Bloggen

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

———-

Inden vi går til ugens punkter, vil jeg lige følge op på mit eget spørgsmål om, om det kunne have interesse med et indlæg ift. EU-valg. Det kunne det, kan jeg se, og jeg går i gang med at læse mig ned i info fra i morgen.

Jeg kan ikke love, at jeg forstår det hele, men jeg kan love, at jeg vil gøre mit bedste, både for at forstå og for at formidle, og jeg skal nok får skrevet indlægget, så vi alle sammen kan nå i stemmeboksen d. 09.06.

Til gengæld kan det godt ske, at det bliver på bekostning af næste uges M2024-indlæg, for jeg har (heldigvis) godt med opgaver i næste uge, Frida har fødselsdag om lidt, jeg har en bil, jeg skal have hentet – og så var jeg så heldig at trække en legegruppe her også.

Uanset hvad, så kommer der noget op i slutningen af ugen, vi er på vej ind i.

———-

I den forgangne uge:

1.

Har jeg foræret en stak ting væk, som jeg egentlig havde tænkt, at jeg ville prøve at sælge. Jeg havde en håndfuld ski-undertrøjer og en Hummel-jakke, som Anton voksede ud af i efteråret, en Captain America-rygsæk, jeg har betalt en formue for, som han kun brugte til at opbevare Lego i, og en tyngdedyne, som jeg købte, testede og lagde væk, fordi den ingen effekt havde på nogen af os. 

Fridas klassekamerat fik tøjet, en af venindernes lillebror fik rygsækken, og dynen røg afsted til trænerens søn.

Man skal have respekt for de små beløb, for ift. økonomi gemmer djævlen sig virkelig i detaljen, men det eneste, jeg føler over at have sendt de her ting videre, er glæde over, at de ikke længere ligger her og fylder og kalder på handling. 

2.

Fik jeg en køletaske i julegave, som jeg elsker med en inderlighed, der grænser til det upassende. Den er fra Sistema, og udmærker sig ved at kunne klappes sammen, når den ikke er i brug, så den intet fylder. Den er perfekt i størrelse til en madpakke, noget koldt at drikke og to fryseelementer, og da Frida forleden kom og spurgte, om ikke godt hun også måtte få en, fordi hun er træt af at spise lunkne madpakker, bestilte jeg to på stedet.

Men jeg har ikke selv været helt tilfreds med de køleelementer, jeg har i min, for selvom de gør, hvad de skal, har den en træls størrelse. De er for små til at fylde bunden ud, men for store til at ligge 2, side om side, og det betyder, at maden hurtigt kommer til at ligge og rutsche rundt. Fordi børnenes madpakker ofte består af 150 løse dele, bliver det lige der *ekstra* træls, og da jeg, uanset hvad, skulle have fat i 4 mere, så der er til os alle 3, brugte jeg en mellemtime, jeg i onsdags havde i Fredericia, på at google køleelementer på mål.

Og sandelig, om ikke jeg fandt nogle, der passede perfekt, var på bud, OG kunne afhentes i butikken – som lå i Fredericia.

Jeg smed min bestilling, og sendte med det samme en fedterøvs-mail, og 20 minutter senere fik jeg besked om, at min ordre var klar til afhentning.

3.

Har jeg haft en lang snak med mig selv om, hvordan jeg skruer bevidst ned, når jeg har travlt, eller når jeg holder ferie med børnene, og der derfor er nogle ting, som jeg er nødt til at skubbe.

For jeg har egentlig altid kørt den model, hvor jeg simpelthen bare prøver at nå så meget som overhovedet muligt, og så må sige ‘fuck it!’ til det, jeg ikke når.

Problemet med den løsning er, at den efterlader mig med en kronisk følelse af at underpræstere; ganske enkelt fordi jeg hver eneste dag må erkende, at der er punkter på min liste, jeg ikke når.

Kognitivt forstår jeg godt, at det ikke er helt så sort og hvidt. For der er kun 24 timer i døgnet, og jeg har tendens til at være meget tidsoptimistisk, når jeg skriver mine to-do’s. 

Men det ændrer ikke på, at det efterlader mig med en følelse af ikke at have struktureret min tid godt nok, når jeg må lade uafvingede punkter stå og stritte på min seddel.

Det virker gak, når jeg skriver det her, men følelsen er reel nok, og derfor er det noget, jeg gerne vil ændre mit mindset omkring.

Jeg har hele maj øvet mig at huske, at min første prioritet er arbejde, fordi det om lidt er ferie, og opgavemængden går ned. Det betyder, at jeg for første gang i omkring et år ikke kan nå at træne de fleste af ugens dage, ligesom jeg heller ikke når at svare på mails, beskeder og blogkommentarer, efterhånden som de ruller ind.

Men hver gang, jeg har kunne mærke pulsen begynde at stige, har jeg tænkt: “Opgaver har første prioritet, og så må andet vige pladsen” – og det har faktisk gjort en forskel.

Det, som er helt sært er, at jeg kan mærke, at det udspringer af en frygt for, at jeg mister fokus og interesse, og derfor ikke får samlet bolden op igen. Jeg har cirka 47 års empiri, der peger på det modsatte, men man er nødt til at opdage, at man opererer ud fra forkerte antagelser, før man kan begynde at øve sig i at praktisere andre.

4.

Lovede jeg et billede af gardinløsningen (med bruseforhængsstang) hos Frida:

Månedens mål, juni (1/4)

Som nævnt i sidste uge er denne måneds mål ikke helt så afgrænsede og strømlinede, som de sidste måneders mål har været.

Men jeg været i haven, for det meget omskiftelige vejr har taget livet af nogle af mine planter, og intensiv pleje og gødning til trods, har genoplivning ikke været muligt.

Derfor har jeg re-grupperet og samlet de overlevende blomster i nogle nye krukker, mens jeg har gjort kort proces med de visne og de druknede.

Et par solcellelamper havde også allerede smidt håndklædet i ringen, så jeg har trimmet og flyttet rundt, og mere skulle der faktisk ikke til, før jeg følte, at jeg måske alligevel var nogenlunde med på havefronten. De eneste to SKAL-skal punkter tilbage på havelisten er at stikke kanter af (#KÆMPEhad!), og at brænde ukrudt mellem fliserne. Det når jeg.

Derudover har jeg været målrettet ift. at få brugt pesto, skyr og pålæg fra køleskabets dyb, så jeg langsomt får spist det, som ellers ville løbe tør for holdbarhed, og endelig har jeg fundet Min Bog frem, både ift. Fridas fødselsdag (mængder af forplejning osv.), og fordi jeg er så langt med sommerplanerne, at det giver mening at kigge på, hvad jeg har skrevet af remindere til mig selv sidste år.

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Har jeg besluttet, at vi skal have et gardin som det, Anton har fået, sat op inde ved Frida. Hun har eftermiddags- og aftensol, og det betyder, at hendes værelse er en sauna omkring sengetid, når solen skinner så meget, som den har gjort den sidste uge.

Ligesom Anton har hun et mørklægningsgardin, men det suger varme – og det er sgu også bare træls at lukke AL lys ude.

Fridas seng står op ad den væg, hvor vinduet er, og da både hun og hendes veninder er nogenlunde ligeså rolige som tændte elpiskere på speed, virker det på forhånd som en dårlig ide at hænge flagrende stof op, som de kan blive viklet ind i. Derfor er løsningen, der fungerer så godt på Antons værelse, ikke gangbar hos hende.

Men jeg er kommet i tanke om de bruseforhængs-stænger med fjedre, der sådan set bare sidder i spænd, og sådan én kan jeg sætte op inde i fordybningen, så gardinet ikke kommer til at hænge på ydersiden/væggen, men inde i selve vinduesrammen. (Jeg skal nok smide et billede, når jeg får det sat op).

Ligesom hos Anton betyder det, at der ikke skal bores i væggen, og at løsningen kan pilles ned og opbevares i et plakat-rør bag en dør i efterår- og vintermånederne.

2.

Har vi ramt solcremes-perioden, som alle herhjemme hader inderligt.

Vi har fundet hvert vores mærke, hvor vi kan leve med både lugt og konsistens, og sådan må det være. Men børnene skal også have solcreme med i skole, og her har jeg de sidste år været træt af at skulle købe en ekstra til dem hver, for det er virkelig meget solcreme at have stående, når vi går på sommerferie.

Jeg har læst 1600 artikler om, hvorvidt man kan gemme solcreme fra år til år eller ej – men jeg ender altid med at smide det ud, fordi det bliver slæbt med ud i verden, bliver åbnet og lukket på steder med sand og vand, og hele tiden ligger i varme biler og direkte sol. Det er muligt, at faktoren kan overleve, men jeg synes faktisk ikke, at det er særlig lækkert ift. hygiejne og konsistens.

I sidste uge skulle jeg bruge noget bagerst i mit badeværelsesskab, og da jeg trak kurven ud, lå der i den de små silikone-flasker, jeg sidste år købte til at fylde sæbe og shampo over i, da vi skulle på ferie. 

Man kunne næsten høre tegneserie-pæren over mit hoved sige *pling*.

Så nu har jeg fyldt en sjat af deres respektive solcremer over i sådan én, og de har fået den i skoletasken med navn på. Den fylder meget lidt – og skulle de få den smidt væk, kan jeg købe en ny silikoneflaske, og *stadig* er det billigere, end hvis jeg skulle havde købt en ekstra, ny solcreme til dem hver.

3.

Er vi gået i gang med at kigge på Fridas fødselsdag, fordi hun gerne vil holde den sammen med en anden pige fra klassen.

Jeg konsulterede Bogen, og kunne se, at jeg faktisk både har en stak overskydende invitationer samt lys og servietter fra sidste år liggende.

Derudover kunne jeg også læse min egen påmindelse til mig selv om de melanintallerkner og -skåle, jeg har, som står i en kasse i entreen, fordi de fylder for meget i et køkkenskab. De er stadig så nye for mig, at jeg godt kan glemme, at jeg har dem, så derfor har jeg lavet et notat om det, så jeg ikke kører dobbelt op på klimabelastning ved både at have købt dem og købe engangsservice, når der er optræk til fest.

Månedens mål, maj (4/4)

Jeg nåede til min tørretumbler i torsdags, og modsat både opvaske- og vaskemaskine, syntes jeg faktisk, at den var mere træls end forventet.

Vandopsamlingsbeholder og fnugfilter i lågen var til at gå til, men det store filter i bunden af maskinen var godt, gammeldags træls. MASSER af lag, som er umulige at komme ind imellem, bøvlede hjørner og sammenføjninger, og det primære filter bag noget formstøbt plast i verdens mest uoptimale vinkel. Hvor fjendtligt et design kan man næsten vælge at producere??

Efter i 20 lange minutter at have bandet, så hærdede sømænd ville rødme, slæbte jeg den med udenfor, og spulede den med min haveslange. Jeg har én af de sprøjtepistoler, der kan vælges indstillinger på, og jeg valgte den, der hedder ‘Center’, men som sagtens kunne have heddet ‘Vold!’. 

Der skulle jeg være startet, for det tog 3 minutter at højtryksspule filteret nærmest sterilt.

Tumbleren er samlet igen, og selvom det var over-medium træls at gøre den ren, er det rart at vide, at det er gjort.

—-

Med en håndfuld dage tilbage af maj, og juni og sommer i horisonten, har jeg tænkt lidt over, hvad det næste mål skal værre.

Jeg vil usandsynligt gerne slippe for at skulle tilbage i dagpengesystemet, og derfor har jeg taget alt, hvad jeg har kunne få op under neglene af opgaver de næste 5 uger – og det betyder, at jeg får travlt.

Samtidig kan jeg mærke, at der er sket så meget det sidste års tid, at jeg faktisk trænger til at lade det hele bundfælde sig. Der er nogle mål, jeg gerne vil arbejde med hen over efteråret, men for at kunne det, er jeg nødt til lige at mærke efter, hvad det nye udgangspunkt er – og så trænger jeg bare, helt lowkey, til ro. 

Det går mere og mere op for mig, at pauserne er mindst ligeså vigtige som den aktive del af processen, uanset hvad jeg arbejder med, for roen er helt afgørende for at samle kræfter, for at kurskorrigere og for at sikre, at det, jeg bruger tid på, også er det, der er vigtigt for mig. Det kan jeg ikke, når jeg bruger al ledig kapacitet på at spurte og eksekvere, for så bliver det overflade, mosters hånd og rutine, og sådan vil jeg ikke leve.

Derfor har jeg besluttet, at M2024-indlæggene, og dermed også vores månedsmål, holder sommerferie i juli. Jeg kommer stadig til at klat-blogge, når der er noget tankeskrammel, der trænger til at blive hældt ud på papir, men jeg giver lige mig selv en måneds pause fra den faste tidsramme.

Men inden vi når så langt, har vi juni for fødderne, og målet her bliver lidt atypisk, fordi det består af flere små mål, der ikke umiddelbart hænger sammen. Overskriften kunne være ‘Gør klar til ferie’, og hvor jeg de sidste 5 måneder har kørt ét mål ad gangen, så kommer de her til alle sammen at være work-in-progress, hele måneden igennem. 

De punkter, jeg har på min egen liste er:

*Have/skur

*Bogen (hvad har jeg noteret, hvad skal jeg huske) 

*Vaske skraldespande af

*Spise køleskabet ned

—–

Er der nogen, der skal have noget med?

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Har jeg hængt et gardin op på minivampyrens værelse, og ja: Jeg vil *gerne* bede om et svendebrev, tak fordi du spørger.

For sidste uges indlæg fik mig til at indse, at jeg faktisk ikke ret godt kan holde ud, hvis vi sommeren over skal have 1/3 af huset omdannet til noget katakombe af en slags, og i forlængelse af dét, kom jeg i tanke om, at jeg havde et sæt gardiner fra Ikea til at ligge.

Jeg besluttede derfor at teste, om de kunne tage det værste lys og samtidig give lidt privatliv (det er et virkelig stort vinduesparti lige ud til vejen), så jeg prøvede at hænge det op med et par helt tynde stifter; bare for lige at teste, om det fungerede, som jeg håbede det ville – og det gjorde det.

Men da det kun er om sommeren, lyset er et problem, synes jeg også, at det er træls at have gardinet hængende hele året. Derfor brugte jeg lang tid på at udtænke en lavpraktisk løsning, som endte med at være to læderstropper, der egentlig er greb til skuffer, som jeg hamrede i væggen med to meget aggressive søm.

Det geniale ved dén løsning er, at gardinstangen kan løftes ud, når det bliver efterår, og den fylder ingenting at have stående bag en dør. Sømmene ødelægger ikke væggen, så skulle jeg på et tidspunkt have brug for en mere permanent løsning, har jeg ikke rawplugs’et væggen i smadder. 

Og sidst men ikke mindst elsker jeg, at jeg får brugt det ene af de to gardiner – og det giver det BEDSTE lys.

2.

Kører jeg fuld stop på madpakkesnacks til vi har fået spist dem, vi har liggende.

Det er sommerferie om 10 minutter, og børnene har en alder nu, hvor vi ikke kører hele dage på legepladser mere. Det betyder, at der ikke er samme aftag på kiks, smoothies osv. som der var for et par år siden, og derfor ved jeg, at de bare kommer til at ligge, hvis jeg ikke får dem sendt med i skole nu.

Jeg har for nemheds skyld været kasser og skuffer igennem og har samlet rovet i en skål, der står på køkkenbordet, så det er nemt at huske og at komme til, når jeg smørrer madpakker. 

3.

Har jeg fået en mail fra No1 shoppen, som jeg skrev om i sidste uges indlæg. De har nu refunderet 1/3 af prisen på én af de to æsker solcellelamper, jeg købte. 

Det har jeg det blandet med. På den ene side: Fint, at de endelig reagerer. På den anden side: Virkelig træls, at det først sker, når man har skrevet noget kritisk på et hjørne af internettet, for det er godt nok meget få forundt at have den mulighed. 

Derfor har jeg pengene videre til Danske Hospitalsklovne, og i gennemsigtighedens navn smider jeg kvitteringer på det hele her:

Status, Månedens Mål, maj (3/4)

Jeg har gjort min vaskemaskine ren efter den anvisning, jeg smed op i sidste uge, og jeg tænkte flere gange over, hvor stor en forskel det gør, at jeg får det gjort cirka en gang om året. 

For hvor jeg første gang måtte lægge mig selv i aflåst sideleje over, hvor klam sien og gummilisten var, og hvor lang tid det tog at gøre sæbeskuffen ordentligt ren, så tager det i dag under 30 minutter at vinge de manuelle punkter af, og der er mere tale om vedligehold end egentlig rengøring.

Min maskine er 12 år gammel, og håndtaget på lågen er stadig brækket af, så jeg skal bruge en tang, når jeg åbner den, men den vasker tøjet pænt og rent, den er yderst fornuftig i vand- og strømforbrug, og det glæder mig inderligt, at jeg har passet godt nok på den til at vride den fulde brugstid ud af den – og lidt til.

——

Det sidste punkt på denne måneds to-to er (for mig) min tørretumbler. Har man ikke sådan én, og vil man gerne være med, så kan man vælge at gøre sin ovn ren, at vaske sin udendørs tørresnor af, eller at rydde plads på sin altan, så tørrestativet kan stå dér.

Til tumblerfolket er fremgangsmåden:

*Rens fnugfilteret, som du gør, hver gang du har brugt den. (Og det gør vi, for vi hader, når vores huse brænder ned).

*Har du, som mig, en kondenstumbler, sidder der sandsynligvis et filter i bunden af maskinen også. Det skal du have ud og rense. Igen er tandbørsten din bedste ven. Hvis det primært er tørt fnuller, der sidder i filteret, så start med at støvsuge det.

*I kondenstumblere sidder der også en vandbeholder, der skal tømmes (som du gør, hver gang den er fuld). Find vandkanden frem og lad den stå i nærheden, så du husker at hælde vandet fra i dén, hver gang du tømmer beholderen de næste mange måneder. Når den er tømt, vasker du den af.

*Slut af med at tørre tumbleren af, både udenpå og indeni.

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Har jeg brugt tid på at tjekke op på sommerens økonomi. Jeg har stresset lidt over det, fordi der traditionelt ikke er så meget at tolke i sommermånederne, og jeg mente, at jeg i 2023 brugte mine sidste uger med supplerende dagpenge.

Af de udfordringer, jeg bøvler med, synes jeg at økonomi er en af de sværeste, og alle mine ihærdige forsøg til trods, synes jeg stadig, at jeg har mønsteret med stramme perioder, hvor jeg skærer alt fra, fulgt af perioder, hvor jeg tjener gode penge, men så har et efterslæb af udgifter, der æder det, jeg gerne ville have sat på en opsparing. Det er jeg simpelthen så inderligt træt af; ikke mindst fordi det betyder, at jeg stadig har en oplevelse af, at vi hele tiden er afhængige af held.

Så nu prøver jeg at gribe det anderledes an. Jeg har, meget manuelt, købt en papirkalender i A3 størrelse, som jeg har skrevet de opgaver, jeg allerede har i bogen, ind på. Jeg har noteret på den, hvornår mine faste brugere holder ferie (i et kodesprog, som KGB ville misunde #GDPR), hvornår den personlige træner holder ferie osv. Kalenderen giver et godt, konkret overblik, og det ser faktisk allerede nu fornuftigt ud. 

Derudover har jeg været inde og nærlæse reglerne for supplerende dagpenge, og dels har jeg faktisk stadig 5 uger til at stå, og dels begynder man optjening forfra efter 104 uger. Det betyder, at jeg i princippet har 12 uger fra august og frem, forudsat at a-kassen godkender ansøgningen. Jeg vil strække mig meget, meget langt for at slippe for at skulle ind i det system igen, men det giver trods alt lidt ro i maven at vide, at der er en form for sikkerhedsnet.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig så voksen og ansvarlig.

2.

Har jeg købt 7 par sandaler.

Hej, og velkommen til kontrasternes holdeplads.

Ej, der er faktisk en form for mening med det. For jeg mangler sandaler, både til bare at gå i og nogle, der kan allokeres til arbejde. Jeg har været ret glad for dem, jeg har haft de sidste par år, så derfor søgte jeg på de mærker på Zalando (ingen spons), og bestilte dem, jeg synes var pæne i ét riv, så der kun kommer én gang fragt på, og så jeg også kun skal afsted én gang med de 4-5 par, der skal retur.

Jeg kan læse, at Zalando bløder, og fordi timingen derfor kan se lidt spicy ud, vil jeg bare nævne, at det er dem, jeg bruger, primært fordi de har en SUPER brugervenlig app, men også fordi de har mange forskellige mærker, sender lynhurtigt, og har gjort det nemt at returnere. Det sidste har måske lidt ekstra at sige her i byen, fordi der f.eks. kun er ét sted inden for en radius af 8 km. hvor jeg kan returnere varer med Postnord. Så det er summen af faktorer, der gør, at det er dem, jeg er endt med at bruge; jeg er sikker på, at andre webshops er lige så gode – eller bedre – i andre dele af landet.

3.

Har jeg, apropos webshops, føjet endnu én til min sorte liste, nemlig den, der hedder No1shop.

Der er en sær tendens til, at bloggere og influencere er helt hemmelige omkring de steder, de oplever dårlig service – og altså: Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er tilhænger af, at man hænger små enkeltmandsvirksomheder ud, fordi man ikke lige har fået det, som man gerne ville have det.

Men jeg synes, det er lidt som med karate: Så længe man ikke bruger sin (beskedne) indflydelse til at true med (“Hvis ikke jeg får X, Y eller Z, så skriver jeg en dårlig anmeldelse af jer på min blog!”) men kun i god sags tjeneste, må det være i orden at prøve at skåne andre for at blive snydt.

I mit tilfælde modtog jeg en defekt vare: Jeg havde købt 2 pakker med 3 solcellelamper i hver, og én af de 6 var helt død. Derfor sendte jeg en mail til butikken – som de ikke svarede på. Jeg ringede et par gange, men telefonen var altid lukket. Jeg kontaktede dem også på fb; det reagerede de heller ikke på.

Jeg er for længst begyndt at tjekke Trustpilot, når jeg køber store ting, og som én herinde foreslog, læser jeg primært de 1-stjernede anmeldelser. For modsat hvad nogle firmaer hævder, så kan man som forbruger SAGTENS se forskel på anmeldelser fra trælse, urimelige kunder, og på systematisk, tarvelig service og snyd.

De her lamper kostede ikke alverden, og derfor bestilte jeg dem i sin tid, uden at tjekke op på firmaet først. Jeg har også gjort kort proces ved bare at rykke lidt rundt på de 5 lamper, der virker, og smide den defekte ud. Jeg gider ikke bruge tid og raseri på det. Men jeg HAR skrevet en kort anmeldelse på Trustpilot, for jeg kunne se, at der var flere, der aldrig havde modtaget de varer, de havde bestilt og betalt for, og mange, der havde oplevet det samme som mig.

Det tager 3 sekunder at skrive en anmeldelse, og som forbruger er jeg altid selv inderligt taknemmelig over, at andre har gidet at gøre det. Kan man købe sine ting i en fysisk butik er det jo langt at foretrække, men særligt i de lidt mindre byer kan udvalget være begrænset eller bestemte varer kan være hurtigt udsolgt, og så er det jo trods alt rart, at de steder, man handler på nettet, er til at regne med. 

Status, Månedens Mål, maj (2/4)

Min opvaskemaskine funkler og stråler, og som hver eneste gang, jeg rengør mine hvidevarer, bliver jeg overrasket over kontrasten i, hvor meget opgaven fylder inde i mit hoved, kontra hvor hurtig den er overstået. And I will learn nothing from this.

——-

Den kommende uge er det vaskemaskinen, der står for tur, nu hvor vi alligevel har citronsyren fremme.

Fremgangsmåde som følger:

*Kør en kogevask på 95 grader uden tøj og uden sæbe. De fleste af os er blevet gode til at vaske kortere og ved lavere temperaturer, og det er godt for miljøet. Men de lave temperaturer dræber ikke bakterier nær så effektivt som de høje, og når fokus er rengøring, er det fint at starte her. Også fordi det somme tider løsner sæberester, der sidder steder, hvor det kan være svært at komme til. 

*Tag sien ud og gør den rent; gerne med en tandbørste.

*Hiv sæbeskuffen ud og læg den i blød, evt. i vand med lidt rodalon eller klorin (husk handsker). Brug tandbørsten eller en af de små ‘piberenser-børster’, der bruges til sugerør, til at komme ind de steder, hvor bakterier samler sig.

*Lav en spand sæbevand, evt. med lidt eddike i, og vask ruden og gummilisten grundigt af. (Husk handsker). Er gummilisten ekstra træls, kan du gennemvæde nogle stofstrimler i eddike eller rodalon og lade dem sidde i listen i 20-30 minutter, inden du tørrer den efter med våd klud.

*Afkalk maskinen med citronsyre. Der er lidt forskel på, hvordan de forskellige mærker skal bruges, så læs på pakken.

*Luk festen med endnu en kogevask på 95 grader.

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Har jeg modtaget den kvartalvise sending af collagen-pulver. Da jeg satte dem på plads, kunne jeg se, at jeg efterhånden har glemt at tage det så mange gange, at jeg nu har en hel pakke i overskud.

Det mærke, jeg bruger, kommer i 3 pakker á 30 breve, og kører på abonnement, så der bare kommer en ny sending, når man er næsten igennem. Tilskuddet skal tages dagligt, og det husker jeg det meste af tiden, men ind imellem smutter det; særligt når vi har fri.

Men nu kan jeg faktisk godt skubbe næste sending en måned, og selvom det ikke står og bliver for gammelt i skabet, er der jo heller ikke grund til at have ekstra pakker stående, bare fordi. Så nu har jeg lagt en reminder i min kalender, så jeg husker at skubbe bestillingen inden for tidsfristen om et par måneder.

2.

Havde Frida sine HELT nye Sketchers på til konfirmation søndag, og da hun beklemt kaldte på mig ude ude fra gangen på restauranten, vidste jeg godt, at det nok ikke var glædestrålende nyheder, jeg skulle overbringes. 

Og altså. På plussiden havde hende og veninden haft det sjovt. På den knap så plussede side havde de haft det i en form for sumpområde, så de nye, pastelfarvede sko var blevet MØGbeskidte.

Hun var helt knust, for hun har haft skoene sat frem i over en måned, så jeg var relativt desperat, da jeg googlede ‘sneakers beskidte’ – men efter 5 hurtige minutter kunne jeg godt se, at den magiske ingrediens, der gik igen i alle links, var bagepulver.

Jeg lavede derfor en pasta af Vanish og bagepulver (1:1), som jeg, efter at have skyllet skoene i rent vand, smurte på med den bløde side af en skuresvamp. Jeg skyllede efter med det samme og altså:

De ser jo nye ud igen!? Mit hoved eksploderede lidt, og jeg har nu selv 3 par sko på listen som står for tur den kommende uge. Vi ELSKER multiversatile produkter. 

(Prøver man det her hjemme, vil jeg bare lige nævne, at det måske kan give mening at stoppe skoen ud med 4-5 par strømper i en plastikpose, inden man starter, så man får så lidt vand, som det nu er muligt ned i sålen. Limen og den eventuelle stødabsorbering har ikke *super* godt af det).

3.

Har jeg haft stille-uge. 

Og det her er én af dem, som jeg er i tvivl om, om det giver mening for jer, at jeg sætter på. Men den giver mening for mig. For ovenpå de sidste par uger, har jeg været kørt helt i bund. Der har været absurd meget at forholde sig til, og jeg har været ramt på min ømme punkt, nemlig mine aftener. Det er dem, jeg bruger til at catche up, når jeg er presset på tid, og det er også der, jeg restituerer, når der er meget at se til i dagtimerne. Men når jeg er afsted 3-4 aftener på en uge, kommer jeg bagud, både på praktik og på mentalt overskud. 

Jeg er forFÆRdelig tilbøjelig til at fylde alt muligt i min tid, når den pludselig er til rådighed, men jeg har den seneste uge forsøgt at holde fast i, at der er pauserne, der gør tempoet muligt. Det har ikke være lige nemt alle dage, men jeg har vredet armen om på mig selv, og nu, hvor det er weekend, kan jeg mærke forskel. Ægte. Jeg snubler ikke ind over målstregen, stakåndet og underskudsramt, og det er vildt nok at prøve. Jeg har hele ugen haft en oplevelse af, at alting har taget længere tid, end jeg egentlig havde estimeret det til, og derfor har jeg kæmpet mod følelsen af ikke at være effektiv nok, men jeg har mange gange tænkt på min gamle blender, som godt nok kunne køre længe, men som efter 5 minutter begyndte at lugte brændt. Det ville være en fin vane at tillægge sig i sine 40’ere, at kunne stoppe maskinen, inden jeg når dértil.

Status, Månedens Mål, maj (1/4)

Jeg var lige ved at tro, at jeg måtte baile på projektet, men fredag nåede jeg at tømme både køleskab og fryser, og afrime og rengøre begge dele. Jeg har i samme ombæring smidt det ud, jeg godt kan se, at vi ikke får spist, herunder også de is, jeg har købt til børnene, som åbentbart er kedelige – og så har jeg lavet en madplan til den kommende uge, der får bugt med de varer, som jeg faktisk gerne vil have brugt. 

Jeg håber, at I også har fået den vinget af listen, så der allerede nu er plads til det, man gerne vil have på grillen, så man kan købe det, når det er på bud, og at der ligeledes også er en skuffe fri til den aftensmad, som pludselig er i overskud, når solen skinner, og man ryger i en spontan picnic med dertilhørende takeaway. 

——-

Den kommende uge er det opvaskemaskinen, der står for skud, og for at gøre det så nemt, som overhovedet muligt, kommer her en meget lavpraktisk how-to: 

*Kør et program på den højeste temperatur, du kan vælge. Det opløser eventuelle sæberester og slår de fleste bakterier ihjel. 

*Rens filteret i opvaskemaskinen. Brug en tandbørste og sæbevand.

*Kør en gang kalkfjerning med citronsyre eller eddike. (Køber du citronsyre, står det på pakken, hvor meget, du skal komme i sæbeskålen). 

*Rengør låge og gummiliste med sæbevand. Brug evt. lidt Rodalon eller klorin til listen, hvis den er slem. 

*Rengør sprøjtearmen; du kan bruge en tandstikker eller påmontere en plastikpose med en smule vand og eddike/afkalker i, hvis nogle af hullerne er tilstoppede af kalk.

*Afslut med at påfylde afspændingsmiddel og salt.