu, så der er plads i den eksisterende… Men jeg venter nok til foråret og ser om problemet løser sig selv, for der er en del vintertøj, der lige går an, men ikke er værd at gemme til næste år.
Det er en super måde at gøre det på.
Jeg har også over tid lært, at det ikke nødvendigvis er smart at gøre alting samtidigt. Det er jeg ellers MEGET tilbøjelig til, fordi det er organisér-bagefter-fasen, jeg klart synes er sjovest. Men i løbet af årene har det bare resulteret i virkelig mange fejlkøb, fordi – netop som du siger – at man i sidste ende kunne have brugt den gamle, eller ender med at rokere rundt på noget, så det pludselig giver meget mere mening med en HELT anden løsning.
Hep og topkarakter til dig:)
Jeg fik ryddet op i skabet på badeværelset, og det var skønt og længe tiltrængt! Men når man står alene med det hele, kommer det jo altid med et trade-off. Så skabet blev ordnet, til gengæld var det så ikke dén weekend, der blev gjort badeværelse rent. Det er ok, for det var en prioritering med åbne øjne, og hvis man kun drifter, når man aldrig andet.
Jeg fik også sat tætningslister op om to meget utætte terrassedøre; det skulle jeg have gjort for længe siden. Men den ene liste har nu en flænge og et lille søm, jeg smadrede skævt i, fordi ungerne rev hovederne af hinanden samtidig, og der ikke var nogen andre til at skille dem ad og jeg bare ikke ORKEDE mere. Uhensigtsmæssigt at stå med en hammer i hånden i den tilstand, tydeligvis…
Nåmen badeværelset kan jeg gøre rent en anden dag, og venter jeg længe nok, så har jeg jo sparet en runde 🙂
Det er faktisk et vigtigt princip for mig i “nemt-for-mor”-regi, at der er nogle typer af opgaver hvor slutresultatet er det samme, hvis man springer over, og andre hvor det ikke er. Fx er badeværelset lige rent efter rengøring på dag 14, selvom man sprang over på dag syv. Til gengæld er vasketøjsbunken dobbelt så stor på dag 14, hvis man sprang over på dag 7. Så hvis der skal prioriteres, er det et godt princip, udtænkt af træt martyr og enlig mor 😂
Marie/LW:
Det er faktisk netop det, der er baggrunden for, at jeg “projekt-gør” den her oprydning; for hvis jeg bare forsøger at få det sneget ind løbende, så BLIVER det hverdagen og de gøremål, den medfører, der løber med tiden. Og så når jeg aldrig videre. På den her måde tvinger jeg mig selv til at blive i processen længe nok til, at jeg faktisk kan nå at tænke holdbare løsninger, og samtidig drager jeg fordel af, at jeg ved, hvad jeg har hvor, fordi jeg lige har haft det i hænderne. Det betyder, at de ting, jeg de sidste år har haft ét sted, måske pludselig er trimmet så meget, at de kan være et andet sted, hvor de “tema-mæssigt” giver mere mening.
Men jeg ELSKER ideen om at fokusere på slutresultatet, og den vil jeg klart tage med mig. Tak for inspiration <3