I øvrigt:

*Er studiestart lig med notesbøger i stort set alle butikker, fra Lidl til Søstrene Grene. Jeg er i himlen.

*Streamer jeg musik fra YouSee, og jeg har tænkt på, om Koda mon kører tilbud på bestemte numre? For *så* god er der ingen i hele verden, der synes ‘Iko Iko’ er.

*Kan jeg simpelthen så godt lide Machine Gun Kelly – men kan vi snakke om, hvorfor den generation altid skal række tunge på billeder? Jeg har haft min egen tunge i 44 år, og jeg er ikke i nærheden af at have set den lige så meget, som jeg har set hans. 

*Voldhører jeg for tiden Paulines ‘Ny Og Næ’, som jeg synes har en lidt elektronisk Shit&Chanel-vibe. I omkvædet synger hun: “Jeg tænker på dig i ny og næ//du gav mig regnvejr, da jeg bad dig om læ”. I går gik det op for mig, at hun kunne have valgt at synge ‘Ly og læ’ og stadig have fået både rim og betydning med. Mit hoved eksploderede. Jeg ELSKER sprog!

*Er det i den forbindelse også en gave at have børn, der siger alt muligt mærkeligt, og på den måde tvinger én til at høre, hvad vi siger, når vi taler. Som da Frida f.eks. i går blev virkelig gal på Anton, fordi han afbrød. “Han taler ind i min mund, mor!”. Og det er da også skideirriternde – og et virkelig underligt udtryk, når man tænker over det. 

*Kunne jeg forleden læse, at vi ikke længere behøver gå 10.000 skridt om dagen, men at vi SKAL gå over 7000 for ikke at falde døde om i morgen. Det fik mig til lidt opgivende at tænke på, om nogen nogensinde har kigget på, hvor kurverne krydser; hvor mange år vi skærer af vores liv ved at stresse over 7000 skridt, 6 stykker grønt, x antal timers søvn, mindre skærm, mere nærvær, 20 minutters læsning, mindre kød, mere grønt og at cykle til arbejde vs. hvor mange år, de mange tiltag forventes at lægge til? Og om nogen har regnet sammen, hvor mange timer det tager at vinge hele listen af – om vi overhovedet har tid til at leve det liv, vi så ihærdigt prøver at forlænge?

*Har jeg fundet og bestilt en almanak. Den ser fin ud, men jeg er i tvivl om, om den er lige witchy nok ift. det, jeg gerne vil bruge den til, men så må jeg jo kaste forbandelser og hyle mod månen, mens jeg overvejer, hvad jeg synes den mangler, og om jeg måske bare skal lave et årshjul selv.

*Har jeg bevæget mig lidt tøvende ind i ASMR-landskabet. Jeg spurgte på insta, og meget få derinde var imponerede, men jeg har nu alligevel fundet et par kanaler, der laver noget, der for mig er perfekt at falde i søvn til. Jeg skal IKKE bede om smask, rollespil og ‘deep ear treatment’ (adadAD!), og der er sgu også noget, der har nogle lidt .. bekymrende, erotiske undertoner. Men The ASMR bakery, Whispers of the Wolf og Gibi kan .. et eller andet. 

*Knækkede bøjlen i mit bh forleden med et smæld så højt, at ham jeg sad ved siden af kiggede bestyrtet på mig og spurgte: “Hvad var det!?” “Jeg tror sgu, der var min bh-bøjle, der brækkede” svarede jeg, og den unge mand lignede én, der ville ønske, at jorden ville opsluge ham på stedet. Som det gamle ordsprog siger: En ven er blot en fremmed, hvis grænser du endnu ikke har overskredet.

*Fik bh-gate mig til at tænke på, hvor skamresistent jeg med alderen er blevet. Jeg er blevet prikket på skulderen om alt fra hørfrø i fortænderne, over en bluse med vrangen udad til en kjolesyning, der sad fast i trussekanten. I alle tilfælde sagde jeg ‘Ej, fedt du siger det. Tak!’ and went about my day. Et sted i 00’erne står mit hyperselvbevidste fortidsjeg og måber.

*Havde jeg forleden børnene med til et arrangement ved en lokal sø. Kortet vi fik udleveret lod en del tilbage at ønske, og vi kom derfor til at gå ufrivilligt langt. Mine glasbørn var allerede efter 1,5 km. mere forpustede af at brokke sig end af at gå, og efter 2 km. fik jeg hvislet noget i retning af, at hvis ikke de flettede deres respektive næb, så ville jeg sørge for, at vi kom til at bruge samtlige weekender resten af året på at vandre og sove i bivuak, så de kunne gro noget stamina. Hvilket – set i lyset af, at jeg selv hellere vil flække begge skinneben på langs end sove i bivuak – er tæt på at være den mest idiotiske, konsekvenspædagogiske trussel, jeg har fremsat i hele mit samlede  moderskab.

*Modtog jeg i dag en kasse instantkaffe med smag, jeg havde bestilt (ja, jeg er 4 år). Hårdt ramt af PMS, som jeg er, blev jeg glædeligt overrasket over de små stykker chokolade, der var lagt i pakken, og jeg kastede begejstret et stykke i munden, tyggede – og måtte konstatere, at det var instantkaffe, presset i hjertefacon og pakket ind, så det til forveksling ligner chokolade. Og her må jeg bare sige, at ift. Bitz og problematiske plagiater, så går vi efter den forkerte skurk.

I øvrigt:

*Kan jeg ikke være den eneste, der synes, at frisk basilikum lugter af sved?

*Spurgte jeg forleden Anton, hvorfor han ikke var stoppet op for at snakke med en ven, han gik forbi. “Det var fordi, min mund gerne ville snakke, mor, men mine ben ville ikke, så de kom til at gå videre” og jeg ser nu, at jeg har grebet hele livet forkert an.

*Er jeg kommet tanke om, at jeg vil have højbede og bålfad i haven, når foråret kommer, og jeg var meget begejstret, da det slog mig, at jeg så kan ønske mig dele til projektet i jule- og fødselsdagsgave. Men nu synes jeg pludselig, at der er MEGET lang tid til både gavetid og havetid. Måske jeg bare skulle ønske mig noget tålmodighed i stedet. 

*Har jeg prøvet at købe de nye Egekilde med havtorn og fersken, og jeg havde kun lige nået at åbne én i bilen, tage en tår og tænke ‘puh, den smager lidt af.. humle!?’ da Frida med høj (HØJ), klar stemme spurgte: “Mor, hvorfor drikker du øl i bilen?” In-house danskvand it is. 

*Sad jeg i morges og filosoferede lidt over søvn. Over hvor vildt det egentlig er, at jeg ikke har sovet igennem én eneste nat i over 11 år. Og over, at børn kan gå fra cryo-søvn til en indædt rasende diskussion om Roblox’ persongalleri på under 60 sekunder. Det virker uhensigtsmæssigt, når forældre faktisk fungerer lige omvendt.

*Ville jeg stadig ønske, at jeg kunne slette alt, hvad Anne Sophia Hermansen nogensinde har ment om noget fra alle platforme, jeg tilgår. Det er få mennesker, der egenhændig nærer stor en del af den hadefulde retorik nettet flyder over med, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at Berlingske bifalder den Ekstra Bladske skrivestil, hvor man ved at gøre sig selv dummere, end man er, får tastaturkrigerne til at gøre det beskidte arbejde for sig.

*Har jeg netop færdiglæst trilogien Darkest Minds af Alexandra Bracken. Det er ikke Justin Cronin, men hvis man var til Hunger Games-bøgerne, vil man med sikkerhed også synes om disse. 

*Vil jeg simpelthen så gerne have en almanak, men jeg kan ikke finde én, der er simpel nok. Om det er alder, covidnedlukning eller ændret fokus ved jeg ikke, men jeg er de sidste par år begyndt at nyde at følge med i årshjulets rolige drejen. Jeg ville elske en samlet oversigt over månefaser, astrologi, årets gang i haven og dyreriget, små anekdoter om årstiden og højtiderne – men jeg kan kun finde den fra Kbh’s universitet, som virker uoverskueligt omfattende, eller engelske versioner, som givetvis er fine og gode, men som ikke bygger på den danske fauna og de danske traditioner. Nogen, der kender til noget, man kunne bruge? 

*Har jeg kæmpe sølvpapirshat på over et bestemt firma i Esbjerg. Pga. situationen i min branche, har jeg de sidste 3 år været tilmeldt Jobindex Jobagent, og får derfor hver morgen en mail med jobs, der er slået op inden for brancher, jeg er interesseret i. Selvom jeg i perioder har været i job, lader jeg den stadig stå tilmeldt, fordi det er en god måde at få en fornemmelse af forskellige virksomheder på. F.eks. er der et par stykker, der er kommet på min no-no liste, fordi jeg kan se på frekvensen af jobopslag, at de har virkelig meget gennemtræk. Det er sjældent et godt tegn. 

NÅ MEN. Der er så den her bestemte virksomhed. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at de har jobs slået op stort set hver dag, og har haft det i over to år. Nu bor jeg i Esbjerg, og jeg kan med sikkerhed sige, at hvis en virksomhed på disse kanter var så succesfuld, at det krævede så hyppig rekruttering – så ville vi have hørt om det. For det lyder ligegodt grov’. Men hvis de her opslag er fake – hvad fanden er så formålet?? Alle, jeg kan komme i tanke om, som ville lade sig imponere af ‘en virksomhed i rivende udvikling’ ville jo gennemskue blændværket, når de henvendte sig til firmaet? Af ren nysgerrighed sendte jeg dem selv en ansøgning til et job som jeg var så rigeligt kvalificeret til. Det fik jeg afslag på, og da jeg ringede for at spørge ind til, hvad jeg kunne gøre bedre næste gang, var det virkelig mystisk opkald, med påfaldende megen omstilling og en utrolig mangel på lyd, den supposed-to-be kæmpe medarbejdergruppe i baggrunden til trods. Ej, men hvad er det? Hvidvask? Et fupnummer for at Jobindex har jobs at slå op og mails at sende ud, så sponsorerne bliver hængende?? NOGEN må undersøge det, så jeg kan sove igen.

*Stillede planeterne sig i går på linje, så jeg endelig kunne bruge punchlinjen fra nedenstående IRL, nemlig på Game Street Mekkas side, hvorpå de stolt proklamerede, at ‘Hendes majestæt Dronningen besøger Game Street Mekka i Esbjerg!’

Jeg har selv grinet af det i 12 timer nu.

I øvrigt:

*Var jeg forleden i bad. Ude i bryggerset kunne jeg høre børnene diskutere placeringen af en solcelleluftballon, vi har købt, som er så fin, så fin. Anton foreslog, at den kunne hænge i entreen, hvortil Frida – altså, barnet, der målte 55 cm. og vejede 4660 gram, da jeg fødte hende – afviste forslaget med følgende ord: “Hvis vi hænger den der, så går mor ind i den. Med sit kæmpe hoved.”

*Har vi i denne ferie kørt virkelig mange kilometer. Til Aarhus, til Djurs Sommerland, til Hvide Sande, til Billund og til hundrede andre steder. Jeg har tanket bilen 2 gange, og tanken er stadig halvfuld. Det er altså 450 kr. i brændstof alt i alt i alt i alt, og jeg kan ikke komme over det. 

*Havde jeg forleden børnene med i en barfodspark, som jeg havde tænkt kunne være En Dejlig Naturoplevelse. Svært at sige, hvem af dem, der hadede det mest, men det var i hvert fald Anton, der efter 40 minutter spænede mod udgangen, mens han råbte: “Kom Frida! Vi er frie!”

*Siger det sig selv, at det ENESTE, de ville lave dagen efter, var at tage op i selvsamme park. “Det var så sjovt, mor!” Børn, iggå…

*Vandt Frida forleden en tøj-løve i en tombola, og hele vejen hjem – altså alle 85 km. – hørte vi starten på temasangen til Løvernes Konge non-stop, mens børnene holdt tøjdyret andægtigt op i luften. Jeg føler på en måde ikke, at børnepengesatsen er høj nok.

*Har jeg selv formået at koble vores nye tv-boks til, helt uden hjælp, og jeg modtager i den forbindelse gerne stående ovationer, tak fordi du spørger. 

*Har jeg taget True Detective, første sæson, for 3. gang, og nu *skal* jeg vide, hvem vi skal tæve for at få en 2’er med samme cast?

*Er jeg i forlængelse af ovenstående bukket under og har tegnet abonnement på app’en Calm. Jeg synes 350 kr. om året er helt VILDT dyrt, men jeg har sjældent set så lækker grafik, OG der er godnathistorie læst af Matthew Mcconaughey. Det er jeg villig til at betale upassende mange penge for. 

*Læste jeg forleden en skrækkelig artikel om forældrepar, der ønsker at få lov at bruge mere tid med deres lille dreng på omkring et år. Han er tvangsfjernet, men ligger for døden pga. en meget sjælden sygdom, og er derfor indlagt på hospice. I slutningen af artiklen kunne jeg læse at “… plejefamilien, der ellers har været indlagt med Marco på hospice, er rejst væk på sommerferie til Frankrig frem til 4. august.” Jeg blev så gal, at jeg ikke sov en hel nat. Altså, hvad fanden!?!

*Kan jeg ikke finde en éneste serie, der frister. Nogen, der ser noget godt?

*Har jeg aldrig – A.L.D.R.I.G – mødt mennesker, nogensinde, noget sted, overhovedet, ever, der roder så meget, som mine børn. Hvordan kan de være mit biologiske afkom? #OrdnungMussSein

*Kørte jeg forleden bag et kæmpe svin af en container-transport på motorvejen. På ALLE sider sad klistermærker med ordlyden: ‘Alle låse SKAL være låste under kørsel!’ and that’s why I have trust issues. 

*Er jeg ikke altid god til at huske at lukke mine køkkenskuffer, hvilket efter en uge, hvor jeg har spildt kaffe, opvaskesæbe, afspændingsmiddel, sukker OG mel i dem A-L-L-E sammen, kan undre. Når jeg kigger derover nu, er der 3, der står på klem. Jeg skal bede om en værge.

*Vil jeg utrolig gerne høre fra forældre eller fagpersoner, der har erfaring/en holdning til børn og melatonin. Vi er *meget* pressede her. (Og jeg forstår godt, at der er mange, der gerne vil hjælpe, og derfor anbefaler det, de har haft gode erfaringer med, men vi er langt forbi øvelser, zoneterapi, kugledyner, skærm/sukker/rumtemperatur/rutiner osv, og jeg vil derfor specifikt gerne have tilbagemeldinger på lige præcis det her). Hvis det er for følsomt at skrive om i kommentarfeltet, så smid endelig en mail bagom (blogsbjerg@gmail.com). Kæmpe-på-forhånd-tak.

I øvrigt:

*Har jeg besluttet mig for målrettet at gå efter statsministerposten, udelukkende for at kunne forbyde, at folk lægger billeder af eksem og udslæt på facebook med teksten: “Hvad tror I, det her kan være?” Gå dog til lægen!? Eller læg som MINIMUM de klamme, vamle, opkastfremkaldende billeder i kommentarfeltet. Andre mennesker, mand.

*Satte Anton sig for et par måneder siden på mine briller. Inden jeg fik børn, havde jeg kun hån til overs for mødre, der slæbte sig gennem dagene med pletter på tøjet og defekte telefoner og cykler pga. manglende tid, for ‘vI hAR FAktIsk aLlE sAmMeN 24 TimER I dØgneT’. Jeg har nu i 8 uger set sådan her ud, når jeg kører bil:

Jeg fik brillerne rettet i torsdags, og det føles som om, jeg har fået nyt hoved. 

*Spekulerer jeg uforholdsmæssigt meget på, om Mads Steffensen har det godt ovre på Podimo. 

*Hader-hader-HADER jeg gyserfilm. Det er derfor meget beklageligt, at min hjerne altid er mere end imødekommende ift. at spotte situationer, der ville egne sig strålende til et plot, som f.eks. når jeg skal rulle mit gardin i soveværelset ned om aftenen, og den – lige som jeg tager fat i snoren – hvisker: “Tænk, hvis du kiggede ud og i bilen så spejlingen af en mand, der bare stod i din garage og ventede…” Jeg er min egen værste fjende. 

*Så jeg forleden et skilt, man kan sætte i sin biodiversitetsfremmende have i forsøget på at undgå at blive stenet af vejens ligusterfascister pga. manglende vedligehold: “Vild med vilje”. Hvis jeg nogensinde har set et udtryk, der ville egne sig bedre på en t-shirt til Frida, kan jeg ikke huske det. 

*Skal vi lige have en frivillig til at ringe til det reklamebureau, der har lavet Pägens seneste radioreklame, som starter med ‘Der er så meget, svenskerne ikke kan finde ud af’ og sige, at tiden er løbet fra hate speech forklædt som onkelhumor.

* – og til dem, der sidder og synes, at jeg er hysterisk: Lakmusprøven er altid at skifte én nationalitet/minoritet ud med en vilkårlig anden og se, om vi stadig griner. “Der er så meget, jøderne ikke kan finde ud af.” “Der er så meget, tyrkerne ikke kan finde ud af.” Ikke rigtigt, vel? Drilleri er godmodigt, når den, man driller er fysisk eller digitalt til stede i samtalen og kan sige fra, give igen eller forsvare sig – og er enig i, at vi bare puffer hinanden i siden nu. Når vi gør det i det offentlige rum, uden tilstedeværelse af dem, vi “driller”, er det bare med til at underbygge en virkelig uhensigtsmæssig Dem vs. Os’, som ingen – INGEN – hverken savner, mangler eller har efterspurgt.

*Har jeg opdaget noget, jeg næsten synes mindre om end hedebølge: Den Pletvise Hedebølge. 30 grader den ene dage. 19 grader den næste. To dage med 21 grader og skyer. Hysterisk sol og nul skyer om formiddagen. Regn og torden om eftermiddagen. Det er UMULIGT at klæde sig på, det kan ikke betale sig at fylde poolen (… eller kan det? #LOL) og alt, hvad man har stillet sine børn i udsigt dagen før, er vejrmæssigt uladsiggørligt, når man vågner.

*Ved jeg ikke, om det er fordi, man primært at vant til at se børn på løbehjul, eller om det kun er virkelig høje mennesker, der køber el-løbehjul, men jeg har flere gange været ved at vælte på cyklen af skræk over, at væsner, der kortvarig skaber associationer til lange, sorte, armløse monstre fra en Stephen King-film haler ind på mig med 80 km/timen.

*Skal alle i hele verden skynde sig over på HBO og se Mare of Easttown. EJ, men den er så god! Kate Winslet er fuldstændig formidabel og gennemtroværdig som udslidt, sorgtynget politibetjent, historien er intens og spændende, og der er plottwists og virkelig fint skuespil hele vejen igennem. 

*Fik jeg i sidste uges M2021-indlæg nævnt mit nye panini-jern. Der var i kommentarfeltet efterlysning på både fyld og brødtype; jeg er pt. ved at teste denne opskrift på brød, men har også haft fint held med friske flutes fra bageren. Min yndlingspanino pt. er Cæcar-paninoen, som er et brød smurt med Cæsardressing og fyldt med avocado, agurk, romainesalat og kylling. Hvis nogle af jer derude ligger inde med en EKSTRA lækker opskrift på enten fyld eller brød, så spill endelig the beans i kommentarfeltet.

*Har jeg betalt af på mine banklån i over 20 år. Jeg har betalt omkring en kvart million tilbage. Men nu er champagnen lagt på køl, for om 31 dage sende den her til min bankmand:

I øvrigt:

*Tror jeg måske stadig ikke, jeg helt er klar over forskellen på en hare og en kanin?

*Tror jeg til gengæld, at jeg har fundet ud af, hvornår jeg er ALLERmest i-landsagtig: Når jeg ruller øjne så hårdt, at jeg kan se min rygrad, fordi min emailadresse ikke autoudfylder, når jeg skal bestille varer. 

*Blev jeg forleden overhalet af hele 4 Audier, som kørte langt over 100 km/t på landevejen. Ved I, hvad jeg finder allermest ulideligt ved fartbilister? Selvovervurderingen. Idéen om, at man er SÅ god en bilist, at man kan nå at reagere på det, ingen andre kan. Sæt dig ned, Lewis Hamilton. Helt ned.

*Ville jeg, nu vi taler om trafik, ønske, at jeg havde et skilt på taget, jeg kunne tænde, når jeg overhaler kassevogne og lastbiler, og holder næsten samme fart, når jeg er kommet forbi. “Ja hej. Jeg er ikke idiot. Jeg er bare kontrolfreak, og jeg kan. ikke. holde ud, at jeg ikke kan se, hvad der sker længere fremme på vejen. Hav en skøn dag! Møs”.

*Har min nye telefon og jeg den første krise i vores ellers så perfekte forhold. Den anden morgen, da jeg ville læse nyheder, fik jeg “Ansigt kan ikke genkendes”. Det vil IKKE blive glemt.

*Lærte jeg i går, at hende, der synger ‘Gonna make you sweat (Everybody Dance Now)’ og hende der synger ‘It’s raining men’ er én og samme person. Mit hoved eksploderede. Hvis ikke man har hørt podcasten Crime Show på Spotify, så skal man virkelig, virkelig gøre det. Afsnittet om tyveri i musikbranchen hedder ‘The Secret Billboard Chart-Topper’.

*Fik jeg første, gyldne stik i lørdags #TeamPfizer og har siden flere gange glædet mig over, at jeg ikke er sådan én, der går og sysler med lidt nazisme. Av min arm.

*Fylder Frida 6 år på torsdag, og det kan jeg næsten ikke forstå. Det er både 10 minutter og 400 år siden, hun møffede rundt i gennemknappet body og hagesmæk, hun går mig nu til midt på den mave, hun nægtede at komme ud af, og hun er det største og fineste livsstykke, jeg nogensinde har mødt.

*Speaking of podcasts var jeg, sådan helt ægte, lige ved at græde, da jeg havde hentet den nye iOs-update i søndags, og det viste sig, at podcast-app’en er redesignet til ukendelighed. Som et *ekstra* træls feature, har de valgt, at de podcasts, man ikke abonnerer på, bliver slettet ved den her update – hvilket betyder, at ALLE de podcasts, jeg bare har hentet et enkelt afsnit af, når jeg har hørt dem anbefalet, men lige er i gang med at binge noget andet, er væk. Væk-væk. Det er IKKE i orden, Apple. (Og jeg ved godt, at det hjælper podcastere, når man anmelder, rater og abonnerer på dem, men der er bare virkelig mange af dem, der kører med halvugentlige lytter-episoder eller julekalendre med gamle afsnit, og alt det gider jeg ikke have i mit bibliotek). 

*Ville jeg somme tider ønske, at jeg havde Anton på bånd. Som da jeg forleden sagde tak for hjælpen til ham, og han med perfekt fodboldcoach-entusiasme svarede “Teamwork makes the dream work, mor”. Eller da han i går, mens jeg stod i køkkenet, kom forbi og spurgte: “Hey mor – hvornår kan vi køre ud til en klippe og skrige?” Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så set.

*Er jeg igang med bøgerne bag HBO-serien A discovery of witches, og de er GODE. Hvis andre kunne have lyst til at kaste sig over dem, kan jeg bare lige som serviceinfo oplyse, at de 3 bøger hver er på 800 sider. Så man behøver måske ikke bestille dem alle 3 på én gang. (Det er primært mig selv, jeg taler til her). 

*Har jeg smågrædt nærmest uafbrudt, siden Christian Eriksen faldt om. Over ham. Over holdet. Over tilskuerne. Og sgu også over, at det er første gang, jeg synes, jeg har set, at seerne og læserne – altså, dem, som sladderbladene altid hævder, er grunden til affaldsjournalistik og slibrige fotos – for første gang har råbt rungende: NEJ! TAK! til billeder af både ham og kæresten. Det kan godt ske, de sidste par år har været vanvittige, men der sker langsomt noget med hele racen og den måde, vi er med hinanden i verden på.

*Har jeg tænkt virkelig meget over, hvorfor det tilsyneladende kun er fodboldspillere, det her sker for? Og det er et oprigtigt, u-ladet spørgsmål, helt uden sølvpapirshat eller konspirationsbriller. Men har vi hørt om svømmere, håndboldfolk og tennisspillere, der falder om med samme frekvens?

*Har jeg det sådan her, når min far på 69 pludselig er meget indsigtsfuld på følelser og forhold, for “nu hører jeg jo Mads & Monopolet*, Linda”:

*For min far er Mads og Sara det samme.

I øvrigt:

*Har jeg lige været ovre at handle. Min gær trillede ned til varerne hos kunden, der stod bag mig, og det opdagede ekspedienten først, da jeg havde betalt, og hun var ved at køre næste kundes varer igennem. “Hov! Er det din?” spurgte hun. “Ja!” svarede jeg – og kiggede på kvinden, der var ved at få kørt sine varer igennem. Hun lod som absolut ingenting, fik sine varer kørt færdig og betalte. For sine egne varer. Og altså IKKE for min pakke gær. Til en krone. Jeg tænkte, jeg lige ville nævne det i tilfælde af, at nogle af jer gik rundt og var bekymrede for Småligheden. Den lever derude og har det A-Okay.

*Hear me out: Shazam, men for dufte. Ja, ik!? 

*Vil jeg gerne spørge de af jer, der bruger jeres læbepomader helt op, fordi I ikke smider dem væk kon-fucking-stant, hvordan det føles at være en af Guds Udvalgte?

*Har jeg 10 arbejdsdage tilbage på mit nuværende job. Det er, selv efter det rakkerliv, tolkejobbet har været de sidste mange år, stadig en underlig fornemmelse.

*Spiller min nye bil en lille, begejstret fanfare for mig, hver eneste gang jeg sætter min ind. Det var det selvtillidsboost, jeg ikke vidste, jeg manglede.

*Hørte jeg for nogle uger siden udtrykket: Don’t take criticism from someone you wouldn’t take advice from. Det har jeg tænkt meget på siden. 

*Er jeg for tiden involveret med Systemet på flere forskellige fronter, og som hver eneste gang, det sker, tænker jeg, at jeg godt forstår, at sjælen visner hos dem, hvis skæbne er lagt i hænderne på det. Manglen på respekt og almen menneskelig ordentlighed er overvældende. 

*Er de 10.000 bøger, jeg har skrevet mig op til på biblioteket kommet. Alle sammen. På én gang. Jeg er igennem den første håndfuld, men jeg kan godt se, at jeg skal oppe mig noget, hvis jeg ikke skal ud i en runde genlån og bøder. 

*Slutter vi lige med en runde anbefalinger:

Instagram:

kids.eat.in.color (ernæringsekspert med fokus på børn og mad)

drbeckyatgoodinside (psykolog med fokus på børn og trivsel)

pernillehebsgaard (kvinde på 33, der skriver ret godt, lærerigt og dejligt afmystificerende om livet med autisme)

anne.elsoe (børn og kost)

psykolog_ea_caroe (psykolog med speciale i autisme og ADHD)

earthpix (de FINESTE billeder)

caritas.astrologi (nede-på-jorden astro-profil)

gourministeriet (mad)

mummum.dk (mad)

henriette_ak (og mere mad. Denne profil udemærket sig ved at have opskrifterne i selve opslaget, hvilket jeg synes er fuldstændig fantastisk)

Podcasts:

Your Own Backyard:

Podcasten, der opnåede det, alle true crime podcasts stræber efter, nemlig at grave nye beviser frem og lave så meget larm omkring en cold-case, at den er blevet genåbnet og højest sandsynligt ender med at blive opklaret.

Sagen, den omhandler, er det formodede mord på Kristin Smart, der forsvandt for 23 år siden. Den formodede gerningsmand blev anholdt i marts i år, og hele krimiland holder vejret.

Crime Show (Spotify)

En true crime podcast, hvor ofrene selv fortæller deres historier. Den er ny, og der ligger indtil videre kun 4 afsnit, men den er godt lavet, og det tilføjer et ekstra element, at det er de involverede parter, der selv får lov at fortælle. 

Bøger:

Chimamanda Ngozi Adichie – Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest

En lille, hurtig-læst bog, der giver masser af stof til eftertanke, når man opdrager en pige.

Interessant nok kommer den faktisk omkring hele debatten om make-up, som vi var omkring her (se nederste billede), men helt generelt udemærket den sig ved at blande det, der heldigvis efterhånden er indlysende selvfølgeligheder med små, spidse øjenåbnere og ting, jeg ikke havde tænkt over. 

Den Onde Søster – Karen Dionne

Shiiiiiiit, den her var spændende. En kvinde er frivilligt indlagt på psyk, fordi hun for 15 år siden slog sin mor ihjel. Eller gjorde hun? Og hvad er det med den søster? Og de dyr? OG DET SKIDEUHYGGELIGE HUS!?

Den er meget Gillian Flynn’sk, og selvom jeg godt kunne have brugt et Kridtmanden-agtigt svirp med halen på de sidste sider, var det stadig godt med bid i.

I øvrigt:

*så jeg forleden en reklame for et egernhus, som er det samme, som et fuglehus, bare til egern, og nu forstår jeg slet ikke, hvordan jeg har levet 44 fine år uden sådan ét?

*bliver Frida meget hurtig meget stor. Forleden meddelte hun, at hun og Tim havde ‘broken up, mor’, men at hun ‘gik i gang med at fall in love’ med Justin Bieber. Det lyder som en dejlig, praktisk tilgang til kærligheden. 

*kiggede Anton til gengæld på mig med bestyrtelse i blikket, da jeg nævnte, at han måske også engang fik lyst til at få en kæreste. Mine børn er MEGET forskellige, men på en mærkelig måde ligner de mig begge to virkelig meget lige her.

*bliver jeg sindssyg, hvis ikke snart, jeg kan komme på biblioteket.

*elskerelskerELSKER jeg min nye telefon, og jeg kan ikke være i mig selv over, hvor smart ansigtsgenkendelse er. Hvis Zuckerberg og Putin misbruger mine data og skaber en gensplejset hær på baggrund af data fra mig, er det stadig dét værd. 

*tolker jeg for tiden udelukkende steder, hvor jeg er iført hjelm og andre ansigtsmonterede værnemidler, og det kan ansigtsgenkendelsen til gengæld ikke lide. For at sikre mig, at CIA, FBI og KGB forstår hvor træls jeg synes, dét er, sørger jeg for at sukke tungt, hver gang jeg nu skal slæbe mig igennem den ørkenvandring det er, manuelt at indtaste min kode.

*vil jeg gerne vide, hvornår jeg kan forvente, at den aldersbetingede langsynethed sætter ind? For pt. bruger jeg kun briller, når jeg kører bil, men jeg er snart så blind, at jeg er nødt til at opgradere til et par solbriller med styrke – og det gider jeg jo ikke, hvis jeg om 10 minutter kan læse skilte på 1000 meters afstand.

*er jeg blevet pinligt afhængig af American Idol. Som serviceinfo kan jeg oplyse, at man *sagtens* kan surrogatinvestere i problemstillinger og udfordringer, der rammer mennesker, man aldrig har mødt, som synger duet med kunstnere, man aldrig har hørt om. Den menneskelige hjerne er utrolig. 

*var jeg i sidste uge ude at kigge på bil i et af de opdelte bilhuse, hvor der var Renault i den ene ende og Volvo i den anden. Volvo havde, for at fejre tidsånden, lavet et logo, hvor ‘Volvo’ stod inde i det maskuline kønstegn, med cirkel og pil und alles, mens de lige under havde placeret en stor pap-dame, der med et tysk, anæmisk smil, reklamerede for deres håndtasker. 

“dEt Er ALtsÅ eT spEedoMeTEr, LiNdA!”

Det siger vi så. (ffs!)

*ringede Anton til mig i mandags, og proklamerede, at han havde “hentet Frida, og vi er på vej hjem, mor”. Den var ikke helt reglementeret, og det går selvfølgelig ikke, at de bare stryger afsted. Men der er 1000 point for initiativ, og 10000000 point til det faktum, at de nu er samlet ét sted.

*har jeg de sidste måneder tænkt lidt over kendtes kommunikation på sociale medier. Jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg selv synes, grænsen går, for det lugter af censur, hvis vi begynder at diktere, hvad de må skrive. Og det går selvfølgelig ikke. Men den ansvarsfraskrivelse, jeg ser flere af dem lave, når deres opslag får ækle typer til at kravle frem fra mørket under stenene, synes jeg faktisk heller ikke klæder dem.

Jeg har i en periode fulgt en kendt, dansk komiker på fb. Han har lavet en del jokes om feminister, og i sidste uge var der en mand, der stille og roligt spurgte, om ikke man kunne lave komik uden at skabe fjendebilleder. Til stor moro og hån. Komikeren lod forstå, at det bare var en joke, og det måtte han jo forstå, mens mange af de andre følgere m/k påtog sig ansvaret for at belære ham om, hvor sart og nærtagende, han var. Han kunne ‘jo bare skride!’, hvis han ikke kunne lide lugten i bageriet. Til min store, glædelige overraskelse forsøgte manden faktisk at pege på det, jeg også synes er problemet, nemlig at kendte og offentlige personer måske godt selv ved, at de ‘ikke mener noget med det’, når de skriver de her ting. Men problemet er, at det gør deres følgere ikke. I hvert fald ikke dem, der ikke *vil* vide det. Og dermed bliver der skabt en platform, hvor de her mennesker kan få lov at brede og boltre sig i fællesskabsfølelse og delte fjendebilleder. 

Når Puk Elgaard laver et opslag om, at vi skal huske de gode mænd, når Dennis Knudsen laver lumre opslag om, at Sofie Linde nok ‘også var fræk som 18-årig’, og når en komiker tegner et billede af feminister som sure, urimelige røvhuller, så kan det godt ske, at de tror, at alle, der kender dem forstår, at de jo ikke mener det på dén måde. Men jeg er ikke sikker på, at jeg synes det er nok. Ikke længere. For det er lidt som at producere våben til FN’s fredsbevarende styrker, og så trække på skuldrene, når de bliver købt af militser og warlords. 

Jeg diskuterede det med Sven Brinkmand på hans fb-side, hvilket jeg skrev lidt om her, og jeg er som sagt ikke helt sikker på, hvor jeg selv står. For to af mine yndlingskändisser, Peter & Esben, er jo også grove som få – men deres publikum forstår ironien og sarkasmen. Endnu. Og jeg ved ikke, om jeg ville være klar til at sige farvel til den del af Her Går Det Godt-universet, hvis deres kommentarfelter bliver løbet over ende af idioter. Men jeg tygger på, hvor jeg synes grænsen går, for vi forlænger livet på de holdninger og den adfærd, vi validerer i det offentlige rum. 

*har jeg brug for ideer til dagsdestinationer i Jylland. Ikke noget stort og forkromet, men bare gode steder, man kan køre hen, hvis man har en ledig lørdag og solen skinner. Anyone?

I øvrigt:

*Så jeg idag, at Etisk Råd nu vil anbefale, at børn ned til 10 år får lov at skifte køn, og det blev jeg simpelthen så glad over at læse. Ikke mindst fordi nogle medlemmer før har stået et HELT andet sted. Det må være helt ubegribeligt svært at gennemgå de mest identitetsskabende år af sit liv i en helt forkert én af slagsen, og det må være en enorm lettelse for de forældre, der kæmper for at hjælpe deres transkønnede børn, at verden udenfor nu anerkender, at det ikke bare er en fiks ide, der kan kyses ud med tvang og forbud. 

*Var jeg i går så heldig at have en opgave et sted, hvor man ikke kan komme til i bil, så jeg fik 20 kilometer på cyklen i medvind og solskin, og jeg havde glemt, hvor godt D-vitamin føles, når man får det blæst lige i face. 

*Var Anton efterhånden ved at ligne Tom Hanks i Cast Away, og jeg fik derfor endelig lov at klippe ham med en trimmer. Inden vi gik i gang, var Frida ved at besvime af misundelse; da jeg var færdig, kastede hun ét blik på Anton, og sagde: “Jeg venter lige, til frisøren åbner igen”. Og hun har ret – det er bedst, at jeg bare tolker. Heldigvis synes Anton selv, at han er den hårdeste negl på hånden. 

*Og apropos, hvad man kan sætte mig til: Som nævnt i sidste indlæg har jeg arbejde frem til 31.05. I den forbindelse skal jeg lige høre, om I kan tage én for holdet og prikke en trommehinde eller to, så jeg stadig har lidt at rive i på den anden side?

*Kan jeg se, at Coop og DSK har regnet på, hvor meget vi fyrer af, når vi henter sodavand og sprut i Tyskland. Den handel skal de bede om, at vi får flyttet herhjem, og det synes jeg er en strålende ide. Men hvis vi skal det, så må nogen stramme helt UTROLIGT op med de verpühlte flaskeautomater, for det kan. ikke. være rigtigt, at 3/4 af dem opfører sig som DF ved grænsen, når vi kommer med vores fedtede poser, og kun kan få lov at aflevere 1/3 af indholdet. Flere og bedre automater, der æder det hele NU – så er jeg med.

*Havde jeg i weekenden fint besøg fra Aarhus, og prøvede i den forbindelse takeaway fra et nyt sushisted i Esbjerg. Det tog 10 år at finde, men det var ventetiden værd. SHIT, det var godt!

*Var det i går Kvindernes Internationale Kampdag, og måske kommer jeg de forkerte steder på nettet, men jeg syntes, at den fyldte *endnu* mindre end den plejer. Er det bare mig? Hvis man savner lidt holdninger til kønskvoter og Taylor Swifts betydning for kvinders rettigheder, er man velkommen til at hoppe en tur i arkivet, f.eks. her og her

*Og nu vi er ved medier, har jeg de sidste mange måneder tænkt på, om vi egentlig ikke snart ville være bedre tjent med noget nyhedsmæssig planøkonomi, hvor alle medier var 100% statsstøttede. For det sidste år har godt nok været ét langt eksempel på, hvor store konsekvenser, det har, når det er clickbaits, der skal holde bundlinjen flydende, for det kommer til at betyde, at vejen til overlevelse er at finde flest af dem, der siger de mest vanvittige ting. Og det skaber forvirring, metaltræthed og numbness, fordi man ikke hver dag kan forholde sig til 7 forskellige katastrofescenarier om masker i private hjem og 15 år mere med mutationer og nedlukninger, og man skal ret langt ned i teksten for at finde ord som ‘mener’, ‘antager’ og ‘vurderer’. Som det er skruet sammen idag, får alt samme værdi, og det tror jeg faktisk ikke er ret hensigtsmæssigt.

*Og uden at hive sølvpapirshatten helt op ad skuffen, bliver vi også lige nødt til at snakke om alle de ‘Erfarer TV2’-breaking-bjælker, der de sidste måneder er løbet i forvejen for pressemøderne, for man *må* spekulere over, hvad regeringen har ud af at lække alt, så massivt og systematisk, til ét medie. For lad os være ærlige: Hvis ikke det tjente et formål for dem, havde de jo for længst fundet ud af, hvem det er, der synger som en kanariefugl på speed. 

*Sendte min veninde mig forleden et screenshot af et salgsopslag, hvori nogen havde sat en brugt toiletspand til salg. “Trænger til en vask”. Jeg er ved at være klar til at opsige mit medlemskab af den menneskelige race.

*Hit med det interview. Nu.

*Er podcastlisten og serielisten opdateret med følgende:

It’s a sin

Hvis ikke man har set den her endnu, skal man se at komme igang. Scenen er 80’ernes London, hvor man følger en gruppe mænd, der alle springer ud af skabet og lige i favnen på fest, farver og en ny, mystisk virus, som ingen rigtig har hørt om før.

Hvis man kunne lide Queen-filmen (og det kunne alle, fordi #Queen og #RamiMalek), så vil man også elske den her. Den kræver heftige mængder af kleenex, men den er simpelthen så god. 

I min lomme ligger en sten

En P1 podcast, som jeg har fået anbefalet i kommentarfeltet her.

En kvindelig journalist beslutter sig for at få hele historien om sin søsters død. Søsteren døde, da de begge var børn, og hendes død har altid været en del af familiens historie, men podcasten her er et forsøg på at høre og få greb om historien som voksen.

Jeg synes, den var hård, men samtidig også umådelig fin og god at blive klogere af. Historier udfolder sig altid på en anden måde, når hovedpersonerne selv får lov at fortælle dem, og det er denne podcast er et godt eksempel på.

I øvrigt:

*Er vi startet på Geocaching. Mange af sporene ligger et stykke vej herfra, så vi kører ud i nærheden af dem, stiller bilen, og går derfra. Forleden var vi kommet *meget* offroad i vores jagt på lokationen; jeg elsker min gps, men da vi for 34. gang endte i et hjulspor på en mark, fik jeg den tanke, at det ville være fint, hvis den i stedet for ‘korteste rute’ gik med ‘anlagte veje’. Da damen for 24. gang opfordrede til: “KØR. TILBAGE. TIL. RUTE” flåede Anton, med desperationsraseri i øjnene, mobilen op til munden og råbte: “VI!! HAR!! HØRT!!!!! DET!!!!!” og jeg har aldrig følt det biologiske bånd til ham stærkere end da 

*Er jeg i disse dage hårdt ramt af de der underlige Bahamas-opkald, og jeg kom sådan til at tænke på, hvorfor i alverden de bliver ved med at være en ting? Er der godt nok stadig mennesker, der ringer tilbage?

*Forstår jeg godt, at folk ender med at gå fra hinanden, når de køber håndværkertilbud. Jeg har kun været i gang i 3 uger herhjemme, og jeg er klar til at lade mig skille fra mig selv. 

*Synes Anton for tiden, at det er ustyrlig sjovt at forskrække mig, og jeg kan nu med 100% sikkerhed sige, at det for mig i et forhold vil være en dealbreaker.

*Har jeg påbudt mig selv at tænke: “Er der nogen, der kommer til at ændre holdning af at læse det, jeg skriver nu?” inden jeg kaster mig ind i debatter på sociale medier. Nogle steder er det faktisk tilfældet. Men hvis ikke, slipper jeg tastaturet og bakker langsomt, og min hitrate på at klappe mig selv på skulderen over den kloge beslutning to timer senere, er indtil videre 100%.

For når jeg ser en satiretegning af Mads Steffensen om ‘Mads & Ulandsholdet’, hvor man sætter folks monopol-dilemmaer op imod sult i Ulande, og man faktisk skal have luppen frem for at kunne se, at det er et tease for en indsamling, så er der en masse ting, jeg har lyst til at skrive.

F.eks. at opslaget hverken er elegant eller sjovt. Den finurlighed, det ordspil, eller det manglende led, der bliver sjovt, når første og tredje-led pludselig sættes op mod hinanden, mangler fuldstændig. Det ligner en sen eftermiddag på redaktionen, hvor en eller anden foreslår, at ‘vi kunne jo lave noget med håndbold?’ og alle gerne vil hjem, og man derfor maler en hundelort og kalder det kunst.

Eller at jeg håber, de har forberedt Regnskab på den faktura, Mads Steffensen burde sende over at blive brugt som blikfang på en arbejdsplads, han ikke længere er tilknyttet. 

Eller at jeg håber, at deres tillidsrepræsentant forholder sig til, at det sanktioneres af ledelsen, at tidligere ansatte latterliggøres i fora med tusindvis af følgere. Jeg er oprigtigt interesseret i, hvad en fagforening ville sige til det, for jeg tror da, at de fleste af os gerne ville være fri for at vores tidligere arbejdspladser laver ‘satiriske’ reklamer, hvorpå vi figurerer.

Den eneste formildende omstændighed, jeg kan se er, hvis Mads selv sprang frem fra bag en busk og råbte: “Haha – snydt! Jeg var med på den for at give noget omtale!” Men det venter vi stadig på.

Helt forudsigeligt laver P3 efteraberen, når folk skriver, at det lugter lidt af, at det var Mads, der gik, med ‘Ja, buhuhu, vi må hellere skrive til Mads’, mens dem, der synes, at kvinder er hysteriske, når de ikke vil klappes i røven på jobbet, og at homojokes er sjove, bruger de to sædvanlige comebacks. ‘Kan du ikke tage en joke’, ‘Slap af’ og ‘Folk er sgu blevet så nærtagende’.

Jeg har LYST til at gå ind og skrive, at hvis det er de eneste argumenter, du har, så har du en dårlig sag. Men jeg gør det ikke. For der er ingen, der kommer til at ændre holdning af at læse det.

Thanks for coming to my TED-talk. 

*Lavede jeg forleden for første gang den libanesiske salat tabouleh selv, og shit, den var god!

Jeg spiste den i pitabrød med syltede rødløg, chilihumus, falafler og feta og det bliver min go-to gæsteret, når vi engang må se mennesker igen. Både pitabrød og falafler hev jeg ud af fryseren, humus, feta og syltede rødløg fra køleskab, og salaten lavede jeg om formiddagen, hvor jeg spiste den (første gang) om aftenen.

Salaten var perfekt, fordi den dels smagte fantastisk, men også fordi den indeholdt de klassiske salat-i-pita-ingredienser, som på denne måde kunne laves færdig i forvejen, og – ligesom de syltede rødløg – faktisk kun blev bedre af at stå.

Nogle laver tabouleh med bulgur, men jeg lavede den med couscous, da jeg syntes, det ville blive for tungt med kulhydrater fra både bulgur og pitabrød. Man kan sikkert lave den helt uden nogen af delene, men både couscous og bulgur suger overskydende væde fra salat, tomat og agurk og er derfor med til at sikre, at salaten forbliver u-slasket og knasende.

Fordi ingen skal snyde for noget godt i disse jammerlige tider, får I lige et par opskrifter her.

Syltede rødløg:

2 rødløg

1 dl. alm. eddike

1 dl. sukker.

Løg skives og smides i et varmeresistent glas.

Eddike bringes i kog, sukker tilsættes, rør, så det opløses og hæld lagen over løgene. Lad dem køle af, og sæt på køl. Dagen efter er de klar. De kan holde sig ca. en uge på køl, sikkert længere, hvis man kører atamon and all that jazz på glassene først. 

Tabouleh

125 gr. couscous (koges efter anvisning på pakken)

Saft fra en citron (hældes over couscousen, når man tager den af varmen, så den kan stå og suge smag)

1 stort bundt bredbladet persille

1 pose blandet salat

1 bæger mynte 

(Skylles og hakkes fint. Jeg brugte min køkkenmaskine, men kan gøres i hånden) 

1 lille agurk uden kerner

6-8 San Marino tomater

3-4 forårsløg

(Hakkes fint)

Dressing:

Saft fra (endnu) 1 citron

2 spsk olie

Vælt det hele sammen og lad det stå og trække så længe, som det nu kan. Opbevares på køl, men tag det ud en time inden servering. Så smager det af meget mere.

I øvrigt:

*Havde jeg fødselsdag igår, og da jeg bor med mine to mest entusiastiske hype-guys, blev jeg fejret efter alle kunstens regler, nedlukning til trods. Aftenen tilbragte jeg med bare tæer, podcast, malerpensel og champagne i min entre, og jeg er faktisk bare virkelig glad for mit liv.

*Troede jeg, at jeg havde fjernet min fødselsdag fra FB. Men enten har jeg gjort det forkert, eller også vurderede Zuckerberg, at jeg trængte til lidt virtuel kærlighed, for i hvert fald blev hele min venneliste prikket på skulderen, og han havde ret. Det *var* hyggeligt. 

*Hører jeg så meget radio for tiden, at de ting, der irriterer mig, irriterer mig, så jeg nærmest får udslæt. Jeg nævner i flæng: Bilka, der reklamerer for, hvor nemt det er at ‘handle ind’ (really, Bilka? Ikke ‘købe ind’ eller handle’?) eller Mr. Green, der formaner til ikke at ‘spille for penge, du ikke har råd til’ (bare lige hurtigt, Mr. Green. I har glemt ‘-AT MISTE’!! Ffs!). Og så har jeg lyst til at lægge mig ned og græde over, at fagforeningerne pisser muligheden for at lave aktuelle reklamer, som kunne gøre en afgørende forskel for en presset branche, og som kunne synliggøre, hvorfor de er så vigtige, væk. Hold nu kæft med den pris. Sig, at der lige om lidt er en arbejdsgiver, der kommer i tanke om, at det måske var smart at sætte en medarbejder ned i tid og spare på lønnen, fordi transporten er skåret væk. Eller snak om, hvilke konsekvenser det har for din opsparing og afvikling af ferie med al den hjemsendelse. Eller om, hvad man gør, hvis man pludselig er gået markant ned i løn, fordi alle de tillæg, man normalt oppebærer ude i virkeligheden, falder væk, når man er hjemme. Eller snak om, hvor lidt/meget en chef må overvåge sine medarbejdere, når de sidder hjemme og arbejder. Skatteregler. Sygefravær og 120-dages regler, når man skal blive hjemme, så snart man nyser, og ikke kan trække på bedsteforældre til syge børn. Der er. så. mange steder, hvor fagforeningerne får travlt de kommende år, og hvor det kommer til at blive helt afsindigt vigtigt, at nogen står vagt om arbejdstagerne, og hvor det derfor kommer til at betyde ALT, at de mennesker, der repræsenterer dig ved, hvad du laver, og ikke skal hjælpe både postbude, kagedekoratører og revisorer. Sig dét. På forhånd tak.  

*Er jeg blevet (skamfuldt) afhængig af Idols-klip på YouTube. (Freud ville nok byde ind med, at det er trygt og forløsende at græde over noget, der hverken er farligt, vigtigt eller trist). Lionel Ritchie, som jeg ellers synes laver det mest irriterende musik verden, begynder at gro på mig. 

*Har jeg pga. aflysninger været mere hjemme med børnene end forventet, og jeg vil gerne have lov at indstille Steve Jobs til prisen som Årets Pædagog. Jamen, min skærmpolitik, mand. Nogen må snart gribe ind. 

*Fik jeg igår, med høj, klar stemme sagt, at en bestemt person gik ‘for lud og kold vind’. Det er overflødigt at sige, at jeg ikke har sovet i nat.

*Håber jeg inderligt, at Biden tager Obama med som rådgiver. Mest fordi jeg savner alle de gode memes.