Jeg læste engang et sted, at man, inden man gifter sig med sit hjertes udkårne, skal holde ferie med vedkommende på en lokation med dårlig internetopkobling.
Det er vittigt formuleret, men egentlig er det et godt råd. For selvom kærligheden måske burde være både blind og ubegrænset, så er der meget vigtig viden om kompatibilitet at hente i at være sammen under (moderat) pres, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvor dyb eller langvarig en relation er, og hvor godt man fungerer sammen i uvante omgivelser.
På samme måde er det også min oplevelse, at et godt venskab ikke automatisk betyder, at man kan fungere sammen, når eventuelle børn er med, eller at man kan tage på ferie med hinanden.
Måske er det noget af det, der kommer med at blive ældre; at man, uden bitterhed, accepterer, at forskellige venskaber kan forskellige ting, og at en relation ikke behøver kunne rumme det hele for at være god eller vigtig.
Børn er en ekstremsport, hvor man er så præget af sine værdier og hvad man har med i rygsækken, at det kan være umuligt at få to måder at være forældre på til at nå sammen og samtidig skabe en eftermiddag, hvor alle hygger sig.
Ligeledes er en ferie ikke særlig afslappende, hvis den ene part bliver stresset af at skulle navigere på ukendt territorium, mens den anden bliver i dårligt humør af at skulle tage stilling til, hvad der skal ske om 5 minutter.
Men i år har jeg for første gang haft lyst til at holde ferie med andre end bare mine børn, hvilket jeg ellers har foretrukket indtil nu; ganske enkelt fordi jeg lidt for mange gange har oplevet at stå med følelsen af at underpræstere alle steder, samtidigt.
For det er altid en balancegang, når jeg deltager i noget socialt og har børnene med. Det er sket en million gange, at jeg kører hjem med tårer i øjnene, fordi jeg ikke føler, at jeg har formået at være hverken den mor, jeg gerne vil være for mine børn, eller den veninde, jeg både gerne ville være og har brug for at få lov at være. Bare en gang i mellem.
Derfor er det inderligt vigtigt for mig, at de mennesker, vi eventuelt tager på ferie med, forstår præmissen.
For mine børn er søde og høflige og ualmindeligt velfungerende, deres diagnoser til trods. Men det er de, fordi jeg har accepteret og indrettet vores liv efter de vilkår, vi har fået givet, og fordi jeg hele tiden forsøger at møde dem, hvor de er. Det kræver ret meget overskud hele tiden at afkode og facilitere.
Når vi er nye steder, skal jeg både regulere mig selv i real-tid, samtidig med, at jeg hjælper dem med at regulere, og det er hårdt.
For bare at sige det, som det er.
For mit nervesystem er også på overarbejde, når jeg skal navigere i situationer, jeg ikke er vant til at være i, og derfor er ferie noget af det, der koster et vist overtræk på kontoen. Det er en pris, jeg betaler med villighed og åbne øjne, fordi jeg synes, at det i sidste ende giver os meget som familie – men det ville være idiotisk at lade som om, det er noget, jeg bare lige gør med venstre hånd.
Derfor er dem, jeg skal holde ferie med, nødt til at være nogen, der dels kender mig så godt, at jeg kan finde ud af at lægge paraderne og sige lige ud: “Det her kan jeg simpelthen ikke overskue. Vil du hjælpe mig?” – samtidigt med, at de kender mine børn så godt, at jeg ikke hele tiden skal kompensere og forklare, for det trætter mig yderligere.
Der er ikke umiddelbart logik i, hvem der kan fungere i et kaotiske set up, og hvem der ikke kan – og det er vigtigt for mig at sige, at jeg faktisk godt forstår dem, der ikke forstår. Jeg har arbejdet som tegnsprogstolk og dermed haft berøring med døveverdenen i snart 30 år – men jeg aner INTET om, hvad det vil sige at være blind. Og jo faktisk heller ikke, hvad det vil sige at være døv, for jeg kan holde fri og gå hjem med mine to, hørende ører, hvilket er en luksus, man ikke har som døv.
Derfor forstår jeg godt, hvorfor det kan være tæt på umuligt at forstå, hvordan neurodivergens kan påvirke hele familien, og hvad det kan medføre af særlige behov og moderationer. Men på en ferie, hvor jeg ideelt set også gerne vil slappe bare lidt af, og også have fyldt lidt på af alt det, som tætte relationer kan give, er det bare for mig uendeligt vigtigt, at jeg ikke kommer til at skulle bruge hele ferien på at føle mig som en lus mellem to negle.
I år har vi en lille håndfuld af de mennesker, vi har allertættest på med på de små-ferier, vi holder. En dag hist og to dage pist, overnatninger, fællesværelser og hele balladen, og mens vi er afsted taler vi om, hvad der måske kunne give mening at gøre sammen til næste år.
Nogle af dem har selv lidt bogstavbøvl inde på livet, andre kører stringent alfabet. Nogle har børn, andre rider solo, men alle er mennesker, vi holder af, og fordi vi kan tale om tingene, helt åbent, er der faktisk ret gode chancer for at ende med noget, som giver mening for alle.
Helt lavpraktisk begynder vi at snævre os ind på noget all inclusive, et sted, hvor det er varmt, uden at være ulideligt, og hvor hvor alle mand har eget værelse med en dør, der både kan og må lukkes. Så altså, hotel og ikke hytte/lejligheder. Der skal være lidt at lave, men det vil være overkill at køre La Santa. Ikke for meget spring break-vibe, men noget vandland, måske, og et par steder i nærheden, man kan besøge og suge lidt let kultur eller lokal cuisine.
Hvis man sidder med et bud på, hvor det kunne være, sidder jeg her bag skærmen med øjne og ører så store som tekopper, så meld endelig ind.
Jeg håber, at I har det godt, derude i ferielandet.
Du har netop sat ord på hvorfor vi ikke orker at holde ferie med andre -tak! Det er så komplekst at navigere i at meget få forstår.
Jeg håber I får en så god ferie som muligt!
Det er det virkelig. Og det kan føles ekstra urimeligt, at det ikke engang hjælper at tage afsted med andre, der ellers på papiret har samme diagnoser, fordi det kommer så forskelligt til udtryk.
Tak – og uendeligt meget i lige måde <3
Høyfjellshotell in Norge kan det du efterspørger. Du kan købe ind på fuld-pension. Morgenmad er buffet, frokost er madpakke fra morgenmaden eller buffet og aftensmaden tit servering af en fast 3-retters menu. Man får et bord man sidder ved under hele opholdet. Hvis man er en gruppe sidder man sammen. Der er masser af fælles arealer til brætspil og hygge om aftenen.
Mange af højfjeldshotellerne har pool og det redder altid dagen hvis ungerne ikke orker ud. Du har eget hotelværelse med bad og kan trække dig tilbage der. Det er overraskende billigt når man medregner at det er med kost. Vi bruger det til langrend i uge 7, men de har også åbent om sommeren. Et par navne du kan undersøge hvis det lyder interessant: Fefor og Dalseter høyfjellshotell.
Husk at den norske krone er lav: 100 NOK er lig med 64 DKK hvis du tjekker priser på norske websites.
Jeg har slet ikke tænkt i de baner, men det ser skønt ud. Tak for en ny ide.
Skallerup klit feriecenter – har det hele! 🙂
Modtaget – tak! <3
Club La Santa er ellers et fantastisk sted at tage hen – også hvis man rejser flere familier sammen. Vi har i flere år været afsted med vores drenge, hvoraf den ene også bøvler lidt med bogstaverne, og samtidig har været velreguleret, fordi vi har skabt gode rammer for ham og vores familie. Det har været en super ferie hver gang, nok særligt fordi vi alle er glade for at være fysiske aktive, uden vi på nogen måde er eliteatleter. Man kan lave alt eller intet afhængigt af lyst og overskud på dagen. Samtidigt er det let at gå hjem og lukke døren, hvis man trænger til ro og genopladning. Hvis man rejser sammen med andre, synes jeg også at det kan noget i forhold til, at man kan være sammen på kryds og tværs i forhold til interesser og overskud – hvis nogen trænger til en pause kan andre godt lave noget sammen. Det helt store plus for mig i forhold til at rejse med børn, der måske ikke skal/kan være alene i lejligheden, hvis man ikke er i nærheden, er, at man, selvom man måske er et sted på ressortet, så er man aldrig langt væk, og typisk er der så meget at se til og lave, at man er indenfor “murene” det meste af ugen og det giver en super fleksibilitet til at gå til og fra, når man har børn med udfordringer.
Det er et skønt sted, og jeg kender mange, der elsker det. Der er bare lidt forskelligt, der gør, at det ikke lige er den rigtige løsning i vores tilfælde <3
Som så ofte før oplever jeg at mit liv udvikler sig parallelt med dit, så tak for inspiration i både blog og kommentarfelt. Ingen bogstavkombinationer her, men alligevel jo forskellige behov og præferencer. I år valgte jeg staycation da det i majsolen blev annonceret at vi ville få en 2018-sommer, og jeg faktisk ikke rigtigt orkede at pakke og indpakke til en ferie.
Det blev så mere 2017! 💦 Kombineret med to gamerdrenge, har det betydet en at de enten gamer alt for meget eller at jeg er sure mor, eller skal sørge for underholdning og dagsture. Og så er det bare ekstra tydeligt at man er alene på skansen, når skole og hverdagstrummerum er ude af ligningen, og der er meget lidt plads til egne behov/afslapning. Så næste år skal der klart feriedestination på igen. Og overvejer meget hvem og hvordan jeg kan rejse med, for det er virkelig ikke ligetil, at finde de rette som man både deler chill og rejsepræferencer med! Dernæst kommer så økonomi og flyskam. 🤯Men tak for inspiration, så er vi så meget længere, og Norge er da et super bud!
Det er nemlig præcis det med, at man når til et tidspunkt, hvor ferie herhjemme kræver næsten lige så meget (eller faktisk mere) at planlægge og eksekvere, end hvis man tager en ægte ferie-ferie et lidt mere eksotisk sted end Kolding. Ikke mindst fordi det også BARE løber op, når man smider en håndfuld småture ind i løbet af sommeren. Vi har lige været 5 dage i Nordjylland, og jeg kan se, at det har kostet os det samme, som vi kunne have sendt den ene af os en uge til Mallorca for. Alt inklusiv. Og det er jo ikke fordi, det ikke betyder noget, at der kommer 2 x billetter mere oveni – men hvis jeg regner sammen, hvad vi bruger på at holde ferie herhjemme, er der faktisk ikke SÅ langt derop.
Måske vi lige mødes på en sandstrand under en parasol med en farvestrålende drink i hånden til næste år?
Danmark og regnvejr er dyrt, ja! Skål på sommer og sol og glade børn og voksne 2025! 🎉
Jeg har et lidt andet indspark: Vi er en familie på fire. 2 drenge med en aldersforskel på 8 år, så de har ikke været oplagte legekammerater, og de er også meget forskellige. I dagligdagen var drengene ofte sammen med andre hele dagen – skole, SFO, sport osv., og vi var på arbejde. Derfor valgte vi bevidst, at i ferierne skulle vi være sammen – bare os. Nogle år i lejet sommerhus i DK, andre år på langfart. Drengene kedede sig helt sikkert nogle gange, og vi havde da også vores konflikter (tænk fx på en teenager på bagsædet i bilen med en 8 år yngre lillebror, der synger “Jeg kan en sang, der kan drive dig til vanvid”!!!). Men vi blev alle fire tvunget til at “finde på noget” og forholde os til hinanden. Drengene spillede og legede sammen – hvis der havde været kammerater med, havde de ikke været så meget sammen med hinanden. Og vi havde ikke været så meget sammen med vores drenge. Nu er drengene voksne, og vi kan høre og mærke, at vores “aleneferier” har været med til at skabe en samhørighed og fælles minder – det er noget, kun vi fire har oplevet, og vi har oplevet det sammen.
Det er jo meget den model, vi har kørt indtil nu, og det har været godt for os alle 3, fordi vi så kan tage dagene, som de kommer og indrette os helt efter, hvor vi lige er den pågældende dag.
Men jeg tror måske, at det er lidt noget andet, når man er alene med børn? For det bliver sgu lidt ensomt at sidde i et sommerhus på Fanø med sig selv som eneste voksne indslag. Vi har været gode til at hive folk ind på dagsvisit, men jeg savner at have nogen at planlægge ferien med, som også har lidt aktier i resultatet, og som derfor deltager i det praktiske forarbejde. Det løfter barren for, hvad det er muligt at overskue, og det trænger jeg til <3
Du har bestemt ret i det med det voksne selskab. Jeg prøver bare at sige, at du måske ikke behøver anstrenge dig så meget. Dine børn bliver glade for alt det, du gør, og DIT nærvær – måske ikke lige nu (og helt sikkert ikke, når de bliver 13-16 år), men senere!
Jeg tænkte lige “Ruby-rejser”, som vi har brugt til en ferie i Tyrkiet med vores 3 forskelligartede børn. De laver aktive ferier/fællesferier/grupper etc.
Alternativt noget Ø-ferie her i landet, med cykel? Tunø er dejlig omend meget lille, Samsø måske?
Vi har været ret gode til at bruge Danmark, så derfor vil jeg gerne næste år noget, der er HELT anderledes, end det, vi plejer. Det tror jeg, vi alle 3 trænger til <3
Tip til ferie planlægning med (større) børn:
Lav en runde med ferie ønsker.
(Ja, jeg er af den generation der får knopper af ordet “forventningsafst..!!)
På tur til Berlin ønskede barn 1: at sove længe og at shoppe. Barn 2: at sove længe og på museum.
Alle følte at de var blevet hørt og var mere tålmodige overfor hinanden.
Og ønskerne var jo fint overkommelige.
Det er en super fin ide; vi har praktiseret noget lignende de senere år, hvor vi kører en brainstorm på, hvad alle gerne vil se eller lave i løbet af ferien. Det får også somme tider nogle fine ideer frem. F.eks. skal vi på torsdag på keramik-cafe, hvilket var Fridas ønske, og det glæder jeg mig ligeså meget til, som hun gør.
Da jeg ikke har børn har jeg selvsagt ikke egne erfaringer, men jeg kender flere børnefamilier, der har været i Kroatien – og alle har fortalt, at det var helt fantastisk og børnevenligt. Uden at være overdrevet (håber du forstår, hvad jeg mener). Så jeg har bare selv “bookmarked” den destination inde i hovedet, fordi det bare er et sted, man ellers ikke overvejer. Og så skulle det også være ganske billigt.
Mallorca har jeg også hørt vildt godt om de senere år – også fra børnefamilier. Og at den ø virkelig er meget, meget andet end klichéen om danskere til grisefester.
Og så vil jeg bare helt generelt sige, at Italien er et godt land ift. børn. Italienerne elsker børn! Personligt glemmer jeg aldrig den skiferie, da jeg var 8-9 år, hvor tjeneren på hotellet kom med en skål is til mig til morgenmad den sidste morgen, fordi jeg havde spist det til dessert alle aftener.
Og så har jeg helt frisk “info” fra Kastrup om, at de er helt, helt kørt ind med solsikkesnoren; en af mine venner brugte den for nylig, og han var dybt imponeret over personalets gode og respektfulde håndtering og hjælp til at komme hurtigt gennem security osv uden at han følte, at det var et “issue” eller at han var til besvær.
Det var sgu da helt fantastisk at høre! Det er virkelig rart, når de små tiltag, der er sat i verden for at gøre livet lidt nemmere i stressede situationer, faktisk virker, som man håber.
Jeg har både Kroatien og Mallorca på min short-list, så dem er jeg virkelig glad for, at du også nævner. Der er også flere, der har talt godt om Kreta og et par af de lidt mere ukendte græske øer. Jeg vil bruge efteråret på at grave mig ned, og jeg er så heldig, at jeg kender flere, der har arbejdet i rejsebranchen, så der er også lidt prof. hjælp at hente ift. hvad man skal være obs på omkring selve rejsen.
Det skal nok blive godt!
Kig lige forbi jernmor på insta. De har lige været i Sälen med 3 børn og 2 hunde på aktiv ferie. Jeg medgiver, at der er langt til Sälen, og der er vist kun fly dertil om vinteren…
Tjek; den er bogmærket <3
Det er svært at komme med gode ferieråd til andre, da den enes favorit langt fra automatisk er det for den anden. Det er så forskelligt, hvad man vægter højest. Er det udvalget af aktiviteter, rejsetiden, roen, eller noget helt fjerde?
Nu nævner du selv, at du gerne vil et sted hen, “hvor der er varmt, uden det er ulideligt”, og her er det igen forskelligt hvor grænsen går. Jeg ville være obs på de steder, der bliver nævnt i kommentarsporet ift. varmen. Både Kreta, Mallorca og Kroatien kan ofte nærme sig de 35 grader om sommeren, og det er ulideligt for mig. Men igen, nogle labber det i sig.
Jeg er selv i Italien lige nu, hvor der også er over 30 grader, og jeg bliver mere doven og irritabel i varmen, og jeg er irriteret over, at jeg bliver så langsom og ikke har overskud eller lyst til at motionere i dagtimerne, hvilket sætter en dæmper på min ferieglæde, selvom det selvfølgelig også er dejligt med solen. Så hvis du/I har det på samme måde som mig, vil jeg klart gå efter Norge, Sverige, Tyskland, Østrig osv. i stedet.
Jeg smider også lige Østrig i puljen ligesom Johanne L. Der er smukt med både bjerge og søer/floder, ikke for varmt og også en del aktiviteter om sommeren, måske lidt a la høyfjells-modellen, der også er nævnt. Flere af skisportsstedernes lifter er åbne om sommeren og giver adgang til vandring, cykling og lign. Har hørt godt om Zerfaus og omegn, hvor der vist nærmest er lukket af for biltrafik i byen.
Det kommer selvfølgelig meget an på, hvad I har lyst til at lave, men det er måske værd at undersøge. Lokal cuisine er måske ikke lige det fedeste i Østrig, der skal man nok lige en kende længere sydpå, men så er der det med varmen… Som en anden skriver, er det virkelig individuelt, hvad der spiller og hvad der absolut ikke gør.
Held og lykke med research-fasen, jeg vil glæde mig til en opdatering 😀
Det er godt tænkt, og jeg ville aldrig selv have tænkt skisportsstederne ind, så tak for at udvide feltet <3
Jeg vil lige smide i puljen, at det måske er værd at være opmærksom på, at der er steder, som ikke ønsker besøg af turister bla. Mallorca (som jeg ellers selv havde overvejet, at vi skulle til næste år).
Det er en god pointe – tak for input:)
Jeg kommer her med et skørt input: jeg tog i flere somre med min skiklub på sommerski i Tignes, Frankrig.
Gletsjeren er vidst ikke længere åben om sommeren (halløj global opvarming), men byen er stadig et genialt koncept til en aktiv ferie i den billigere ende.
Tinge er en ski-by, så nej, der er ikke kultur. Men. Hotellerne (selv de fancy med pool og spa) koster en brøkdel om sommeren, fordi det er uden for sæson. Vejret er overraskende godt (og varmt) om dagen, og samtidig dejligt køligt om natten (2100 m højde).
En del af skilifterne er åbne, fordi der er et ret aktivt mountainbike liv. Dem kan man også tage op for vandre-/løbeture. Og hele byen har et hav af udendørs aktiviteter (stand-up paddle på søen, volleyball, basket, bordtennis, minigolf, bueskydning (?!) o.lign), som du som overnattende gæst har gratis adgang til.
Det er klart nemmest i bil, og så ville jeg nok knække køreturen over et sted omkring Schwartzwald og Tysk-Østrigske. Der er i øvrigt også utroligt lækkert!
Det er den vildeste ide, jeg har hørt længe, og det er ualmindelig godt tænkt! Tak for ideen <3
Ja schwartswald!!! Selv for en som bor i Norge er naturen helt, helt fantastisk. Da vi var der købte vi et kort som gav os adgang til en masse parker og aktiviteter. Vi boede på et b&b som vi fandt ved ankomst. Det er nogle år siden, så jeg har hverken detaljer eller ved om aktivitetskortet stadig eksisterer. Ellers er der Oberammergau (ikke langt fra Garmich-Partenkirschen) som jeg altid vender tilbage til. Bo på Arnika hvis det ikke er for dyrt. Wellenbad med flere bassenger inde og ude, cykeludleje og kort afstand i bil til bl.a. Neuswanstein som var Disneys inspiration til sine slotte.
Grenseområderne i alperne er altid en vinder!
Jeg er fan af kør selv (men man kan jo også flyve) en mellem stor camping plads og i mobilehome (med Air con) vi var i Italien i år og jeg ELSKER at den sociale 9 årige kan løbe og lege med alle børn og den yngre udgave kan trække sig tilbage på den overdækkede terrasse og tage en pause når det hele bliver for meget. Vi kørte fuld plade på børne disko om aftenen, men man kan jo blive hjemme, vælge en plads der er mindre, tættere på by, strand eller hvad man nu lige lyster – der er mulighed for geografisk at placere sig så alle kan få lidt af det hele. Vin på terassen, lyskæder op, og børn der kan gå til og fra/ind og ud. Det er ikke for alle, men det er klart der hvor vores families forskellige behov nemmest kan imødekommes – og er man flere afsted kan man jo nemt bede om mobile Homes tæt ved hinanden.
Vi gav 8300 for 10 overnatninger tæt ved Venedig i år. Det havde vi ikke fundet et sommerhus til i dk tror jeg..
Det lyder helt vidunderligt, Lykke. Hvis man kunne sikre sig at bo i nærheden af jer, var vi klar <3
Og skal man flyve, kan man få noteret/tjekke ind med DPNA-kode (Disabled Passenger with Intellectual or Developmental Disability Needing Assistance) som er en Special Service Request (SSR) kode, der gør personalet opmærksom på, at man kan have særlige behov. Har først for nyligt hørt om den, men måske nogen i tråden kender mere til den? Synes det lyder som en god mulighed. God ferie nu og til næste år.
Den har jeg heller ikke hørt om, men det er da en super ide, så godt du nævner det!
Nu er mit afkom i en alder, hvor ferie med de gamle ikke står øverst på listen mere. Men jeg har rejst alene med dem, da de var mindre. Vi har haft held med Side i Tyrkiet. All inclusive, men meget mindre halløj og påstyr end i Alanya (som vi også har prøvet). Fandt et mindre sted med både lidt vandrutchebaner og almindelig pool, en legeplads og en lille kiosk, hvor de selv kunne gå op og købe spændende slik. Byen Side er overskuelig og med nogle fine historiske ruiner ( eller som min den mindste formulerede det “alle de huse, der er gået i stykker”). Er det turistet? Ja!! Og det er så den præmis man køber ind på.
Blue Star Atlantica Aegean Blue, på Rhodos (TUI)
Måske det i sommerferien nærmer sig ‘ulideligt’ ifht varmen, vi var der i uge 24 sidste år og det var perfekt. Rejste 3 familier sammen, 3 generationer og 7 år mellem børnene og mig som aleneforælder til mit barn..
Virkelig lækker all inclusive buffet – både for dem der gerne vil køre det vante med friture og pasta og dem der har lyst til at smage alt muligt. Desuden mad hele dagen i ‘snack-baren’ hvilket var ret smart når man rejser mange sammen og måske ikke er helt synkronisret på hvornår man gerne vil spise – så kunne man bare gøre det lidt løbende.
Desuden vandland der var fri adgang til og direkte adgang til strand hvor man kan snorkle. Lidt vandaerobic, polo og solopgangsyoga ved stranden hver morgen (som kun varede 20 min., så jeg som aleneforælder godt kunne forsvare lige at være væk)
Busture til Rhodos by eller Lindos gav mulighed for lidt kultur til dem der ønskede det og der var også forskellige klassiske ture, TUI arrangerede, som vi dog ikke var på.
For første gang forstår jeg dem, der booker det samme hotel igen og igen, for det her var virkelig super lækkert.
Smider lige et andet lod i puljen: Portugal. Vi er lige kommet hjem fra Porto (lidt uden for), hvor vi havde lejet et stort hus med pool. Temperaturen de fleste dage var mellem 24-28 grader, det er vist noget varmere inde i landet. Men det var BILLIGT at gå ud og spise (tænk 100 euro for fem voksne til frokost, to-tre retter og to flasker vin). Og indkøb var også billige. Så hvis der findes noget, som ligner noget for jer i nærheden, kunne det være oplagt.