Kategori: I øvrigt/Siden sidst/Top 5/lister

I øvrigt:

*Kom jeg forleden hjem til en lineal og en køkkenvægt på bordet. Børnene var gået alene hjem fra skole, og jeg havde sat et stykke chokoladekage frem til dem, som de skulle dele. Hvis det ikke er *peak* søskende-energi, så ved jeg ikke, hvad er. 

*Ved jeg ikke, om min hjerne har taget skade af al den konspirationsteori, jeg har fået i mit feed, efter at jeg har meldt mig under prepperfanerne, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at min insta lige siden Kamala Harris’ tale på Det Demokratiske Konvent, konsekvent foreslår profiler, der latterliggør Harris og Waltz. Der er INTET i min algoritme, der understøtter, at dét skulle have min interesse. Tværtimod. Så det er svært ikke at gro bare en *lille* bitte mistanke om, at der er russiske trolde i de virtuelle bjerge… (Lyt eventuelt til den her podcast med Peter Falktoft, hvor han interviewer militæranalytiker Jeanette Serritzlev om misinformation og ubevidst påvirkning på nettet).

*Og nu, vi er ved #prepperlife: For nogle uger siden skrev jeg til begge børnenes skoler og spurgte, om man, nu hvor vi fra øverste sted har fået besked på at øge vores personlige beredskab, har gjort sig tanker om, hvordan man, helt lavpraktisk, vil håndtere det, hvis der sker noget, og der ikke er strøm/internet tilgængeligt.

For modsat terror og brand, som skolerne HAR beredskabsplaner for, så vil det her problem, hvis det opstår, ikke være isoleret til en enkelt skole, og dermed er der masser af personale på skolerne, der selv har børn/familie andre steder, som de formentlig gerne vil hjem og tage sig af.

Og inden nogen sender mig en trøje med ekstra lange ærmer, vil jeg gerne lige sige to ting:

1.

Vi skal kun tilbage til 2020 for at finde et trist eksempel på, hvordan vi meget ofte er os selv nærmest, når panikken bryder ud: Hæren fandt plejehjemsbeboere efterladte og døde. I Spanien. Ikke i en eller anden mørk afkrog af verden uden internet og sundhedsvæsen. Spanien.

2.

Det er ikke længe siden, at en skole i Esbjerg skulle evakueres pga. bombetrusler. Forældrene fik via Aula besked på at hente deres børn (den procedure har jeg også MEGET lyst til, at nogen kigger på, kan jeg mærke..) – men nul net betyder nul Aula.

Jeg er ikke det fjerneste bange. Vi taler jo ikke om bombefly og den røde hær, der stamper i øst. Men med 25 skoler, et gennemsnit på omkring 600 elever, forbløffende få parkeringspladser, personale, der stryger afsted, og store arealer, børnene kan være spredt på, synes jeg faktisk bare, at det er rettidig omhu, at man som skole lige kigger rundt og beslutter, at sker der noget, så samler vi børnene i gymnastiksalen, for så er det ikke nødvendigt med én lærer pr. klasse.

Og melder det ud, mens man stadig har net og Aula at gøre det på.

MEN!

For én gang skyld får jeg lov at være the bearer of good news, for svaret fra Forvaltningen var:

I forhold til almindelige skoler, børnehaver og andre dagtilbud har Esbjerg Kommune valgt ikke at lave deciderede beredskabsplaner, der i forhold til den udmelding, regeringen kom med i begyndelsen af sommeren, tilgodeser evt. manglende strøm, mad -og vandforsyninger m.m.. Vurderingen er, at behovet ikke er tilstede.

Så dét er heldigt, synes jeg.

Selvfølgelig lige lidt træls timing, at Din Forsyningen 2 dage senere smider info op om, at de:

“tester et nødstrømsforsyningsanlæg til varmeværket på Esbjerg Havn. Nødstrømsanlægget, som består af et stort batteri og en gasmotor, vil kunne opretholde hele varmeforsyningen i tilfælde af, at man mister højspændingsforsyning fra elnettet.”

Og at der en uge efter lander et brev i e-boks, som gentager budskabet fra juni.

Men altså. Der er lavet en bundsolid og grundig vurdering af behovet på skolerne. Det er der ikke, og så er alt jo godt.

*Vil jeg gerne plugge podcasten Hysterical, som handler om en gruppe unge piger på en skole, som bliver voldsomt syge, nærmest samtidigt, og ingen kan finde ud af, om det er skimmelsvamp, noget i vandet eller massehysteri. Podcasten er omkring både Erin Brockovich, fenatyloverdoser og Havannah-syndromet, og den er både godt fortalt og produceret. 

*Er jeg endt i lidt forskellige medier, fordi jeg skrev et opslag på LinkedIn, der fik sit eget liv.

Jeg takker nej til 90% af det, jeg bliver spurgt, om jeg vil medvirke i – hvilket faktisk er mere, end man skulle tro. Formentlig fordi jeg mener relativt meget, relativt offentligt, om relativt mange ting og derfor tit kommer op, når journalister googler et emne.

Men dels har jeg ikke stamina til at blive lagt for had i umonitorerede kommentarfelter på Facebook, og dels har jeg et arbejde, hvor det er fint at ævle løs herinde, hvor I selv skal gøre en aktiv indsats for at finde ind, men hvor jeg helst er fri for at blive presset ned i halsen på brugere og samarbejdspartnere, bare fordi de låser deres telefoner op. Derfor plejer jeg at takke nej. 

Ind i mellem bliver jeg dog viklet ind i en sag, som jeg synes er så vigtig, at jeg må komme over mig selv og tage den offentligt. Det gjorde jeg her – og nu figurerer jeg så i alle mulige aviser med billeder, der (efter farven på væggen i min stue at dømme) er omkring 6 år gamle. Jeg har ikke den FJERNESTE erindring om, at de er blevet taget – eller i hvilken sammenhæng. Så bare, hvis nogen synes, at jeg ikke helt ligner mig selv: De er fra dengang, jeg var ung og fuld af håb.

*Har jeg grinet af den her i flere uger nu:

*Har jeg allerede nu besluttet, hvad børnene skal have i julegave: De får et kursus i Dørhåndtag & Hvordan De Virker, for OHMYGOD, hvor svært er det at trykke det ned, når man skal lukke en dør!!?

*Kommer her lige en serviceinformation til virksomheder og firmaer, der tagger @følgere eller @alle ind i deres opslag: Det får mig til at affølge deres side øjeblikkeligt. Når det ovenikøbet viser sig at være pga. en konkurrence, der bryder alle regler for, hvad man som virksomhed må bede sine følgere om at gøre, tager jeg mig selv i at ønske, man kunne affølge to gange.

*Har Anton været på lejr med sin klasse (og ja – selvfølgelig har jeg vrælet af taknemmelighed over, at han kan rumme det, tak fordi du spørger). De har prøvet at spise svampe, de har klappet køer og lavet mad over bål, og jeg vil bare sende det største af alle store skud ud til de lærere og pædagoger, der stiller op til at tage børn, der alle har brug for at blive mødt præcis, hvor de er, ud af deres vaner og hverdag, og knokle for at give dem en god oplevelse.

Vi ser jer <3

I øvrigt:

*Har vi 2 uger tilbage af sommerferien, og jeg er ved at være der. oKAY, der er mange ord i de børn!

*Er de i øvrigt begge to holdt op med at sove om natten. Det havde de ikke behøvet. (Og vi griner af det, fordi alternativet er aldrig at stoppe med at græde).

*Har jeg flækket min egen overlæbe. Yes. Hvordan spørger du? Ved at tabe en lampe ned i hovedet på mig selv. Jeg er undefeated.

*Har jeg et godt års tid bøvlet med smerter i højre hofte og for et par uger siden overvandt jeg så endelig min egen personlighed, og fik bestilt en tid ved lægen. Det resulterede i et røntgenbillede, og jeg er bare lige præcis løbet tør for brusk i højre side. Helt og aldeles. Det er lidt noget lort.

*Har vi i Esbjerg fået vores helt egen installationskunstner, der kører rundt på en elektrisk et-hjulet cykel med konfettirør og to af de mest agressive sæbeboblepistoler, jeg nogensinde har set. Fucking LEGENDE!

*Har jeg brugt en del af sommerferien på at lave om på Fridas værelse, fordi hun pludselig besluttede, at hun ikke kunne LEVE uden et skrivebord. Næste gang gør jeg det lige, når jeg har 24 sekunder alene til at tænke og arbejde i. 

*Har jeg købt en ny kogebog, og den vil jeg virkelig gerne plugge, for den er *chef’s kiss* vidUNDERLIG! “Gourministeriets favoritter”. Den er skøn, fordi den indeholder virkelig mange nemme retter, som kan laves selv i udkantsdanmark, hvor man ikke lige har adgang til vietnamesisk citrongræs, og fordi opskrifterne er så simpelt sat op, at de er nemme at tweake, så de passer til præferencer og mangel på samme i den enkelte familie. No #spons, men det er tarveligt at gatekeepe, så start med at låne den på bib, som jeg gjorde; så kan du selv vurdere, om den også er noget for jer. 

*Ser vi ret meget OL herhjemme, og mit hjerte, mand. De er så GODE! Det viser sig *også*, at Frida og Anton aktivt forsøger at aflede mig, så jeg ikke ser grædende atleter, fordi jeg så også selv begynder. (Ej, men UNDSKYLD for ikke at være lavet af sten!?)

*Er begge børn vokset helt ABSURD de sidste 2 måneder, og derfor har jeg været på jagt efter nye boxershorts i voksenstørrelse til Anton. Det viser sig, at mange mærker ikke laves i small…? Jeg prøver *virkeligt* på ikke at drage forhastede konklusioner om mandlige egoer her.

*Har jeg i dame-fødselsdagsklubben foreslået, at vi begynder at Lave Noget, når vi mødes. Ideen udspringer af, at jeg sammen med en veninde er begyndt at holde Moesgaard-dates, hvor vi mødes, tager en udstilling og så spiser frokost, mens vi catcher up, og det er måske den bedste ide, vi *nogensinde* har fået. Så nu har vi Escape Room, flødebollekursus, Djurs sommerland (uden børn) og keramikmaling, som jeg prøvede for et par uger siden og ELSKEDE, på tapetet, og jeg har SÅ optur over det!

*Holder M2024 pause denne uge med, men fra næste uge er vi tilbage. Stay tuned.

*Lukker vi på to anbefalinger af podcasts, som begge kan findes på de gratis platforme:

1. Den døde narkosmugler

Podcast fra TV2 Østjylland om Dennis, der d. 22. juni 2022 døde ombord på et fly fra Kastrup til Grønland. 6 afsnit, der forsøger at finde ud af, hvad der får et menneske til at bodypacke, og som jeg synes giver stof til eftertanke ift. hvad vi lader bag os af arv og historie, når vi tager herfra. 

2. Hysterical

En gruppe teenagepiger begynder ret pludseligt at lide af de samme symptomer, som f.eks. tics, blackouts og kvalme. Er det hysteri, eller er der noget i vandet, miljøet eller på skolen, der forårsager problemerne?

I øvrigt:

*Har jeg udstedt forsamlingsforbud herhjemme, fordi begge børn er så blæste af dispenserede skemaer og halløj, at de skændes om ALT. Og fordi jeg er den, der skal sørge for badetøj/kontanter/ekstra solcreme/turtasker/solhatte/ekstra vand/og/så/videre kan mit system ikke holde ud 46 gange i timen at skulle gyde olie på vandene og tackle: “HAN LAVEDE KANINØRER PÅ MIG!!” “HUN KIGGEDE PÅ MIN TANDBØRSTE!!” og “DET VAR *MIN* TUR TIL AT KOMME FØRST IND AD DØREN!!” Jeg er halvanden millimeter fra forbudstavler, ensretning og hajtænder.

*Er jeg – igen – blevet flagged på fb. Jeg har ikke engang et bud på hvorfor. Der står intet kontroversielt i de indlæg, der udløser advarslen, og derfor ved jeg ikke, hvad det er, jeg skal undlade at skrive. Hvis det bliver ved, må løsningen blive at lægge et billede op på bloggens fb-side, når jeg poster nye indlæg, og så linke til det i kommentarfeltet.

*Er det somme tider lidt bøvlet at hjælpe sit autistiske barn med at bryde verden ned i forståelige komponenter, for den er sgu kompleks. Men det giver også fra tid til anden nogle ret gode grin bo under samme tag som én, der forstår verden, som han ser den. Som f.eks. da jeg forleden kørte ham i skole, og vi holdte ved siden af en tankvogn fra mejeriet Sømælk: Jeg ville ønske, jeg havde haft på film, da Anton læste det, og med vantro væmmelse i alle træk udbrød: “SØmælk!? That sounds DISGUSTING, mor!!”

*I det hele taget er der meget lige nu, som Anton føler sig personligt angrebet af. F.eks. også Frida, som han i fødselsdagsgave gav den skin-roller, hun havde ønsket sig – uden dog at forholde sig til, hvad det var. Det lærte han på den hårde måde, da hun spurgte, om hun måtte prøve den på ham, og han glemte at høre efter, og derfor kom til at svare ja. Han så sådan her ud, da jeg kom ind i stuen:

*Er jeg i gang med America’s Sweethearts på Netflix, som er en doku om cheerleaderne for Dallas Cowboys. Mit hoved er ved at eksplodere. Måden, de bare æder racisme og den SYGESTE bodyshaming på, kombineret med den fuldstændig vanvittige måde at fremelske og dyrke sexappeal, mens man insisterende fastholder en nærmest infantil, religiøs naivitet er mind-blowing!

*Er det muligt, at alle på internettet lige nu er enige om, at Justin Timberlake er usympatisk, men man må give Herlufsholm, at de med deres sagsanlæg mod staten kører en ‘Hold my beer!’ med den her: 

Kravet lyder blandt andet, “at skolen efter sit formål og hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre”. De skal også styrke elevernes “kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene”.

Men Herlufsholm mener ikke, at kravet kan bruges til at fratage skolen statsstøtten, fordi kravet ikke angår trivsel, lyder det ifølge avisen i stævningen. (Kilde: TV2)

You can’t make this shit up.

*Havde jeg for første gang nogensinde fat i Apple Support på telefon forleden, som ydede den måske-dårligste kundeservice, jeg *nogensinde* har været udsat for? Og der er ellers kamp om podiepladserne. Men ikke nok med, at Steffen var HELT upåvirket af, at hans produkt, som jeg betaler en relativt anseelig sum penge for, ikke virker, og bare, helt afslappet, henviste til min netudbyder (wtaf?) – han lukkede også samtalen ned (da *han* syntes, at nu var vi færdige), med et: “Ok, held og lykke” – og lagde på. Jeg læner mig op ad af være villig til at tage de 12 år, det ville give at gå fuld Kill Bill. 

*Er mit årskort til Moesgaard måske den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv. Jeg tager en fridag hist og pist, ruller op, og napper en udstilling og en frokost i godt selskab – og fordi vi kører hverdage, hvor børnene er skole, er det ikke nødvendigt med pasning og vi har vidunderlige MOMU næsten for os selv. Det kan på alle måder anbefales.

I øvrigt:

*Findes der et særligt sted i helvede til dem, der parkerer bilen, så de optager både forreste og bagerste pumpe på tankstationen. Og ja. Om lidt kører vi alle i el-biler, og tankstationer er en saga blot, men indtil da: Kør frem eller jeg nedkalder en forbandelse over dig!

*Læste jeg forleden et opslag i den lokale fb-gruppe om, at ‘Verner i nat er sovet stille ind’. Jeg var sikker på, at det var ham, jeg møder 4-5 gange om ugen, og altid vinker til, og jeg blev simpelthen så trist. Men i går, da jeg kørte hjem, kom han pludselig trissende på cykelstien, som han plejer, og jeg blev så glad, at jeg var ved at komme til at køre ham over af begejstring. (Og bagefter fik jeg ondt i maven over, at det jo stadig er pissesynd for Verner og hans efterladte familie).

*Var jeg i sidste uge afsted på en opgave, hvor en af de tilstedeværende (ved et uheld) bakkede så hårdt og eftertrykkeligt ind i siden på min bil, at det kræver 2 nye døre og en omlakering. Det er ..bøvlet.. Men altså… På plussiden er børnene på skolen ved at besvime af begejstring over katastrofens omfang, OG alle de Audier og sænkede VW’ere med spoilere og ekstra hurtige fælge, der plejer at ligge HELT oppe i røven på én, uanset hvor hurtigt man kører, holder behørig afstand. Formentlig ud fra den konklusion, at indehaveren af sådan en bule enten er uduelig i trafikken eller fuldstændig utilregnelig på COME AT ME, BRO!!-måden. 

*Stod jeg forleden i Netto og forsøgte at beslutte, hvilke Pågen-boller, jeg skulle købe, og det slog mig, at det må være de samme mennesker, der navngiver dém og Ikeamøbler.

*Har Frida en lærer, som Anton i sin tid også havde, som jeg ved, at der gentagne gange er klaget over. Jeg kan godt se hvorfor – men jeg prøver at balancere på den knivsæg, hvor jeg opretholder en vis loyalitet ift. den voksenautoritet, børnene er nødt til at rette ind efter, men uden at smadre Fridas fine og somme tider lidt for velfungerende social-kompas. Hun har de sidste mange uger været panisk ræd for at komme for sent de dage, klassen har den pågældende lærer fra morgenstunden – selvom hun ikke én eneste gang i de snart 3 år, hun har gået i skole, er kommet, efter at klokken er ringet. Jeg kan ikke stille så meget op ift. at en skole i et område, hvor faguddannet personale er en mangelvare, lader en mand blive ombord, som måske ville være bedre tjent med at finde et arbejde, der ikke involverer børn, men jeg nægter at lade ham indgyde fuldstændig uproportional frygt i hende, fordi *han* hader sit job. Derfor gav jeg hende ret i, at han ofte er urimeligt sur, og sagde: “Hvis der bliver det mindste med ham, så skal du fortælle mig det. Du skal ikke gå med det selv, og jeg hjælper dig” – hvortil hun svarede: “Mor, kan vi ikke bare give ham én stjerne/would not recommend?” Den generation, mand. De er uforlignelige.

*Har jeg været nødt til at sætte begrænsning på antallet af tilladte afspilninger af Solguden i bilen. Ja. Solguden. Den mest forfærdelige sang i hele verden. Men hver gang, Frida sætter den på, kommer begge børn i tanke om, hvor helt overdrevet fedt, de synes, Djurs Sommerland er, og på mange måder føles det som at være roadie for et to-personers rave-band.

*Får jeg set ualmindeligt meget af udkantsdanmark lige nu, hvilket skyldes en kombination af, at jeg har mange opgaver, jeg ikke plejer at have, og at min GPS groft overvurderer min evne til at køre 100 meter på øjemål. (Hvad? Må man nu ikke tælle kantpæle mere?)

*Kan jeg ikke forklare, hvor lidt, jeg skal bede om at ‘Spinne lykkehjulet!’, når jeg shopper på nettet på min telefon. Nej, jeg vil ikke vinde 100 kr. og druknes i virtuel konfetti og fanfarer, der blokerer hele skærmen. Jeg vil virkelig gerne bare have lov at tilføje til kurv, så jeg kan komme videre. 

*Holdt jeg i går i kø på motorvejen, hvilket er svært at være i godt humør omkring. Men efter 20 minutter kom jeg til at holde side om side med en rustvogn med … passager. Det gav lidt tiltrængt perspektiv.

*-hvilket holdt lige præcis en time, for så blev jeg blitzet på en strækning, hvor jeg ville have aflagt ed og begge nyrer på, at man må køre 60. Det kommer til at koste 1800 at lære, at den 100 meter brede vej med sparsom bebyggelse er byzone.

*Kørte jeg til gengæld direkte videre til mekanikeren for at aflevere min bulede bil, og fik den dårligste lånebil in the history of lånebiler udleveret. Jeg skulle heldigvis kun køre til Viborg i den i dag. Anton spurgte forleden, hvilken bil jeg troede, fugle ville vælge, hvis de kunne køre. Jeg blev ham svar skyldig – men ikke den her i hvert fald. 

*Hentede jeg selvsamme Anton i mandags, hvor han var helt stresset og irritabel (#kender). Det viste sig, at de var blevet bedt om at tage stilling til næste års valgfag og skulle vælge mellem ‘Håndværk & Design’ og ‘Madkundskab’. Da jeg af gammel vane kom til at sige, at der ikke var så meget at gøre ved det, for man skal have ét af dem, udbrød han frustreret: “Men jeg vil jo gerne have dem BEGGE to, mor!!” Så måtte jeg lige over og lave noget kaffe, for sidste år ved den her tid, troede jeg sgu ikke, at Anton nogensinde ville have noget pænt at sige om at gå i skole. ^*snøft*

*Kommer her et allekald til de store fastfoodkæder med drive-in i Jylland: Få nu noget ordentlig iskaffe på menuen! VIL I ikke tjene penge?!?

*Sendte en af mine veninder mig forleden et billede af en ny solcellelampe, hun har købt, og jeg kom til at tænke på, hvor glad, det gør mig at vide, at når Mine Mennesker kigger på noget, der gør *dem* glade, så er jeg den, de får lyst til at dele det med.

*Kan jeg mærke, at jeg synes, vi skal have os sat ind i det EU-valg, og jeg pønser derfor på at blogge om det. Er der noget særligt, I gerne vil have belyst?

*Har FB igen fjernet et af mine blogindlæg, fordi det angiveligt overtræder deres regler for spam – hvilket jeg ikke på nogen måde fatter. Hvordan kan the flat earthers og dem, der mener, at det engelske kongehus i virkeligheden er firben, få lov at køre løs, mens mine indlæg om fnugfiltre i tørretumblere får AI-moderatoren til at gå i baglås? Når man beder om at få opslaget gennemgået igen, er der også kun dårlige muligheder at vælge i mellem, så jeg satte mit kryds, mens jeg for mig selv nynnede den udødelige REM klassiker ‘Choosing: ‘My Religion’.

I øvrigt:

*Er jeg i gang med DR’s nye podcast ‘Massøren’ og jeg må sige, at tiden er ved at være moden til et strammere tilsyn og en langt mere krads strafferamme på det alternative område, end vi kører med nu.

*Har jeg genopdaget min yndlingssalat tabouleh, som løfter alt i et køkken flere niveauer. Knækbrød og hummus? Dovent og uambitiøst. Knækbrød, hummus og *tabouleh*? Undskyld; jeg kunne ikke lige høre, hvad du sagde hen over lyden af mig som avanceret, kulinarisk globetrotter. Jeg bruger den her som grundopskrift, men du kan slippe afsted med det meste. Det vigtigste er, at du bruger persille og citronsaft, som brødrene Price bruger smør, og at du smider couscous i, så der er noget, der suger eventuel overskydende væde fra grøntsagerne. 

*Holdt jeg forleden tilbage for en ung fyr i fodgængerfelt, som – så jeg, da han passerede – havde sat sine solbriller i nakken. Jeg skulle have kørt ham over.

*Har Anton ramt vampyrfasen af sin ungdom, og det viser sig, ser jeg nu, at mine forældre havde ret: Den er inderligt irriterende. Og ja. SelvFØLGELIG sørger jeg for at opfylde min del af kontrakten ved med jævne mellemrum at slå hans dør op, og med høj, bebrejdende morstemme spørge: “Skal du ikke UD lidt?? Det er SÅ dejligt vejr!”

*Har jeg hørt Morten Breums fuldstændig forrygende sæt fra Tomorrowland (som han har lagt op på iTunes) så mange gange, at jeg har smadret min egen algoritme. Alt, hvad jeg får af forslag til musik nu, er obskure bulgarske dj’s og sange mixet til ukendelighed af mennesker, jeg aldrig har hørt om. Jeg spurgte derfor en stak mennesker på fb om deres yndlingstracks fra 00’erne, og det satte gang i en lavine af “GUD ja!!!” Jeg har nu en 8 timer lang playliste, der er så on fire, at jeg skal have grydelapper på ørerne, når jeg hører den, og mine ‘you might also like’-forslag begynder at ligne noget igen.

*Kom jeg i morges til at tænke på, hvad der egentlig blev af de frie radikaler, vi var så bange for i slut-halvfemserne? Fik L’Oreal skudt dem ned?

*Er jeg færdig med at rykke rundt på møbler og krukker udenfor, og jeg er godt tilfreds med resultatet. Jeg har allerede siddet derude med både morgenkaffe, venner og vin, og fordi stole og borde nu står under halvtaget, er det hele tiden klart til bare at hoppe ud i, uanset om det regner eller duggen er faldet. Om I må se? Jeg troede aldrig, I ville spørge.

(Og det er jo så faktisk lidt løgn. For ude foran har jeg nu fået sat de kasser op, jeg skrev om tidligere, og jeg har, til min egen inderlige overraskelse, fulgt Helles anbefaling og plantet blomster i dem i de kapilærkasser, de er lavet til. Jeg holder liv i dem på 2. uge, og ingen i verden er mere chokeret end jeg).

I øvrigt:

*Ser jeg simpelthen så tit mennesker, der ryger i bilen. Helt, helt afslappet. Hvordan kan det stadig være en ting??

*Havde jeg sidste weekend børnene med i biografen for at se De Raske & De Rå. Vi har set mange, MANGE biofilm gennem årene. Der kan være lidt udsving på kvaliteten, og jeg har også et par danske voice-overs, jeg har brug for at undgå, hvis ikke jeg skal hamre gafler i ørerne, men i det store og hele synes jeg faktisk, at kvaliteten er fornuftig. Den her? Den er, uden sidestykke, den dårligste film, jeg nogensinde har set, på tværs af både genrer og sprog. Elendigt tegnet, jammerligt animeret, plothuller på størrelse med planeter, referencer, der INGEN mening giver for kernepublikummet (f.eks. en helt, helt random sekvens, lavet som A-ha’s musikvideo til Take On Me), osv. osv. Det var, som om, nogle marketing-aliens havde sat sig ned og kørt en hurtig brainstorm på ‘hvad vil menneskevæsnerne have’ og så bare kylet det i en blender.

*Var jeg i søndags til foredrag i Aarhus med en profiler ved navn Florence McLean. Jeg havde måske ikke lige helt fået læst op på detaljerne, men havde ikke engang tænkt på at tjekke hendes nationalitet, som jeg bare antog var amerikansk. Jeg var nær faldet af stolen, da hun åbnede munden og begyndte at tale på det mest århusianske århusiansk, jeg nogensinde har hørt. Ever.

*Havde jeg søndag formiddag tjekket vejrudsigten for mandag, og vurderet, at det ikke var nødvendigt at medbringe min kedeldragt (som jeg utroligt gerne vil kalde ‘flyverdragt’?) på min opgave mandag. Big mistake. Big. Huge.  Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har frosset så meget, men jeg fik løbende flashbacks til den praktikant, jeg engang havde med ude at tolke et stilladskursus, hvor vi stod på tundraen i 9 stive timer i minus 10 grader og en chillfactor på 1000, som til sidst frøs så meget, at hun begyndte at græde. Det var næsten der, jeg var. 

*Har jeg fået afslag på min klage fra Ankestyrelsen. Ud af begrundelsen kan jeg se, at Esbjerg Kommune enten ikke har noteret, hvad jeg gentagne gange har forklaret, eller også har de været selektive ift., hvad de har sendt med sagen. En del af mig har lyst til at gå fuld korstog, søge aktindsigt og brænde lortet ned til grunden. Men jeg har vejet for og imod, OG sovet på det, fordi jeg er en stor pige nu. Og jeg er done. Jeg kan *næsten* ikke holde ud, at de får lov at slippe af sted med det, men det har taget 1 år og 8 måneder at få afslag på én (1) (uno) (one) time om ugen. Frida er 9 om lidt, Anton bliver 14 næste gang, og de kan faktisk godt være alene hjemme en time eller to i dagtimerne nu. At søge aktindsigt og lave en ny klage vil, helt realistisk, ende med at tage så lang tid, at vi er langt forbi det punkt, hvor det giver mening at få timerne tildelt. Så jeg slipper den – også fordi jeg faktisk har kunne mærke, hvor rart det er ikke hele tiden at bære rundt på en klump af grundraseri, der ætser dig op indefra og tærer på dit overskud. Som et slags PS kunne de i øvrigt oplyse, at de ikke kan tage stilling til langsom sagsgang; her blev jeg opfordret til at ‘klage til min borgmester’.

*Kørte jeg i går min bil igennem en bilvask, and I am once again asking you, hvorfor de alle sammen er så dårlige? Er det min bil, der er særlig problematisk bygget? #CarShaming

*Har jeg brugt et par timer her til formiddag på at ringe rundt for at indhente betalingstilsagn og ean-numre og på at rykke for betalinger, der for længst er forfaldne. Arrogancen hos mange medarbejdere i kommunerne holder aldrig op med at overraske mig. “Nå, men de er nok bare lidt forsinkede” var svaret fra ét jobcenter, da jeg rykkede for de 10.000, de har skyldt mig i et par uger. Et andet sted blev jeg mødt af en af de sekretærer, der kunne have haft glimrende karrierer som parkeringsvagter, hvor jeg hver gang spekulerer på, om de ved, at pengene til tolkeudgifter ikke bliver trukket direkte af deres løn. Det vilde er, at det aldrig er dem, jeg spørger om hverken lov eller holdning. Jeg beder altid høfligt om at tale med en regnskabsmedarbejder eller en sagsbehandler, men når de beder mig forklare, hvad det drejer sig om, forvandler forbløffende mange af dem sig til ubehagelige gatekeepere, og det kommer jeg aldrig til at forstå.

*Vil jeg bare gerne give the shoutests of outs til de f*cking helte, der trykker på ‘Rapporter fartkontrol’ på deres apple CarPlay. Ikke fordi jeg generelt kører for stærkt, for jeg skal bruge mit kørekort. Men i går var jeg i Aalborg, og turen fra motorvej og ind i byen er en ekstremsport i lynlæsning, for der er strøet byskilte, motorvejsskilte og hastighedstavler ud med rund hånd, og jeg var blevet blitzet med 80 et sted, hvor hastigheden LIGE var nedsat til 60, hvis ikke en venlig sjæl havde adviseret mig. Not all heroes wear capes.

*Har jeg lovet at smide et par billeder op af kjoleløsningen i mit soveværelse, og de kommer her:

I øvrigt:

*Har Esbjerg fra og med i går fået nyt parkeringssystem; det samme, som bruges i alle andre storbyer – og aldrig har Vestjylland set så massivt et opbud af stærke følelser. oKAY, folk er rasende. Hvilket er virkelig vildt, taget i betragtning af, at der hernede er ledige p-pladser overALT, og at du, smackdown centrum, kan holde mellem 2 og 4 timer gratis. Men vi er ikke store på forandring på de her kanter, hvad mener du med apps, og HVAD MED OS, DER IKKE HAR MOBILTELEFON!!?

*Er det ved at være for varmt til min højtelskede rave-kedeldragt, når jeg er på Opgaven, Hvor Jeg Bliver Beskidt, men fordi jeg ofte skal videre til andre opgaver, har jeg brug for noget andet, jeg kan have over mit normale tøj. Noget, der beskytter, men uden at være varmt. Det udtryk, der falder mig ind, er ’Smuds-kedeldragt’ – har vi en ekspert i arbejdstøj på linjen, der kan være behjælpelig med en anbefaling?

*Så jeg forleden et opslag om, at Beyoncés version af Jolene er et ’power anthem for women everywhere!’ – og jeg ved godt, at jeg er meget alene her, men jeg synes, den er decideret irriterende. Dolly er tilgivet, fordi country og #DetVarEnAndenTid – men “I’m warnin’ you, don’t come for my man”? Really? Ej, men hvis det endelig skal være, så syng dog til din mand, at han skal stoppe med at knalde udenom.

*Var jeg i fredags på Moesgård for at se den nye udstilling ’Kriger’. Vi startede med at pre-game med hele det grå segment til noget morgenmad, hvor en blændende dygtig og engageret arkæolog fortalte om udstillingen, og hvad man havde gjort sig af overvejelser, da man satte den op. Det gav den en helt anden sammenhæng og dybde, og hvis man får muligheden for at høre et tilsvarende oplæg, enten om den her udstilling eller om en af de andre, så skal man KLART gøre det. Det var en gamechanger af de store.

*Fandt jeg forleden ud af, at Fridas veninde går til Kæphest. Hun bliver glad, når hun finder ud af, at Fridas mor er uofficiel verdensmester i selvsamme disciplin.

*Elsker jeg interne jokes, for der er ikke noget bedre, end når helt random ting kan få én til at trække på smilebåndet. For et par måneder siden var en veninde på date med en fyr, der, ganske u-ironisk, stillede i ruskindsjakke med frynser, og jeg har ikke TAL på, hvor mange cowboymemes og tvivlsomme TEMU-produkter, vi siden har været så hjælpsomme at sende hende. I sidste uge forsøgte min mor at beskrive, hvad det er for klip klappere, hun er på udkig efter, og det blev til en forklaring så vag, at jeg siden har sendt hende mellem 10 og 15 billeder af klip klappere og crocs med stilethæle, en version, der meget minder om 90’er-fænomenet Buffalos og et par, der var udformet som hajer. Altid ledsaget af teksten: ”Også en mulighed?” Jeg er skideheldig, at jeg har hende, og at hun også synes, det er sjovt.

*Har jeg reaktiveret min Tinderprofil, og det er ikke blevet mindre vildt, siden jeg var der sidst. Men det er stadig tankevækkende, hvor mange mænd, der lader til at have brug for, at du skal ville have en kæreste. Nu er det blevet et korstog for mig (fordi kæphesten er optaget), for det er 2024, og jeg nægter at bøje mig for den kønsnormative kliche om, at kvinder dater for at blive gift. Jeg har en god håndfuld kammerater, som er med på sidelinjen, og da jeg første gang forklarede, hvad jeg havde tænkt mig at skrive, udbrød den ene skrækslagent: ”VIL du gerne dø!?” mens den anden råbte: ”Er du blevet vanvittig!?!” – hvilket ikke på nogen måde styrker min tiltro til mænd som koncept, må jeg bare sige. Men alle kan være helt rolige, for 8 ud af 10 mænd læser alligevel ikke, hvad man skriver.

*Kan jeg læse, at SKAT bruger ”AI-systemer, som Skattestyrelsen har udviklet” til overvågning af danskerne. Altså, nogenlunde samme cast, som udviklede systemet, der blev brugt til at lave ejendomsvurderinger med, som denne gang forsøger at tøjle Sarah Conners værste mareridt, der – når det bliver bedt om at generere billeder af kvinder, der spiser salat – leverer det her:

Det kan ikke gå galt.

*Har jeg fundet 2 gode podcasts, som I også lige kan få glæde af, hvis I mangler lidt til ørerne:

Scamanda & Nobody Should Believe Me

I øvrigt:

*Vil jeg bare lige til den fyr, der forleden kom gående fra dyrlægen med sin cocker-spaniel i armene, og ikke sansede noget som helst, fordi han havde så travlt med at trøste og kramme, sige, at jeg måske godt kunne være villig til at forhandle på mit ellers ufravigelige standpunkt om ikke at skulle have flere børn, hvis det er. 

*Lykkedes det mig igen i sidste uge at blive underlagt et ban på fb. Mig. Det måske mest anti-voldelige og konsensussøgende menneske i Vestjylland. Det bliver ikke i år, AI overtager verdensherredømmet.

*Kørte den personlige træner og jeg i sidste uge en status på, hvad der er sket, siden jeg startede dernede. Jeg har øget med mellem 300 og 900% i, hvad jeg kan løfte på samtlige øvelser. Hvis zombierne kommer, kan jeg kke løbe fra dem, men jeg tror måske godt, at jeg efterhånden kan rive dem over på midten.

*Er jeg simpelthen så ambivalent med hele dækningen af Kate Middleton-sagen. For selvom de fleste af os måske nok havde en fornemmelse af, at der var en lavpraktisk, sygdomsrelateret forklaring bag fraværet, må jeg indrømme, at jeg har trukket på smilebåndet over et par af de konspirationsteorier, jeg har set. (Min favorit er stadig den om Pete Davidson). Nu, hvor forklarigen så er givet, er der mange, der kører en MEGET fordømmende tone over, at ‘Kvinder altid skal forklare sig!’ og ‘Lad hende være i fred!’. Det synes jeg faktisk er for letkøbt. For selvfølgelig er det skidesynd for hende og for børnene, og ingen ønsker kræft for deres værste fjende. Men sat på spidsen er kongehusene en institution, som i sidste ende er ansat af befolkningen, og håndteringen af den her sag har været decideret problematisk. Hele monarkiets eksistensberettigelse ligger vel nærmest i at være galionsfigurer for det land, de regerer over, og selvom det ikke betyder, at befolkningen har krav på detaljerede forklaringer og 1:1 redegørelser for de kongeliges gøren og laden, så må man enten have en redigeret version af sandheden klar til situationer som den her, eller lyve bedre end det har været tilfældet her, hvis man har brug for at blive ladt i fred.

*Spiser mine børn Yum Yum nudler h.e.l.e tiden i de her dage, og jeg har det efterhånden så stramt med lugten af krydderiblandingen, at jeg nærmest må stå ude på marken, mens de spiser.

*Tror jeg aldrig, at jeg, før jeg fik børn, forstod, hvor mange børn, der lever i familier, der måske ikke kan klassificeres som socialt belastede, men hvor der fandme godt nok stadig er vilkår, som børn ikke burde være underlagt. Over de sidste måneder har vi hentet børn til legeaftaler, som bare er sat ud på gaden til afhentning af mig; et menneske, forældrene aldrig har mødt, når vi kommer, og som, når jeg spørger lidt ind til, hvad de er for nogle små størrelser, fortæller om papfædre, der har skubbet dem, så de har slået hovedet (wtaf?!), om at være alene hjemme 8-10 timer om dagen, og om at passe mindre søskende om natten. Et par stykker har lugtet så voldsomt af tobaksrøg, at det hænger i hele huset, når de har været her, og selvom jeg prøver at sige til mig selv, at en lykkelig barndom er mange ting, så er der godt nok stadig elementer her, der får mig til at tænke over, hvor absurd priviligeret, jeg med mine forældre og min opvækst har været. (Og bare for at tage den i opløbet: Jeg har fagfolk i omgangskredsen, som jeg (anonymt) løber de mest bekymrende udsagn forbi).

*Har jeg, som eksperiment, været ret konsekvent med at køre tjekke LinkedIn hver eneste dag de sidste 3 måneder. Jeg har sørget for at interagere, like og kommentere hist og pist, og har gjort mig umage for at finde en bred vifte af personer og organisationer at følge. Algoritmen burde med andre ord ikke køre rent ekkokammer. Og det, som virkelig, virkelig undrer mig er, hvor ukritisk en platform, LinkedIn er. Ikke, at jeg ønsker, at der går fb i den, hvor mennesker uden nogen form for relevant uddannelse lige nu lader til at vide mere om broer og bærende konstruktioner end alle ingeniører og bygningskonstruktører i verden til sammen – men det er GODT nok glat og velfriseret inde i det blå segment.

*Sad jeg i går i kø, og fik, for gud ved hvilken gang, tiden til at gå med at udregne tværsummen af de nummerplader, jeg kunne se. Og så var det, at jeg kom til at tænke på, hvorfor vi egentlig skulle lære det? Hånden op, alle dem, der bare én gang har brugt det til noget konkret?

*Kan jeg ikke finde én eneste serie eller film, jeg gider at se, og de sidste uger har jeg i desperation kørt reruns af gamle actionfilm. Speed? Yes ma’am. Speed 2? Tjek. Alle Mission Impossible OG John Wick? Naturligvis. (“Igen?” hører jeg den vantro menneskemængde mumle. Ja. Igen.) Nogen må snart komme og redde mig fra mig selv.

*Synes jeg, at du skal gøre dig selv den tjeneste at lytte til de her 4 numre, næste gang, du kører bil: 

Moby – This Wild Darkness

Costa Mee – Around This World

Livingston – Shadow

Cigarettes After Sex – Cry

I øvrigt:

*Må jeg beundre den nærmest franske ligegyldighed, der ramte alle kommuner simultant ift. snerydning, da hele Danmark skøjtede rundt i helvedesversionen af the winter wonderland. Det blev et skuldertræk og et isbelagt c’est la vie til os alle sammen. 

*Er der få ting i verden, der kan drive mig så langt op ad væggen af raseri, som når jeg kun kan vælge mellem at vinduesviske for lidt eller for meget. Vil du have revet dine nerverbaner over af lyden at gummi, der forulemper glas, eller vil du køre 80 i timen med bind for øjnene? Selvregulerende viskere bliver mit eneste ufravigelige krav, næste gang jeg skal have ny bil.

*Kan jeg konstatere, at temperament går i arv – men det gør evnen til at tøjle det heldigvis også. Forleden gik jeg forbi Frida i køkkenet, mens hun sad og hvisle-nynnede: “Hvorfor gør du det her mod mig…!?!” til sin iPad. Hun er HELT sikkert min datter. 

*Kunne jeg have tilbudt at hjælpe, og det havde jeg nok også gjort, hvis ikke hun samme morgen havde spurgt, hvorfor jeg havde et stort, blåt mærke på min arm.

Mig: “Det ved jeg faktisk ikke?”

Frida, med al medfølelse i verden i stemmen: “Er det sådan noget, der bare sker, når man bliver gammel, mor?”

Held og lykke med den iPad. 

*Har jeg det virkelig blandet med hele Katherine Diez-sagen. For det er simpelthen utilgiveligt dumt i 2024 at blive taget i at plagiere. Det kommer man ikke ved et uheld til, og det er ikke – som hun selv forsøger at undskylde det med – et resultatet af sjuskede arbejdsmetoder. Det er tyveri; også selvom det bare er af ord. Men når alt det er sagt, så er jeg faktisk tilbøjelig til at give hende ret i, at verden ønsker at se hende brænde, fordi hun er skamløs i sin selvpromovering, samtidig med, at hun er meget klassisk smuk. Alle artikler om sagen giver mig en sær smag i munden, for det er en vigtig debat at tage, hvornår inspirationen ophører og plagiatet begynder, men samtidig sidder jeg hele tiden og er latent i tvivl om afsenderens reelle motiv. 

*Har jeg det til gengæld helt anderledes uproblematisk med min afsky for Torben Østergaard-Nielsen. Jeg havde engang en chef, der på mange måder opererede efter samme, defekte moralske kompas, og det holder aldrig op med at være belastende, at det skal være nødvendigt at gribe til lovgivning, fordi folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. You’re the reason we can’t have nice things.

*Holdt jeg i går i kø i næsten 10 minutter, fordi en svane på størrelse med en køkkendør spadserede sindigt afsted på den mest trafikerede vej i Esbjerg smack down i myldretiden. Jeg elsker, når naturen minder os om, at vores selverklærede topplacering i det biologiske hieraki er en illusion.

*Var jeg forleden med børnene og et par af deres venner i svømmehallen. De store er selvkørende, og de små er der næsten, men jeg sidder stadig på forældrestolene med mine AirPods og min kaffe, just in case. I søndags fik jeg selskab af en far, som lignede og lød som én, der ikke var decideret *imod* amfetamin. Der blev delt gavmildt ud af højlydte trusler, det var tribal tattoos og rigeligt med solarie så langt øjet rakte, og i det hele taget var viben meget Paradise Hotel, de tidlige år. Jeg var i gang med at skælde mig selv ud over min fordomsfuldhed, da han stoppede op og *lige* foran mig begyndte at lave stående push ups op ad væggen. Nogle gange må man bare konstatere, at virkeligheden overgår fantasien.

*Er jeg for tiden ret optaget af det begreb, der på godt dansk kaldes weaponized incompetence. Det er et udtryk, der bruges til at beskrive, når nogen gør sig dummere, end de er, for at undgå opgaver eller ansvarsområder; ofte i parforhold. Når fædre f.eks. ikke ved, hvornår deres børn går til svømning, eller om de følger vaccinationsprogrammet. For de her mænd er ofte godt begavede og højtuddannede; de kan skille biler ad og samle dem igen, de kan redegøre for både arbejdsgang og kemi i et mikrobryggeri, og de kan (smerteligt) detaljeret gengive alle scener i samtlige Star Wars film. Dermed er det nogenlunde nemt at se, at det ikke er evnerne, den er gal med, men at den manglende indsats handler om, at man bevidst undlader at sætte sig ind i noget, fordi man egentlig er godt tilfreds med at slippe for opgaven. Weaponized incompetence. Jeg ser det hele tiden hernede. Og jeg VED godt, at vi alle sammen indretter os, som det giver mest mening i vores respektive parforhold, og at en god og praktisk arbejdsfordeling ikke behøver at hedde 50/50 på alt. Men det er så dovent, at jeg næsten ikke kan holde det ud, når de her mænd ikke lige har styr på, hvilken klasse, deres børn går i, om de er medlem af danmark, eller om familien kommer til grillaften i SFO’en næste fredag. Sidst jeg hentede Frida til en fødselsdag, spurgte én af mødrene, om alle pigerne havde været der? Moderen til fødselsdagsbarnet svarede, at der var afbud fra to, samtidig med, at faderen grinende sagde: “Det aner jeg ikke.” De er 9 piger i alt. Og normalt holder jeg bare min kæft, for det er ikke min butik. Men moderen havde stresspletter helt op ad halsen, og hår, der strittede i alle retninger, og jeg blev bare så provokeret af ligegyldigheden. Så jeg kiggede på ham og sagde: “Jeg overfører 500 til dig på MobilePay, on the spot, hvis du kan nævne navnene på de to, der ikke er her. LIGE nu. Uden hjælp.” Needles to say at det var en gratis omgang.

I øvrigt:

*Gør kulden det samme for min evne til at holde fast i, hvorfor solarie er en dårlig ide, som papsugerørene gør for min distance-omsorg for skildpadderne. Jeg ligner et spøgelse. Forleden forsøgte jeg at fjerne noget meget genstridig øjenmakeup, og der gik længere tid, end det kan forsvares, før det gik op for mig, at det var de sorte rande, jeg forsøgte at tage med Biotherm.

*Vil jeg gerne, på vegne af forældre på landsplan, sige NEJ TAK!! til tidlig fastelavnspromovering. Vi har knap fået gavebånd og nissedøre ud af håret, mand. Giv os lige 5 minutter.

*Har Frida og jeg ryddet op i hendes tøjskab, og sammen været ude at shoppe, og hvis der er en frisk iværksætter på linjen, vil jeg bare gerne pitche idéen om en forældreopgavebyttebørs, hvor man kan udveksle tjenesteydelser. Jeg er virkelig god til at være med på legepladser og til at planlægge børnefødselsdage. Jeg vil til gengæld godt give en nyre for at slippe for at skulle shoppe tøj med børn og tidsmæssigt kunne vælge mellem eftermiddage, hvor alle er trætte eller lørdage sammen med resten af Esbjerg.

*Lykkedes det os dog at finde det, vi skulle bruge, hvorefter Frida, der så desperationen i mine øjne, og har en mesters talent for forhandlingsoptimal timing, med blafrende øjenvipper spurgte, om ikke godt hun måtte få den hvide pelsjakke, der hænger der, mor, pleeeeaaaaaase? Og jo. Du må få 5, hvis vi kan komme ud herfra. Jeg vil bare så gerne noget mere ud, Thorkild.

*Skal ret være ret: Den klæder hende. Den får hende også til at ligne en mellemting mellem et højstående medlem af den russiske mafia og Paris Hilton, men på en mærkeligt måde kan hun bære det. Antons kommentar, da han så den, var et andægtigt: “Ej, mor. Tror du, de har én i lilla?” Anton. Barnet, der ikke tåler hverken tekstur eller farver stærkere end marineblå. Jeg giver officielt op.

*Vil jeg, hvis vi har medarbejdere hos Karmameju med ombord, bare lige hurtigt spørge, om I, næste gang I laver en scrub i travelsize, måske kan emballerere den i noget, der ikke 1:1 er identisk med krukker til ansigtscreme? Av og på forhånd tak. 

*Fik jeg ikke lige tjekket mine erstatninger, da jeg købte ind hos Bilka To Go sidst, og derfor har jeg i stedet for den skyr med vanilje, jeg havde bestilt, fået en med jordbær og lime. Jeg har ét spørgsmål: Hvem – HVEM!?! – smager på det syrligste mælkeprodukt i verden og siger: “Ved du, hvad jeg synes, den mangler? Lime!”

*Sidder jeg lige og får en mistanke om, at der er fuld overlap på Venndiagrammet, mellem dem, der kan lide skyr med lime og dem, der KØBER KØKKENRULLE MED HALVE ARK MED VILJE!

*Har vi haft en lang snak herhjemme om FaceTime og oplysningspligt. Når man pga. træning bader på relativt ukurante tidspunkter, og har tendens til at glemme at tage sit tøj med på badeværelset, så er det bare rigtig fint, hvis man lige ved, at barnet ikke bare sidder og ser lidt YouTube, mens hun er kreativ, men at hun samtegner med bedsteveninden, hvis far – viser det sig – OGSÅ er i rummet. Ffs. 

*Tænker jeg på, om jeg er den eneste, der er f-u-l-d-s-t-æ-n-d-i-g overbevist om, at jeg sagtens kunne gå under jorden, og holde mig skjult for evigt? Nej? Er det mit toxic trait? HVER gang jeg hører om nogen, der har været på flugt fra politiet og er blevet fanget, fnyser jeg et hånligt “Amatør!” for mig selv.

*Lavede jeg forleden et opslag på min egen fb-profil om en kedeldragt, fordi jeg har en tolkeopgave, hvor det er så koldt, at kommende bjergbestigere med fordel kunne kigge forbi og kuldetræne. Et par af mine meget ordentlige venner skyndte sig at pippe, at der skal være logo på tøjet, hvis det skal kunne trækkes fra som arbejdstøj – og JA!, det gav glamour i indbakken bagom fra insidere, der kunne være behjælpelige med lidt statistik på, hvor mange gange Skat har kørt kontrol på dét…. Det danske parallelsamfund er ikke længere den kriminelle underverden, men bare den måde, vi i dagtimerne er samvittighedsfulde arbejdsbier, mens vi om natten bytter snydekoder og bagveje i vildskab. Så f*cking renegade. Jeg elsker det. Viva la revolución.