Opskrifter, tips & tricks Arkiv

Så fik jeg gravet mig igennem jeres yderst brugbare kommentarer og mine egne noter, som jeg har taget løbende i takt med, at vi har gjort os lidt erfaringer hos oldefar.

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skal bygge det her indlæg op, for jeg vil gerne have, at det er en konkret, lavpraktisk hjælp ift. at sætte lidt praktiske skibe i søen til sine efterladte, uanset om eller hvornår de måtte få brug for det.

Samtidig er jeg meget bevidst om, at det er et område, hvor der er en masse jura, man skal passe på, og hvor der er utroligt mange forhold i den enkelte familie, der spiller ind.

Derudover er der generelt nok også stor forskel på, hvad man selv har tænkt og forberedt, afhængigt af alder og helbred og civilstatus.

Endelig er der hele sikkerhedsvinklen, der skal tænkes ind, så man ikke risikerer at blive klædt af til skindet, hvis man får stjålet sine dødehavsruller eller hacket sin computer.

Jeg er endt på at dele indlægget op i 3:

Første del handler om, hvad man kan gøre sig af overvejelser, når man vælger sin løsning; altså, om man vil lave en notesbog, et googledoc eller noget helt tredje.

Anden del er en sammenfatning af jeres og mine erfaringer, som jeg egentlig bare har forsøgt at liste så overskueligt som muligt.

Tredje del er forslag til konkrete punkter, man kan skrive på sin liste.

Tilbage er vist bare at sige: Byd endelig ind på bagkant, hvis I tænker, at der er noget, jeg har glemt.

Som nævnt i første indlæg, kan man i dag købe bøger, specifikt til formålet. Dem, jeg har bladret i, indeholder både sider til hårde fakta, men også til de lidt mere bløde spørgsmål, det kan være rart at kende sine næres holdning til, som f.eks. om man gerne vil donere sine organer, om man har ønsker til sin begravelse osv. osv.

Hvis man er typen, der godt kan lide, at rammen er sat, så man ikke selv skal tænke dén del ind, kan man sagtens vælge sådan en bog, så længe man bare husker at tænke sig grundigt om ift. personfølsomme oplysninger. Mange af bøgerne er amerikanske, og der er ikke helt det samme fokus på sikkerhed, som vi efterhånden har vænnet os til herhjemme; f.eks. har jeg set eksempler på bøger, hvori der er plads til at notere både personnummer, passwords og bankinformationer. Her er jeg lige ved at tro, at man kan risikere at komme i klemme, hvis man har indbrud og får tømt sine bankkonti, for det kan måske godt diskuteres, om man har opbevaret sine koder og login-informationer forsvarligt, som man er forpligtet til.

Et alternativ kan være at lave sin egen bog eller mappe, som man designer til det liv, man lever. Fordi jeg er alene med mine børn, er der f.eks. nogle ting ift. min og deres sygdomshistorik, jeg har skrevet ned, fordi der ikke er en anden forælder, der kan hjælpe med de informationer, hvis jeg ikke er her mere.

Men uanset hvor fint og detaljeret, man har skrevet ønsker, brugernavne og medlemskaber ned, så hjælper det ingenting, hvis a) der ikke er nogen, der ved det, b) listen ikke er opdateret eller c) folk ikke ved, hvor den er. For når nogen dør, starter man jo ikke med at køre hjem til dem, og gå alle skuffer og devices igennem – men det er i den fase, de pårørende skal bruge det.

Jeg synes faktisk, at det har været svært at udtænke en løsning, som tager højde for ovenstående, og det undrer mig egentlig, at der ikke findes noget mere standardiseret til formålet.

For mit eget vedkommende er jeg endt med at prikke et par venner ud, som jeg har aftalt at oprette en beskedtråd i Signal-appen med. Her vil vi hver især lægge et billede af den bog eller mappe, vi bruger til formålet, og skrive, hvor den befinder sig. Det er også tanken, at vi noterer telefonnumrene til de familiemedlemmer, der, worst case, får brug for at vide, hvor de kan finde bogen/mappen.

Vi har valgt Signal, fordi app’en er gratis og fordi det i den er muligt at oprette flere separate tråde med de samme mennesker. Havde vi lavet en beskedtråd på telefonerne, ville informationerne i løbet af 3 uger drukne i beskeder om fødselsdage og “LOL – dig!!”-memes.

Jeg er tovholder på projektet, og det er min opgave én gang om året at sende en besked til de andre og tjekke op på, om vi alle har husket at opdatere vores bøger/dokumenter, og om de stadig ligger, hvor de gjorde sidst. Jeg har lagt en årlig reminder i min kalender, så jeg husker at få det gjort.

Man kan vælge 100 andre løsninger, men brug lige 10 minutter på at vende med dine nærmeste, hvordan I sikrer, at den model, I vælger, ikke er forældet og glemt af alle om halvanden måned.

Så er vi nået til anden del af indlægget, som handler om at være de(n) efterladte, og hvilke erfaringer vi i fællesskab har gjort os.

Som skrevet i starten kan man ikke lave en one-size-fits-all oversigt, men der er stadig en rækkefølge, det kan være rart at tage udgangspunkt i, og jeg synes, at den bedste og mest overskuelige illustration af denne, er den, man finder på Folkekirkens hjemmeside her.

Men det kan måske være rart at få den første del af processen præsenteret, så man kan have den i baghovedet, hvis man skulle få brug for det; så kan man altid gå ind og finde listen bagefter.

Når nogen dør i eget hjem, skal der udstedes en dødsattest, før afdøde må ‘fjernes fra dødslejet’, som der så poetisk står flere steder. Det gør egen læge – og dermed er det smart, at nogen ved, hvem dét er. Når dén er udstedt, kan man starte processen op, og det gør de fleste ved at kontakte en bedemand. Herfra ruller det, og så kan listen være både rar og praktisk at have ved hånden, så bogmærk linket, så du har det, hvis du får brug for det.

Jeg vil ikke gå i detaljer om hele processen om skifteretsattester osv., for det er der ingen, der kan huske alligevel, og lige til dén del, får man automatisk masser af hjælp, når/hvis man står i den her situation.

I stedet lister jeg, som lovet, de erfaringer, vi har gjort os, som måske er knap så konkrete, men som stadig kan have stor betydning for den enkelte.

*Jo mere sammenbragt, en familie er, jo grundigere skal man overveje, om det kan være en ide at betale sig fra en upartisk bobestyrer. Dine/mine/vores børn, geografiske afstande osv. kan gøre det svært at holde tungen lige i munden, både ift. de lavpraktiske opgaver og ift. alle de følelser, der kan være på spil. Når intet er på spil, er det nemt at være enige om alt, men når nogen dør, er det værd at huske, at alle sætter sig til bordet med de livsbetingelser og det verdenssyn, de har. Jeg har fundet en fin gennemgang af, hvad en bobestyrers rolle er her.

*Jo færre I er om at lukke et liv ned, jo mere giver det mening at fordele opgaverne, så alle ved, hvad de konkret kan hjælpe med. Hos oldefar har det primært været mine forældre, der har stået med opgaven, og derfor har jeg overtaget det, der ikke kræver nogen form for stillingtagen, f.eks. at skille møbler ad, ringe til offentlige instanser, aflevere hjælpemidler, køre ting på genbrugspladsen osv. Samtidigt overtog jeg i december en del af de juleforberedelser, min mor plejer at stå for, så hun kunne koncentrere sig om at være hos oldefar til det sidste.

For mig har det være rart at få lov at hjælpe med noget konkret, så mine forældre har kunne fokusere på det, der var mere følsomt. Samtidig har jeg kunne gøre det, når det har passet ind i vores hverdag her, fordi jeg præcis vidste, hvad min opgave var, så lav klare aftaler, hvis det er muligt. Hjælp er kun en hjælp, hvis ikke den kræver så meget forklaring, at man ligeså godt kunne have gjort arbejdet selv, men livet kører samtidigt også videre for alle os og dem, der stadig er her. Og Aula venter ikke på *nogen*.

*Overvej, om det giver mening at lave en fremtidsfuldmagt, så du selv bestemmer, hvem der skal varetage dine personlige og økonomiske forhold, hvis du ikke er i stand til det. Det er særligt en god ide at have en, hvis du er gift, fordi du selv udpeger den, der må træffe beslutninger på dine vegne. Dermed sikrer I hinanden ift. at kunne sælge huset eller råde over fælles bankkonti, hvis den ene får en hjerneblødning eller bliver ramt af demens.

*Er man gift/samboende og har bil, skal man være opmærksom på, hvem der står som primær/sekundær ejer/bruger, både ift. Motorregistret og bilforsikring. Man må nemlig ikke køre i afdødes bil, så længe boet ikke er gjort op, hvis den kun er registreret til vedkommende.

*Det er i dag muligt at føje en arvekontakt til din Applekonto, så vedkommende kan få adgang til dine billeder, apps og data. (Det her er nok én af dem, hvor man skal vælge en af vennerne og ikke sin mor, tænker jeg…)

*Man kan i dag tilføje to ekstra ansigter til ansigtsgenkendelsesfunktionen på sin iPhone, så f.eks. din ægtefælle og dit barn kan låse din telefon op, hvis det bliver nødvendigt. (Her vil jeg gerne slå et slag for, at man får overtalt sine nærmeste til at have ansigtsgenkendelse på telefonen, uanset hvad, fordi det også giver andre mulighed for at hjælpe dem, hvis de f.eks. får et ildebefindende. Jeg har engang fundet en mand, der var faldet om i et buskads, som fysisk var nogenlunde ok, men meget, meget konfus. Han kunne huske, at han havde en datter, men kunne hverken huske, hendes nummer eller koden til sin telefon – men fordi han havde ansigtsgenkendelse på, kunne jeg, med hans samtykke, låse den op og ringe til hende, så jeg havde noget info at give paramedicinerne, da ambulancen kom).

*Vær ekstra opmærksom på forsikringer, hvis den ene ægtefælle dør, for er de tegnet i f.eks. din mands navn, skal de flyttes over i dit, hvis du stadig skal være dækket.

*Hvis du/I har oprettet separate opsparinger, så I ikke kommer i klemme, mens skifteretten arbejder, så sørg for at få lavet hævekort til dem. Det er selvfølgelig fint, at regningerne stadig kan betales, men det er svært at købe ind uden et kort at betale med.

*Opretter du et testamente, så få juridisk rådgivning til at udforme det. En læsers mor har indsat sit barnebarn som arving på lige fod med sine børn – men fordi barnebarnet ikke er myndigt, skal en skifteværge godkende alt i forbindelse med opgørelse af boet og boligsalg, hvilket både forlænger processen, og har økonomiske konsekvenser.

Hermed er vi nået til sidste del af indlægget, som er de lavpraktiske punkter, som jeg synes, det kan give mening at nedskrive til de efterladte.

Mange bedemænd medbringer en liste over, hvad man skal huske at afmelde, når de kommer ud første gang, men jeg synes, at de lister, jeg har set, har været meget, meget generelle. Det er de måske nødt til at være, fordi de skal bruges af alle – men når noget bliver *for* generelt, bliver det næsten ubrugeligt, synes jeg.

Derfor har jeg prøvet at notere konkrete eksempler under de enkelte punkter.

Nogle ting lukkes automatisk ned, når de forskellige instanser får besked om et dødsfald, så verden går ikke under, hvis ikke man får *alting* aflyst og opsagt. Andet, som f.eks. forsikringer, kan man slet ikke opsige andres vegne. Samtidigt er det smart at beholde en indboforsikring, fordi risikoen for indbrud kan stige, når man f.eks. i en dødsannonce kan se, hvornår der afholdes begravelse – og der kan gå lang tid, før man får tømt et hus.

Jeg har brugt relativt lang tid på at forsøge at finde ud af, hvad man kan komme til at hæfte for på andres vegne; altså, om man f.eks. kan være forpligtet til at betale for et online-abonnement, som man jo ikke fysisk kan se, at folk har, men jeg kan ikke finde et konkret svar. (Meld gerne ind, hvis du ved noget her).

Listen er lagt op som pdf, nederst i indlægget, så man kan printe det ud, hvis man vil.

*Vigtige instanser

Bank, læge, forsikringsselskab, pensionsselskab

*Udbydere

Teleselskab, internet/tv, el-udbyder

*Abonnementer/medlemskaber

Streamingtjenester, fagforening, sygesikring danmark, vejhjælp, aviser, træning, tømning af skraldespande

*Faste aftaler (navn og telefonnummer)

Træning, frisør, vinduespudser, tandlæge, specialtandpleje

*Særlig info ift. børn

Værgemål, fast medicin, navn på kontaktlærer, skolebus

*Særlig info ift. dyr

Pels-værgemål, sygdom/behandling, navn på fast dyrlæge

*Info om testamente/sidste vilje

Er det lavet, hvor befinder det sig

*Oversigt over særlige værdier eller ejendele udenfor hjemmet

Kunst, antikviteter, værdipapirer, lagerrum, båd, veteranbil, motorcykel, sommerhus

*Liste over ejendele, der kræver særlig opmærksomhed

Våben, gas/iltflasker, (prepper)-benzindunke

*Boligforhold

Kontaktinfo til en eventuel andelsforening/ejerforening, så det kan undersøges, om der er venteliste eller en anden procedure for at sælge/udleje bolig

*Netværk

Liste og kontaktinfo over/på personer, der skal have besked om, at man er død. Særlig vigtigt, hvis den ene ægtefælle allerede er død, og der måske dér er et netværk af familie og venner, som man ikke længere har kontakt med

*Erhvervsinfo

Arbejdsgiver, firmainfo, revisor, CVR-nummer, eventuelle sundhedsforsikringer

*SoMe

Oversigt over hjemmesider/mailkonti/blogs/SoMe-profiler, og eventuelt ønske om, hvad der skal ske med dem, ønsker man en besked skrevet på sin blog eller væg, så venner/følgere ved, hvad der er sket, har man et ønske om, at der sendes en mail ud til eventuelle kunder/forretningsforbindelser osv.

*Særlige ønsker v. død

Organdonation, kremeres/begraves/doneres til videnskaben, bestemt sted, man gerne vil have sin aske spredt

*Særlige hensyn

Er der noget, familien skal overlade til vennerne at rydde op i, er der dagbøger eller korrespondance, familien skal skåne sig selv for at læse, er der info, man har holdt hemmeligt, men som kan være gavnligt for de efterladte at få besked om, f.eks. børn uden for ægteskab, et stamtræ, der ikke er helt, som resten af familien tror osv.

*Tech/koder

Brugernavne og adgangskoder på abonnementer og tjenester, som skal bevares, og som ikke kan bruges til identitetstyveri (f.eks. børns login-oplysninger til spil)

*Login

Dette er sidste punkt, fordi jeg gerne vil knytte en ekstra kommentar til det.

For det er en SUPER skidt ide at have alle sine personfølsomme oplysninger samlet ét sted, fordi risikoen for identitetstyveri er reel.

Omvendt kan der være nogle oplysninger, som man synes, det ville være meningsfuldt at dele.

En mulig løsning kunne være, at man i notesbogen skriver et hint i stil med de sikkerhedsspørgsmål, man kan blive stillet, hvis man f.eks. skal have reetableret sit MitId (navnet på vejen, hvor din mor voksede op, de sidste 4 cifre i et telefonnummer, alle i familien kender osv.)

En anden kunne være at notere brugernavn ét sted (f.eks. i sin bog), og login et andet (f.eks. på Signal). En analog og en digital kombination vil gøre det sværere at få fingrene i og misbruge dine informationer.

Men igen: Jo mere kreativ en løsning er, desto større risiko for, at alle har glemt systemet, hvis/når det skal bruges, så man må tænke længe og grundigt over, hvad der er hhv. need to have og nice to have for de efterladte.

Så nåede vi endelig igennem, og det blev LANGT! Men jeg håber, I føler, at det er brugbart og konkret – og at emnet ikke har været alt for deprimerende at forholde sig til.

Inspirationspunkter til post Download

7. juni 20248. juni 2024

Linda42 Comments

To prep or not to prep

Det her indlæg har været i støbeskeen i et par uger, men pga. pressemødet i tirsdags, har jeg valgt at træde på speederen, fordi jeg gerne vil have det ud, inden den famøse offentlige udmelding lander i eBoks.

Indtil nu har jeg ikke kunne forholde mig til at skulle preppe. Jeg har ikke kunne finde ud af, hvad min modstand mod konceptet egentlig handlede om, men ikke desto mindre har jeg bare lavet strudsen og tænkt, at nogle voksne måtte komme og fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, hvis det begyndte at stramme til.

Men jeg bor, så jeg kan se, hvad der flyver ind og ud af Esbjerg Lufthavn, ligesom der også er et par kaserner og en militærbase eller to i umiddelbar nærhed. Og der har sgu været mere aktivitet, end der plejer at være.

Ligeledes har jeg også bemærket et stigende antal meldinger om nedbrud i infrastruktur i flere af vores nabolande, og stille og roligt begyndte jeg derfor for nogle uger siden at spekulere på, om man måske alligevel burde bruge 10 minutter på at tænke det her igennem.

Efter at have vendt og drejet det nåede jeg frem til, at det primære problem for mig er, at det bliver for stort og diffust at ‘preppe’, når jeg ikke har gjort mig konkrete overvejelser omkring, HVAD det er, jeg forsøger at preppe til.

For taler vi pandemi, cyberangreb, infrastruktur eller zombier?

Og er vi på fuld udgravet kælder, såsæd og egne høns – eller bare 3 dage uden strøm og internet?

Som altid, når jeg er i tvivl om noget, forsøgte jeg mig med den vidensbaserede tilgang til emnet, og da jeg begyndte at researche, blev jeg anbefalet at anskaffe tørgær, schweizerkniv og sågar en dolk – men hvad er det, vi forestiller os her??

Jeg forvandler mig jo ikke til B.S. Christiansen overnight, fordi Putin trykker på knappen, og risikoen for, at jeg kommer til at skære mine fingre af med en dolk, er væsentligt større, end at jeg får .. hvad? nedlagt kaniner? med den.

Har du bagt et grydebrød i dit liv? Nej? Hvad er det så, du vil bruge tørgær til?

Og jeg forsøger ikke at være hånlig. Det gør jeg virkelig ikke. Men ender vi der, hvor et prepperlager bliver nødvendigt, så tænker jeg, at vi alle sammen har det *lidt* pres. Og det er måske ikke lige dér, man for første gang i sit liv begynder at eksperimentere med at bage brød over bål.

(-uden opskrift, fordi man glemte at printe den, fordi ingen længere kan huske, hvordan det er at leve i en verden uden internet.)

Min pointe er, at det her er nyt for os alle sammen. Vi har ingen erfaring at trække på, og derfor er der en gigantisk risiko for, at vi, ligesom under pandemien, kommer til at øge forbruget af nogle af de ting, vi har brugt LANG tid på at bevæge os væk fra, og at følelsen af akut nødvendighed kommer til at dispensere vores kollektive, grønne samvittighed. Det er ikke svært at forestille sig, at virkelig, virkelig mange mennesker kommer til at blæse i Netto med hovedet under armen, blinde af panik, når brevet fra Trolex lander i postkassen.

Jeg har selvsagt heller ikke prøvet det før. Men jeg har 6 års konkret erfaring i at tænke minimalisme, miljø, økonomi, bevidst forbrug og madspild ind, og den erfaring har jeg prøvet at overføre på hele prepper-konceptet.

Så egentlig er indlægget her bare en systematiseret nedskrivning af de overvejelser, jeg selv har gjort mig – men måske kan det være med til at sætte tanker i gang hos nogle af jer også, så vi ikke, i forsøget på at undgå at blive spist af sultne zombier, ender med at træde den miljømæssige dommedagspedal helt i bund.

——-

Opbygningen af indlæg som følger:

1. Generelle overvejelser

2. De konkrete områder

3. Nye vaner

4. Notesbogen

5. Liste

——-

1. Generelle overvejelser:

*Beslut, hvad du forbereder dig på. Det er alfa og omega i forhold til at træffe kloge, bevidste valg. Jeg forbereder mig på et angreb på vores infrastruktur, og derfor er min plan at tænke igennem, helt konkret, hvad jeg gør, den dag, det sker, og hvad jeg skal sørge for at have herhjemme, for at vi kan klare os. Jeg skeler en smule til en potentiel, ny pandemi, ligesom jeg også har i baghovedet, at nedbrud i forsyningskæden kan kaste skygger et godt stykke ind i tiden, der følger.

Det betyder, at jeg ikke anskaffer mig en masse grej, som er let at transportere til fods, for der er 0.01% spejder i mig. Derfor er det for mig ikke aktuelt at tænke ind, at det, jeg køber, skal kunne holde i årevis, eller at det skal kunne være i en rygsæk.

*Lav konkrete aftaler om, hvad du og dine nærmeste gør, hvis I ikke kan få fat på hinanden. Jeg har aftalt med mine forældre, at jeg henter Frida, og de henter Anton, og så mødes vi hos dem. Og det er ikke fordi, jeg forventer, at 3. verdenskrig bryder ud fra det ene øjeblik til det næste. Men får Rusland eller Kina ram på nettet, eller bliver vi erklæret i noget, der ligner undtagelsestilstand, er det ikke svært at forestille sig et vist niveau af stress, og et ønske om at samle sine nærmeste omkring sig. Aftal, hvad I gør og skriv det ned, så det bare er at tjekke notesbøgerne/listerne, hvis hjernen sætter ud af ren og skær panik.

*Tænk bæredygtigt. Ja. Stadig. For hvis din tidsramme ligner min, altså, omkring en uge, så tænk lige igennem, om du har tænkt dig at begynde at køre dåsetomater og champignon på glas. Ligeledes må du også gerne have i baghovedet, at det, du køber, kan bruges, hvis det hele ender i transatlantiske gruppekram og venneanmodninger på Facebook.

*Forhold dig konkret til, hvad du har af plads. Hvis du, som mig, bor relativt småt, så brug dine m2 smart, så du har lidt af alt det, du potentielt skal bruge, i stedet for kun at have 2 af tingene, men til gengæld at have til et år. Jeg sørger for at have de 3 liter vand pr. mand pr. døgn, som alle lister foreskriver, men jeg køber også et par plastikdunke af dem, der kan foldes sammen. Snerper det til, kan jeg fylde dem op, og ryger vandforsyningen pludseligt, har jeg noget at tappe det vand af i, der står i rørene.

*Køb en notesbog. Nu. Hvis vi ikke har strøm, kan du ikke printe, og der vil være ting, som det er rart at have tænkt igennem, skrevet ned, printet ud og samlet et sted, hvor du kan finde det.

*Find ud af, hvor du vil have dit lager; jeg har ryddet en hylde i mit bryggers og to i mit skur. Der er ingen ide i at have tænkt en masse klogt og købt batterier og gas, så du er klar, hvis du om 5 måneder, når det bliver aktuelt, ikke kan huske, hvor du har lagt tingene.

2. De konkrete områder:

A) Køkken/mad:

*Start med at finde din notesbog frem og brug de næste uger på at tænke over, hvad du/I spiser nu, som også kunne fungere i en krisesituation. Det skal kunne tilberedes over gas eller åben ild, det skal kunne holde sig uden at være på køl, og det skal have lang holdbarhed, så du ikke skal skifte lagerbeholdningen ud konstant.

*Beslut, konkret, hvor mange enheder, du vil have på lager af de enkelte ting, og lav så et system, så du f.eks. fylder op bagfra efterhånden som du bruger. Jeg er eksempelvis glad for Naturli’s havremælk, så dem køber jeg allerede. Jeg har besluttet, at 5 liter er nok at have på lager, så jeg køber 5 liter nu, og herfra tager jeg så bare den forreste, når jeg mangler, og stiller den nyeste, jeg køber, bagerst.

*Overvej, hvordan du gør det så nemt for dig selv som muligt at holde styr på, hvad du har. Jeg vil have en lagerliste i min notesbog, ligesom jeg også kommer til at smide en stak af de hvide ‘pose’-klistermærker ude ved den hylde, der bliver mit madlager. På mærkerne skriver jeg sidste anvendelsesdato, og klister den ovenpå fødevaren, så jeg hele tiden, hurtigt og nemt, kan se, hvor længe tingene kan holde sig. For selv midt i apokalypsen, siger vi *stadig* nej tak til madspild.

*Du skal tænke over, hvad du fylder i din fryser. Ryger strømmen, kan fryseren holde temperaturen i cirka 24 timer, men derfra begynder den at stige. Det er SUPER ærgerligt at have for 4500 kroner luksuskød liggende, som man ender med at smide ud, fordi vi har haft 5 dage uden strøm.

*Invester eventuelt i et par køletasker og en håndfuld store køleelementer. Går strømmen, kan køleskab og fryser holde temperaturen længere, hvis de forbliver lukkede, så planen her er at tage det, vi bruger (f.eks. mælk til kaffen) over i en køletaske, og så bruge den som ‘køleskab’. Det er jo en stakket frist, men igen: Jeg forbereder mig på en lille uge uden strøm, så her giver det mening at købe mig 3 dage ekstra med køleelementer og små rum, der ikke kræver så meget at holde nedkølede.

*Dine prepper-løsninger skal passe sammen. Hvis du forestiller dig at lave mad over bål, skal du have gryder eller pander, der kan klare åben ild, og du skal have mad på lager, der kan tilberedes på den måde.

*Tænk over, om det, du vælger, kræver meget af andre knappe ressourcer. F.eks. kan jeg se på mange lister, at de anbefaler, at man køber ris og pasta. Men begge dele kræver forholdsvis meget vand at tilberede, og de skal også stå på varmekilder, der holder en nogenlunde konstant temperatur i længere tid. Jeg går med instant-nudler i stedet, som bare kræver et par dl. varmt vand og en kop.

*Overvej, om du kan forberede noget nu, som kan smides i fryseren, og som kan holde i lang tid, uden nødvendigvis at være dybfrossent. F.eks. kan grovboller holde sig længe, ligesom suppe også er ret taknemmeligt. Sidstnævnte kan varmes på et bål, en grill eller over gasblus og kræver bare en gryde.

*Tænk din varmekilde igennem. Jeg har et bålfad og en lille grill. Sidstnævnte er genial, fordi jeg med meget få briketter kan holde en gryde varm i timevis, og har du en god termokande, kan du gemme overskydende varmt vand og f.eks. bruge det til at vaske dig i, eller til at vaske op.

*I forlængelse af ovenstående: Hvor kan du stå med det, hvis det pis-øs-regner? Det lyder måske MEGET lavpraktisk, men det hjælper bare ikke at have forestillet sig, at man kan bruge gasgrillen til at lave mad på, hvis man ikke har et sted, man kan stå med den, hvis det her bliver aktuelt i slutningen af oktober.

*Hav noget ‘trygt’ på lager, hvis du har ND-børn. Jeg sørger f.eks. for at have et par glas Nutella stående, fordi det betyder, at Anton måske kan spise brød, der ikke ligner det, han plejer at få, så længe jeg kan smøre noget på, han godt kan lide.

*Tænk nogle af de gamle principper ind ift. holdbarhed. Røget, tørret og saltet mad kan typisk holde sig længere, end friske og ferske råvarer, og ift. pålæg kan man også bruge et par dage på at tænke over, hvad man køber, som ikke står på køl i butikken. Nogle typer af smøreost, figenpålæg, marmelade og røget, tørret kød kan fint holde sig ved stuetemperatur eller på et bord på altanen. Men når du ikke kan have maden på køl, er det ekstra vigtigt, at du er hys med hygiejnen, så husk at bruge rene gafler eller knive, hver gang du tager af pålægget.

*Hvis du gerne vil have grøntsager på lager, så overvej, om de frosne af slagsen (som du spiser nu) giver mere mening end dem på glas og dåse. Jeg skulle godt nok være presset for at køre asparges på glas, så med madspild og økonomi i baghovedet, så vær lidt kritisk, når du køber ind. Igen: 4-7 dage, Niller. Du *kan* godt overleve uden grøntsager, hvis det endelig er. Selv har jeg æbler, majs (på dåse), råsyltede, frosne bær og frossen broccoli på min liste.

B) Badeværelse/helbred/hygiejne:

*Hvis vandforsyningen bliver afbrudt, kan du ikke skylle ud i toilettet, og du kan ikke vaske hænder. Derfor er vådservietter, håndsprit og kraftige poser nok meget rare at have på lager.

*Du kan heller ikke bade. Tørshampoo kan få dig langt, ligesom skumklude også er ret optimale. De fylder ingenting, og du kan med én dl. vand og en dråbe sæbe fugte 10-20 stykker, som kan opbevares i en pose og bruges til truckervask. (Samme princip kan overføres til køkkenet, hvor du så kan ‘vaske op’ med dem).

*Tandpine er en kælling, selv in the best of times, så jeg har valgt at have ekstra tandpasta og -børster lager.

*Apropos ting, der gør ondt, er det smart at have lidt ekstra håndkøbsmedicin i skuffen, ligesom det nok også ville give god mening at være på forkant med receptpligtig medicin. Jeg har sendt en mail til Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi både ADHD-medicin og noget af den medicin, min far får, er så stramt reguleret, at man KUN kan få én pakke ad gangen. Det giver mening, når alt er, som det plejer at være, men hvis én offentlig søjle melder ud, at vi skal opruste, så synes jeg, at det er rimeligt at forvente, at de andre følger trop.

*Begynd at gemme medicinrester (og her stoler jeg på, at I selv kan vurdere, hvad den gode løsning er, så jeg ikke ender på forsiden af EB, når nogen er blevet tæskesyge af at tage gammel medicin, fordi “Linda sagde, at man kunne!”). Har man f.eks. høfeber, ville jeg ikke betænke mig to gange ved at tage en Alnok, der var gået over dato, hvis alternativet var at undvære. Græspollen slapper ikke af, fordi Putin går amok.

*Tjek op på din førstehjælpskasse. Og her forestiller jeg mig ikke et MASH-agtigt set-up, hvor man lige hurtigt fjerner en blindtarm på sig selv på køkkenbordet med en neglesaks og en synål – men i går, da jeg vaskede op, tabte jeg en urtekniv. Den var millimeter fra at lande i foden på mig, og sker det i dag, kan jeg ringe på skadestuen eller efter en taxa. Men hvis telefonerne ikke virker – og du måske ikke har en bil, du kan køre i – så er det smart nok, at man lige har noget sterilt kompres, man kan lægge på, mens man får sig fragtet ind til nogen, der kan hjælpe.

*Køb et par flasker husholdningssprit. Når vi ikke har adgang til det, vi plejer, kan vi være nødt til at bruge de ting, vi har, alternativt. Og lige præcis når vi ikke har adgang til rindende vand, vaskemaskiner osv., er det nok meget godt givet ud at tænke lidt ekstra på hygiejnen, for det ville træls ud over enhver rimelig beskrivelse at køre en gang omgangssyge i dét set up.

*Afhængig af køns- og aldersfordeling i hjemme, kan det godt betale sig at vurdere behovet for hygiejneartikler, helt generelt. Gå ud og åbn dit badeværelsesskab og kig. Det, der står der, er det, du bruger, og dermed også det, du risikerer at komme til at mangle.

*Husk, at du heller ikke kan vaske. Tjek op på, om du har undertøj, vaskeklude og viskestykker nok til, at det ikke bliver et problem.

C) Grej:

*Hvis nettet er nede, er en god, gammeldags radio stadig brugbar, hvis den kan køre på batterier. Har du en liggende, så tjek, at den virker. Hvis ikke, så overvej, om du skal anskaffe én.

*Du får brug for lys. Er en lommelygte god eller er en pandelampe, hvor du har hænderne fri, bedre? Stearinlys er nok meget smarte at have på lager, men det giver også god mening at have nogle kunstige af slagsen ved hånden. Måske endda sammen med en fjernbetjening (som f.eks. den, Sirius laver). På den måde er lysene nemme at tænde og slukke, også udenfor, og det kan give mening ift. at spare på batterierne. Som ekstra bonus kan de samtidig bruges både før og efter en eventuel krise, og det kan vi godt lide.

*Overvej, om det giver mening at anskaffe noget, du kan holde varmen med. Det er ikke så aktuelt her og nu, men kan stadig være rart at have, og kan også bruges til f.eks. at holde mad/vand varmt med. Jeg har købt et par alutæpper, fordi de i fredstid både kan smides i bilen til vinter, hvis den bliver lige så kold og krads, som den var sidste år, og også kan bruges som underlag, hvis ungerne og jeg skal sove i telt. (Men husk, at de er letantændelige, så IKKE i nærheden af åben ild!)

*Som nævnt lidt længere oppe: Dit grej skal passe sammen. Ryk en tur i den lokale genbrugsbutik, hvis du mangler gamle gryder eller pander; du kan også være heldig at finde nogle af de andre ting, du mangler, der.

*Der bliver på alle lister anbefalet at have kontanter liggende. Det skal jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved – MEN. Jeg vil gerne slå et slag for, at man tænker over, hvad man skal bruge dem til. Igen: Jeg forestiller mig 5-7 dage, hvor jeg ikke kan betale med mit kort. Men hvis jeg får bygget mit lager fornuftigt op, skal jeg jo ikke bruge 20.000 i kontanter. Sørg for ikke at have så meget liggende, at du mister hele din livsopsparing, hvis du har indbrud, for mon ikke risikoen for dét også stiger, når folk pludselig bliver anbefalet at have kontanter i natbordsskuffen igen?

*Og nu, vi er ved sikkerhed: Hvis du har købt gas eller ekstra benzin, så vær sød at opbevare det på en måde, så du ikke slår dig selv, dine naboer og hele din familie ihjel, hvis du er så uheldig, at der går ild i dit hus. Sørg ligeledes for, med det samme, at informere brandfolkene om, at du har det stående, *hvis* det brænder, og de kommer ud.

*Det er værd at tænke igennem, hvordan I vil få tiden til at gå. For vi er MEGET vante til at streame Netflix og scrolle telefoner, så hvis det ikke er muligt, er det fedt nok at have noget andet at sætte i stedet. Jeg vil have fundet min bogliste frem og købe et par stykker af dem, jeg har på den, ligesom jeg også vil tjekke op på, hvad vi har af tegnegrej, spil og krea-gear.

I samme ombæring kan man lige tjekke snack-beholdningen; hvis verden alligevel er ved at gå under, så kan vi måske godt køre Matadormix på en tirsdag. (Så længe vi lige hjælper hinanden med at huske, at børnene *også* er bange, så alkohol er primært noget, vi bruger til at desinficere med <3)

3. Nye vaner:

*Vi har allerede snakket om det med at etablere et organisk lager.

*Det er nok ikke så smart at vente med at vaske, til vasketøjskurven er HELT fuld, og man kun har ét par rene trusser tilbage, som verden ser ud nu.

*Ligeledes er det måske en god ide at runde tankstationen, mens der stadig er en god tredjedel tilbage i tanken.

*En powerbank eller to vil man formentlig også blive glad for at have, ligsom nu måske er et godt tidspunkt at investere i et timerstik og en stikdåse med plads til opladere til alle de devices, man bruger dagligt. Med et timerstik kan du lave en dockingstation, så alt, hvad du plugger i, lader et par timer hver nat. På den måde lader du, når det er billigt, og du har (formentlig) strøm nok til at komme igennem de første par døgn.

*Vi er blevet gode til at rydde op og ud i takt med, at vi bliver færdige med ting, men måske vi lige det næste års tid gemmer udtjent overtøj, fodtøj, termotøj osv., til vi har anskaffet næste sæt.

4. Notesbogen

Mit forslag er, som nævnt i toppen af indlægget, at du tilvejebringer den allerede nu, og stille og roligt får sat den op, så den passer til det, du gerne vil bruge den til. Der er ingen, der tænker klart, når de er pressede eller i fuld blown panik, så ganske som med førstehjælp, er det smart at gøre sig sine overvejelser, mens der er ro på, så man har en køreplan, hvis det hele vælter.

Min kommer til at indeholde:

*Liste over aftaler med familien. Hvem gør hvad, og hvor mødes vi, hvis det bliver alvor?

*Kontonumre, telefonnumre og policenumre. Det er ikke sikkert, at det gør en forskel, men så har jeg dem et sted.

*En håndfuld tomme sider til det, jeg kommer i tanke om de næste uger og måneder.

*3 lister; en grøn, en gul og en rød.

Det er ikke givet, at vi får en gul fase, men hvis vi gør, er det stadig rart at have forholdt mig til, hvad jeg gerne vil forberede.

A) Grøn (det, jeg går i gang med nu):

*Hvad har vi brug for? Hvad spiser vi? Hvad mangler vi? En slags on-going brainstorm.

*Etablere et grundlager.

*Lave en komplet liste over, hvad jeg gerne vil anskaffe, som jeg kan vinge af i takt med, at jeg får tingene tilvejebragt.

*Nedskrive ideer til mad, der kan laves nu, og som kan holde længe – og gå i gang med at lave det.

*Reminder om løbende at hæve lidt kontanter, når jeg handler. Eventuelt notere, hvor jeg lægger dem, for det er nok meget smart ikke at have dem samlet ét sted.

*Tjekke om radioen virker.

*Tjekke tegnegrej, spil osv.

*Begynde at købe de ting fra min liste, som jeg mangler.

*Overveje, om jeg skal begynde at køre en manuel kalender igen. Verden kommer formentlig op at køre igen ad flere omgange, og det ville være meget fedt at kunne passe sit arbejde, hvis det er muligt, selvom jeg ikke har adgang til de apps, der ligger på min telefon.

B) Gul (opgaver og fokuspunkter, hvis det snerper til):

*Fylde de vanddunke, der lige nu ligger foldet sammen i skuret.

*Overveje hvordan vi kan komme rundt, hvis bilen ikke er en mulighed. Fungerer vores cykler, virker cykelpumpen osv.

*Tjekke, at jeg har det, der står på min liste.

*Tjekke holdbarhed på madvarerne på mit lager.

*Få vasket i bund.

*Pakke tingene i fryseren tæt, så de holder bedre på kulden, hvis strømmen går.

*Købe ind med ekstra fokus på holdbarhed.

*Dobbelttjekke, at jeg har printet det, jeg skal bruge, og at alle husker de aftaler, vi har lavet.

*Forberede børnene, så de ved, hvad de skal gøre. Eventuelt øve det med dem/køre ud og fysisk udpege mødesteder.

*Få tømt skraldespandene ude, og være ekstra obs. på at skylle dåser, glas osv. fra madvarer, inden jeg smider dem ud. SUPER træls at stå med overfyldte skraldespande, hvis temperaturen er 25 grader plus, og spandene ikke kan tømmes i en måneds tid.

C) Rød (Det, vi håbede ikke ville ske, er sket):

*Tømme vandrør af (hvis vanddunkene er fyldte, så brug spande, vandkander osv.).

*Hente børn og mødes hos mine forældre.

*Tanke – hvis det er muligt.

*Få slukket de devices, der er på stand by, så vi sparer på strømmen.

*Slukke kogeplader osv. hvis de var tændte, da strømmen gik, så jeg ikke får sat ild til det hele, hvis strømmen kommer igen, mens vi er væk.

*Få flyttet ting fra køleskab over i køletasker med køleelementer.

5. Liste:

Køkken/mad:

Vand (3 liter pr. person pr. døgn)

Mad

Plantemælk

Havregryn

Kop-nudler/suppe/mos/pasta

Honning

Pålæg (smøreost, nutella, røget kød)

Suppe

Proteinbarer

Bærkompot

Frosne grøntsager

Smør (kan fryses)

Grej:

Radio

Batterier

Powerbanks

Gasblus/brænde/kul

Stormligter/ligthergas/tændstikker

Gryder/pander, der kan klare den varmekilde, du har valgt

Alutæpper

Lommelygte/pandelampe

Stearinlys

Vanddunke m. taphaner (godkendt til fødevarer)

Køleelementer

Køletaske

Spil, tegnegrej, bøger

Toilet/hygiejne:

Vådservietter

Toiletpapir

Skumklude

Køkkenrulle

Basis håndkøbsmedicin

Receptmedicin

Husholdningssprit

Plaster/forbinding

Overskudsmedicin/antibiotika

Tandpasta og -børster

Håndsprit

Tampax/bind

Tørshampoo

Renseprodukter (+ vat eller stofrondeller)

Kraftige poser til toilet

Sulfo/vaskemiddel

Diverse (som jeg ikke selv har anskaffet, men som kan give mening):

Brandslukker

Jod-tabletter fra apoteket (ikke kosttilskudsversionen).

Vandrensetabletter

Termotøj

Lifestraw

—————

Således nåede vi (næsten) til vejs ende, men I får lige 4 hurtige med på vej ud ad døren:

*Hvis man har input eller særlig viden, det giver mening at tilføje, så smid det endelig i kommentarfeltet. Så retter jeg indlæg og lister til, så vi får alle guldkornene med.

*Om et par dage, når I har haft mulighed for at melde ind, laver jeg en printvenlig version af hele indlægget, samt listerne i PDF-format med ekstra linjer tilføjet, så man, hvis det giver mening, kan printe dem og tilføje det, man synes, de mangler. Jeg skal nok give et heads up på, hvor jeg lægger dem.

*Jeg har lagt en reminder ind i min kalender i slutnigen af august, så vi, hvis verden stadig står, ved fælles hjælp kan justere lager og grej, så det også passer til efterår og vinter.

*Og til allerALLERsidst: Hvis I kun tager én ting med fra dette marathon-skriv, så lad det være, at I skal være konkrete ift., hvad I forbereder jer på. Ellers ender I med at formøble hele formuen på ting, I aldrig får brug for, og mad, I ender med at smide ud. Får vi 3 tons uran i hovedet, kommer de 12 dåser hakket tomat og schweizerkniven alligevel ikke til at gøre den fjerneste forskel, og vi ved ikke, hvor længe, vi skal forberede os på at være i forhøjet alarmberedskab. Grib det an med nogenlunde ro og kløgt, så vi kan leve så normalt og fredeligt som muligt imens.

23. februar 202225. februar 2022

Linda15 Comments

Panini for begyndere

Som lovet i sidste indlæg, kommer her et særskilt panini-indlæg med tips, tricks og opskrifter.

I bedste madbloggerstil ævler jeg en helt masse, før I får lov at få de konkrete opskrifter. Min egen oplevelse er nemlig, at man får mere glæde af sin paninigrill, hvis man arbejder ud fra nogle tommelfingerregler, end hvis man lægger sig fast på konkrete opskrifter.

Men lad os starte fra en ende af:

Toastjern vs. paninigrill

Den største forskel på et klassisk toastjern og en paninigrill, er måden de lukker på. Toastjernet er designet som en østers, så den bagerste del hænger sammen, hvilket betyder, at man maser den bagerste del af toasten, og at man får skubbet fyldet frem (og ud). En meget ujævn oplevelse.

En paninigrill består af en underdel og en overdel, der kan bevæges uafhængigt af hinanden, og derfor bliver sandwichen lige tyk/tynd over det hele, og fyldet bliver nogenlunde, hvor man lægger det. En paninigrill kan i teorien også bruges til både grøntsager og kød, hvis man har lyst til dét.

Hvilken paninigrill skal man vælge?

Det klassiske dilemma ift. sportsgear og køkkenmaskiner er altid, om man skal købe dyrt og dermed risikere at spilde mange penge, hvis man ikke får det købte brugt, eller om man skal købe billigt med risiko for, at det købte er *så* dårligt, at man af dén grund ikke får det brugt.

Jeg vil vove at påstå, at man når langt for et par hundrede. Min paninigrill er købt i Lidl, og jeg gav omkring 300 kr. for den. Den har to funktioner, som jeg sætter meget stor pris på, så dem vil jeg klart anbefale, at man forholder sig til, for kan man leve uden dem, kan man få maskinen endnu billigere.

Dels er den stor nok til, at der er plads til 2 sandwich ad gangen. Det havde jeg ikke tænkt over på forhånd, men det har vist sig at være super fedt Jeg bruger nemlig ofte min grill til at lave en luksussandwich, når jeg har gæster (nemt, lækkert og nul opvask), og så er det virkelig rart, at vores mad er klar samtidig.

Med to børn er det også meget fedt, at deres er klar samtidig. (Fordi man bliver 600 år ældre for hver af ‘hvorfor må H*N starte!?!’-konflikterne)

Dels kan både den øverste og nederste plade på min klikkes af og vaskes under hanen. Det gør rengøringen uendelig meget nemmere. Et lille tip i den forbindelse er i øvrigt, at man kan folde et stykke bagepapir om sin sandwich, hvis den er lidt snasket; så kan man nøjes med at tørre efter med en fugtig klud. (Her føler jeg dog trang til lige at nævne, at bruger man bagepapir, så bliv lige i nærheden, bare for en sikkerheds skyld. Jeg har en enkelt gang formået at sætte ild til et stykke bagepapir i min ovn).

Små fifs:

*Hvis du smører brødet på ydersiden med mayo eller smør, bliver din sandwich sprød og gylden.

*Vil du gerne have en mere knasende panini, kan du give dit brød en kort tur i maskinen, så både inderside og yderside af brødet grilles, inden du putter fyldet i/på. Det fungerer f.eks. ret godt, hvis du bruger flute, som gerne må mases lidt fladt, så sandwichen bliver nemmere at spise.

*Lad være med at overgøre det ift. fyld. Det er en grill, ikke en magisk tryllemaskine, og den kan ikke smelte ost, der ligger 4 lag og to skiver brød inde. Putter du grønt i, så skiv det helt tyndt og server de store ting som gnavegrønt eller salat on the side. Mos din avocado og smør den på brødet i stedet for at lægge kvarte stykker i. Gå med tyndtskåret pålæg i stedet for strimler osv. osv.

*Brug evt. tortillas som brød, og fold din sandwich som en burrito, inden du griller den. Så kan du putte alt det fyld i, du vil, og også bruge ting, der ville forsøge at undslippe, hvis man puttede dem mellem to skiver brød, f.eks. en rest chili, kødsauce, ris osv.

(Jeg har faktisk også set nogle lave s’mores med tortillas, hvor de knuste en kiks over et par skiver pålægschokolade og nogle små skumfiduser – hvordan det smager, ved jeg ikke, men dessert- og morgenmads-paninier kunne godt blive et sommerprojekt i år.)

Delelementerne:

Når jeg laver sandwiches består de altid af følgende grundelementer:

Brød: Fx. tortillas, flutes, Levain surdejsbrød fra Pägen eller en crossaint.

Smørelse: Jeg bruger ofte salatdressing, mayo og/eller Classic Yellow Mustard fra French’s, men pesto, aioli eller smøreost ville også fungere. Fælles for dem, jeg bruger er, at de er ret versatile ift. smag og har god, lang holdbarhed i køleren. Billigere og nemmere end at skulle stucke up på alt, hver gang, man vil lave en sandwich.

Kød: Jeg bruger enten rester fra aftensmaden eller Silkeskåret kylling/skinke

Noget, der smelter: Den oplagte er ost, men i en dessert-panini ville jeg gå med pålægschokolade. Ideen med at grille en sandwich er jo netop, at den klistrer lidt sammen.

Grønt: Fx. tynde skiver agurk eller tomat, syltede rødløg eller chili, et salatblad ell. lign.

Og som belønning for at have læst så langt, så kommer vi nu endelig til opskrifterne. Kommer du i tanke om en, der er ekstra god – eller får du lavet en i nærmeste fremtid – skyder du den bare afsted til mig; så får jeg den sat ind i indlægget, så vi har det hele samlet samme sted.

Opskrifter:

Panini 1:

Pågen javisst-brød

Grøn pesto eller avocado

Kyllingepålæg

Bøffel mozzarella i gavmilde skiver

Panini 2:

Levain surdejsbrød

Yellow mustard

Cæsar dressing (Beauvais)

Kylling

Avocado

Agurk

Romainesalat

Panini 3:

Brød smurt med smør udenpå

Skinke

Cheddar

Tomat

Panini 4:

Croissant

Skinke

Ost

Panini 5:

Baguette

Brie

Friske skiver tomat

Et par blade basilikum

Panini 6:

Surdejsbrød

Sennep/mayo

Stegte chipolata pølser

Evt. noget syrligt garniture, fx skiver af cornichoner

Panini 7:

Surdejsbrød

Smør med stracchino eller tallegio ost

En god prosciutto

Frisk basilikum

Panini 8:

Brød

En osteblanding lavet ef revet ost, er par spsk creme fraiche, en tsk sennep og lidt salt

Tomat

Avocado

Et spejlæg (lav det på panden og smid det i, inden du griller sandwichen)

Panini 9 (morgenmadsburrito):

Brød/tortilla

Rösti kartoffelskive

En skive stegt bacon

Røræg

Skinke

Ost

Tomat

Evt. baked beans

Panini 10 (Rugbrødspanini):

10:

Rugbrød

Sennep

Cheddar

Skinke

Panini 11:

Surdejshvedebrød smurt med smør på ydersiden og dijonsennep på indersiden

Cheddar eller anden ost

Skinke

Spejlæg med flydende blomme på toppen (placeres på toasten efter den har været i grillen)

Panini 12 (rugbrødspanini):
Lækkert rugbrød

Pesto (både rød og grøn kan bruges)

Ost

Simple quesadillas (til suppe, som snack eller tilbehør til fx. nuggets):

Tortillas

Krydret tomatsauce (tomatpure og ketchup, rørt med knust hvidløg og krydderier. Lav bare af en hel dåse puré; det kan fryses, og så er det ekstra nemt, næste gang, du vil lave de her)

Revet ost

———-

Bon appetit!

21. november 202122. november 2021

Linda32 Comments

When they go high, we go low

I kommentarfeltet for et par uger siden spurgte Lone, om jeg/vi ikke ville prøve at skrive lidt om/kommentere på, hvordan man undgår stress og konflikter, når man skal julehygge med familien.

Fordi det på søndag er 1. søndag i advent, tænker jeg, at nu måske er et godt tidspunkt at forholde sig til det på.

Jeg skrev for 4 år siden et indlæg om netop dette, og derfor blev jeg enig med mig selv om at poste en revideret udgave af indlægget fra dengang, og så lægge op til, at I derude smider *jeres* bedste tip i kommentarfeltet. For én gangs skyld vil jeg som udgangspunkt undlade at svare jer enkeltvis; ganske enkelt fordi jeg gerne vil have kommentarfeltet til at være en idébank, og ikke et cirkustelt, hvor jeg sludrer løs i øst og vest og trækker temaet helt af sporet.

Jeg håber, I har lyst til at være med.

_________________________________

Helt overordnet gælder det om at skrue ned. SkrunedSkrunedSkruned. For det, jeg altid er blevet mest stresset af, er, når jeg i et anfald af overmod går fuld Det Lille Hus På Prærien, og kun synes, det gælder, hvis jeg laver ALT fra bunden.

Problemet med dén model er, at den aldrig bliver sådan *rigtig* hyggelig, fordi jeg brækker midt over af stress, når vi er 10 minutter inde i arrangementet.

I takt med, at mine børn er blevet større, er det også gået op for mig, hvor meget udenomstamtam, man bliver nødt til at tage højde for, hvor man ikke har ret meget at skulle have sagt. Aktuelle eksempler her – udelukkende på børnesiden – er: Forældremøder, sundhedsplejerske, tandlæge, juleklip, julestævner, salg af kalendre/til-og-fra-kort, pakkekalendre i skolen, juleafslutninger galore og en juletræsfest, som alle de andre i klassen kommer til.

Og hvor man, så længe de er små, lidt bedre kan sortere, fordi de sgu ikke opdager, hvis man sluser noget af det ud, så kan du være STENsikker på, at de snakker nok om alle tingene i skolen til at være bevidste om, hvad de andre skal med til. Derfor skal man i hvert fald gøre sig overvejelser om, hvad man beder dem forstå/forsvare, hvis man melder afbud.

Men dette understøtter sådan set stadig fint hovedpointen: Skru ned.

Og fordi det somme tider er lidt nemmere at forholde sig til livet i punktform, får I her mine egne små selv-remindere til at styre udenom den værste stress:

1. Arrangementer

Lad være med at svare på invitationer/købe billetter til arrangementer, lige når de dumper ned i indbakken. Vent. På den måde giver du selv (og børnene) mulighed for at vælge, hvis det bliver nødvendigt at skære fra. Sat op mod hinanden kan det f.eks. godt være, at svømmestævnet, det i sidste uge var livet om at gøre at deltage i, taber til juletræsfesten i hallen.

2. Skovture og juledekorationer

Del den op, så I går i skoven den ene dag, og laver dekorationer den næste. Og husk, hvad der er supposed-to-be-hyggeligt her: Hvis det er turen i skoven, kan man sagtens nøjes med den og så købe sin dekoration af nogle spejdere eller noget, i stedet for at jage rasende rundt efter det mos, man ikke har kunne sparke sig frem for i månedsvis, men som nu på mystisk vis er forsvundet, alt imens børnene bliver mere og mere sure/får ondt i benene/skal tisse/fryser/jagter hjorte i brunst/æder grankogler.

3. Julepynt

Brug en aften, hvor ungerne er lagt i seng, på at finde pynten frem, og lav et bord med den pynt, de må gå amok på værelset med. Så kan der pyntes op i skøn, fælles forening, og det bliver en aktivitet at være sammen om, i stedet for noget, der skal findes ekstra tid til. Når – ikke ‘hvis’ – nogen bliver hidsige over, at de vil have det samme rædselsfulde LED-juletræ, så bare husk, at der også havde været konflikter, hvis I havde tegnet eller lavet puslespil.

4. Pakkekalender

Gå med adventskalender i stedet for den daglige version. Minimalt stress ift. køb af gaver, man kan økonomisk tillade sig en smule mere, og man er fri for at skulle op kl 3 hver nat for at tjekke, hvad der mon er kommet i posen. (Her er det så vigtigt, at man ikke selv lader sig overvælde af juleånden og smider en ekstra pakke i en tilfældig onsdag, for så er man selv ude om det).

Har man børn, der vågner MEGET tidligt, når der er pakker i farvandet, kan man – som jeg har gjort i år – vælge at flytte adventsgaverne til fredag morgen, hvor man alligevel skal op og afsted.

5. Julebag

Snydetricket her er færdig dej, som ungerne kan hjælpe med at forme, eller én slags småkager, hvor man i bedste tv-kok-stil har stillet alle de afvejede ingredienser frem i forvejen. Resten køber du – Karen Wolff skal også leve.

Vi har i et par år hos den lokale bager købt to slags dej, som udmærker sig ved at kunne fryses; vi laver af halvdelen og fryser den anden ned. Langt, LANGT mere overskueligt, både på produktionssiden og ift. indtag. Jeg købte for et par år siden sådan nogle mini-udstikkere med figurer på størrelse med 10-kroner. De er perfekte og gør, at børnene synes, det er sjovt og føler, at De Har Bagt. selvom de reelt bare har stukket 5 æbler, 7 stjerner og 4 hjerter ud. Fordi kagerne er så små, er de hurtigt færdige (= klar til at spise) og man slipper for børn med mavepine, fordi de ikke skal nå at smage 5 forskellige slags småkager, som alle er på størrelse med underkopper.

Og nu er det jeres tur. Hvad gør I for at bevare hyggen og den gode stemning? Ekstra rom i gløggen? (Det’ gas!) (- eller er det..?) Familiemeditationsophold i den svenske skærgaard? Melder jer ud? Eller har I nogle små tricks, der sikrer, at det er de rigtige ting, der fylder?

Jeg glæder mig til at blive inspireret.

2. august 20212. august 2021

Linda26 Comments

Ferie, ferie, ferie

Når vi står op i morgen, har vi en uge tilbage af vores 7 uger lange sommerferie, og den har været fuldstændig fantastisk.

Jeg har tænkt virkelig mange gange undervejs, at jeg i år for første gang ikke har været presset over at være på alene 24/7, hele ferien igennem, og i år har vi endda været så priviligerede, at vi pga. min jobsituation har haft over dobbelt så mange uger, som vi plejer.

Ift. job har jeg i et par måneder været stillet et job i udsigt med start 01.09, hvilket har betydet, at en væsentlig stressfaktor på et tidligt tidspunkt kunne pilles ud af ligningen. Det har givet ro.

Derudover skyldes den ekstraordinært gode ferie en kombination af mange ting. Dels bliver børnene større og mere selvkørende, og jeg kan også begynde at bruge de erfaringer, jeg gør mig fra år til år. Børnene er forbi de grundlæggende milepæle, og bliver nu bare et år ældre for hver gang, vi går på sommerferie. Ikke flere bleer, middagslure eller småbørns-nedsmeltninger, der skal tænkes ind, og det gør alting meget nemmere.

Men jeg tror faktisk også, at vi har draget nytte af en af de få, positive konsekvenser, Covid har haft, nemlig at vi er blevet bedre til at være i ro, sammen. Anton er glad introvert, jeg er rastløs introvert, og Frida er brølende ekstrovert, og det er en udfordring at tilrettelægge tiden, så alle får det, de har brug for. Men fordi vi nu har halvandet års træning i bare at være her, sammen, er der faldet en anden ro over foretagenet.

Og endelig er børnene begyndt at sove til klokken 7, hvilket helt konkret, giver færre vågne timer at fylde ud.

Det hører med til historien, at det lige nu er så svært, så svært for Anton at gå i skole, fordi abstraktionsniveauet i undervisningen bliver højere i takt med, at han bliver ældre, hvilket er svært, når man har fået udleveret en hjerne, der ved massekommunikation i forvejen hurtigt mister overblikket. Det har været umådelig tiltrængt for os begge med en pause fra alle de tanker, bekymringer og møder, det medfører, og heldigvis har jeg det sidste halve år mast hårdt nok på til, at de tiltag, der skal testes, før vi kan komme videre i systemet, bliver igangsat fra første dag efter ferien.

Når man læser opslag om ferier med børn, er det altid noget med ‘klistrede kys og fedtede fingre – og rosé til de voksne’ – men egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville prøve at skrive sådan relativt udførligt, hvad vi har lavet. Ikke fordi jeg er Det Store Ferieorakel, men bare fordi jeg somme tider selv bliver inspireret, når jeg hører, hvad andre laver.

I forhold til de ydre rammer, har jeg gjort et par ting, som har lettet alting, sådan helt generelt.

Det mest kontroversielle er nok, at jeg har givet skærmene fri. Selvfølgelig ikke sådan, at de har fået lov at sidde med dem ved bordet til alle måltider, men de har måtte tage deres iPads, når de har haft lyst.

Derudover har jeg truffet en helt overordnet beslutning om, at alt socialt, både her og ude, skulle være på børnenes præmisser. De første år, vi passede huse i Aarhus, lavede jeg masser af voksenaftaler om aftenen, men det blev altid en kilde til frustration for alle parter, for børnene kunne ikke sove, fordi vi var et nyt sted/det var varmt/de kunne mærke, at jeg synes, de skulle, og det blev træls for alle. Om et par år gider de ikke være sammen med mig og mine venner mere, men lige nu synes de, at alle, jeg kender, er de sjoveste og mest spændende mennesker i hele verden, og det kan vi lige så godt rette ind efter. Så folk er kommet forbi til frokost og kaffe, og har på forhånd vidst, at det blev, som det blev. Hvilket uden undtagelse har været skidehyggeligt, fordi vi pludselig har sluppet alle forventninger og bare har været, hvor vi var. (Paninijernet har også her været Vores Bedste Ven, fordi man ud af ingenting og to skiver brød kan lave luksusfrokost på 4 minutter)

Og endelig har jeg indført ‘ja-dage’; dage, hvor jeg på forhånd har besluttet mig for at sige ja, hver gang børnene spørger, om vi kan spille/læse bøger/bade/tegne/male. Jeg fortæller det ikke til børnene – for så ved vi godt, hvordan det ender – men ved at have dage, hvor der er 100% fri adgang til mor, så har jeg også haft nul procent dårlig samvittighed de dage, jeg har sagt nej. Vi skal alle sammen være her, og som jeg læste på insta: ‘Et nej til andre, er et ja til dig selv’.

Vores tur til Aarhus er den eneste ude-af-huset-ferie, vi har haft; resten af tiden har vi været her, og jeg har blandet hjemmedage med dagsture, så sidstnævnte har været fordelt ud over hele ferien.

Vi har været i Legoland og WOWpark et par gange, og sammen med de to hele dage, vi havde i Djurs Sommerland, har det været de eneste former for ‘tivoli’, vi har kørt. Det er fedt at lave noget sammen på den måde, hvor man får underholdningen serveret og bare skal hygge sig sammen, men det er også efterhånden min erfaring, at børnene faktisk bruger flere kræfter på de ture, end man lige tror. Når man laver noget, der er sjovt, og som børnene *meget* gerne vil, er det nemt at glemme, at det stadig er noget, der skal fordøjes, men ligesom én dessert er lækkert, mens otte giver ondt i maven, så er det kun rigtig fedt med en hel dag i neon, konfetti og glimmer, hvis der er sat tid af til at fordøje den bagefter.

Fordi tiden har været rigelig, har jeg også prioriteret at teste steder, som jeg ikke på forhånd har vidst, hvad børnene ville sige til. I en efterårsferie er det meget at hive en dag ud til noget, som viser sig at være helt forkert, men når man har 7 hele uger, bliver blandingsforholdet et andet. Vi var forbi Moesgaard, da vi var i Aarhus, hvilket ungerne slet ikke blev fanget af, men som jeg til gengæld var helt vild med. Barfodsparken, som vi talte om i det her indlæg, har vi været forbi to gange, og nu synes børnene, at der er helt fantastisk, hvilket giver stof til eftertanke ift. at det, de somme tider melder ned, måske handler mere om, at det er nyt og ukendt, end at de reelt ikke kan lide det.

Og så har børnene fået lov at bruge penge fra deres opsparinger på hhv. et par ægte-gode rulleskøjter og et ordentligt skateboard, og det har udløst mange gode timer i Street Mekka. Det giver ret god mening at købe ting, der kræver en øget voksen tilstedeværelse på et tidspunkt, hvor man faktisk har tiden og roen til det – og det øger sandsynligheden for, at man får glæde af tingene betragteligt, at man på kort tid når forbi begynderstadiet.

Men der, hvor jeg tror, vi har løftet ferien fra ‘god’ til ‘fantastisk’ har været på grund af det, vi har lavet sammen herhjemme.

For det meste har det bare været os 3; tilfældet har villet, at det ikke lige er faldet i hak med legeaftaler, og det er gået forbløffende smertefrit. Inden ferien havde jeg tænkt grundigt igennem, vi i år ville ramme det vilkår, at jeg var hjemme, mens andre forældre var på job. For andre børn er velkomne i vores hjem; det er de virkelig. Men som vi har talt om før, så er det noget, jeg bruger kræfter på, både pga. min personlighedstype og pga. husets indretning (jeg er hele tiden lige i skudlinjen), og derfor har jeg været meget opmærksom på ikke at gå i den fælde, hvor jeg bruger vores ferie og mit overskud på at passe andre menneskers børn. Det har betydet, at jeg ikke har behøvet at tænke over det, når der er tikket en sms ind; jeg har bare tilbudt, at vi kan hente over middag i SFO’en, og det har fungeret fint.

Jeg køber altid et nyt spil til sommerferien, fordi jeg så har ro i hoved og røv til at sætte mig ned med børnene og lære det. I år var det en nem omgang på indlæringssiden, for jeg havde købt Sorteper, hvilket var et kæmpehit. Specielt fordi sorteper var Onkel Reje. Det ville kun være blevet overgået, hvis han havde været John Dillermand.

Inden ferien købte jeg et kæmpe badebassin, og det er de bedste 250 kroner, jeg har brugt i år. Der har vi fået mange timer til at gå, og at jeg springer med i vandet, forvandler sådan et badebassin fra en måde at underholde børnene på, til en aktivitet på linje med at tage på tur. Ikke mindst fordi det pludselig er en mulighed, at børnene kan hoppe i og stå op 700 gange i løbet af en dag. Når vi kører på stranden eller til søen, tager vi hjem efter et par timer, men her kan man bare beholde sit badetøj på, mens man går ind og laver lidt pause-Lego, til man er klar igen. Det har været nogle af de bedste dage, vi har haft.

Egentlig har badebassinet hjulpet mig til at skifte perspektiv, for ved at betragte de ting, vi har gjort herhjemme som ‘ture’ – altså ting, der gerne må tage tid og som resten af dagen må vige for – er de pludselig blevet det. At lade små aktiviteter fylde og vokse og på organisk vis bare få deres eget liv, har betydet, at en tur i skoven f.eks. ikke bare var en 30 minutters aktivitet, vi lige kunne klemme ind mellem to andre, men faktisk bare var det, vi skulle dén dag.

Vi har taget os tid til at udforske nye spisesteder, som ikke længere bare er et ernæringsmæssigt indslag, når man f.eks. bagefter går en aftentur i byen. Aftenture er undervurderede, og for mig har det været nyt at lære, at vi sagens kan få en dag til at gå herhjemme og stadig føle, at vi ‘gør noget’, når alle ved, at vi sidst på eftermiddagen skal på Street Food og slentre en tur på strøget bagefter.

Vi har badet i søen (alle 3) og plukket jordbær flere gange. Det har overrasket mig, hvor sjovt børnene synes, det er, når vi kører ud og plukker en bakke eller to; igen forvandler det sig til en aktivitet, når vi bare skal plukke en overskuelig mængde, der er tid til at vente på, at de afsøger 4 km. jordbærplanter for Det Perfekte Bær, og vi bagefter kan spise en is på bænken derude, mens vi beundrer hønseriet.

Jeg har prøvet at arbejde *med* vejret, så vi har presset det maksimale ud af de dage, hvor det har været varmt, og stadig har hygget os de dage, hvor det har blæst og regnet.

Ofte har jeg gjort mig nogle tanker om ting, vi kan lave, men uden at indvie børnene i dem, så jeg 100% kan vurdere, om der er overskud til det, og om vejret er med os, inden jeg stiller børnene det i udsigt.

F.eks. havde jeg forleden, da vi var i Barfodsparken, besluttet, at jeg ville spørge, om vi skulle køre til Hvide Sande og spise frokost (vi var bogstaveligt talt halvvejs deroppe), men jeg ventede med at spørge, om de havde lyst, til vi sad og vaskede fødderne bagefter. Kæmpe ja fra dem begge, og afsted det gik. Og det blev den mest perfekte dag, hvor vi spiste på havnen, brugte lidt lommepenge i legetøjsbutikken og ved et tilfælde fandt en perfekt stribe stand, hvor børnene fik en time til at gå med at soppe. Det lyder idylisk – og det var det virkelig også. Men jeg tror, at det, jeg har lært er, at stort set alt bliver bedre, når man kan gå med det, der viser sig, hvis man har lyst. Det kan lade sig gøre, når der er tid nok, og i hverdagen og i weekenderne er der også nogle praktiske gøremål, man *skal* nå, men det er en tanke værd, om der, når vi har fri, er ting, der kan skrues ned for, så der bliver mere tid, der ikke er allokeret til bestemte formål.

Vi har grillet og spist både ude og inde, og også haft dage, hvor børnene har fået lov at smide tæpper på gulvet og ligge der og spise pizza. De har fået lov at lege ud til langt over den normale sengetid, de dage, hvor det aldrig blev mørkt, og så har vi passet godt på oldefar.

Jeg har læst bøger, hørt podcasts og lagt puslespil, hvilket har været optimale småsysler at tanke mentalt op med, fordi jeg kan gå lidt til og fra.

Og så har vi haft dage, hvor jeg fra morgenstunden har proklameret, at ‘I dag skal vi ingenting’ (de faldt ofte sammen med mine ja-dage). Det har haft en positiv effekt på deres evne til at finde på og fordybe sig, når de på forhånd ved, at der ikke sker andet, som er mere spændende, lige om lidt.

Støvsugningen har været lemfældig, tøjet er ikke blevet skamvasket, og aftensmaden har været nem-nem, men jeg har holdt nogenlunde fast i rutinerne, fordi jeg ellers ved, at jeg i alt for god tid begynder at småstresse over at skulle nå til bunds i bunkerne, inden vi skal i gang igen. Derfor har jeg gjort rent ca. en gang om ugen, men gjort det, som da jeg var på barsel, hvor jeg har fordelt opgaven på to dage. Så er det en lille halv time pr. dag, og det er overskueligt. Jeg har også holdt fast i, at jeg hver aften ordner huset, inden jeg går i seng; får lagt vasketøjet på plads, tømt opvaskemaskinen og fulgt vildfaren legetøj tilbage på værelserne, simpelthen fordi det for mig giver ro og overskud at stå op til en ren tavle.

Nu lakker det mod hverdagen, og jeg gør, hvad jeg kan, for at hjælpe børnene med at rette blikket mod alt det, der kommer. Jeg er selv og har altid været melankolsk anlagt, og fordi min egen skolegang var så svær, husker jeg tydeligt, hvordan jeg næsten ikke kunne holde det ud, når mine forældre spøgte med, om ‘der var nogen, der havde en brugt ferie til salg, haha’. Så i stedet for at gå med det friskfyragtige ‘Ej, det bliver da også dejligt at se alle de andre igen, gør det ikke?’, prøver jeg i stedet at lade en kommentar som ‘jeg vil ikke i skole. Det er meget rarere at holde ferie med dig’ blive et oplæg til en snak om, hvad vi har lavet i ferien, og hvad vi glæder os til at gøre igen. Jeg planter små, strategiske frø om kommende begivenheder, de elsker, og gør i det hele taget, hvad jeg kan for at hjælpe dem med at lære, at *alting* ikke slutter, fordi *noget* slutter. Det er vigtigt, tror jeg, når man er én af dem, der har et sind, der vandrer mod skyggerne, hvis man ikke passer på.

Men vi har stadig en uge på kontoen, og den har jeg tænkt mig at vride det maksimale ud af, mens jeg følger mit eget råd, og holder fast i glæden, både over nuet, over alle de gode minder, vi har fået i bogen, og over alt det, der venter os i horisonten.

24. juli 202126. juli 2021

Linda2 Comments

Sommerferie-ideer, 2021

Fordi jeg ved, at indlæg af denne type ofte ender hos mennesker, der ikke før har været forbi bloggen, starter jeg lige med en micro-guide til listen her:

Alle punkter er sendt ind af læserne eller skrevet på af mig, hvilket betyder, at der ikke er system i, hvilke oplysninger, der står under hvert enkelt punkt. Derfor skal man ikke lægge noget i, at der under nogle punkter er info om entrepriser og handikap-parkering, mens der under andre står mest om mad. At der ikke står noget om priser, betyder ikke, at det er gratis, ligesom man mange af stederne også gerne må medbringe mad, selvom der ikke står noget om det på listen her.

Kør altid lige en hurtig googling på de ting, du bliver fristet af at besøge. Der kan være ugentlige lukkedage eller -uger, der kan være dele af forlystelser/udstillinger, der ikke er adgang til, eller der kan være særlige covid-regler, man skal være opmærksom på. Så tjek det lige online, inden du starter bilen, bare for alle tilfældes skyld.

Systemet på listen er, at tingene først er grupperet under følgende regioner:

Nordjylland

Midtjylland

Syd- og Sønderjylland

Fyn

Sjælland

Hovedstaden

Lolland/Møn/Falster

Hele landet

Under de enkelte regioner er stederne først listet efter postnumre og dernæst alfabetisk.

Man må hellere end gerne tilføje punkter til listen; bare smid dem i kommentarfeltet, så skriver jeg dem på. Jeg sletter kommentaren, når punktet er tilføjet, så vi ikke få en rogue underliste uden mål og med. Sender du et punkt ind, skriver du region, postnummer og by, samt en ultrakort beskrivelse af det, du foreslår. Og sagt i al kærlighed: Ikke bare et link til en hjemmeside. Dit forslag = dig, der gør fodarbejdet.

Med det sagt: Tak for indsatsen til jer, der har bidraget og god fornøjelse til os alle sammen.

Nordjylland

7700 Thisted

*Bogudsalg på Hanstholm biblioteket

*Bunkermuseet i Hanstholm

*Cafe baghuset (lækker restaurant hvor du kan få 3 retters menu for 300/350 kr)

*Chokoladekurven i Thisted (med hjemmelavede flødeboller)

*Danmarks største “træ trold” der sidder og mediterer i Hurup (app kan downloades hvis man søger på Ask fra Ashøj)

*Hanstholm fyrtårn

*Hanstholm Madbar (fantastisk spisested)

*Havnebassin/badestrand/Nordsøakvariet i Vorupør

*Kirsten Kjærs museum (afdøde Kirsten havde en særlig evne til at ‘fange’ folks personligheder i malerier – og hendes nevø fra åbnet et galleri til fordel for hende i Frøstrup). Her er ofte også klassiske koncerter.

*Vandkantshuset i Hanstholm (du kan købe alverdens kreating fra lokale kunstnere her til meget rimelige penge)

*Vigsø badeland

8800 Viborg

*GAME Streetmekka. Basketbaner, fodboldbaner, parkour, danselokaler, klatrevæg (kun Viborg og Aalborg), ramper til løbehjul/skateboards (kun Viborg)

9000 Aalborg

*Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum. Udstillinger, hvor man må komme op i og ind i nogle af tingene. Der er legeplads, og madpakker er tilladt

*Egholm. Økologisk ø i Limfjorden, med spisested (halvdyrt – medbring evt madpakke), grønne områder og strand. 5 minutters færgetur fra Aalborg, afgang fra Vestbyen (tæt på friluftsbadet). Man kan også lede efter trætrolden.

*Friluftsbadet. Stort badeområde (med fjordvand) med græs, “strand”, rigtig god vandlegeplads i sandet, vipper, cafe og trampoliner.

*GAME Streetmekka. Basketbaner, fodboldbaner, parkour, danselokaler, klatrevæg (kun Viborg og Aalborg), ramper til løbehjul/skateboards (kun Viborg)

*Hovedbiblioteket.Roligt og med flere aktiviteter for børn (tænker mest 1-5 år).

*Kildeparken med “syngende træer”. Hver gang der har været verdensstjerner i byen for at optræde, har de plantet et træ i Kildeparken og ved deres træ står der en højtaler, som så spiller forskellige af deres hits. Således kan man gå rundt og høre feks Eros Ramazotti, klaverkoncerter, Elton John osv. Der er også en rigtig fin legeplads i parken.

*Kunsten. Flot kunstmuseum i Aalborg. Børn gratis. Hyggelig lille skulpturpark, hvor der er sommerlounge (med talks og musik + ofte noget for børn) hver onsdag i industriferien.

*Østre Anlæg. Park i den østlige del af centrum med lille legeplads, en sø, man kan gå rundt om (ikke til at bade i), og store træer, hvor man kan søge skygge.

9400 Nørresundby

*Svømmeland Nørresundby. 50 meters bassin, separat badeland for børn og babyer, wellness afdeling voksne (18+ år)

9460 Brovst

*Fuglereservatet i Ulvedybet ved dæmningen mellem Øland og Gjøl. På Øland ligger også Oxholm slot og slotskirke.

*Glarborgen i Øland skov. Aktivitetsplads i en del af Øland skov med et virkelig specielt madpakkehus, bane til udendørs træning, shelters, gode legeaktiviteter og ting, voksne også glædes ved. Der er flere skønne afmærkede stier med flotte kig ud over fjorden.

*Tranum plantage. Naturlegeplads og vandrestier. Flere smukke smeltvandsdale; den største og mest kendte er Fosdalen.

9492 Hune/Blokhus

*Gateway. Stort skov område mellem Hune og Blokhus med MTB-spor og kæmpe skovlegeplads, hvor der bl.a. også er mulighed for at grille pizzaer (dej kan købes ved bager i Hune).

*Skulpturparken. Skulpturer i jern, udskåret træ og sandskulpturer og i øvrigt fin have med café. Pt. også Verdens højeste Sandskulptur (over 21 meter).

9640 Farsø

*Ertebølle Oplevelsescenter. Oplevelsescenter (ikke museum), hvor man kan se og røre ved ting, og gætte på, hvordan stenalderen så ud. Der var flintesmed og bueskydning, da vi var der. Man kan sagtens bruge en hel eftermiddag derude, og der er et smukt madpakkehus. Aldersmæssigt 4-12 år. Børn er gratis, voksne 80 kr.

Midtjylland

6933 Kibæk

*Skovsnogen. Oplevelsestur på ca 3,5 km med diverse udstillinger af kunstgenstande og dejlig natur. Fin tur, også med mindre børn. Entre frivillig. Mulighed for at spise medbragt mad.

7400 Herning

*Arnborg Badesø og Unyttig.dk. Kunstig badesø med badebro og platform. Fin dybde til både store og små. Gode toiletforhold. Lige bagved ligger svæveflyvepladsen, så man kan holde øje med optrækningerne. Ca 500 meter derfra ligger isbutikken Unyttigt.dk, som blandt andet sælger is fra Vebbestrup.

8000 Århus C

*ARoS kunstmuseum

*Bagagerumsmarked, Ingerslevs Boulevard (udvalgte søndage i sommerhalvåret)

*Børnenes Jord. Legeplads i Ø-gaderne med klappedyr.

*Botanisk have. Park og stor legeplads af nyere dato. Kan kombineres med en tur i Væksthuset og et besøg i den hyggelige café. Gratis.

*Den Gamle By. Museum, butikker, huse fra gamle dage og åbne værksteder.

*Dokk1. Shopping, bibliotek og udendørs legeaktiviteter

*Havnebadet/Aarhus Ø. Gårtur, snacking og svømmetur.

*Street Food

*Tivoli friheden

*Universitetsparken. Et lidt overset sted i Aarhus med smuk natur og arkitektur samt to meget børnevenlige museer: Steno Museet og Naturhistorisk Museum.

*Århus Domkirke. Gratis skattejagt rundt i kirken. To forskellige alt efter alder. Slut af med en tur op i tårnet. Det er uhyggeligt, og klokken ringer lige pludseligt.

*Århus Å – man kan leje kanoer ved Folkestedet.

8210 Aarhus V.

*Hasle Bakker. Orienteringsløb, shelters og legepladser.

8270 Højbjerg

*Moesgaard Museum. Interaktive udstillinger og fuld skrald på underholdningen. Man må tage sin egen madpakke med og nyde den indendørs. Udenfor er en lille kaffebar og man må løbe på det græsklædte tag af museet.

8300 Odder

*Fru Møllers Mølleri. Gård med adgang til ko- og grisestald (hvor dyrene har det godt). FanTAStisk bagerbutik, slagter og ismejeri – turen kan evt kombineres med en tur til Saksild strand, hvis man vil have længere tid til at gå. Gratis.

8560 Kolind (Djursland)

*Skandinavisk Dyrepark. Skandinaviske dyr med masser af plads, isbjørne, brunbjørme, ulve mv. klappe-geder og hjorte som må fodres, gode legepladser, man må medbringe egen mad (og hente det ude i bilen), der kan også købes mad.

8581 Nimtofte

*Djurs Sommerland. Sommerland med masser af forlystelser for alle aldre, man må medbringe egen mad (også til grill) mv, men kan naturligvis også købe. Der er vandland, så husk evt. badetøj og håndklæder.

8700 Horsens

*Børnebondegården. Klappedyr i alle afskygninger og legeplads. Kræver et medlemsskab (250 kr om året for hele husstanden).

8900 Randers

*Kulturhuset. Indeholder Hovedbiblioteket, Museum Østjylland, café med mere. Ofte aktiviteter for børn.

*Naturskolen/Naturcenteret på Hvidemøllevej. Dejligt område med dyr og ofte børnevenlige aktiviteter i ferier (bål, planter, pileflet osv.). Fedt stisystem på grusstier og træbroer langs Gudenå og ved “Svanesøen” bag Naturskolen.

*Randers Regnskov. Tropisk zoologisk have med masser af sjove og vilde dyr.

*Randers Streetfood “Mokajen” . Et lille hyggeligt streetfood-sted lige ned til havnefronten.

*Rådhustorvet. Lækkert “have-miljø” opsat i sommerperioden. Perfekt til at sætte sig med is/take away, mens ungerne leger og klatrer på statuen af Niels Ebbesen.

*Skinnecykler fra Randers til Allingåbro.

8920 Randers NV.

*Water & Wellness. Svømmehal/badeland. Mini badeland for de mindste og to pools for de større med masser af legetøj. To store rutschebaner af forskellig farlighedsgrad. 50 kr for børn – 70 kr for voksne.

8930 Randers NØ

*Mellerup–Voer Færgeoverfart. M/S Ragna er Danmarks mindste bilfærge og sejler fra Kronjylland til Djursland på 5 minutter. På Mellerupsiden (Kronjylland) har Færgecafeen åben med salg af is og mormorlagkage alle weekender frem til udgangen af august. Smuk tur, og man lander lige ved Fjordcenteret.

8963 Auning
*Det Grønne Museum (en del af Gl. Estrup) Skov og landbrugsmuseum. MANGE landbrugs- og skovmaskiner (især hvis man husker at gå i den store ladebygning som billetsalget ligger i), legeplads og madpakkehuse. Voksne 110 kr. Børn under 18 år gratis

8963 Auning

*Forrådskammeret. Café. Køb din sandwich eller måltidssalat til at tage med på museum eller til stranden her. Husk evt. selv drikkevarer især hvis du har børn med da udvalget er lidt “voksent”

Syd- og Sønderjylland

6000 Kolding

*Geografisk Have. Smuk have med dyr og legeplads samt miniby. Madpakkevenligt.

*Harteværket. Gammelt elektricitetsværk. Man kan se værket og det er en vandlegeplads til børnene. Naturskønt og madpakkevenligt.

*Koldinghus, slot/museum i midten af Kolding by.

*Legeparken. Stor legeplads i midten af Kolding med mulighed for at køre mooncars, spille minigolf, køre vandcykel og der er områder for store som små børn. Madpakkevenligt.

6700 Esbjerg

*Fantasy Festival. Stort arrangement i september, som foregår på og omkring hovedbiblioteket i midtbyen. Man kan købe armbånd, hvis man vil deltage i aktiviteter og have adgang til foredrag, men der er masser at se på, selvom man bare kommer forbi på en kigger.

*GAME Streetmekka. Basketbaner, fodboldbaner, parkour, danselokaler, klatrevæg (kun Viborg og Aalborg), ramper til løbehjul/skateboards.

*Street Food. Madsted i midtbyen, hvor man både kan sidde inde og ude. Der er 7 forskellige madboder og arrangeres ofte musik osv.

*Svømmestadion Danmark. Stort og lækkert svømmestadion med både varmt- og koldvandsbade, rutchebanen og babybassin. Vær dog obs på, at der i hovedferien er ‘Vandvaks’ (svømmeskole), som betyder, at der er MANGE børn, og tjek desuden deres kalender på hjemmesiden for, hvornår der er babysvømning osv. Det er surt at betale den relativt høje entre, for at komme ind og så er halvdelen af faciliteterne lukkede.

6710 Esbjerg

*Fiskeri- og Søfartsmuseet. Ud over fisk og sæler, er her en fin legeplads, og lige på modsatte side af vejen, ligger Mennesket Ved Havet (“De hvide mænd”).

*Katrinelund Gårdbutik. Super fint sted, hvor man kan plukke jordbær og ærter, grave kartofler op og købe æg fra (meget) fritgående høns. Den lille gårdbutik har mange lokale lækkerier og også en smule brugskunst, og man der er mulighed for at købe is, saft osv. Kan evt. kombineres med en tur på standen i Hjerting (kør efter Hjerting Badehotel); det ligger en lille kilometer derfra.

6720 Fanø

*10 minutters sejltur fra Esbjerg. Man kan spotte sæler, shoppe eller tage løbehjul eller cykler med over, og køre ud til skolen, hvor der er en god legeplads, små trampoliner, bane til løbehjul og en basketbane. Fanø Bibliotek ligger på skolen, hvilket betyder, at man (når det ikke er lukket pga. corona) kan benytte toiletterne her. Hav i baghovedet, at der er mange turister i højsæsonen, og at det kan være lidt bøvlet med færgen, særligt om lørdagen, hvor der er skiftedag i sommerhusene.

6760 Ribe

*Besøg Ribe Domkirke, Ribe Vikingemuseum, gå en tur på volden eller shop i midtbyen. De store vandmøller plejer at være et hit hos de små.

6780 Skærbæk

*Marsktårnet. Nyåbnet attraktion, hvor man kan komme op i tårnet, spille minigolf, booke glamping osv.

6800 Varde

*Karlsgårde Dag. Karlsgårde er en fiskesø, der ligger lidt nord for Esbjerg. Hvert år kan man søndag i uge 36 komme forbi søen, hvor mange af de lokale foreninger udstiller, deler smagsprøver ud og giver mulighed for at prøve deres aktiviteter, som f.eks. at skyde, at blæse i jagthorn osv. Arrangementet har en side på fb, hvis man gerne vil læse mere.

*Nysø. Populær badesø lidt nord for Esbjerg, som man kan gå hele vejen rundt om (ca. 3 km). Det er en skøn sø, hvor fiskene ikke er bange for at svømme helt tæt på, men tager man derud, er der et par ting, man skal være obs på: Søen er en gammel grusgrav, hvilket betyder, at vandet bliver MEGET dybt, MEGET pludseligt. Dertil kommer, at det ofte blæser derude, hvilket gør flydende badedyr og små børn til en helt utrolig dårlig kombination. P-vagterne er på tæerne og hunde må ikke bade i søen, men området er super fint, og det er lige skønt sommer som vinter.

6855 Outrup

*Vesterhavets Barfodspark. Natursti på ca. 1 km. hvor man udfordrer balancen ved f.eks. at gå på træstammer, dæk og bolde, og stimulerer de forskellige reflekszoner under fødderne ved at gå på kogler, glas og korkpropper, samt gennem mudder og vand. Pris: 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn.

6857 Blåvand

*Her er mulighed for at gå en tur på stranden, besøge Blåvand Zoo (hvor der er løver), at tage en tur op i fyret eller at shoppe på hovedgaden.

*Tirpitz. Prisvindende museum med udstillinger om Vestkysten, 2. Verdenskrig og rav.

6900 Skjern

*Wowpark. Stor park med god plads, hvor man kan klatre i huse i træerne og hvor der er masser af sjove legeredskaber. Lidt ‘spejderagtigt’ i udtrykket. Der er klappedyr og bål, som hele tiden er tændte (man kan købe eller medbringe skumfiduser, majskerner til popcorn osv.). Ekstra rart, at der kun er én butik, hvilket giver lidt mere ro end de steder, hvor der er tombolaer, ansigtsmaling og ishuse på alle ledige m2. Årskort kan bruges både i parken i Billund og Skjern. Legoland og Wowpark kører somme tider kombirabat på entre.

7000 Fredericia

Madsby Legepark. Grønt område med legeplads, dyr, mooncars, tarzanbane og dukketeater.

7100 Vejle

*Økolariet. Interaktivt, sjovt og mega lærerigt museum for børn og voksne om natur og bæredygtighed.

7183 Randbøldal

*Randbøldalmuseet. Tag madkurven med, og nyd naturen, historien og håndværket. Børn og voksne kan blandt andet blive klogere på gamle dages produktion af papir og klæder, boltre sig løs med vandeksperimenter og afprøve vandets kræfter. Super sted med mindre børn – gratis adgang.

7190 Billund

*LegoHouse. Der er fri adgang til at beundre og bestige LegoHouse udvendigt. Fin udsigt over Billunds ny bymidte. Legepladser særligt for de mindre børn på toppen af huset til fri afbenyttelse. Vil man ind, skal man betale for det; det koster omkring 220 kr. afhængig af årstid. Vær obs på, at man i disse covid-tider skal booke en plads online, hvis man skal være sikker på at komme ind.

*Legoland. MANGE mennesker i hovedferien, men man kan evt. se, om man kan time det med et besøg om lørdagen, som er skiftedag i sommerhusene i området. Det giver en smule færre mennesker. Wowpark og Legoland kører somme tider kombitilbud på entre.

7300 Jelling

*Kongernes Jelling. Gratis, prisbelønnet, interaktivt inde- og udendørs museum.

Fyn

5000 Odense

*H.C. Andersens Hus, museum. Splinternyt.

5260 Odense S

*Den Fynske Landsby, frilandsmuseum. Medbragt mad velkommen.

5300 Kerteminde

*Fjord & Bælt. Interaktiv maritim zoo. Medbragt mad velkommen. Kan anbefale en kop kaffe i Måle Bagebod lige ved siden af, med udsigt over havnen.

5492 Vissenbjerg

*Vissenbjerg Terrariet. Krokodiller, slanger, leguaner og meget mere.

5500 Middelfart

*Bridgewalking på Den gamle Lillebæltebro. Det koster, men til gengæld er det gratis at gå en tur på på selve broen,(og måske se marsvin) men også under den. Man kører til Naturcenter Hindsgavl. Her er også en fin legeplads, hvorfra man også kan være heldig at se kronvildt.

5772 Kværndrup

*Egeskov Slot. Museum, legeplads, labyrint, udstilling mm. Medbragt mad velkommen. Flere særarrangementer i løbet af året, f.eks. Halloween, Luminis, julemarked osv.

5800 Nyborg

*Nyborg vold og Nyborg slot. Flot voldanlæg med vandtårn og mulighed for flot gåtur ved voldgrav.

*Nyborg Voldspil. Hyggeligt teater i det fri. I år med Grand Prix-klassikere.

*Storebæltsbroen. Kør ud for enden af Hjejlevej og gå resten af vejen og end nede under Storebæltsbroen.

5935 Bagenkop

*Koldkrigsmuseum Langelandsfortet. Interaktiv museum. Medbragt mad velkommen. Mulighed for at låne trækvogn.

Sjælland

4180 Sorø

*Parnas. Sted ved Sorø sø med badebro, huler, cafe, klappegeder. Perfekt til et par timer med madkurv og mindre børn (ca. 2-6 år vil jeg gætte på).

4300 Holbæk

*Havnen. Udmærket strand (toiletforholdene er dog ikke optimale) og Kystlivscenter. Ca 20 min gang mod vest langs vandet ligger Standparken med god legeplads og badeanstalt

*Nyvangen Andelslandsby. Lidt som Frilandsmuseet og Den Gamle By, men alt er anno 1940’erne. Obs. Tingene ligger spredt, og der kan være langt at gå for små, trætte ben.

4440 Mørkøv

*Birkegårdens haver. Besøgshaver med japansk del, engelsk del og permahave, samt legeplads, plastik-traktorer, klappedyr og fodring af fisk.

4683 Rønnede

*Skovtårnet (Tinka Tårnet). 45 meter højt skovtårn, klatrepark og mulighed for Glamping.

4760 Vordingborg

*Øens Dyr. Minizoo på Masnedø, hvor man må klappe (næsten) alle dyr. Der er klassikerne som kaniner, geder osv, men også krybdyr, kænguruer, alpakaer, latterfugl og meget andet. Alt overskud går direkte til dyrene.

Hovedstaden

1306 København K

*Marionetteatret i Kongens Have. Gratis, til børn (og voksne) mellem ca. 2-12 år

2000 Frederiksberg

*KUBE. Indendørs legeplads med rutsjebaner og klatrevæg i flere etager. Det er egentlig kommunens kulturhus – også café, restaurant, bibliotek og mange arrangementer. Gratis.

2200 København N

*Assistens Kirkegård. Byens hyggeligste park/kirkegård at gå tur/hænge ud/lufte hund i.

*(Hjørnet af Jærgersborggade og Stefansgade): Coffee Collective til de voksne: Kaffe-softice i sommermånederne

*Kilen/Den Sorte Plads/Den Røde Plads. Skaterbaner, basketbaner, rutchebane, “gynge-bænke” – og alt andet fedt fra rundt om i verden.

2300 København S

*Amagerbanen. 1.2 km på skinnecykler, hyggelig tur på den gamle Amagerbane. Åbent hver anden søndag. Gratis, men de beder om frivillige donationer. Bagefter kan man spise smørrebrød i HF Vennelyst, Kløvermarksvej 39, smørrebrød til 12 kr pr. styk og gåtur i Københavns ældste kolonihaveforening.

2450 Sydvest

*Bavnehøj Friluftsbad, gratis og med omklædningsfaciliteter. Bassiner og features til alle aldre.

*GAME Streetmekka. Basketbaner, fodboldbaner, parkour, danselokaler, klatrevæg (kun Viborg og Aalborg), ramper til løbehjul/skateboards.

2500 Valby

*Naturlegepladsen i Valbyparken. Skøn, stor legeplads. Derudover fodboldbaner, volleyboldbaner og discgolf. (Medbring selv frisbee). Ofte åbne toiletter på selve legepladsen (ikke altid), men hvis de ikke er åbne, er der toiletter ved caféen lige i nærheden (også inde i parken). Valbyparken byder også på de flotte temahaver, som rosenhaven, den muslimske have etc, og der er lige åbnet en strand, som er god til små børn, og som befinder sig i gåafstand fra naturlegepladsen.

2620 Albertslund

*Badesøen. Udendørs/friluftsbad med forskellige bassiner og flere vandrutchebaner, liggestole, græsområde og legeplads. Mulighed for køb af mad/drikke/is, men man må gerne medbringe selv.

2635 Ishøj

*Arken, Ka’nalu, legeplads og strand. Arken er måske mest til de voksne (moderne kunst), men ved siden af ligger caféen Ka’nalu sammen med en god strandlegeplads, så der kan nydes god kaffe og is.

2720 Vanløse

*Flintholm Station. Metrotog, S-tog og busser i en lind strøm, fuldt udsyn til alle herlighederne og tørvejr/overdækket på både spor 2 og metroens perron.

2750 Ballerup/ 3500 Værløse

*Naturlegeplads og 3 bålpladser (samlet) i skoven (find den på Google maps). Man kan evt gå fra Udbakken og ind og gå på troldejagt. Der er opsat flere små kobbertrolde (30 cm tror jeg) i træerne. Kræver et skarpt øje.

3390 Hundested

*Lynæs surfcenter. Fyldt med dygtige kitesurfere, man kan kigge på, mens man drikker kaffe og hænger ud. Man kan leje SUP, kajak og windsurfinggrej på timebasis og der er lækre burgere

*Tothavens besøgsgård. Den hyggeligste gård med klappegrise, ponytrækketure, hængekøjesti og kælekaniner – og en lækker café med hjemmelavede is, oste og strikdesign. Alt er afslappet, smukt og hyggeligt.

3600 Frederikssund

*Gåtur i Sillebro Ådal. Smuk tur og mulighed for at overnatte i shelters, fiske, gå på opdagelse i bakkerne i den gamle grusgrav. Eller gå en tur omkring Kalvøen, fang krabber eller tag en badetur i fjorden, gør stop i den lille Vikingelandsby. Tag frokost og kaffe med fra café Ærligt på havnen.

*Hop on/ hop off bus. Gratis. Kører mandag/tirsdag/torsdag fra Frederikssund Station (S-tog fra KBH). Besøg blandt andet Museer, Selsø Slot, Jægerspris Slot, smukke Kulhuse strand eller Danmarks første storkollektiv Svanholm.

*Willumsens Museum. Virkelig skøn sanseudstilling for både børn og voksne: “Alkymistens Laboratorium”. Mulighed for at gå på opdagelse i alkymiens verden og for selv at eksperimentere med farver, lys, skygge, giftige og spiselige planter osv. Samlingsudstilling med Willumsens værker er også et besøg værd. Der er café på museet (frokost bestilles på forhånd), en fin lille park og tæt på vand og skov.

Lolland/Møn/Falster

4791 Borre

*Møns Klint. Et af de smukkeste steder, hvor man let kan bruge en dag med madpakker.

4873 Væggerløse

*Marielyst og Bøtø Strand. (Og faktisk alle strandene på Falsters østkyst helt op til Hesnæs og Pomlenakke) Ved Marielyst og Bøtø er der det smukkeste dige med vilde blomster, og der er klitter og børnevenlig strand, ofte kåret som Danmarks bedste. Nordligere, ved Pomlenakke, er der skrænter, god strand og Pomlenakke Traktørsted med lækker mad og gode is.

4943 Torrig

*Dodekalitten. Et magisk sted på en flad, lollandsk mark med udsigt over Smålandsfarvandet. 12 stenstøtter med udhuggede hoveder indhyllet i skøn musik. Tæt ved Kragenæs Havn, hvor man kan sejle til Femø og Fejø, og tæt på Knuthenborg Safaripark, der bestemt også er en heldagstur værd. Handicap-parkering. Gratis adgang.

Hele landet

*Geocaching

Skattejagt, som foregår med en app, man henter, inden man starter. Systemet er lidt som når man går ud og finder Pokémons, men med den væsentlige forskel, at man her skal lede efter og finde fysiske ting, som andre har placeret ude i verden. Man kan gøre det ganske gratis, men kan også købe et medlemskab, hvor man så får vist flere og bedre geocacher.

Det er en god måde at komme ud med børnene på, fordi man ikke skal følge en bestemt rute. Man kan stå et hvilket som helst sted i Danmark, åbne sin app og bede den vise geocacher i nærheden. Det betyder, at man 100% kan tilpasse skattejagten formen på dagen. Man kan gå i stjernemønster, man kan gå 5 km. i samme retning og man kan finde én eller 100. Det gør den meget børnevenlig, fordi man ikke kommer halvvejs ud på en rute, og så er nogen trætte, skal tisse eller det begynder at regne.

*Natureventyr

Hent app’en og få adgang til interaktive eventyr, der er skrevet til præcis det område, de foregår i.

*Thomas dambos troldejagt

Der er kæmpetrolde at finde i hele landet. Find dem på denne side og gå på jagt.

30. november 202030. november 2020

Linda38 Comments

Re-repost: Nissedrillerier og julestress

I går fik jeg i kommentarfeltet en opfordring fra Nanna om at gen-poste min årlige julereminder, komplet med nissefifs, til dem, der måtte have brug for det. Jeg smed et link, men idag blev jeg igen prikket på skulderen, så nu tænker jeg, at jeg lægger det op. Ikke mindst fordi denne uge byder på en bil, der skal på værksted, en korrekturopgave, første december osv: Jeg trænger nærmest selv til at læse det igen.

I år starter jeg med at liste nisse-ideerne, så de af jer, der bare skal bruge dem, kan nappe dem og suse videre ud i decemberforberedelserne. Ikke mindst fordi man ikke kan beskylde mig for at hoste op med dem i super god tid.

(Jeg så forleden på fb, at der er lavet en gruppe, der hedder ‘For os med nissedøre’. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg er om nogen en hund efter en god fb-gruppe, men den her gav mig lyst til at kradse mine øjne ud).

Meget i tråd med M2020-temaet her på bloggen så jeg forleden en ide, som jeg gerne vil videreformidle, fordi den både kan gøre hele set-up’et nemmere, men også gør det muligt at pille kalendergaver ud af ligningen, hvis man gerne vil dét.

Ideen var, at man d. 01. december lægger en tom plade til et puslespil sammen med et lille brev og en lup. Hver morgen skal børnene så finde en brik til puslespillet ud fra de ledetråde, nissen skriver i brevet, og klistre dem på pladen (hvor man har tegnet omridset af brikken, eller har givet den nummer). På den måde kan man skrive breve flere dage forud, hvis man har en ekstratravl uge, og man kan skalere sværhedsgraden op og ned afhængigt af, hvor meget tid man har til at lede. I en snæver vending kan man også om morgenen nå at gemme brikken, inden alle mand ruller i børnehave/skole, hvis man har en nisse, der er B-menneske…

Kører man den traditionelle model med en dør i gulvhøjde og daglige drillerier, skal man hjælpe sig selv ved at huske den vigtigste regel af dem alle: Hold. Det. Simpelt. For selvom det ikke tager 20 minutter at binde bord og stole ind i vitavrap om aftenen, så skal man stadig nå at Ih! og Åh!’e næste morgen – og at rydde op.

Hos os er det også nissen, der har pakker med om søndagen, fordi det skærer 4 drillerier fra den samlede sum.

24 aktiviteter kræver opfindsomhed, og hvis man lægger fra med at pakke hele huset ind i gavepapir, bliver det lange 24 dage. Nedenstående ideer er derfor nemme at lave, nemme at opdage/beundre, og de er alle testede og godkendte her. Særligt smileyerne på fødderne og trusserne på træet vakte begejstring.

Nissedril – en liste:

1. Pakke madderne i madpakken ind i gavepapir (som er det eneste, jeg pakker ind. Jeg ser INGEN grund til at lave “sjove” pranks, hvor bøger og iPads pakkes ind i gavepapir, så børnene reelt tror, at de får en gave, som så bare viser sig at være #Lol #Surprise #SameOldShit)

2. Bytte indholdet i børnenes tøjskabe rundt

3. Tegne smileys på fødderne af dem, når de sover

4. Klippe håret af tandbørsterne

5. Skifte vitaminpillerne ud med M&M’s

6. Sætte nisseklistermærker på alle lyskontakter

7. Fylde bilen med balloner

8. Bytte kalenderlyset ud med en gulerod

9. Stjæle pæren i lampen, og hænge en guldstjerne i stedet

10. Vende alle billeder på hovedet

11. Tegne overskæg på både dem og mig i løbet af natten

12. Gemme alle tallerkener og sætte en guldstjerne i stedet. (Ideen er jo så, at man spiser morgenmad af kopper osv)

13. Line alle sko op gennem entreen og sætte bamser og dukker i

14. Hælde små glimmerstjerne i ærmerne på jakken, julebogen, skoene osv.

15. Lave snefnug med sne-spray på spejlet i badeværelset

16. Give børnene et lille juletræ hver, og en lille æske med pynt

17. Udskifte cornflakes med lego/perler

18. Vikle piberensere om alle dørhåndtag

19. Hænge slikstokke op i kroge og karme med rødt silkebånd

20. Lave en analog laser-fælde med rødt gavebånd på døren til toilettet, så børnene står op til et edderkoppespind, der skal forceres

21. Sætte juleklistermærker i madpakken

22. Hænge børnenes trusser/boksershorts på juletræet

23. Fryse lommepengene ned

24. Pakke tandbørsterne ind i (rene) karklude eller erstatte dem med slikkepinde eller lakridspiber

25. Gemme morgenmaden i ovnen

Og således forhåbentligt inspirerede, går vi videre til:

SÅDAN UNDGÅR DU DEN VÆRSTE JULESTRESS MED SMÅ BØRN – EN LISTE:

Med alle punkter gælder det, at hvis det lige nøjagtigt er DENNE aktivtiet, der gør julen for dine børn, så skal den selvfølgelig gennemføres, men ikke før du har lavet en benhård og brutalt ærlig SWOT-analyse af, om du bliver så stresset af logistikken omkring det, at du forvandler dig til Frådende Mor, som ingen ønsker i bytte for et juleshow med Postmand Per.

Just say no to hard drugs og julearrangementer (I år formentlig væsentligt reduceret pga. covid)

Der er få ting, der kan stresse alle involverede parter så meget som store julearrangementer Det er kaotisk, det larmer og alle har et blik af desperation i øjnene, hvis du kigger godt nok efter. Overvej, om det er værd at bytte ud for en rolig weekend-dag derhjemme, hvor man kan jule i nattøj og lade op til andre, mere nære begivenheder.

Skovture og juledekorationer

Julepynt

Pakkekalender

(Her er det så vigtigt, at man ikke selv lader sig overvælde af juleånden og smider en ekstra pakke i en tilfældig onsdag, for så er man selv ude om det.)

Julebag

SÅ hyggeligt på tv. Med små børn og i virkeligheden? Not so much. Hvad var det, du hældte i skålen, Anton, fuck, de skulle have været ud nu, (nej, det er også rigtigt. Man må ikke sige fuck) PAS PÅ BAGEPLADEN, DEN ER VARM, Frida, nej!! Ikke tørre fingre i Antons hår! Snydetricket her er færdig dej, som ungerne kan hjælpe med at forme, eller én slags småkager, hvor man i bedste tv-kok stil har stillet alle de afvejede ingredienser frem. Resten køber du – Karen Wolff skal også leve.

God fornøjelse/held og lykke/gå med Gud.

20. maj 202021. maj 2020

Linda31 Comments

Podcastanbefalinger – en liste:

(Edit: Hvis du er helt ny i podcasts, har jeg lavet en how-to guide i bunden af dette indlæg, samt givet lidt ekstra forklaring i kommentarfeltet)

Jeg fik i morges en forespørgsel på, om jeg måske kunne overtales til at lave en liste over podcasts, jeg har hørt og synes om, og lægge den under ‘anbefalinger’ her på siden.

Det har jeg gjort nu, og for at spare jer for det ekstra klik, får I den her i indlægsform. Jeg opdaterer den løbende, så der vil komme flere til.

Rigtig god forlænget weekend.

A slob comes clean

Det er svært at beskrive præcist, hvad denne podcast handler om, for hvis man skriver: “En amerikansk husmor taler om oprydning og rengøring” lyder det cirka ligeså ophidsende som genopvarmet havregrød.

Men det, der gør den virkelig, virkelig god er, at Dana White, som kvinden bag hedder, dels er den fødte fortæller, men også, at hun ud over helt lavpraktiske tips, tricks og ideer, formår at gøre sine tanker om, hvad vi omgiver os med, til noget, der er både genkendeligt og stikker dybere end som så.

Broken Harts

Podcast på 9 små afsnit om 2 hvide kvinder, der adopterer 6 afro-amerikanske børn, og ender med at køre ud over en klippe med børnene i bilen. Historien er fra 2018, og normalt styrer jeg udenom nyere sager med børn, men fokus her er faktisk mere på, at den ene af kvinderne var så dygtig til at iscenesætte det perfekte liv på de sociale medier, at alle sad deres dårlige fornemmelser overhørige.

Historien er tragisk, spændende og relevant, hvis man færdes på de sociale medier, fordi den giver stof til eftertanke ift. hvad vi definerer som virkelighed. Både som afsendere og modtagere.

Conversations with Kenzie

Podcast, der falder i ‘inspirations-genren’.

Værten Kenzie Brenna har en profil på insta, som kredser meget om mental health og body positivity, og podcasten er en forlængelse heraf. Hun taler med forskellige gæster undervejs, og det er én af de podcasts, som er rare at lytte til, og som man bliver klogere af.

Crime junkie

Min andenplads i true crime-genren.

Podcasten hostes af to værter, men det er reelt kun den ene af dem (Ashley), der fortæller, mens medværten (Britt) mest bruges som mur at spille bold op ad.

Modsat de fleste andre true crime podcasts, jeg kender, er den her holdt i et ret stramt format. Historien fortælles uden afstikkere, og det gør den væsentligt mindre sludrende end mange af sine artsfæller.

Lyden er sublim, selvom de optager fra hver sin lokation, og lige i forhold til podcasts, synes jeg, at det er værd at nævne. Jeg har selv en ultralav tolerancetærskel for mumleri, mikrofonskratten og telefoninterviews af tvivlsom kvalitet, så for mig giver det altid et ekstra plus i bogen, at lyden er god.

Ditte Giese er blevet for tyk

Ditte Giese er journalist og erklæret feminist, og er – efter eget udsagn – blevet ‘lidt for tyk’. Podcasten er hendes afsøgning af, hvad det egentlig vil sige at være sund, om man kan være feminist og stadig gerne ville ændre på sin krop, og hvilken betydning det har at være et menneske, der altid har sat intellektet højere end det (traditionelt) æstetiske.

Dolly Partons America

Hvis du kun skal høre én podcast i år, som ikke er true crime, så SKAL du vælge den her. Også selvom du ikke har noget som helst forhold til Dolly Parton. Jeg lover dig: Det får du.

Podcasten er lavet af en journalist, der bliver optaget af, at man i en tid, hvor USA er fragmenteret til ukendelighed og alle har vendt sig mod alle, til en DP-koncert kan finde demokrater, republikanere, kirkegængere, forstadsfruer, homoer, transseksuelle og skolepiger hånd i hånd.

Ved et utroligt tilfælde ender Dolly Parton med at blive venner med hans far, og derfra starter en afsøgning af, hvem hun er, hvad hun kommer fra, og hvad hun har betydet for både sin samtid og for de mennesker, hun er tæt på.

Den er sjov, rørende og mesterligt lavet, og hvis Dolly Parton ville indtale lydbøger, ville jeg bede min chef overføre min samlede løn direkte til hende.

Happy Face

En slags true crime podcast, men med det tvist, at historien handler om en seriemorders datter og hendes forsøg på at afdække, hvor meget hun ligner sin far. Hun mødes på et tidspunkt med en søn til en af sin fars ofre, og det kostede mig næsten en hel kasse kleenex.

Her går det godt

Peter Falktoft og Esben Bjerre gør det, de gør allerbedst, og de er stadig, på 8. år, noget af det bedste, jeg ved.

Jeffrey Epstein – Truth & lies

De fleste af os har formentlig hørt manden omtalt, men mit bud er, at relativ få ville kunne redegøre for, hvem han egentlig var.

Denne podcast fortæller hele historien; om hvordan han bluffede sig op igennem alle sociale lag på rekordtid, udnyttede meget, MEGET unge piger og knyttede bånd til så højprofilerede mennesker, at man sidder tilbage med fornemmelsen af, at det selvmord måske var mere end en smule assisteret. Den er god!

My Favorite Murder

Ingen over, ingen ved siden af. Det her er min absolutte yndlingspodcast, og jeg elsker de to værter så inderligt, at jeg læner mig op af et tilhold.

Karen Kilgariff er komiker og tidligere writer for Ellen, mens Georgia Hardstark også har en fortid i fjernsynsbranchen, men ikke på noget, vi kender her i DK. De er sjove og *voldsomt* upassende, men på en virkelig charmerende måde. Det stikker af i alle retninger, de siger ‘fuck’ i hveranden sætning, og den er ikke for alle, men bliver man ramt, er det en fuldtræffer.

Som bonusinfo kan oplyses, at det er originalen, som den danske podcast Mørkeland bygger på.

Patient Zero

En super interessant podcast om, hvordan videnskaben griber medicinske gåder an. Det lyder virkelig kedeligt, og det er det overhovedet ikke. For at have en konkret case at fortælle ud fra, har værten valgt borreliose (det, man kan få, hvis man bliver bidt af en skovflåt), og det er umådeligt interessant at høre, både om hvordan sygdommen blev spottet, hvorfor den bliver mere og mere udbredt, hvordan det hænger sammen med klimakrisen, hvor langt man er med bio-engineering osv. osv.

The Last days of August

Historien om pornoskuespilleren August Ames, der i 2017 måske/måske-ikke begik selvmord i en offentlig park – og havde hendes kæreste noget med det at gøre?

Denne podcast er et kig ind i en *helt* anden verden, men de allestedsnærværende sociale medier spiller også en rolle i den her historie. Genren er det, der på amerikansk kaldes Investigative journalism, (som jeg ikke tror, vi har en dansk pendant til?) og det hele er pænt og sobert, så du behøver ikke være bange for, at sidemanden kan høre lyden fra dine hørebøffer.

The teachers pet

True crime podcast om en australsk sag, der virker helt bims, når man hører om den. En kvinde forsvinder sporløst, og alt, hvad hendes mand siger, tages for gode varer. Hendes mand, som er kendt rugbystjerne, og som har spillet med en stor del af de lokale betjente. Hendes mand, som installerer sin elev/elskerinde, som er 16 år yngre end ham selv, i huset med børnene, 2 dage efter, at hans kone “forsvinder”. Podcasten blev taget ned i Australien, fordi den fik sagen mod manden genåbnet, og den er legendarisk i true crime-kredse.

Unexplained

En podcast, der – som navnet antyder – kigger på forskellige historier, som aldrig er blevet forklaret på tilfredsstillende vis, og som alle har et underliggende element af noget mystisk.

Fortælleren, som er vidunderligt britisk, kommer med både logiske og paranormale bud på, hvad der kan være sket, og alle afsnit er små, afsluttede episoder. Der er spøgelser, druider, ufoer og kvantefysik for alle penge, and I’m here for it.

Up and vanished

True crime podcast i investigative journalism-genren, hvor værten/journalisten prøver at puste liv i sager, der for længst er blevet kolde. Første sæson handler om en ung lærer, der forsvinder sporløst, og man skal være lavet af sten for ikke at blive grebet af den.

Guide til download af podcasts:

1. Start med at finde app’en ‘Podcast’. Hvis ikke den ligger på din telefon, kan du hente den i app-store. (Android-folkene skal i Google Play Music app’en, trykke på ‘menu’ i øverste venstre hjørne, og vælge ‘podcast’)

2. Herefter vælger du søgefunktionen, og skriver navnet på den podcast, du vil finde:

3. Så vælger du den podcast, du vil høre:

4. Når du går ind på den, ligger de nyeste episoder klar på forsiden:

5. Du kan enten bare vælge det nyeste, eller scrolle lidt ned. Her finder du ‘Se alle episoder’:

Vælger du dén, kommer samtlige afsnit af podcasten frem, og det er bare at scrolle ned, så kommer du til de første/ældste episoder. Jeg plejer at vælge den første regulære episode, når jeg giver nye podcasts et skud, fordi der somme tider er lidt intro, der kan være rar at få med. Men som oftest er de nyeste episoder bedre produceret og fri for børnesygdomme, så det er en smagssag, om man er til det ene eller det andet.

Tilbage er der vist kun at sige: Go nuts!

2. maj 20202. maj 2020

Linda16 Comments

Serviceindlæg: Guide til oprydning

Jeg gik igang med at svare de af jer, der har kommenteret på gårdagens indlæg, men kunne hurtigt se, at jeg kom til at køre variationer over det samme tema, nemlig hvordan jeg selv har grebet Den Store Udmugning an.

Det fik mig til at tænke på, at der måske kunne være flere derude, der gerne vil udnytte tiden lige nu til at få ryddet rigtigt op, men som ikke rigtigt kan få taget hul på det.

Derfor besluttede jeg at konverteret mine svar til et indlæg, hvor jeg prøver at fortælle, hvordan jeg sidste år greb det an. Og det er jo ikke raketvidenskab, det ved jeg godt. Men lige præcis systematik er en af mine spidskompetencer, så måske nogle derude kan have glæde af at låne dén del af min hjerne.

Der findes en million måder at gøre det på, og har man én, der fungerer – eller lever man med en tekop, en gaffel og to par trusser – så hopper man selvfølgelig bare det her indlæg over, og så ses vi i næste uge.

Men vil man gerne have lidt inspiration, så hæng på.

Da jeg gik i gang sidste år, havde jeg også en håndfuld fejlslagne forsøg bag mig, og jeg prøvede derfor at styre udenom det, der de tidligere gange havde spændt ben for mig.

Jeg ville gerne gribe det an på en måde, der betød, at jeg ikke blev stresset, men at jeg stadig blev færdig. Og så ville jeg gerne være sikker på, at det arbejde, jeg lagde i projektet, rent faktisk gjorde en forskel – også selvom jeg måske blev afbrudt undervejs, fordi #life.

Det synes jeg, at jeg lykkedes med.

Det er måske vigtigt at pointere, at jeg ikke er militant minimalist. For mig er det ikke altafgørende, at jeg skiller mig af med alt, hvad jeg ikke bruger i det daglige. Jeg vil gerne bruge plads på det, jeg bruger en gang i mellem, eller som gør mig glad eller hjælper mig med at holde liv i dyrebare minder. Sådan er vi forskellige, men det kan bare være meget fint at huske, at du ikke skylder nogen noget. Hvis det er vigtigt for dig at beholde den marineblå blazer med skulderpuder, du havde på, da du forsvarede dit afgangsprojekt og fik 13, så er det your business, og det skal du hverken forklare eller undskylde. Målet hér er at får skilt fårene fra bukkene og få fyldet ekspederet ud, så det, du omgiver dig med, giver menig for dig.

Så. Uden yderligere ophold kommer her:

Lindas guide til overskuelig oprydning:

Vi starter med de tre kardinalregler:

1. Hold det overskueligt

2. Hold tempoet

3. Hold din tidsplan

Det lyder nemt, ikke? Det er det sådan set også. Det kræver bare lidt systematik.

Og fordi i dag er din heldige dag, får du opskriften lige her:

A. Vil du rydde op eller gøre rent?

Det lyder banalt, men det er faktisk en meget fin overvejelse at gøre sig. For ingen har uendeligt med overskud, og hvis målet er at rydde op, så er det ikke nu, du skal afkalke kogekeddel og gøre ovnen ren, fordi #2.

B. Lav en liste over samtlige rum

Ingen bliver overraskede over at opdage, at de har en stue, men det er helt utrolig tilfredsstillende og fordrende for den fortsatte proces at strege rummene ud efterhånden og på den måde dokumentere sin fremgang.

C. Start med det nemmeste rum

De fleste af os har nok lyst til først at kaste os over det, der trænger mest, når vi går i gang med at rydde op, men problemet med dén strategi er, at det er voldsomt demotiverende, hvis du går kold halvvejs igennem dét rum, fordi det af den ene eller anden grund er besværligt.

Nap de lavthængende frugter først – jeg lover dig, at det giver ekstra blod på oprydnings-tanden.

D. Lav en liste over opgaver i det rum, du skal igang med – og KUN det

Vi er nogle, der ELSKER lister, og det er fristende at starte med at lave to-do lister over alle rum. Men det bliver meget hurtigt fuldstændig uoverskueligt, hvilket kan få enhver træt husmor til at give op, allerede inden hun er gået igang.

E. Sæt tid på

Jeg brugte ca. 4-6 dage pr. rum, da jeg kørte den store oprydning, og i mit bryggers, hvor jeg har 6 skabe og 1 reol, så planen cirka sådan her ud:

2 overskabe (dem med papirer, der tager 100 år at sortere): 1 dag

2 overskabe + 2 underskabe (de nemme med cykellygter, huer/handsker, og køkkenting): 1 dag

Højre side af reolen (juleting og vintertøj): 1 dag

Venstre side af reolen (arvetøj, tasker, regntøj osv): 1 dag

Jeg satte ikke konkrete ugedage på opgaverne, fordi en unavngiven plan gjorde det muligt at tage højde for gode og dårlige dage, uforudsete forhindringer osv. – og stadig holde tidsplanen.

Og det kan lyde af lidt, og som om, man SAGTENS kunne nå mere, men jeg vil bare nævne, at jeg var hele hytten igennem på en måned, ganske uden stress. Der var tid til alt det, livet også er og byder på, og jeg skubbede ikke en pukkel af uløste opgaver foran mig.

F. Gør dagens opgave(r) HELT færdig(e) HVER dag

Dette punkt læner sig op ad at være den fjerde kardinalregel, og det er dét, der gør, at den her måde at rydde op på ALTID betaler sig. Det er ALDRIG spildt at starte, når man gør det sådan her – heller ikke selvom nogen pludselig bliver syge, eller der kommer overarbejde ind fra højre. For hvis du gør dine 2 skabe færdige, og har tingene sat tilbage på plads, inden du går i seng, så har du i hvert fald nået *dem*, selvom du så af den ene eller den anden grund er nødt til at afbryde misssionen.

Fordi du har sat god tid af til projektet, betyder det også, at du, de dage, ungerne er flyvende, kan gøre det, mens de er oppe, mens du stadig kan komme i seng på den rigtige side af midnat, de dage, hvor de har brug for at sidde i lommen på dig.

Det er de løse ender, der stresser, og på den her måde er der pæne sløjfer om tingene hver eneste dag, hvilket gør projektet meget, MEGET nemmere at overskue.

G. Hold dine pauser

Jeg er designet på den måde, at jeg bliver overmandet af trangen til at løse en opgave, og så kaster jeg mig over den med en ildhu og energi, der er få forundt – indtil jeg fra det ene sekund til det næste rammer muren med 1000 km. i timen. Og så gider jeg OVERHOVEDET ikke mere. Det er f.eks. derfor, Marie Kondo aldrig bliver løsningen for mig, for når jeg rammer det punkt, kan jeg ikke forklare, hvor uoverskueligt det ville være for mig at stå midt i Sarajevo ’92.

Hvis du er optændt af den hellige ild, og ikke *kan* finde ro, når du har vinget dagens opgaver af, så nap en enkelt mappe med papirer, eller din skuffe med sokker, men hold dig så vidt muligt til den plan, du har lagt. Det er dejligt, at du i dag har masser af energi; gem lidt af den til i morgen. Målet er ikke at nå så meget som muligt på én dag. Målet er at holde maskinen kørende hele vejen fra start til slut.

H. Hold tempoet

Vi har alle sammen skabe og skuffer, som er nemme at rydde op i, fordi der ikke er følelser bundet i tingene, eller teknikaliteter, vi er nødt til at være omhyggelige med at læse, inden vi beslutter, om papirer osv. skal blive eller kan smides ud; de er ikke problemet. Her er det nemt at holde kadencen, fordi vi kan bruge fornuften.

Men når du når til de bunker og hylder, der er svære, så er det SUPER vigtigt, at du ikke fortaber dig, for så kommer du ikke videre.

Hvis vi f.eks. tager babytingene eller tøjskabet, så kør ‘Behold’ og ‘Behold ikke’ som første sortering. ‘Måske’-bunker er forbudte, fordi de bare skubber beslutningen og dermed suger ekstra tid og energi, men det er ok at lave en ‘Beholde ikke’-bunke, og så bagefter sortere den i ‘Røde Kors’, ‘Smid ud’ og ‘Skal sælges’. Bare du sørger for at gøre dagens punkt færdigt.

Og så er der faktisk ikke mere i det. Når først du har været alle rum igennem på den her måde, så er det muligt en gang hvert eller hvert andet år at nå hele huset igennem igen på omkring en uge, som jeg netop har gjort. Ikke mindst fordi jeg stadig bruger principperne, og ikke gør køleskab rent eller skiller tørretumbleren ad, men holder mig for øje, at jeg er i gang med en oprydning. Hvis man skal nå køkkenet på en dag (og det skal man, fordi #3), så er man nødt til at være realistisk omkring, hvor mange ekstraopgaver ud over oprydningen, man kan nå.

Og for at hylde mit eget princip om at holde det overskueligt, slutter vi med punkterne i en screenshotvenlig version:

*Vil du rydde op eller gøre rent?

*Lav en liste over samtlige rum

*Start med det nemmeste rum

*Lav en liste over opgaver i det rum, du skal igang med – og KUN det

*Sæt tid på

*Gør dagens opgave HELT færdig HVER dag

*Hold dine pauser

*Hold tempoet

19. november 201919. november 2019

Linda42 Comments

Om fødselsdage og introverte forældre

Endnu en uge er smuttet mellem fingrene på mig, og denne gang er den gået med at planlægge og afholde Antons fødselsdag. Han blev 9 år i går, og for første gang synes jeg, at der er overensstemmelse mellem oplevet tid og faktisk virkelighed. Jeg føler, at jeg har været Antons heldige mor i 9 år, hverken mere eller mindre, og det er helt rart. Jeg har ikke den der forjagede følelse af, at tiden løber så hurtigt, at jeg ikke når at opdage den, men – og jeg ved ikke, om det her giver mening – jeg kan også mærke, at der var noget; en tid, før. Jeg kan pludselig rumme og huske alle de piger og kvinder, jeg også har været, og uden at jeg helt kan forklare hvorfor, er det rart. Måske handler det om, at Anton begynder at stå så meget på egne ben, at jeg kan træde lidt tilbage, samtidig med, at Frida bliver større?

Nå, men i går, på selve dagen, hvor Anton næsten fandt sig i, at hans rørstrømske mor kyssede ham i håret eller snig-krammede ham, hver gang han gik forbi, havde vi familien på besøg, mens vi i lørdags holdt fest for drengene fra klassen.

Jeg elsker vores hus. Elsker-elsker. Det er 100% perfekt i størrelsen til to børn og en enkelt voksen, og med sine 100 m2 og en medium have, er der plads nok til at vi kan trække vejret, mens det stadig ikke er større, end at jeg kan følge med til at holde det nogenlunde rent og trimmet.

Men det svage led er legeaftaler og fødselsdage. Vores stue er det centrale rum, og de tre værelser ligger hhv. kl. 1, kl. 7 og kl. 9. Og det betyder, at så snart, der er bare ét barn mere på matriklen, så er hele huset involveret, fordi de hele tiden kommer forbi, hvor jeg (og Anton/Frida) er, uanset hvad de skal.

Det skal retfærdigvis siges, at det ikke kun er husets skyld. Jeg har det sværere med legeaftaler, end jeg havde forestillet mig, jeg ville have, fordi jeg – lærer jeg – er mere introvert, end jeg troede jeg var. Og lige det kapitel har jeg sgu ikke rigtig set i nogen af bøgerne. At man som forælder med en anden type personlighed end (det ene af) sine børn, faktisk kan være udfordret af, at der pludselig er små, søde, men larmende mennesker, der snakker virkelig meget, og kan få nedsmeltninger over perler og går på toilettet med åben dør – altså, opfører sig præcis som mit eget yngel – overalt i det hjem, hvor det er meningen, at man skal oplade sin sociale stamina, så den er klar og robust, når man tager den med ud i verden. Og det bliver ikke bedre af, at nogle forældre hører: ‘Må jeg ikke have lov at passe dit barn?’ når man forsøger at sætte legeaftaler op. For de kan sagtens være her. Det kan de virkelig sagtens. Jeg kan godt lægge mig selv og mine behov på hylden i børnenes netværks hellige navn, og jeg kan også se, at det bliver nemmere med gengangerbørnene, der efterhånden finder ud af, hvilke regler, der gælder her i huset. Men jeg går i ret små sko ift. fordelingsnøglen, som skal ligge tæt på 50/50, hvis jeg ikke skal bakke ud. Jeg ville, virkelig og ægte, ønske, at jeg var den rummelige mor, der syntes at jo flere børn, jo bedre, og som bagte pandekager og så konflikter som spændende, socio-emotionelle udviklingsmuligheder, men jeg er mest bare træt.

Til gengæld sætter jeg så faktisk pris på legeaftalerne, når jeg kan mærke, at det andet barns forældre og jeg er i sync. For så ved jeg, at der er tale om en slags byttehandel, og så kan jeg være i det, fordi jeg ved, at øget stress nu giver en pause på et andet tidspunkt.

(Jeg lyder som verdens mest ufede person, det ved jeg godt. Men jeg forestiller mig, at der må være andre derude, der har det på samme måde, og fordi jeg aldrig har hørt nogen sige det højt, tager jeg en for holdet her).

Nå, men tilbage til fødselsdagen, som I jo så nu måske godt kan se, hvorfor jeg gerne ville have flyttet ud.

Alle de sædvanlige alternativer som bowling, skøjtehal og legeland var udelukket på forhånd, fordi de koster en formue, så efter at have tygget lidt på det, undersøgte jeg, om vi måske kunne leje taekwondo-lokalerne og en træner. Og Lord behold: Det kunne vi. For sølle 250 kr. Jeg besvimede nærmest af glæde. Og herfra var der bare at planlægge en menu, alliere mig med mine forældre (min mor passede Frida, mens min far tog med til fødselsdag), og planlægge lidt underholdning*, fordi drengene jo af gode grunde ikke kunne udforske værelser og legetøj, når de havde spist.

Det var en bragende succes, og det har virkelig givet stof til eftertanke hvor meget mere overskud, det gav mig, at jeg ikke hele tiden skulle passe på rammerne, samtidig med, at jeg var vært. Det stresser mig åbenbart mere, end jeg troede.

Men for første gang oplevede jeg, at jeg faktisk hyggede mig lige så meget som børnene, og at vi var ved at løbe tør for tid til sidst. Det var rart.

Jeg lærer hele tiden, og vi vokser alle sammen. Og ham her? Han er stadig verdens bedste Anton.

*Til inspiration følger her de 7 poster, jeg havde planlagt. De kan bruges både til julefrokost og fødselsdag, hvis man står og mangler underholdning.

Jeg delte børnene op i to hold, og valgte et ulige antal poster, fordi vi i den her familie spiller for at vinde. (Hvad? Don’t hate the player. Hate the game)

Første post var en quiz på tid. Jeg havde valgt a) 5 ord, der skulle oversættes til engelsk, b) at børnene skulle lægge deres aldre sammen, c) at de skulle tælle, hvor mange stykker tøj, de havde på til sammen, d) at de skulle måle, hvem i gruppen, der havde de længste arme og e) skulle måle, hvem i gruppen, der havde de største fødder (og i forhold til julefrokost går den sidste vel ind under begrebet ‘research’…)

Anden post var blindsmagning på tid, hvor én deltager fra hvert hold skulle smage og gætte 6 forskellige ting. (Jeg havde her valgt, at holdene hver især skulle vælge en frivillig, fordi jeg syntes, at der skulle være plads til det, hvis nogle af børnene fandt det for grænseoverskridende).

Tredje post var Kims leg, hvor jeg havde lagt 15 forskellige ting på en bakke, som børnene måtte kigge på i 2 minutter, hvorefter de i hold skulle skrive alle dem, de kunne huske. Det fik de også 2 minutter til. Vinderne var selvfølgelig dem, der kunne huske flest. (Jeg var selv i tvivl om antallet af ting, og skulle jeg lave den igen, ville jeg lægge 20 ting på bakken. Det ene hold huskede 13 og det andet 12, så det var lige snert nok på, syntes jeg).

På fjerde post fik hvert barn en voksen-luffe på, og skulle med den spise 10 popcorn, lagt på en tallerken. Skulle jeg lave den igen, ville jeg finde noget, der var lidt sværere at få fat på end popcorn. Rosiner, måske?

Femte post var ‘Kig modsat’. Børnene dystede to og to, som her, og holdet med flest vindere, vandt samlet. (Bliver nok for kedelig, hvis der er for mange deltagere, men så kan den laves i cirkel som her) Der er 4 retninger: Op, ned, højre og venstre og som navnet antyder, peger den ene i én retning, og modstanderen skal så kigge modsat. Man har selvfølgelig tabt, når man kommer til at kigge samme vej, som der peges.

Sjette post var sten-saks-papir stafet. De to hold står i hver sin ende af et rum, og inden har man lavet en bane, f.eks. af hulahopringe, måtter eller (som mig) piberensere, man lægger med en halv meter i mellem, så de ligner en stige. Børnene hopper nu, fra hver sin side ud, og når de mødes, laver de sten-saks-papir. Vinderen må hoppe videre, mens taberen løber tilbage og sender næste mand afsted. Holdet har vundet, når deres mand er hele vejen igennem. (Se en video af det her).

Syvende og sidste post var Lego-stafet. Jeg havde bygget en lille klods med 15 legoklodser i forskellige farver, og de to hold fik hver en pose med 15 tilsvarende klodser. Min model blev sat uden for døren, og børnene skulle så løbe ud, en ad gangen, kigge på modellen, løbe tilbage og bygge den. Reglerne er, at man må sætte alle de klodser på, man vil og hele gruppen må hjælpe, men der er kun ét barn fra hvert hold, der må løbe ad gangen. Vinderholdet er dem, der først får bygget en klods identisk med masteren.

Sidder du med verdens bedste ide til en post, så smid den endelig i kommentarfeltet, så andre kan få glæde af den.

God tirsdag derude.

Kategori: Opskrifter, tips & tricks

I’m dead, now what – Listen

To prep or not to prep

Panini for begyndere

When they go high, we go low

Ferie, ferie, ferie

Sommerferie-ideer, 2021

Nordjylland

Midtjylland

Syd- og Sønderjylland

Fyn

Sjælland

Hovedstaden

Lolland/Møn/Falster

Hele landet

Re-repost: Nissedrillerier og julestress

Podcastanbefalinger – en liste:

Guide til download af podcasts:

Serviceindlæg: Guide til oprydning

Lindas guide til overskuelig oprydning:

*Vil du rydde op eller gøre rent?

*Lav en liste over samtlige rum

*Start med det nemmeste rum

*Lav en liste over opgaver i det rum, du skal igang med – og KUN det

*Sæt tid på

*Gør dagens opgave HELT færdig HVER dag

*Hold dine pauser

*Hold tempoet

Om fødselsdage og introverte forældre