*Må jeg beundre den nærmest franske ligegyldighed, der ramte alle kommuner simultant ift. snerydning, da hele Danmark skøjtede rundt i helvedesversionen af the winter wonderland. Det blev et skuldertræk og et isbelagt c’est la vie til os alle sammen.
*Er der få ting i verden, der kan drive mig så langt op ad væggen af raseri, som når jeg kun kan vælge mellem at vinduesviske for lidt eller for meget. Vil du have revet dine nerverbaner over af lyden at gummi, der forulemper glas, eller vil du køre 80 i timen med bind for øjnene? Selvregulerende viskere bliver mit eneste ufravigelige krav, næste gang jeg skal have ny bil.
*Kan jeg konstatere, at temperament går i arv – men det gør evnen til at tøjle det heldigvis også. Forleden gik jeg forbi Frida i køkkenet, mens hun sad og hvisle-nynnede: “Hvorfor gør du det her mod mig…!?!” til sin iPad. Hun er HELT sikkert min datter.
*Kunne jeg have tilbudt at hjælpe, og det havde jeg nok også gjort, hvis ikke hun samme morgen havde spurgt, hvorfor jeg havde et stort, blåt mærke på min arm.
Mig: “Det ved jeg faktisk ikke?”
Frida, med al medfølelse i verden i stemmen: “Er det sådan noget, der bare sker, når man bliver gammel, mor?”
Held og lykke med den iPad.
*Har jeg det virkelig blandet med hele Katherine Diez-sagen. For det er simpelthen utilgiveligt dumt i 2024 at blive taget i at plagiere. Det kommer man ikke ved et uheld til, og det er ikke – som hun selv forsøger at undskylde det med – et resultatet af sjuskede arbejdsmetoder. Det er tyveri; også selvom det bare er af ord. Men når alt det er sagt, så er jeg faktisk tilbøjelig til at give hende ret i, at verden ønsker at se hende brænde, fordi hun er skamløs i sin selvpromovering, samtidig med, at hun er meget klassisk smuk. Alle artikler om sagen giver mig en sær smag i munden, for det er en vigtig debat at tage, hvornår inspirationen ophører og plagiatet begynder, men samtidig sidder jeg hele tiden og er latent i tvivl om afsenderens reelle motiv.
*Har jeg det til gengæld helt anderledes uproblematisk med min afsky for Torben Østergaard-Nielsen. Jeg havde engang en chef, der på mange måder opererede efter samme, defekte moralske kompas, og det holder aldrig op med at være belastende, at det skal være nødvendigt at gribe til lovgivning, fordi folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. You’re the reason we can’t have nice things.
*Holdt jeg i går i kø i næsten 10 minutter, fordi en svane på størrelse med en køkkendør spadserede sindigt afsted på den mest trafikerede vej i Esbjerg smack down i myldretiden. Jeg elsker, når naturen minder os om, at vores selverklærede topplacering i det biologiske hieraki er en illusion.
*Var jeg forleden med børnene og et par af deres venner i svømmehallen. De store er selvkørende, og de små er der næsten, men jeg sidder stadig på forældrestolene med mine AirPods og min kaffe, just in case. I søndags fik jeg selskab af en far, som lignede og lød som én, der ikke var decideret *imod* amfetamin. Der blev delt gavmildt ud af højlydte trusler, det var tribal tattoos og rigeligt med solarie så langt øjet rakte, og i det hele taget var viben meget Paradise Hotel, de tidlige år. Jeg var i gang med at skælde mig selv ud over min fordomsfuldhed, da han stoppede op og *lige* foran mig begyndte at lave stående push ups op ad væggen. Nogle gange må man bare konstatere, at virkeligheden overgår fantasien.
*Er jeg for tiden ret optaget af det begreb, der på godt dansk kaldes weaponized incompetence. Det er et udtryk, der bruges til at beskrive, når nogen gør sig dummere, end de er, for at undgå opgaver eller ansvarsområder; ofte i parforhold. Når fædre f.eks. ikke ved, hvornår deres børn går til svømning, eller om de følger vaccinationsprogrammet. For de her mænd er ofte godt begavede og højtuddannede; de kan skille biler ad og samle dem igen, de kan redegøre for både arbejdsgang og kemi i et mikrobryggeri, og de kan (smerteligt) detaljeret gengive alle scener i samtlige Star Wars film. Dermed er det nogenlunde nemt at se, at det ikke er evnerne, den er gal med, men at den manglende indsats handler om, at man bevidst undlader at sætte sig ind i noget, fordi man egentlig er godt tilfreds med at slippe for opgaven. Weaponized incompetence. Jeg ser det hele tiden hernede. Og jeg VED godt, at vi alle sammen indretter os, som det giver mest mening i vores respektive parforhold, og at en god og praktisk arbejdsfordeling ikke behøver at hedde 50/50 på alt. Men det er så dovent, at jeg næsten ikke kan holde det ud, når de her mænd ikke lige har styr på, hvilken klasse, deres børn går i, om de er medlem af danmark, eller om familien kommer til grillaften i SFO’en næste fredag. Sidst jeg hentede Frida til en fødselsdag, spurgte én af mødrene, om alle pigerne havde været der? Moderen til fødselsdagsbarnet svarede, at der var afbud fra to, samtidig med, at faderen grinende sagde: “Det aner jeg ikke.” De er 9 piger i alt. Og normalt holder jeg bare min kæft, for det er ikke min butik. Men moderen havde stresspletter helt op ad halsen, og hår, der strittede i alle retninger, og jeg blev bare så provokeret af ligegyldigheden. Så jeg kiggede på ham og sagde: “Jeg overfører 500 til dig på MobilePay, on the spot, hvis du kan nævne navnene på de to, der ikke er her. LIGE nu. Uden hjælp.” Needles to say at det var en gratis omgang.
Auch til den sidste. Fik det ham i det mindste til at reflektere lidt eller syntes han bare at du var anti-sjov? 🫣
Han lignede én, der måtte bruge alle sine kræfter på ikke at fortælle mig, at han virkelig godt forstår, hvorfor jeg ikke er gift…😑
Ha ha ha 😄 Hold nu K*FT, hvor er du kvik i replikken, Linda 😂 Og hvor ville jeg gerne ha’ været en flue på væggen, da han gættede på Kathrine og Caroline – og det så var Krusemynte-Persille og Engladottir-Embla, der var fraværende til den fødselsdag 😁
Han kiggede bare på mig med forundringen over den urimelige forespørgsel malet i alle træk.
Ang. Diez sagen, så er det helt klart kammet over i at blive perfidt visse steder på nettet. MEN jeg synes det er en alt for let omgang at sige, at hun får så hård medfart fordi hun er en smuk kvinde.
Jeg ser helt klart grunden (udover det omfangsrige plagiering) til det, fordi hun i hele sin fremtoning og den persona hun har opbygget, har set ned på folk, der ikke læser franske klassikere (på originalsproget, naturligvis) og slynget om sig med fremmedord hun ikke selv kendte (har du læst noget af det, hun har “skrevet”?! Det giver ingen mening..). Hun har ført sig frem som værende bedre og klogere end alle andre. Og hvor der ikke er noget galt i ikke at have en BA, så har hun gjort sig til talskvinde for at man nærmest ikke kan være et rigtig menneske uden (og hvorfor kun lyve om en halv uddannelse?!).
Hun har sat sig op på den højeste hest lavet af ingenting og SAMTIDIG været afsindig snobbet og set ned på folk. Det er dén kombination, som jeg ser berettiger den shitstorm (naturligvis ikke alt det perfide). Men hun er ikke et offer. Hun er bare et blålys.
Johanne, jeg er så enig. Hun har fremført sig så elitært og snobbet. Jeg har læst med på Reddit, og det er virkeligt ikke et sted, hvor der er rart at være. Her får hun ALT ALT for meget hate på sit udseende. Men at en bruger derinde har gjort arbejdet og kaldt hende ud på plagiering, er helt på sin plads. Ikke manglende kildehenvisning eller lemfældig omgang med citater, men ren og skær tyveri. Så er det jo meget bekvemt, at man kan forklæde det som kvindehad og vupti – så er hun et offer. Jeg køber den heller ikke.
Jamen, det er en super god pointe, at man ikke kan pibe over at blive kritiseret på det, man selv har valgt at insistere på at stikke i snuden på folk, når hele kernen i påstanden om, hvem man er, er løgn.
Jeg synes, det er svært. For jeg bliver også provokeret at den grænsende-til-afstumpede afvisning af eget ansvar for det, hun har gjort. Men jeg tænker samtidig meget på, om EB og alle de andre havde kastet sig over hende med samme ildhu, hvis hun havde været en leverpostejsfarvet gennemsnitsdansker med janteloven imprægneret i sjælen.
Måske ikke ligefrem gennemsnits-selvudslettende leverpostej, men Christian Bitz, ikke. Han fik også det glatte lag pga plagiering. Det lykkedes ikke ham at spille offer-kortet på troværdig vis. Selvom det utvivlsomt er voldsomt hårdt at blive ramt af offentlighedens harme.
Og mht til at blande hendes udseende og køn ind i det, så er det svært at undgå, når hele selvfortællingen er bygget op på at hun som kvinde insisterer på sin ret til at være både “smuk” og “klog” (i meget traditionel fortolkning).
Ikke at det dermed betyder, at jeg synes, tonen er fjong hele vejen rundt.
Jeg tror, at den største forskel på CB og KD-sagerne er, at der i CB-sagen var et konkret offer, som var meget, meget nemmere at føle sympati for, end Det Store Onde Firma med Den Pæne Mand i front. Jeg tror, at det er den eneste grund til, at den fik så meget larm, for ellers tror jeg sgu helt ærligt, at den havde været overstået på 24 sekunder.
Jeg tror at det er det færreste leverpostejsfarvede gennemsnitsdanskere, der overhovedet stiller sig frem på den måde, som hun har gjort:
Hun lagde ud med en nøgen anmeldelse af Morten Sabroe for at få opmærksomhed for derefter at hyle op omkring, at man godt kan være klog og at det var super tarveligt med det fokus på hendes udseende. Bortset fra at hun jo tog det valg, der gav fokus på udseende og de færreste vidste hvem hun var, før hun begyndte at smide tøjet sammen med at hun lavede anmeldelser….. Allerede dengang kørte hun narrativet omkring at det var synd, men det var svært at have ondt af hende, vil jeg sige, for hun kunne have valgt, at fokus skulle være på hendes faglige meritter. Det patriakat hun har så travlt med at skælde ud på, er jo det, der fik hende frem i første omgang.
Til gengæld er det lidt tankevækkende at medfarten af hende er værre end hvis vi ser på mændene, fx Jan Graup, der også har været i vælten for meget kort tid siden. Da så jeg ikke nogen anfægte hverken hans udseende eller hans samlede karriere. Det samme med Bitz, i øvrigt. Eller udvalgte mænd fra TV-branchen eller politikere. Man holdt sig til de pågældendes handlinger – uden at det også blev et karaktermord på deres samlede meritter, evner og udseende
Når der bliver kørt så hårdt på KD og hendes udseende, så tror jeg det kommer af, at hun selv så konsekvent og målrettet gør det og bruger det i brandingen af sig selv som den ultrafeminine, ultra brainy og ultrasmukke type:
“Se kvinder, vi KAN virkelig have det hele, vi tør også stå på mål for det, selvom vi får hate og det er synd for os, for det er totalt urimeligt. Derfor er vi nogle, der må ofre os i den højere sags tjeneste, selvom det er hårdt, for vi er powertyper, der ikke vil straffes eller stigmatiseres bare fordi vi både har brains n’ boobs”
Når man så opdager at hovedparten er fake, så er der bare meget langt ned fra den meget høje hest – ISÆR fordi der også har været en lang fingerpegen af alle andre.
Og jeg tror at det er der, den ligger: Arrogancen, overlegenheden og det evindelige “Jeg er bedre end Jer andre og lad være med at stjæle mine genialiteter “, som har fået gribbene til virkelig at slå sig løs og ikke at det er jantelovsrelateret.
Jeg tror måske, at det jeg stritter på, er den skadefryd, jeg synes, der er under alle artikler om sagen? For lige præcis dén så jeg nemlig heller ikke i f.eks. Grarup-sagen. Men du har ret: Det er nok spørgsmålet, om hun har skabt en situation, hvor hun ER brandet – for hvis bold og mand er én og samme ting, så kan kritikerne jo ikke skille det ad, selvom de ville.
(Det tror jeg så ikke, de ville, men altså..)
Jeg holder mig notorisk fra alle kommentarfelter (Undtagen dit), så lige den med skadefryden er jeg måske ikke faldet over? Uanset hvad så har du jo ret i, at der bliver kørt mere på hende end på alle de andre ovennævnte og at det er tankevækkende, at hun nu både er dum, grim og dårlig til alt sit arbejde – for det behøver hun jo ikke at være. Forstå mig ret, hun har dummet sig, men det er jo ikke ensbetydende med at hun er talentløs til ALT og sådan bliver det lidt fremlagt. Hvilket jeg ikke synes er fair. Slet ikke når mændene ikke fik samme medfart. Man kunne også at stillet spørgsmålstegn ved deres karakter og kompetencer – det skete bare ikke rigtigt. Og jeg ser mange ligheder med fx. Graup-sagen.
Det er altid ekstra svært at skille bolden fra manden (Eller damen ) i situationer, hvor folk er deres brand. Og det er hun i høj grad, i min optik.
Det er det, hun har slået sig op på fra begyndelsen. Bla qua “Jeg nægter at spise beuf bourgeion med dig før jeg har set din bogreol”-citater, nøgenhed, udseende og sit influentvirke og det er bare svært, når man ikke kan stole på hvad hun siger. Det er jo ikke kun anmeldelserne, hvor der er lånt lidt, det er også på hendes egen profil og så er alt rodet sammen. For der er så mange lag i det her.
Men man behøver ikke være perfid eller lav. Desværre er det åbenbart en spidskompetence her til lands.
Så den den klumme, Ditte Giese havde skrevet i .. var det Politiken? i går? Hvor det nu pludselig er en helt generation, hun tages til indtægt for?
Det er måske *liiiige* rigeligt…
Hej
Vi èr da allesammen enige om at vi ikke ville vide hvem hun var, hvis hun havde et almindeligt udseende? Jeg tror simpelthen ikke på at hun ville have fået en chance nogen steder uden sit udseende. Det er Kejserens nye klæder.
Nej, og det er jo nok der, vi alle sammen ender med at mødes. At det er umuligt at forholde sig til den her sag, uden at forholde sig til hendes udseende, fordi hun netop selv har gjort det til 50% af det produkt, hun sælger.
Mht weaponized incompetence kan jeg varmt anbefale @momlife_comics på Instagram.
https://www.instagram.com/momlife_comics?igsh=MnU5YXF3b3FscHo0
Hun sampler på den slags historier og har de mest vanvittige eksempler i stories.
Hende følger jeg, og hun er vidunderlig. En anden på insta, som også behandler emner som WI (og som er ret sjov) er @clarabelletoks
Navnet fik en klokke til at ringe, så jeg tjekkede lige, og jeg følger hende allerede 😄 Så vi har samme smag .
Thespeechprof – professor Chesko er også er besøg værd, meget lun og humoristisk OG har ADHD.
Tilføjet til porteføljen:)
Dit sidste punkt får mig til at tænke på en Oddset reklame, jeg så på busstoppestedet i går.
Det er noget med, at man glemmer at tilmelde barnet til lejrturen på Aula, men at man har styr på alle detaljer ift transfervinduet.
Det er der (desværre) ikke noget overraskende over jf din kommentar. Men Oddset-folkene afslutter med denne tag-line: Det er typisk dansk.
Æh nej… bliver sjældent provokeret af reklamer, men lige der blev jeg sgu lidt gal.
Det var sgu da også et ualmindeligt irriterende budskab. Når jeg kan mærke, at jeg reagerer på kommentarer og situationer, hvor det handler om køn, så prøver jeg altid at forestille mig, hvordan det ville se ud/føles, hvis man i stedet for mænd og kvinder indsatte en anden konstellation, hvor magtfordelingen er skæv. Eksempelvis sorte/hvide. Så bliver jeg ofte nærmest forfærdet over, hvad vi bare lader passere, for den gode stemnings skyld.
Tillad mig et lille pip fra mandens side. Jeg er helt enig i dine betragtninger om weaponized incompetence; men det behøver vel ikke være et udtryk for dovenskab når en forældre ikke kan navnene på alle klassekammerater. (Det synes jeg godt, jeg kan tillade mig at skrive eftersom det hjemme hos os altid har været mig, der har kunnet klassekammeraternes navne). Der findes jo mange andre måder hvorpå man kan interessere sig for sine børn liv, interesser og kammerater. Og mange andre måder at tage sin del af hjemmets arbejdsopgaver.
Having said that, så vedgår jeg gerne, at den i indlægget omtalte Fedtmule-agtige repræsentant for mit køn ikke fremstår som noget pragteksemplar; men det kan jo være, at han er god til at lære sine børn at skifte fra sommer- til vinterhjul, lære dem at omgås hunden, bygge et shelter eller hvad ved jeg.
Bare et lille pip inden der går østrogen-dampende man-hating i den… 😊
Kristian – jeg har også et pragteksemplar af en mand derhjemme. Hvis der er nogen, der trækker læsset, så er det ham. Tak for dig og tak for ham. Det er ikke Jer vi er sure på, det er de andre.
Tak, Hanne. Godt at høre.
Jeg vil dog ikke påberåbe mig at være noget decideret pragteksemplar.
100%!
Mine børn har pga. deres diagnoser ualmindeligt svært ved navne, og det står og falder jo ikke med, om man kan huske alle klassekammerater og deres søskende. Der er mange måder at deltage i sine børns liv på – men for mig er der bare noget helt skævt ved, at vi sidestiller lejlighedsvise opgaver med alt det hverdagspraktik, der får en familie til at hænge sammen. At far tager med i svømmehallen lørdag, er dejligt, og jeg er helt sikker på, at børnene nyder det. Men det vejer jo ikke op for de 10-15 madpakker, der skal smøres, de 600 beskeder, der vælter ind på Aula, de legeaftaler, der skal koordineres, blikket på, om regntøjet er ved at være for småt osv. osv. osv.
Der er masser af gode mænd derude, og heldigvis for det. Men vi bliver nødt til at kunne tale om det, uden at reducere det til, at utilfredshed med tingenes nuværende tilstand, skyldes mandehad. For det er ikke den enkelte spiller, men selve spillet, vi gerne vil gøre op med.
Det der provokerer mig ved Diez, udover at hun på sjusket vis har stjålet andres arbejde og løjet om uddannelse, er netop hendes snobberi omkring, hvor klog hun er. Åbenbart ikke engang klog nok til at stjæle uden det bliver opdaget. Jeg har egentlig ikke fulgt hende, men synes at der har været en tendens til at hun hver gang hun er blevet udfordret omkring noget, siger hun bliver forfulgt, fordi hun er smuk og kvinde – ikke fordi hun lyver og stjæler.
Jeg er med på at vi kvinder ofte skal kæmpe mindst dobbelt så hårdt, jeg føler ofte jeg gør det selv imens alle mændene har en kæmpe pølsefest og det er så forkert, men at iscenesætte sig så hårdt som hun gør og så er det varm luft – den er fandme øv.
Det ER sgu også vildt at være så insisterende på at blive set, når man inderst inde må vide, at man lyver om sin baggrund og pynter sig med lånte fjer.
Angående weaponized incompetence: Jeg er meget inkompetent udi hjemmets lugtende opgaver fx gøre afløb rent og rense filter i opvaskemaskine. Jeg aaaaner ikke hvordan man går ud med det sorterede affald eller vasker bilen. Disse opgaver tager min mand glædeligt – mens han roser mine evner til at lægge madplan, handle og lave madpakker. Bare lige en lille nuance herfra ☺️
Og så længe alle er glade, er alt godt:)
Heroppe i Norge har vi lige mistet en minister (for forskning og høyere utdanning(!!!)) fordi hun havde plagieret i sin master – og en minister til er muligvis også på vej ud, af samme grund. Det er virkelig dårlig stil!
Og jeg elsker at du satte WI-manden på plads, jeg VAR gift med sådan en. Jeg er så til gengæld virklig god til både dækskift, afløb, børnenavn og tøjvask.
Den har faktisk også ramt nyhederne herhjemme; det er helt vildt, at man tror, man kan slippe afsted med det?!
Weaponized incompetence: jeg syntes vi er kommet alt for langt i man-shaming, og at vi virkelig skal tænke os om ift. vores drengebørn og den måde det er blevet moderne at stigmatisere og nedgøre mænd også fra store influencers.
Og ja jeg kender billedet af “blanke” fædre ift. skole, aula, vasketøj mv. men jeg kender altså lige så ofte, hvis ikke oftere, “blanke” kvinder når det kommer til familiens økonomi, pension, renter, bankaftaler, forsikring, reparation og vedligehold af biler & hus. Selvom jeg tilbyder 500kr her vil ansigtsudtrykket være det samme og svaret “jamen jeg har ikke forstand på xxx eller yyy og syntes også det er kedeligt”.
Mental load gælder åbenbart kun for de ting vi kvinder syntes er rigtige og traditionelt har taget os af. De andre ting udelades bekvemt, eller italesættes som lejlighedsvise.
Jeg er muligvis meget boomer agtig når jeg maner til respekt kønnene i mellem, og de opgaver vi uanset køn påtager os i vores familie konstellationer. Men den konfrontatoriske og latterliggørende dialog der kører lige nu syntes jeg simpelthen er kørt helt af sporet, og fremmer ikke lysten hos nogen til at agere anderledes.
Når jeg skriver, at en god arbejdsfordeling ikke altid er 50/50, så er det netop fordi jeg aldrig kunne finde på at argumentere for, at begge parter i et forhold skal tage præcis 50% af opgaverne. Elsker den ene at lave mad, mens den anden er havemenneske, giver det da på alle måder mest mening at fordele opgaverne efter lyst og interesse.
Men jeg synes, der er stor forskel på at løfte en opgave, som f.eks. at vedligeholde bilen, eller være den, der står for forsikringerne, og så være den, der står med det daglige ansvar for alt det, der får en familie til at fungere, lige fra vasketøj og indkøb til Aula og madlavning. Og jeg kommer til at dø med sværdet i hånden ift. at det simpelthen er dovenskab, at man som 50% af forældresættet ikke aner, hvad klasse, ens barn går i eller om de svømmer tirsdag eller onsdag.
Og for god ordens skyld: Det er ikke bare noget, jeg sidder og opfinder til lejligheden. Jeg er omgivet af sympatiske mænd og fædre; nogle, hvor jeg endda kender deres forældre og derfor ved, at de er opdraget efter alle kunstens regler. SELV der oplever jeg – ugentligt – at de ikke følger med på Aula, at de ikke aner, hvor deres børn har rum, at de ikke kender navne på klassekammerater, at de ikke overhovedet forholder sig til legeaftaler og madpakker osv. osv. osv.
Når nogen har haft alle fordele længe, vil lysten til at afgive dem være meget, meget lille. Derfor kan jeg hos mig selv mærke en enorm træthed over, at mange lader til at finde det rimeligt, at vi først skal ændre på tingene, når dem, der skal afgive noget, gør det af lyst. Flytter man eksemplet over på hvide og sorte, tænker jeg heller ikke, at der var sket ret meget, hvis slaverne bare havde spurgt pænt om frihed og stemmeret, og så ellers havde sat sig til at vente.
Emnet er forsøgt italesat ad hundrede omgange, og der er masser af undersøgelser, der underbygger, at kvinder trækker sig fra offentlige debatter om køn og kønsroller, fordi de bliver latterliggjorte af både mænd og pick-me-kvinder. Det har indtil videre ikke løst problemet, og for mig har humor og overdrivelser faktisk synliggjort problemstillinger, som er så internaliserede hos mig, at jeg ikke har tænkt over, at der er noget galt med dem, før jeg ser dem vendt på hovedet.
Som f.eks. da jeg så det her opslag:
“I don’t mind being called a ‘firewoman’ because I know it covers both women and men. Anything else would sound silly”.
Frank, male firewoman
Jeg har samme temperament. Særligt når mit ærme hænger fast i en dør.
Alt den snak om plagiat og stjålne bedrifter, får mig sådan til at tænkte på Glitterrik Smørhår’s levevej, så er igang med “Hemmelighedernes kammer” for 800. gang.
Og hvorfor gør det kun det, når man i forvejen er sammenbidt?? Jeg formåede at hælde en HEL nyophældt kop kaffe ud over HELE mit køkkengulv, fordi jeg blev angrebet af et dørhåndtag. Det var godt, børnene ikke var hjemme til at høre de gloser, der væltede ud ad munden på mig.
Weaponized incompetence Er meget udbredt på min arbejdsplads. Jeg plejer dog at kalde det selvvalgt hjælpeløs.
Det ER bare belejligt at kunne sige ‘ej det er Kristine meget bedre til end mig’ fx. Eller ‘ej, den slags forstår jeg ikke’. Jamen. Så LÆR det da!
Præcis. Lær det. Det er ikke atomfysik. Og det bliver 3-dobbelt irriterende, når man får en opgave tyret i fjæset OG det bliver forklædt som en kompliment, fordi man så BÅDE skal stå fast på, at det ikke er mig, der skal løse det, og skal surfe rundt på falske kommunikationslag.
Jeg elsker, at det sidste punkt er med. Tak!
Selv tak❤️