M2021, uge 3

(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Er jeg blevet færdig med min stue og min entre, og jeg har kæmpe optur over resultatet. Jeg ligger på lur med mit jammerlige iPhone-kamera i håb om at få taget et billede, hvor man kan få en bare nogenlunde fornemmelse af rummene, men lyset driller.

Jeg har altid lyst til at køre fuld plade på udskiftning af ALTALTALTALT, når jeg laver om, men denne gang har jeg besindet mig. I stuen er mine nykøb begrænset til et par nye plakater, tre nye pudebetræk, samt lidt smånips, mens jeg i entreen har flottet mig med en ekstra skoreol og 30 cm. kunstigt skind til min skammel til den nette sum af 170 kr. Mine knage vllle jeg gerne have skiftet ud, og havde det været for 5 år siden, havde jeg gjort det. Men jeg har øjnene stift rettet mod den forhave, jeg gerne vil have råd til, og derfor besluttede jeg, at eftersom der hænger 17000 jakker og tørklæder på dem hele tiden, så kan man alligevel aldrig se farven på dem. Spejlet derude har jeg skiftet ud med Fridas aflagte, lyskæden har jeg smidt i en anden vase, og det er blevet et helt andet rum.

Jeg har været i min kasse med billeder og pynteting, som jeg har sat væk, og den vil jeg gerne dvæle ved et kort sekund. For jeg sælger og videregiver de fleste af de ting, jeg skifter ud. På den måde kan jeg løbende forny en smule, uden at det koster det store. Men der er også nogle få ting, som jeg vælger at gemme, og særligt de sidste par år har jeg tænkt meget over, hvad jeg har valgt at lægge i gemme-kassen, fordi jeg er blevet så god til at skille mig af med det, jeg ikke længere bruger. Derfor har jeg været i tvivl om, om jeg ville komme til at bruge tingene igen, og det, jeg nu kan se er, at det gør jeg. Så bare lidt opbakning til, at man gerne må holde fast i de ting, man fjerner fra hylder og karme, hvis man ikke synes, man er helt færdig med dem. Der *er* en mellemvej mellem at gemme alt og skille sig af med alt.

2.

Har jeg holdt verdens mindste fødselsdag, og – som altid – tænkt madspild ind i ligningen på forhånd.

Jeg kørte som sædvanlig morgenmad, fordi det giver et væld af fordele. Det er nemt ift. forplejning, det ligger først på dagen, så alle ikke skal gå og vente (som man gør, hvis man går med kaffe og lagkage), og der er stort set intet spild. Jeg smed de 3 overskydende rundstykker i fryseren, hakkede peberfrugten og brugte den i suppe til aftensmaden, tog den skårne frugt med på legepladsen om eftermiddagen og brugte pålægget i madpakkerne mandag, tirsdag og onsdag. Jeg har noteret årets indtag i min bog, sammen med et link til de kanelsnegle, jeg bagte, som var de bedste, jeg nogensinde har lavet. De er koldhævede (GIGA smart!), lige tilpas snaskede, og så lærte jeg i den her opskrift, at når man skærer snegle med sytråd, så holder de faconen. De bliver så. flotte. Jeg testede det på pizzasnegle og hvidløgssnegle senere på ugen, og de blev også perfekte. Opskriften på kanelsneglene finder du lige her.

3.

Har jeg også lavet en smule om i køkkenet, mest fordi jeg nu var i gang. De kasser, jeg har ovenpå mine skabe, byttede jeg med 3 af samme slags (i en anden farve), som Anton har tøj i – han er ligeglad – og jeg skiftede et par af billederne ud med nogle, jeg før havde hængende i soveværelset. Lyskæderne i vindueskarmen, der har haft travlt det sidste halve år, er smidt i et par høje glaskrukker, jeg før havde lys i på badeværelset, og så forelskede jeg mig i min rundtur på nettet i en lille globus, som nu hænger i mit køkkenvindue, og minder mig om, at verden stadig er derude et sted.

Published by

7 Replies to “M2021, uge 3

  1. Inspirerende med dine renoveringstanker. Vi har også corona-renoveret 3 rum og det er som om vi har fået et nyt hjem. Entreen fik en mørkere farve, men vi beholdt alt andet som det var, og mangler nu kun at hænge lamper op, som var julegave fra job 2019. De to andre rum var bytning af vores og barnets værelser. Der måtte lidt nyt til, for barnets møbler var – helt bogstaveligt – mest ting fra storskrald. Men i stedet for at give efter for “stort sengeskrummel” med indbygget alt muligt, som en 8 årig ville elske i præcis 2 år, så købte vi en boksmadras på brn og en Ivar reol med tilhørende skrivebord i fyr, som hun forhåbentlig kan have tilhun flytter. Vores soveværelse måtte have nyt skab, og her gik ved spritnyt, som forhåbentlig kan stå der i 20 år. Og så købte vi den smukkeste Erik Kirkegaard stol brugt. Udover et par pudebetræk har vi heller ikke købt nips og dims, men bare genbrugt og gået med det vi har, og jeg ELSKER mit “nye” hjem.

    1. Du rammer lige ned i mine tanker, Hanne, for jeg går og overvejer nævnte skrummel (x2) med indbygget alt muligt fordi begge vores børneværelser er lige små nok. Jeg tænker at nævnte møbel vil frigøre en masse gulvplads, men samtidig er jeg også bange for præcis det du skriver: at ungerne bliver trætte af dem, og så står vi dér. Jeg kan godt mærke at den kræver en del runder i tænkeboksen før vi finder en løsning…

    2. Hanne/Kristina:

      Jeg er 1000% enig i det med de store børnemøbler. Jeg har været SÅ træt af de halvhøje senge, jeg købte til børnene, for på papiret er ideen jo supergod. Der er opbevaringsplads under, og der er også god mulighed for at bygge huler osv. Ret skal være ret: Frida og hendes veninder har bygget huler, og Anton sad også under sin og byggede Lego det første år. Men det er simpelthen ikke pladsoptaget værd, synes jeg, for det, jeg ikke havde tænkt over er, at man jo også installerer et møbel, der ikke kan bruges som siddeplads/sofa, som en boksmadras eller en slå-ud-seng kan. Det havde jeg ikke skænket en tanke, men det har vist sig at være et relativt stort problem, fordi det betyder, at børnene kun kan sidde ved skrivebordet eller på gulvet, og det fungerer ikke ret godt, når de bliver lidt større.

      Det er også grunden til, at det er mig, der skal have ny seng i denne ombæring, for den, jeg sover i nu, er to boksmadrasser på ben, der er stripset sammen. Den skiller jeg ad, og så får de én hver.

      Derudover har Anton også et KÆMPE skab på sit værelse, som slet heller ikke bliver udnyttet nok til, at det er pladsoptaget værd.

      Så bare lige et “Enig!” i, at man skal tænke sig godt om, før man fylder store møbler ind på små værelser, og at det kan give mening at gå med løsninger, der kan ændres på, hvis der skal laves om. F.eks. kan reoler fra Trævarefabrikkerne altid skilles ad i fag, og det har jeg til gengæld været super glad for. Det har givet mulighed for at rykke rundt på Fridas nuværende værelse flere gange, selvom det er så småt, at det faktisk ikke burde kunne lade sig gøre.

      1. Jeg vil også slå et slag for Ikeas Ivar stigereol. Jeg købte min i sidste årtusind, da jeg boede på kollegium, den lever videre i min mands tegnestue, og barnet har også fået en ny, suppleret med hylder fra den gamle. Den er måske ikke den pæneste, men så kan man sgu male den!

  2. Jeg er dybt imponeret over dit drive – at ordne alle de ting samtidig med at du har mindreårige room mates! Egentlig ville jeg gerne male min stue – men jeg kan slet ikke overskue projektet, så lige nu er fokus simpelthen på at undgå at alting sander til i det der smårod jeg genererer ved ganske enkelt at eksistere. Jeg er så småt ved at indse, at lykkes dét projekt i mere end to uger, er det faktisk en sejr 🙂

    1. Jeg aflagde inden jeg startede et løfte til mig selv om, at jeg ikke starter på et nyt rum, før jeg er færdig med det, jeg er igang med. Netop fordi alle de små “tilsandinger” også opstår her, og jeg er meget opmærksom på, at overskud har et noget svingende fremmøde i disse dage.

      Det var faktisk af samme grund, at jeg startede med entre og stue. For de var de nemmeste og mest overskuelige rum, og ingen af de to kommer til at kræve ændringer i vores hverdag. Det gør den næste. For dels skal det følges til dørs, når først jeg starter; så er det ikke mulighed for at tage en pause på et par måneder, når jeg har taget det første værelse, og dels er der også nogle sovevaner, der kommer til at blive ændret på, som jeg vil være ærlig og sige, at jeg frygter lidt.

      Men jeg bliver ved med at nå frem til, at de her projekter har været på tapetet til i år det sidste lange stykke tid, og helt objektivt har jeg mere tid til det nu, end jeg får, når det hele ruller igen. Så de dage, hvor jeg har lyst til at lægge mig ned og bide i gulvet, minder jeg mig selv om, at jeg formentlig heller ikke vil være sprængfyldt af overskud om 4 måneder:-/

  3. Hos os er en del af løsningen køjeseng. Den kan man både sidde i og det optager kun en sengs plads på gulvet. Så er der et udmærket værelse til hvert barn bortset fra om natten, hvor de deler.

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.