M2019, uge 3
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.)
I den forgangne uge har jeg:
1.
Erstattet flere af mine lysestager med lyskæder og små-lamper. Jeg har et svinsk forbrug af fyrfadslys, og selvom jeg på papiret bifalder de kunstige stearinlys, må jeg bare konstatere, at jeg ikke bruger dem, jeg selv har købt. Derfor har jeg over de sidste mange måneder købt og ønsket mig forskellige lyskæder osv. og jeg har efterhånden fundet en god håndfuld, som jeg selv synes er smukke. Jeg køber dem, der kan lades op, eller sættes i en stikkontakt, fordi jeg tænker, at intet er vundet, hvis de kører på batterier, og en fordel ved dét er, at man ikke har den lange fase, hvor man skal forsøge at beslutte, hvornår belysningen er blevet *så* fesen, at man kan forsvare at skifte batterier.
2.
Købt 4 dybe tallerkner i den lokale genbrugsbiks. Af en eller anden grund løber vi tør for dybe tallerkner 3 gange så hurtigt, som vi løber tør for alt ander service, og jeg har nu i 100 år irriteret mig over, at jeg enten er nødt til at bruge skåle, som bare passer virkelig dårligt i min opvaskemaskine, som derfor på ingen måde kan fyldes optimalt, eller at vaske, mens opvaskemaskinen egentlig ikke er *helt* fyldt. (Og ja. Man kunne vaske op i hånden. Men altså… Ja. Life.) I mandags gik jeg forbi en genbrugsbutik og fik øje på en reol med tallerkner, og 2 minutter efter gik jeg derfra med 4 nye tallerkner, jeg havde givet 20 kroner for. Jeg har siden holdt en daglig takketale og dedikeret den til mig selv.
3.
Konstateret, at det åbenbart stadig er svært for mig at være bevidst om mit forbrug, når jeg er i projekt-mode. For jeg har brugt for mange penge i januar, og der er ingen tvivl om, at det er Fridas nye værelse, der er synderen. Jeg har tænkt over, hvorfor det sker, og er nået frem til, at det handler om, at én af mine mest dominerende sider kolliderer med mit fokus på at nedbringe mit forbrug, nemlig min trang til at følge opgaver til dørs. Jeg bliver så forhippet på, at jeg vil have værelset lavet færdig, at jeg ikke når at stoppe og tænke over, om jeg egentlig har penge til at købe de 3 kurve til opbevaring, jeg har fundet, eller om jeg måske er nødt til at vente til næste måned. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med den her erkendelse, for jeg er typen, der stresser helt vanvittigt over løse ender, og det er, hvad et halvfærdigt værelse er for mig. Men nu har jeg i hvert fald opdaget, at det sker. Så må vi se, om jeg kan omsætte det til et mere fornuftigt handlemønster.
4.
Fået et spørgsmål i sidste uges kommentarfelt om, om ikke, jeg vil prøve at skrive lidt om mine erfaringer ift. at købe brugt på f.eks. DBA og Tradono. Og selvfølgelig vil jeg det.
Hvad ville jeg købe uden at blinke med øjnene:
Hårde ting uden “indmad”.
F.eks. brødbokse, legetøj, køkkenservice og haveredskaber. Disse varer kan man tjekke kvaliteten af, ganske enkelt ved at tage ud og se dem, eller ved at bede om flere billeder.
Børnetøj.
Prismæssigt typisk ikke en katastrofe, hvis tøjet viser sig at være for småt/stort, eller ikke ligner det, man synes, man så på billedet. Dog tjekker jeg altid, hvor længe tøjet har været til salg, og har noget været til salg i mere end en måned, spørger jeg, hvor det har været opbevaret. Jeg er én gang kommet galt afsted med at købe en flyverdragt, der havde ligget på loftet, som lugten ikke kunne vaskes ud af.
Hvad ville jeg være *meget* forsigtig med at købe brugt af fremmede mennesker:
Dyre ting, som det kan være rart at have garantien på.
F.eks. kan du ikke se, om en babyalarm har været med ude i regnvejr, og det er også svært at vurdere, om en barnevogn kører skævt, når man bare står og triller den frem og tilbage i stuen hos Lone i Varde.
Ting i stof.
Her medgiver jeg, at jeg er lidt hysterisk, men der er bare ikke rigtigt en måde at desinficere en bamse eller et sengetæppe på.
Stof har også den store ulempe, at det ret nemt suger lugt og fugt til sig, så under alle omstændigheder ville jeg altid spørge til, hvor det har været opbevaret. Og særlig, hvis man kan se, at noget har været sat til salg i lang tid. Jo større ting, man køber, desto mere relevant er dette spørgsmål, for hvis en sofa har været sat til salg i 36 måneder, så kan man jo give det en tanke, at de færreste har 3 sofaer stående i stuen i 36 måneder.
Ting, jeg ville være varsom med at købe:
Potentielle kopivarer.
Hvilket i 2019 er noget andet en det, man lige umiddelbart forestiller sig. I gamle dage var det designervarer, der var faldgruppen her, men i dag er det helt almindelige ting, som man måske ikke lige tænker over. F.eks. køber folk rigtig meget kopi-lego-merch på Wish, og sælger det som the real deal. Kopiparfumer “i ubrudt emballage!!”, købt med hjem fra en ferie i Ungarn, er også rigtig trælse at købe, hvis man tror, man har fat i originalen.
El og teknik.
Dels kan der være masser af fejl på, som man ikke med det blotte øje kan se, og dels er der noget sikkerhed, som er ret vigtigt. Jeg ville være ligeglad med at købe en stavblender eller en brødrister, fordi det er ting, der kun er i brug, når jeg er tilstede, men jeg ville ikke købe nattelamper til børn osv., som kan være købt på Wish, og produceret et sted, hvor der mildest talt er mere lempelige krav til ledninger og brandsikkerhed end i Danmark.
Ting med holdbarhed.
F.eks. parfumer. Vi har alle prøvet at købe/få en parfume, tage hul på den og efter 3 sprøjt konstatere, at den ikke lige falder i smag, og så er det jo oplagt at sælge den. Derfor er der ofte ret gode køb at gøre her – men man kan til gengæld også risikere, at sælger måske.. husker lidt forkert.. ift. hvornår parfumen blev åbnet. En ny parfume dufter bare bedre end én, der har stået og lumret på en hylde i 2 år.
Fodtøj til børn.
Den her har jeg lært på den hårde måde. Efter køb af 6 par brugte sko, må jeg bare sige, at der er for langt mellem de gode køb. For selvom jeg har købt sko, der var lagt op under betegnelsen “Fejlkøb” og som alle uden undtagelse fremstod som nye, har der kun været ét par, som reelt har været brugbare. Resten er flækket, har suget unaturligt meget vand til sig, eller har været utætte, formentlig pga. forkert opbevaring (på loftet) eller manglende imprægnering.
Små-tips:
*De fleste salgstjenester har en funktion, hvor man kan følge andre brugere. Brug den, hvis du finder én, der sælger gode ting i pæn stand til en god pris. Særlig hvis du finder en, der har børn, der er lige et nummer større end dit/dine, er det en god måde at spare penge på.
*Overvej om det bedst kan betale sig at købe online eller i en lokal genbrugsbutik. Udvalget er ofte størst online, men til gengæld kommer portoen oveni, hvis man skal have varen sendt.
*Tjek prisen på større ting i andre landsdele. Her er børnenes nyligt købte senge et godt eksempel. Jeg tjekkede 3 forskellige mærker af senge med samme liggemål: Alle kostede mellem 2 og 3 gange så meget på Sjælland/Fyn som i Jylland.
*Husk den sunde skepsis, hvis billedet, der ledsager annoncen, ikke er et, folk selv har taget, men er et, de har fundet på nettet. Det er der tit en grund til.
*Styr i en stor bue udenom varer, der er kategoriserede som “retro”. Det betyder i 9 ud af 10 tilfælde ‘slidt’ eller ‘umoderne’.
*Tjek, hvad sælger ellers har til salg. Flere annoncer/billeder kan være en god måde at tjekke på, om man deler smag, og om sælger generelt passer ordentligt på sine ting.
Hvis man tjekker, og det viser sig, at vedkommende har 700 andre varer til salg, skal man være opmærksom på, at der typisk er tale om et mellemled (f.eks. én, der opkøber dødsbo eller varer fra konkursramte virksomheder), og man derfor reelt ikke ved, hvem man køber noget af. Det kan gøre det svært have føling med stand og kvalitet.
*Hvis du som køber laver en aftale om at hente/komme forbi, så hold den, eller tilbyd at betale på forhånd, hvis du gerne vil være sikker på, at det er dig, der får varen. Som sælger oplever man MANGE, der tilkendegiver, at de vil komme på bestemte tidspunkter – for derefter at forsvinde ud i den blå luft. Personligt er jeg blevet benhård med den her. Jeg sælger ofte så billigt, at jeg har folk i kø. Derfor har jeg lært at sætte en tidsfrist på, og overskrider interesserede købere denne frist med så meget som fem minutter, har jeg lige præcis nul skrupler ved at lade buddet gå videre.
————————–
Ovenstående er, hvad jeg har gjort mig af erfaringer. Hvis I derude har andre tips og tricks, så del dem endeligt i kommentarfeltet.
20. januar 2019 @ 21:01
I forhold til nr 3 som jeg virkelig godt kan sætte mig ind i, så tænker jeg om det kunne være en mulighed at vende projektet på hovedet, og starte med at indkøbe de mindre ting som du ved du får brug for, hen over et par måneder, og så først “starter” projektet senere …
Vil lige benytte anledningen til at sige tak for disse indlæg, som altid lige giver mulighed for at jeg selv stopper op og tænker på min egen uge i et minimalistisk/bæredygtighed perspektiv.
Bh Matilde
21. januar 2019 @ 12:53
Jeg forstår 100% hvad du mener, men de gange, jeg har prøvet at gribe det baglæns an, ender jeg med at få købt ting, der ikke passer i farver, mål osv. Jeg har selv spekuleret på, at det måske er noget med at spare en lille buffer op først, så jeg ikke begynder at kigge på de store ting, før jeg ved, at jeg har lidt at smide ind bagefter, til alle de små ting, der forbløffende hurtigt løber op.
Og selv tak. Det er virkelig rart at få tilbagemeldinger på, at indlæggene kan bruges og giver mening.
Kh
Linda
20. januar 2019 @ 22:57
Jeg synes roligt du kan fortsætte med den daglige takketale til dig selv 🙂
Mht den med at købe brast fra wish og videresælge det: tak for det! Jeg har aldrig købt noget på wish eller lignende sider, og har måske ikke helt forstået hvor populært det er (?) Jeg bliver lidt stresset over, at man nu også skal holde øje med den slags ting, men jeg hr netop i dag ledt efter natlamper til børnene… Jeg må indrømme at jeg ca halvdelen af gangene ender med bare at købe nyt, netop fordi genbrugsmarkedet er en jungle og man bruger så lang tid på at hente osv.
21. januar 2019 @ 12:57
Da jeg skulle bruge en nattelampe til Frida, startede jeg med at google ‘nattelamper børn’ og fandt et par stykker, jeg kunne lide. Herefter gik jeg på DBA, og søgte specifikt på mærkerne. Det fungerede godt, og siden har jeg gjort det, når det er noget ganske bestemt, jeg er på jagt efter. Lige her synes jeg ofte, at DBA er bedst, simpelthen fordi de er de største på markedet.
En måde at spare tid på er også at kigge på eventuelle kommentarer. Jeg er helt stoppet med at skrive på de varer, hvor 3 andre over to måneder har spurgt, om varen stadig er til salg, hvor sælger ikke har svaret. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare piller det af?
Og tak. Jeg overvejer at arbejde lidt på indledningen, som indtil videre lyder: “Jeg vil starte med at takke mine forældre for at have gjort dette muligt.” Too much?
21. januar 2019 @ 09:24
Årh, den der med brugt børnetøj har jeg et lidt anstrengt forhold til for tiden. Selv om det giver SÅ meget mening. Begrebet ‘næsten som ny’ er åbenbart meget bredt. Efter flere (fejl)køb online, holder jeg mig nu til kun at købe brugt hvis jeg kan se det først. Jeg ville ønske at der var mulighed for at rate sælgeren både på dba og reshopper, så man kunne blive hjulpet lidt på vej.
21. januar 2019 @ 13:00
Du skulle have set mig i hovedet, da jeg fik hentet sengen til Anton hjem, og sælger lige havde “glemt” at nævne, at deres hund havde gnavet hul i stigen… Folk mand!
Jeg er så ambivalent med det med at rate sælgere, fordi jeg godt nok også oplever nogle ret bimse købere ind i mellem. Og jeg bliver selv påvirket af det, hvis en sælger på Tradono har en sur smiley, men så sent som i weekenden handlede jeg med én, som 3 gange havde lovet at komme og hente, men aldrig kom. Og som så blev sur, da jeg solgte til anden side. Hun har ikke ratet mig, men hun var typen, der godt kunne have fundet på det. Så jeg tænker, at det både kan være godt og skidt?
21. januar 2019 @ 10:12
Det er så dejligt, at du fortsætter med dine meget inspirerende M-indlæg!
Jeg gad vildt godt se, hvordan du bruger dine lyskæder til hyggebelysning indenfor. Min mand er ikke meget for levende lys grundet osen, og med både katte og små børn er jeg heller ikke den store fan grundet væltefaren. Jeg kom derfor i tanke om, at alle de små lyskæder, jeg har indkøbt i anledning af julen, kan bruges indendørs i stedet for kun at hænge på en busk et par måneder om året. MEN hvordan får man det til at ser hyggeligt ud?! Må vi se et billede eller to?
Hilsen en ivrig læser (der i øvrigt var til din bogreception på Godsbanen for nogle år siden, men var for star truck til at sige ordentligt tak for en ægte inspirerende blog. Men tak. Og tak for en ægte god bog)
21. januar 2019 @ 13:02
Selvfølgelig! Jeg ser lige, om jeg kan få taget nogle billeder i anstændig kvalitet og smider dem på indlægget i næste uge:)
Og du skal aldrig nogensinde blive starstruck over noget, der vedrører mig. Det er ganske uden egen fortjeneste, at min hjerne blev designet til at tænke i ord, så næste gang, du løber på mig, så lov mig at komme og sige hej <3
21. januar 2019 @ 11:12
Åh altså nogle gange tror jeg virkelig jeg er alt alt for naiv. Jeg havde ikke tænkt tanken at man f.eks. ville sælge kopi Lego som den rigtige version. Jeg er klar over at man måske ikke kan se forskel men der kan være stor forskel på hvad for noget plastic der er tale om og selvom Lego er dyrt må jeg indrømme jeg gerne vil støtte dem for den kreative del. Den del bidrager kopi versionerne jo ikke til.
Natamper osv. Køber jeg ikke med mindre jeg er sikker på hvad det er. Af præcis samme grund som du. Jeg har haft meget blandede oplevelser med andre ting f.eks. puslespil hvor jeg har fået nogle fine som nye og andre hvor f.eks.halvdelen af brikken mangler. Det synes jeg ikke længere går under kategorien “god men brugt”. Jeg kigger sommetider lidt på hvor meget info personen giver.
21. januar 2019 @ 13:04
Ja, for pokker. Og også fordi de danske klodser nærmest er så allergivenlige, at de kan spises. Det tror jeg næppe, at reproduktionerne er…
Og jeg FATTER ikke, at folk vil være bekendt at sælge defekte ting uden selv at kommentere det. Har du prøvet at skrive tilbage på nogle af varerne? Hvad siger folk, hvis man konfronterer dem?
21. januar 2019 @ 11:40
Ja, man skal sgu lige holde øje med om ‘patina’ er charmerende ridser eller fx ringmærker efter kaffekopper/askebægerer, når der er tale om retromøbler.
Jeg beder hvertfald altid om nærbilleder af ‘skaderne’ eller om at bese møblet for køb 😀
Mit bedste tip er nok, at en hurtig handel med direkte kontanter i hånden, ofte frister. Det lyder måske ikke som et tip, egentlig, men jeg har fundet ud af at det fungerer godt, fremfor at handle frem og tilbage – så hvis man har muligheden for at hente hurtigt, oplever jeg villighed til at gå ned i pris.
Jeg har købt adskillige ting på nettet gennem årene, og proklamere tit, at hvis vedkommende “er klar på en hurtig handel, byder jeg XX antal kroner, og kan afhente i morgen/i aften, hvis du er villig til at acceptere beløbet. Jeg kan både hæve kontanter eller har mobilpay :-)”. Hvis de svare nej tak, eller jo tak, men til højere pris, siger jeg, at jeg kan få det til samme pris tættere på mit hjem. Oooogså selvom det er løgn. Og så er det faktisk, de tit skriver, at det så er i orden, bare jeg kan hente det på dagen/dagen efter.
Så 9 ud f 10 gange, har jeg fået det til den pris – via den metode – jeg har sat, fordi folk tænker “Arh, jeg kan jo vente et par uger og se om der dukker en op der vil give fuld pris, eller jeg kan få to hundrede mindre og have lortet ude af huset nu – det gør jeg”, fordi en fugl i hånden er bedre end 10 på taget 😀
Det vil naturligvis ikke virke hver gang eller på alle, det er klar B-)
A
21. januar 2019 @ 13:08
Ja, det er virkelig rigtigt: Der kan være ret mange penge at spare, hvis man tilbyder at hente nu-nu. Særlig på de lidt større varer, som folk gerne vil af med. Eneste lille ting er, at man også som køber skal huske at kigge på, om der i forvejen er tale om et godt køb; jeg havde en pige, der gerne ville have haft mit spisebord, som jeg havde sat virkelig lavt. Og i den tid det tog for mig at takke pænt nej til hendes tilbud, som grænsede til et skambud, og hende at skrive, at hun gerne ville give prisen, var der en anden, der slog til. Så hvis man ser noget, man virkelig gerne vil have, og prisen er god, skal man også være klar til at hugge til.
Men jeg ELSKER købere som dig, der er hurtige på aftrækkeren, for jeg hader at flytte rundt på ting, som jeg har sagt farvel til, så vi ville være et DBA match made in heaven<3 🙂
21. januar 2019 @ 16:07
Jeg er ofte blevet vurderet som “beslutsom køber” på trendsales. Jeg stiller sjældent spørgsmål. Vurderer varen så godt jeg kan, evt. ved hjælp af googling andre steder og skriver så: “hvis du vil sælge for xxx inkl porto, vil jeg gerne købe den”. Som Anne skriver giver det tit så god en pris, at der er plads til et par eventuelle fejlkøb 🙂
23. januar 2019 @ 21:40
God pointe; at det giver lidt margin til fejlvurderinger, når man gentagne gange gør gode køb.
21. januar 2019 @ 12:23
Tak for gode pointer, havde slet ikke overvejet det med fx natlamper på børneværelser og mere i den dur.
En ting jeg gør er at tjekke den nypris sælger oplyser. Pt kigger jeg efter en sofa, og der er godt nok mange annoncer hvor nypris står til 5999 men en hurtig google fortæller mig at butikken sælger den til 3999.
Og så er jeg meget glad for de loppesupermarkeder med børnetøj der skyder op rundt omkring i landet, der kan jeg se al tøjet uden at skulle aftale tid med sælger, og der er ingen akavede situationer hvis jeg finder ud af at jeg ikke gider give den pris som sælger synes den plettede kjole er værd.
21. januar 2019 @ 13:10
Ja, der er godt nok også nogen, der har gode nerver….
Jeg har i alle de år, jeg har solgt brugt, tilbudt at lægge varerne i min cykelkurv fra morgenstunden (vi bor på landet). Så kan folk komme forbi, når det passer, og jeg skriver stort set altid, at de gerne må kigge på varen, inden de betaler – og lade den ligge, hvis det ikke lige var det, de var på jagt efter. Jeg har solgt MANGE ting, og jeg har første gang til gode, at nogen ikke betaler. Og det er tusind gange nemmere for mig, så jeg forstår faktisk ikke, at folk selv gider have alt det bøvl med at skulle koordinere at være hjemme.
(Og folk må virkelig gerne stoppe med at sælge plettet, forvasket bomuld, ikke?)
21. januar 2019 @ 19:34
I bedste genbrugsstil har jeg faktisk i perioder klippet klude af det plettede bomulds tøj, med tre forkølede børn gennem vinteren skal der pudses mange mange næser. De ryger bare i vaskemaskinen sammen med håndklæderne og så i en kurv ude på badeværelset.
Har også klippet buksebenene af fra knæet og ned, på alle de jogginbukser og leggins mine unger laver huller på knæene af. Shorts OG mega bløde vaskeklude til syltetøjsmunde og fingre – Voila.
22. januar 2019 @ 17:07
Genial idé!
23. januar 2019 @ 21:42
Min far har altid haft en kasse i værkstedet, der var klude i. Og det er først som voksen, hvor man virkelig mangler klude oftere, end man skulle tro (!?), at jeg forstår, hvorfor den havde hæderspladsen. Så brugt bomuld ftw ( – hvilket også er et langt bedre alternativ end at sælge det som “Næsten som nyt” suk)
22. januar 2019 @ 12:06
Før i tiden, da jeg faktisk lavede noget en gang i mellem, i modsætning til nu, havde jeg også nogle gange det der problem med projekterne, der havde en tendens til at stikke af, før de var ordentligt færdige.
De gange, hvor det ikke gik sådan, var dem hvor jeg havde et budget for det. Dvs. i første række havde indrømmet over for mig selv, at det ville komme til at koste noget, og at det “noget” nok ville blive mere, end jeg sådan kunne klare ud af mit hverdagsbudget. Så – en opsparing eller villighed til at låne og afbetale sig ud af miseren. Med de bestræbelser, du har gjort dig nu i lang tid, går jeg ud fra at det med at låne og afbetale ikke kommer på tale.
Nå, men det har du sikkert styr på. Og budgetter har det jo også med ikke at holde, idet de jo er at sammenligne med spådomme.
23. januar 2019 @ 21:44
Åh, det er en øm tå for mig, den der. At indrømme, at det kommer til at koste noget. Jeg tror altid, at det er SUPER billigt, når jeg går i gang med DIY-projekter – men det er det bare aldrig, vel?
Jeg er meget stolt af, at jeg lige nu lever med Antons værelse halvvejs færdigt, og venter med at gå videre, til vi er inde i februar. (Ok, det er nok 50/50 på stress/stolthed, men stadig.)