Give-away/I øvrigt:

*har jeg, siden jeg skiftede læge, tænkt meget over, hvorfor man ikke et sted skal angive, hvorfor man ønsker at skifte. Ville det ikke være oplagt? For jeg er med på, at alt er kemi, når det kommer til interaktioner mellem mennesker, og selvfølgelig skal ingen under luppen, fordi en enkelt kunde er utilfreds. Men virker det ikke lidt gak, at man ikke er interesseret i årsagen? 

I vores tilfælde handlede det om ualmindelig udpræget mangel på forståelse for de udfordringer, der knytter sig til en potentiel udviklingsforstyrrelse, og det ville da være virkelig fint, hvis andre familier ikke skulle sidde i stolen hos ham og opleve det samme.

I min venindes tilfælde handlede det om, at hendes læge tog hende på røven og sagde nogle ret upassende ting i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse.

Der er Rigtigt og Forkert og så er der alle gråzonerne. Og selvfølgelig kunne man vælge at klage – men orker man? Og var det *så* slemt? Der er megen vigtig information, der siver ned gennem sprækkerne på den konto, tror jeg. 

*var Frida til fest i SFO’en for et par uger siden. Da Anton og jeg skulle hente hende, var himlen uendelig smuk. Alle nuancer af gylden, blå og rosa, et spinkelt månesegl i sølv og en million stjerner, der hang og gjorde sig til. “Prøv lige at se himlen, Anton. Er den ikke fin?” “Jo! Sådan føles det inden i mig, når jeg må sove inde ved dig, mor”. Mit hjerte, mand.

*er det ikke poesi og store følelser det hele. I morges bad Frida ham f.eks. lakonisk om at ‘step aside, peasant’, da han drillede hende. Jeg ved godt, at det var selvmål at grine, men for fanden, altså. 

*har vi fået vores indkaldelse til børnepsyk. allerførst i det nye år. Så sagde vi jo, at de sad med et helt nyt og velpolstret budget og bare ventede på nogen at smide alle pengene efter. 

*har jeg de sidste par måneder set en del opslag på facebook, hvor folk lovpriser mennesker, der er afgået ved døden – uden at sige, hvem det er. Jeg er med på, at der ikke er regler for sorg, men det er godt nok meget 2010 at spille mørk og mystisk på de sociale medier. Hvorfor åbne den, hvis man ikke vil tale om det?

*Følger jeg et par astrologer, både på insta og på YouTube, og de har siden oktober været meget enige om, at 2021 kommer til at følge os HELT til dørs med bøvl og baks. Min lektie for det sidste kvartal har været og er, at nogle gange, ikke? Så *er* det De Andre. Jeg er så bange for at overse  egne fejl og mangler, at mit udgangspunkt altid er, at 50% af konflikter, ufred og dårlig stemning ligger hos mig. Men universet har godt nok de sidste måneder været meget insisterende ift. at få mig til at fatte, at man en gang imellem faktisk godt må lægge hele ansvaret for en dårlig situation over på den andens tallerken.

*bliver vi nødt til at snakke om, at Lukas Graham og Adele er ved at være to sider af samme sag. Og inden du råber: “Ej, hvad snakker du om!?” så vil jeg bare lige bede dig om at høre hhv. ‘Happy for you’ og ‘Water under the bridge’ – og imens du lytter forestiller dig, at det er den anden, der synger. Du kommer til at give mig ret. 

*er jeg *liiiige* ved at være der med det helt overdrevne salg af pebernødder/kalendre/til-og-fra kort osv. osv. osv., som børn helt ned i 0. klasse skal sælge for deres idrætsforeninger og klassekasser. Det er, som om børnene helt er forsvundet ud af ligningen? Engang var det børnene selv, der stemte dørklokker for at få penge i kassen. Nu er det forældrene, der sælger på fb, og så synes jeg sgu, at ideen går lidt af det. Ikke fordi det hele var bedre, dengang vi gik 14 km. gennem mandshøje snedriver til og fra skole – men hvis det er børnene, der skal tjene penge til klassekassen eller fodboldturen – skal de så ikke være bare minimalt involverede i processen?

*har Jesper ovre på Den Gode Opdragelse udgivet en debatbog, som jeg har skrevet forordet til. 

Det er en fin, lille bog som, med sit far-og-fagpersons-perspektiv på børneopdragelse, kan give nogle tankevækkende, sjove og skæve vinkler på, hvordan man griber opdragelse an, og jeg synes, at den lægger op til nogle gode og anderledes samtaler om vaner, traditioner og forventninger.

Jeg har fået lov at udlodde 2 eksemplarer til et par af jer, og det eneste, du skal gøre for at smide et lod i puljen er at skrive en kommentar til dette indlæg. Det behøver ikke være dybt eller forkromet; måske bare en linje om, hvem du gerne vil give bogen til? (Og man må GERNE skrive ‘Mig selv!’) 

Jeg trækker lod torsdag d. 09.12 kl. 20, og offentliggør vinderen i M2021-indlægget fredag d. 10.12.

Held og lykke.

I øvrigt:

*Har jeg læst en håndfuld uddrag af den meget omtalte svømmebiografi, og jeg tror simpelthen ikke, jeg forstår, når ghostwritere skriver væsentligt under niveau i forsøget på at skabe en illusion af, at det er hovedpersonen, der bare lige selv i et anfald af inspiration har sat sig ved tastaturet og klapret derudaf? Indholdet er, som det er, men er hele ideen i at få en håndværker til at udføre et stykke arbejde ikke, at slutproduktet skal være bedre, end det, vi selv kunne fremstille?

*Skulle jeg forleden på en tolkeopgave, der krævede lidt mere formel påklædning end normalt. Da jeg kom ud fra badeværelset, gav Frida mig elevatorblikket, hvorefter hun knipsede og udbrød: “Yas queen!” Jeg kan ikke følge med. 

*Har jeg 3 gange i den forgangne uge været ved at blive påkørt af bilister, der skulle ud fra sideveje og af uransagelige årsager startede med at kigge til højre. Kig dog til venstre, hvor truslen er tættest på!?

*Modtog jeg fredag aften kl. 22.18 en besked fra Esbjerg Kommunes Pladsanvisning i min e-boks. De ville bare lige sende mig en efterregulering fra 2018, som jeg har 3 uger til at betale. Hvis der er nogle lokalpolitikere på linjen, så er min stemme til det kommende kommunalvalg til salg til til, der gider få styr på det forpulede cirkus.

*Har jeg på en lang dag i bilen ædt hele 3. sæson af podcasten ‘Det Perfekte Offer’. Af en eller anden grund blev jeg ikke helt fanget af de to første sæsoner, men den her var virkelig god, så nu får de en chance mere.

*Har jeg skiftet læge efter et besøg, der var så absurd, at det havde været sjovt, hvis det ikke var os, det var sket for.

For 4 uger siden havde jeg bestilt en tid alene for at forklare, hvorfor jeg gerne ville have en henvisning til børnepsyk. til udredning af Anton. Min læge var imødekommende, forstående og meget åben. Derfor var jeg fuldstændig uforberedt på, at han, da jeg kom med Anton i mandags, kiggede på mig, som om, vi aldrig havde set hinanden før og sagde: “Ja?” For første gang i hele det her forløb blev jeg fanget på det forkerte ben, for jeg havde ikke forberedt mig på, at jeg a) skulle fortælle hele historien forfra og b) skulle gøre det med Anton ved siden af.

Anton var helt VILDT stresset over situationen, og jeg var derfor efter 60 sekunder allerede på overarbejde, fordi jeg både skulle kæmpe for min sag og være Antons mor, der passer på ham, når det er svært.

Herefter fulgte et Kafkask forløb, hvor lægen først bad mig ringe til skolepsykologen og sige, at hun skulle “gøre sit arbejde ordentligt!” (fordi lægen mener det er skolen, der skal henvise, mens skolen mener det er lægen, og det virkelig frustrerende i dét er, at den eneste, der INTET har at sige er mig, skilsmissebarnet, som bliver bedt om at løbe fra mor til far og tilbage igen). Derefter fulgte skæld ud i form af: “Sig mig engang, hører I overhovedet efter!!?” da han ævlede helt uanfægtet videre om den arbejdssky psykolog (som er det ubetinget mest kompetente og sympatiske menneske, vi har mødt igennem alt det her), mens en stress-sludrende Anton blev ved med at hive mig i ærmet og gå over mod døren, og endelig fulgte – da jeg tudede af raseri og utilstrækkelighed – den store finale: “Ja, jeg kan godt se, at du er ked af det. Det er ikke min skyld!”

Anton, der på det her tidspunkt løb i cirkler om sig selv, sagde til lægen: “Min mor er ked af det nu?” “Ja, det er hun, kan du lige tage en serviet til hende, du er sørme en dygtig dreng, vil du have et stykke tyggegummi?”

What. The. Actual. F*ck?

At være i det her system føles meget sådan her:

(- men det bliver også et: “Suck my dick!!” herfra).

*Kan jeg ikke forklare, hvor højt, jeg elsker den her TikTok-video

– men i hvert fald højt nok til, at jeg (uden nogensinde at ville kunne gengive hvordan) har lavet den til ringetone på min telefon. Jeg bliver i godt humør hver ENESTE gang, den ringer. 

*Må vi ikke glemme originalen. Den er også svær at være sur til.

I øvrigt:

*Har Frida fået sin første æske Ga-jol, og af en eller anden grund vil navnet ikke hænge fast. I denne uge er jeg derfor blevet tilbudt både ‘en reol’ og ‘en viol’, og der er en sherif-stjerne til den, der retter hende.

*Ville jeg ønske, at flere mennesker ville bruge 10 sekunder på at tjekke profilerne hos de mennesker, de skændes med på fb. For det tager ca. 10 sekunder at spotte en troll: Hvis deres profil primært består af rabiate, usammenhængende delte opslag med meget få likes, stort set ingen kommentarer og NUL selvforfattede opslag, bruger du tid på at diskutere med et menneske, der er ansat til at skabe trafik.

*Kan jeg ikke komme over, hvor god Kastanjemanden var. 

*Gider jeg ikke i december at læse én eneste artikel om, hvordan ‘Forbrugerne hamstrer!’, når medierne i 2 måneder ikke har skrevet andre artikler end ‘Julehandlen i fare!’ og ‘Indkøbschef: Uhørt få varer på lager!’ For real: Nogen må snart gå ind i, hvor meget medierne er med til at skabe de reaktioner, der ender med at rive tæppet væk under civilisationen. 

*Spurgte Frida forleden, hvorfor hun egentlig ikke kunne være født et sted, hvor man taler engelsk? Jeg forklarede, at hvis hun havde været det, så havde hun haft en anden mor, andre søskende og måske en far. Hvilket blev modtaget med ‘viske-viske-ud’-bevægelser med hænderne og et lavt, panikslagent: “Nej tak. Ikke alligevel. Ellers mange tak” The politeness is strong with this one. 

*Er jeg ved at blive skingrende vanvittig af min egen krop og cyklus, og skal derfor lige høre, om nogen har god erfaring med noget let hormonregulering, der *ikke* er en spiral?

*Har mine forældre netop haft bryllupsdag. De har været gift i 44 år, hvilket er nærmest umuligt at forestille sig, når man selv mere er den her type:

*Kommer her lige et par anbefalinger til ting, jeg selv er i gang med og som umiddelbart tegner godt: 

+Maid på Netflix. Stille og rolig serie om at bryde ud af et dårligt forhold, når man har et barn i lommen. Jeg er halvvejs, og den er god. 

+Podcasten ‘Where should we begin’ med Esther Perel. EP er parterapeut, og hvert afsnit er en session, hvor man får lov at være fluen på væggen. Jeg har hørt 7 afsnit, og den giver gode ting at tænke over. Min eneste anke so far er lydkvaliteten på de afsnit, der er optaget under Covid, hvor samtalerne foregår over Zoom. Det er ikke optimalt, når man lytter, mens man kører bil, men der er masser af andre afsnit at tage af, og jeg er vild med den fransk-amerikanske accent. 

+En håndfuld ASMR-konti på YouTube, for de af jer, der er til dét. Nogle er nye, nogle blev nævnt første gang, vi talte om ASMR, men fælles for dem alle er, at lydkvaliteten er i top, og at der er NUL smask: 

*Reiki with Anna

*Sarah Lavender ASMR

*The French Whisperer (Formidabel accent og 3 timer lange historier om rummet, græsk historie og træer, der er skabt med den ene formål at få dig til at falde i søvn)

*Gibi

*ASMR Bakery

*Goodnight Moon (Specielt Babblebrook-serien er imponerende)

*Whispers of the wolf

I øvrigt:

*Er studiestart lig med notesbøger i stort set alle butikker, fra Lidl til Søstrene Grene. Jeg er i himlen.

*Streamer jeg musik fra YouSee, og jeg har tænkt på, om Koda mon kører tilbud på bestemte numre? For *så* god er der ingen i hele verden, der synes ‘Iko Iko’ er.

*Kan jeg simpelthen så godt lide Machine Gun Kelly – men kan vi snakke om, hvorfor den generation altid skal række tunge på billeder? Jeg har haft min egen tunge i 44 år, og jeg er ikke i nærheden af at have set den lige så meget, som jeg har set hans. 

*Voldhører jeg for tiden Paulines ‘Ny Og Næ’, som jeg synes har en lidt elektronisk Shit&Chanel-vibe. I omkvædet synger hun: “Jeg tænker på dig i ny og næ//du gav mig regnvejr, da jeg bad dig om læ”. I går gik det op for mig, at hun kunne have valgt at synge ‘Ly og læ’ og stadig have fået både rim og betydning med. Mit hoved eksploderede. Jeg ELSKER sprog!

*Er det i den forbindelse også en gave at have børn, der siger alt muligt mærkeligt, og på den måde tvinger én til at høre, hvad vi siger, når vi taler. Som da Frida f.eks. i går blev virkelig gal på Anton, fordi han afbrød. “Han taler ind i min mund, mor!”. Og det er da også skideirriternde – og et virkelig underligt udtryk, når man tænker over det. 

*Kunne jeg forleden læse, at vi ikke længere behøver gå 10.000 skridt om dagen, men at vi SKAL gå over 7000 for ikke at falde døde om i morgen. Det fik mig til lidt opgivende at tænke på, om nogen nogensinde har kigget på, hvor kurverne krydser; hvor mange år vi skærer af vores liv ved at stresse over 7000 skridt, 6 stykker grønt, x antal timers søvn, mindre skærm, mere nærvær, 20 minutters læsning, mindre kød, mere grønt og at cykle til arbejde vs. hvor mange år, de mange tiltag forventes at lægge til? Og om nogen har regnet sammen, hvor mange timer det tager at vinge hele listen af – om vi overhovedet har tid til at leve det liv, vi så ihærdigt prøver at forlænge?

*Har jeg fundet og bestilt en almanak. Den ser fin ud, men jeg er i tvivl om, om den er lige witchy nok ift. det, jeg gerne vil bruge den til, men så må jeg jo kaste forbandelser og hyle mod månen, mens jeg overvejer, hvad jeg synes den mangler, og om jeg måske bare skal lave et årshjul selv.

*Har jeg bevæget mig lidt tøvende ind i ASMR-landskabet. Jeg spurgte på insta, og meget få derinde var imponerede, men jeg har nu alligevel fundet et par kanaler, der laver noget, der for mig er perfekt at falde i søvn til. Jeg skal IKKE bede om smask, rollespil og ‘deep ear treatment’ (adadAD!), og der er sgu også noget, der har nogle lidt .. bekymrende, erotiske undertoner. Men The ASMR bakery, Whispers of the Wolf og Gibi kan .. et eller andet. 

*Knækkede bøjlen i mit bh forleden med et smæld så højt, at ham jeg sad ved siden af kiggede bestyrtet på mig og spurgte: “Hvad var det!?” “Jeg tror sgu, der var min bh-bøjle, der brækkede” svarede jeg, og den unge mand lignede én, der ville ønske, at jorden ville opsluge ham på stedet. Som det gamle ordsprog siger: En ven er blot en fremmed, hvis grænser du endnu ikke har overskredet.

*Fik bh-gate mig til at tænke på, hvor skamresistent jeg med alderen er blevet. Jeg er blevet prikket på skulderen om alt fra hørfrø i fortænderne, over en bluse med vrangen udad til en kjolesyning, der sad fast i trussekanten. I alle tilfælde sagde jeg ‘Ej, fedt du siger det. Tak!’ and went about my day. Et sted i 00’erne står mit hyperselvbevidste fortidsjeg og måber.

*Havde jeg forleden børnene med til et arrangement ved en lokal sø. Kortet vi fik udleveret lod en del tilbage at ønske, og vi kom derfor til at gå ufrivilligt langt. Mine glasbørn var allerede efter 1,5 km. mere forpustede af at brokke sig end af at gå, og efter 2 km. fik jeg hvislet noget i retning af, at hvis ikke de flettede deres respektive næb, så ville jeg sørge for, at vi kom til at bruge samtlige weekender resten af året på at vandre og sove i bivuak, så de kunne gro noget stamina. Hvilket – set i lyset af, at jeg selv hellere vil flække begge skinneben på langs end sove i bivuak – er tæt på at være den mest idiotiske, konsekvenspædagogiske trussel, jeg har fremsat i hele mit samlede  moderskab.

*Modtog jeg i dag en kasse instantkaffe med smag, jeg havde bestilt (ja, jeg er 4 år). Hårdt ramt af PMS, som jeg er, blev jeg glædeligt overrasket over de små stykker chokolade, der var lagt i pakken, og jeg kastede begejstret et stykke i munden, tyggede – og måtte konstatere, at det var instantkaffe, presset i hjertefacon og pakket ind, så det til forveksling ligner chokolade. Og her må jeg bare sige, at ift. Bitz og problematiske plagiater, så går vi efter den forkerte skurk.

I øvrigt:

*Kan jeg ikke være den eneste, der synes, at frisk basilikum lugter af sved?

*Spurgte jeg forleden Anton, hvorfor han ikke var stoppet op for at snakke med en ven, han gik forbi. “Det var fordi, min mund gerne ville snakke, mor, men mine ben ville ikke, så de kom til at gå videre” og jeg ser nu, at jeg har grebet hele livet forkert an.

*Er jeg kommet tanke om, at jeg vil have højbede og bålfad i haven, når foråret kommer, og jeg var meget begejstret, da det slog mig, at jeg så kan ønske mig dele til projektet i jule- og fødselsdagsgave. Men nu synes jeg pludselig, at der er MEGET lang tid til både gavetid og havetid. Måske jeg bare skulle ønske mig noget tålmodighed i stedet. 

*Har jeg prøvet at købe de nye Egekilde med havtorn og fersken, og jeg havde kun lige nået at åbne én i bilen, tage en tår og tænke ‘puh, den smager lidt af.. humle!?’ da Frida med høj (HØJ), klar stemme spurgte: “Mor, hvorfor drikker du øl i bilen?” In-house danskvand it is. 

*Sad jeg i morges og filosoferede lidt over søvn. Over hvor vildt det egentlig er, at jeg ikke har sovet igennem én eneste nat i over 11 år. Og over, at børn kan gå fra cryo-søvn til en indædt rasende diskussion om Roblox’ persongalleri på under 60 sekunder. Det virker uhensigtsmæssigt, når forældre faktisk fungerer lige omvendt.

*Ville jeg stadig ønske, at jeg kunne slette alt, hvad Anne Sophia Hermansen nogensinde har ment om noget fra alle platforme, jeg tilgår. Det er få mennesker, der egenhændig nærer stor en del af den hadefulde retorik nettet flyder over med, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at Berlingske bifalder den Ekstra Bladske skrivestil, hvor man ved at gøre sig selv dummere, end man er, får tastaturkrigerne til at gøre det beskidte arbejde for sig.

*Har jeg netop færdiglæst trilogien Darkest Minds af Alexandra Bracken. Det er ikke Justin Cronin, men hvis man var til Hunger Games-bøgerne, vil man med sikkerhed også synes om disse. 

*Vil jeg simpelthen så gerne have en almanak, men jeg kan ikke finde én, der er simpel nok. Om det er alder, covidnedlukning eller ændret fokus ved jeg ikke, men jeg er de sidste par år begyndt at nyde at følge med i årshjulets rolige drejen. Jeg ville elske en samlet oversigt over månefaser, astrologi, årets gang i haven og dyreriget, små anekdoter om årstiden og højtiderne – men jeg kan kun finde den fra Kbh’s universitet, som virker uoverskueligt omfattende, eller engelske versioner, som givetvis er fine og gode, men som ikke bygger på den danske fauna og de danske traditioner. Nogen, der kender til noget, man kunne bruge? 

*Har jeg kæmpe sølvpapirshat på over et bestemt firma i Esbjerg. Pga. situationen i min branche, har jeg de sidste 3 år været tilmeldt Jobindex Jobagent, og får derfor hver morgen en mail med jobs, der er slået op inden for brancher, jeg er interesseret i. Selvom jeg i perioder har været i job, lader jeg den stadig stå tilmeldt, fordi det er en god måde at få en fornemmelse af forskellige virksomheder på. F.eks. er der et par stykker, der er kommet på min no-no liste, fordi jeg kan se på frekvensen af jobopslag, at de har virkelig meget gennemtræk. Det er sjældent et godt tegn. 

NÅ MEN. Der er så den her bestemte virksomhed. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at de har jobs slået op stort set hver dag, og har haft det i over to år. Nu bor jeg i Esbjerg, og jeg kan med sikkerhed sige, at hvis en virksomhed på disse kanter var så succesfuld, at det krævede så hyppig rekruttering – så ville vi have hørt om det. For det lyder ligegodt grov’. Men hvis de her opslag er fake – hvad fanden er så formålet?? Alle, jeg kan komme i tanke om, som ville lade sig imponere af ‘en virksomhed i rivende udvikling’ ville jo gennemskue blændværket, når de henvendte sig til firmaet? Af ren nysgerrighed sendte jeg dem selv en ansøgning til et job som jeg var så rigeligt kvalificeret til. Det fik jeg afslag på, og da jeg ringede for at spørge ind til, hvad jeg kunne gøre bedre næste gang, var det virkelig mystisk opkald, med påfaldende megen omstilling og en utrolig mangel på lyd, den supposed-to-be kæmpe medarbejdergruppe i baggrunden til trods. Ej, men hvad er det? Hvidvask? Et fupnummer for at Jobindex har jobs at slå op og mails at sende ud, så sponsorerne bliver hængende?? NOGEN må undersøge det, så jeg kan sove igen.

*Stillede planeterne sig i går på linje, så jeg endelig kunne bruge punchlinjen fra nedenstående IRL, nemlig på Game Street Mekkas side, hvorpå de stolt proklamerede, at ‘Hendes majestæt Dronningen besøger Game Street Mekka i Esbjerg!’

Jeg har selv grinet af det i 12 timer nu.

I øvrigt:

*Var jeg forleden i bad. Ude i bryggerset kunne jeg høre børnene diskutere placeringen af en solcelleluftballon, vi har købt, som er så fin, så fin. Anton foreslog, at den kunne hænge i entreen, hvortil Frida – altså, barnet, der målte 55 cm. og vejede 4660 gram, da jeg fødte hende – afviste forslaget med følgende ord: “Hvis vi hænger den der, så går mor ind i den. Med sit kæmpe hoved.”

*Har vi i denne ferie kørt virkelig mange kilometer. Til Aarhus, til Djurs Sommerland, til Hvide Sande, til Billund og til hundrede andre steder. Jeg har tanket bilen 2 gange, og tanken er stadig halvfuld. Det er altså 450 kr. i brændstof alt i alt i alt i alt, og jeg kan ikke komme over det. 

*Havde jeg forleden børnene med i en barfodspark, som jeg havde tænkt kunne være En Dejlig Naturoplevelse. Svært at sige, hvem af dem, der hadede det mest, men det var i hvert fald Anton, der efter 40 minutter spænede mod udgangen, mens han råbte: “Kom Frida! Vi er frie!”

*Siger det sig selv, at det ENESTE, de ville lave dagen efter, var at tage op i selvsamme park. “Det var så sjovt, mor!” Børn, iggå…

*Vandt Frida forleden en tøj-løve i en tombola, og hele vejen hjem – altså alle 85 km. – hørte vi starten på temasangen til Løvernes Konge non-stop, mens børnene holdt tøjdyret andægtigt op i luften. Jeg føler på en måde ikke, at børnepengesatsen er høj nok.

*Har jeg selv formået at koble vores nye tv-boks til, helt uden hjælp, og jeg modtager i den forbindelse gerne stående ovationer, tak fordi du spørger. 

*Har jeg taget True Detective, første sæson, for 3. gang, og nu *skal* jeg vide, hvem vi skal tæve for at få en 2’er med samme cast?

*Er jeg i forlængelse af ovenstående bukket under og har tegnet abonnement på app’en Calm. Jeg synes 350 kr. om året er helt VILDT dyrt, men jeg har sjældent set så lækker grafik, OG der er godnathistorie læst af Matthew Mcconaughey. Det er jeg villig til at betale upassende mange penge for. 

*Læste jeg forleden en skrækkelig artikel om forældrepar, der ønsker at få lov at bruge mere tid med deres lille dreng på omkring et år. Han er tvangsfjernet, men ligger for døden pga. en meget sjælden sygdom, og er derfor indlagt på hospice. I slutningen af artiklen kunne jeg læse at “… plejefamilien, der ellers har været indlagt med Marco på hospice, er rejst væk på sommerferie til Frankrig frem til 4. august.” Jeg blev så gal, at jeg ikke sov en hel nat. Altså, hvad fanden!?!

*Kan jeg ikke finde en éneste serie, der frister. Nogen, der ser noget godt?

*Har jeg aldrig – A.L.D.R.I.G – mødt mennesker, nogensinde, noget sted, overhovedet, ever, der roder så meget, som mine børn. Hvordan kan de være mit biologiske afkom? #OrdnungMussSein

*Kørte jeg forleden bag et kæmpe svin af en container-transport på motorvejen. På ALLE sider sad klistermærker med ordlyden: ‘Alle låse SKAL være låste under kørsel!’ and that’s why I have trust issues. 

*Er jeg ikke altid god til at huske at lukke mine køkkenskuffer, hvilket efter en uge, hvor jeg har spildt kaffe, opvaskesæbe, afspændingsmiddel, sukker OG mel i dem A-L-L-E sammen, kan undre. Når jeg kigger derover nu, er der 3, der står på klem. Jeg skal bede om en værge.

*Vil jeg utrolig gerne høre fra forældre eller fagpersoner, der har erfaring/en holdning til børn og melatonin. Vi er *meget* pressede her. (Og jeg forstår godt, at der er mange, der gerne vil hjælpe, og derfor anbefaler det, de har haft gode erfaringer med, men vi er langt forbi øvelser, zoneterapi, kugledyner, skærm/sukker/rumtemperatur/rutiner osv, og jeg vil derfor specifikt gerne have tilbagemeldinger på lige præcis det her). Hvis det er for følsomt at skrive om i kommentarfeltet, så smid endelig en mail bagom (blogsbjerg@gmail.com). Kæmpe-på-forhånd-tak.

I øvrigt:

*Har jeg besluttet mig for målrettet at gå efter statsministerposten, udelukkende for at kunne forbyde, at folk lægger billeder af eksem og udslæt på facebook med teksten: “Hvad tror I, det her kan være?” Gå dog til lægen!? Eller læg som MINIMUM de klamme, vamle, opkastfremkaldende billeder i kommentarfeltet. Andre mennesker, mand.

*Satte Anton sig for et par måneder siden på mine briller. Inden jeg fik børn, havde jeg kun hån til overs for mødre, der slæbte sig gennem dagene med pletter på tøjet og defekte telefoner og cykler pga. manglende tid, for ‘vI hAR FAktIsk aLlE sAmMeN 24 TimER I dØgneT’. Jeg har nu i 8 uger set sådan her ud, når jeg kører bil:

Jeg fik brillerne rettet i torsdags, og det føles som om, jeg har fået nyt hoved. 

*Spekulerer jeg uforholdsmæssigt meget på, om Mads Steffensen har det godt ovre på Podimo. 

*Hader-hader-HADER jeg gyserfilm. Det er derfor meget beklageligt, at min hjerne altid er mere end imødekommende ift. at spotte situationer, der ville egne sig strålende til et plot, som f.eks. når jeg skal rulle mit gardin i soveværelset ned om aftenen, og den – lige som jeg tager fat i snoren – hvisker: “Tænk, hvis du kiggede ud og i bilen så spejlingen af en mand, der bare stod i din garage og ventede…” Jeg er min egen værste fjende. 

*Så jeg forleden et skilt, man kan sætte i sin biodiversitetsfremmende have i forsøget på at undgå at blive stenet af vejens ligusterfascister pga. manglende vedligehold: “Vild med vilje”. Hvis jeg nogensinde har set et udtryk, der ville egne sig bedre på en t-shirt til Frida, kan jeg ikke huske det. 

*Skal vi lige have en frivillig til at ringe til det reklamebureau, der har lavet Pägens seneste radioreklame, som starter med ‘Der er så meget, svenskerne ikke kan finde ud af’ og sige, at tiden er løbet fra hate speech forklædt som onkelhumor.

* – og til dem, der sidder og synes, at jeg er hysterisk: Lakmusprøven er altid at skifte én nationalitet/minoritet ud med en vilkårlig anden og se, om vi stadig griner. “Der er så meget, jøderne ikke kan finde ud af.” “Der er så meget, tyrkerne ikke kan finde ud af.” Ikke rigtigt, vel? Drilleri er godmodigt, når den, man driller er fysisk eller digitalt til stede i samtalen og kan sige fra, give igen eller forsvare sig – og er enig i, at vi bare puffer hinanden i siden nu. Når vi gør det i det offentlige rum, uden tilstedeværelse af dem, vi “driller”, er det bare med til at underbygge en virkelig uhensigtsmæssig Dem vs. Os’, som ingen – INGEN – hverken savner, mangler eller har efterspurgt.

*Har jeg opdaget noget, jeg næsten synes mindre om end hedebølge: Den Pletvise Hedebølge. 30 grader den ene dage. 19 grader den næste. To dage med 21 grader og skyer. Hysterisk sol og nul skyer om formiddagen. Regn og torden om eftermiddagen. Det er UMULIGT at klæde sig på, det kan ikke betale sig at fylde poolen (… eller kan det? #LOL) og alt, hvad man har stillet sine børn i udsigt dagen før, er vejrmæssigt uladsiggørligt, når man vågner.

*Ved jeg ikke, om det er fordi, man primært at vant til at se børn på løbehjul, eller om det kun er virkelig høje mennesker, der køber el-løbehjul, men jeg har flere gange været ved at vælte på cyklen af skræk over, at væsner, der kortvarig skaber associationer til lange, sorte, armløse monstre fra en Stephen King-film haler ind på mig med 80 km/timen.

*Skal alle i hele verden skynde sig over på HBO og se Mare of Easttown. EJ, men den er så god! Kate Winslet er fuldstændig formidabel og gennemtroværdig som udslidt, sorgtynget politibetjent, historien er intens og spændende, og der er plottwists og virkelig fint skuespil hele vejen igennem. 

*Fik jeg i sidste uges M2021-indlæg nævnt mit nye panini-jern. Der var i kommentarfeltet efterlysning på både fyld og brødtype; jeg er pt. ved at teste denne opskrift på brød, men har også haft fint held med friske flutes fra bageren. Min yndlingspanino pt. er Cæcar-paninoen, som er et brød smurt med Cæsardressing og fyldt med avocado, agurk, romainesalat og kylling. Hvis nogle af jer derude ligger inde med en EKSTRA lækker opskrift på enten fyld eller brød, så spill endelig the beans i kommentarfeltet.

*Har jeg betalt af på mine banklån i over 20 år. Jeg har betalt omkring en kvart million tilbage. Men nu er champagnen lagt på køl, for om 31 dage sende den her til min bankmand:

I øvrigt:

*Tror jeg måske stadig ikke, jeg helt er klar over forskellen på en hare og en kanin?

*Tror jeg til gengæld, at jeg har fundet ud af, hvornår jeg er ALLERmest i-landsagtig: Når jeg ruller øjne så hårdt, at jeg kan se min rygrad, fordi min emailadresse ikke autoudfylder, når jeg skal bestille varer. 

*Blev jeg forleden overhalet af hele 4 Audier, som kørte langt over 100 km/t på landevejen. Ved I, hvad jeg finder allermest ulideligt ved fartbilister? Selvovervurderingen. Idéen om, at man er SÅ god en bilist, at man kan nå at reagere på det, ingen andre kan. Sæt dig ned, Lewis Hamilton. Helt ned.

*Ville jeg, nu vi taler om trafik, ønske, at jeg havde et skilt på taget, jeg kunne tænde, når jeg overhaler kassevogne og lastbiler, og holder næsten samme fart, når jeg er kommet forbi. “Ja hej. Jeg er ikke idiot. Jeg er bare kontrolfreak, og jeg kan. ikke. holde ud, at jeg ikke kan se, hvad der sker længere fremme på vejen. Hav en skøn dag! Møs”.

*Har min nye telefon og jeg den første krise i vores ellers så perfekte forhold. Den anden morgen, da jeg ville læse nyheder, fik jeg “Ansigt kan ikke genkendes”. Det vil IKKE blive glemt.

*Lærte jeg i går, at hende, der synger ‘Gonna make you sweat (Everybody Dance Now)’ og hende der synger ‘It’s raining men’ er én og samme person. Mit hoved eksploderede. Hvis ikke man har hørt podcasten Crime Show på Spotify, så skal man virkelig, virkelig gøre det. Afsnittet om tyveri i musikbranchen hedder ‘The Secret Billboard Chart-Topper’.

*Fik jeg første, gyldne stik i lørdags #TeamPfizer og har siden flere gange glædet mig over, at jeg ikke er sådan én, der går og sysler med lidt nazisme. Av min arm.

*Fylder Frida 6 år på torsdag, og det kan jeg næsten ikke forstå. Det er både 10 minutter og 400 år siden, hun møffede rundt i gennemknappet body og hagesmæk, hun går mig nu til midt på den mave, hun nægtede at komme ud af, og hun er det største og fineste livsstykke, jeg nogensinde har mødt.

*Speaking of podcasts var jeg, sådan helt ægte, lige ved at græde, da jeg havde hentet den nye iOs-update i søndags, og det viste sig, at podcast-app’en er redesignet til ukendelighed. Som et *ekstra* træls feature, har de valgt, at de podcasts, man ikke abonnerer på, bliver slettet ved den her update – hvilket betyder, at ALLE de podcasts, jeg bare har hentet et enkelt afsnit af, når jeg har hørt dem anbefalet, men lige er i gang med at binge noget andet, er væk. Væk-væk. Det er IKKE i orden, Apple. (Og jeg ved godt, at det hjælper podcastere, når man anmelder, rater og abonnerer på dem, men der er bare virkelig mange af dem, der kører med halvugentlige lytter-episoder eller julekalendre med gamle afsnit, og alt det gider jeg ikke have i mit bibliotek). 

*Ville jeg somme tider ønske, at jeg havde Anton på bånd. Som da jeg forleden sagde tak for hjælpen til ham, og han med perfekt fodboldcoach-entusiasme svarede “Teamwork makes the dream work, mor”. Eller da han i går, mens jeg stod i køkkenet, kom forbi og spurgte: “Hey mor – hvornår kan vi køre ud til en klippe og skrige?” Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så set.

*Er jeg igang med bøgerne bag HBO-serien A discovery of witches, og de er GODE. Hvis andre kunne have lyst til at kaste sig over dem, kan jeg bare lige som serviceinfo oplyse, at de 3 bøger hver er på 800 sider. Så man behøver måske ikke bestille dem alle 3 på én gang. (Det er primært mig selv, jeg taler til her). 

*Har jeg smågrædt nærmest uafbrudt, siden Christian Eriksen faldt om. Over ham. Over holdet. Over tilskuerne. Og sgu også over, at det er første gang, jeg synes, jeg har set, at seerne og læserne – altså, dem, som sladderbladene altid hævder, er grunden til affaldsjournalistik og slibrige fotos – for første gang har råbt rungende: NEJ! TAK! til billeder af både ham og kæresten. Det kan godt ske, de sidste par år har været vanvittige, men der sker langsomt noget med hele racen og den måde, vi er med hinanden i verden på.

*Har jeg tænkt virkelig meget over, hvorfor det tilsyneladende kun er fodboldspillere, det her sker for? Og det er et oprigtigt, u-ladet spørgsmål, helt uden sølvpapirshat eller konspirationsbriller. Men har vi hørt om svømmere, håndboldfolk og tennisspillere, der falder om med samme frekvens?

*Har jeg det sådan her, når min far på 69 pludselig er meget indsigtsfuld på følelser og forhold, for “nu hører jeg jo Mads & Monopolet*, Linda”:

*For min far er Mads og Sara det samme.

I øvrigt:

*Har jeg lige været ovre at handle. Min gær trillede ned til varerne hos kunden, der stod bag mig, og det opdagede ekspedienten først, da jeg havde betalt, og hun var ved at køre næste kundes varer igennem. “Hov! Er det din?” spurgte hun. “Ja!” svarede jeg – og kiggede på kvinden, der var ved at få kørt sine varer igennem. Hun lod som absolut ingenting, fik sine varer kørt færdig og betalte. For sine egne varer. Og altså IKKE for min pakke gær. Til en krone. Jeg tænkte, jeg lige ville nævne det i tilfælde af, at nogle af jer gik rundt og var bekymrede for Småligheden. Den lever derude og har det A-Okay.

*Hear me out: Shazam, men for dufte. Ja, ik!? 

*Vil jeg gerne spørge de af jer, der bruger jeres læbepomader helt op, fordi I ikke smider dem væk kon-fucking-stant, hvordan det føles at være en af Guds Udvalgte?

*Har jeg 10 arbejdsdage tilbage på mit nuværende job. Det er, selv efter det rakkerliv, tolkejobbet har været de sidste mange år, stadig en underlig fornemmelse.

*Spiller min nye bil en lille, begejstret fanfare for mig, hver eneste gang jeg sætter min ind. Det var det selvtillidsboost, jeg ikke vidste, jeg manglede.

*Hørte jeg for nogle uger siden udtrykket: Don’t take criticism from someone you wouldn’t take advice from. Det har jeg tænkt meget på siden. 

*Er jeg for tiden involveret med Systemet på flere forskellige fronter, og som hver eneste gang, det sker, tænker jeg, at jeg godt forstår, at sjælen visner hos dem, hvis skæbne er lagt i hænderne på det. Manglen på respekt og almen menneskelig ordentlighed er overvældende. 

*Er de 10.000 bøger, jeg har skrevet mig op til på biblioteket kommet. Alle sammen. På én gang. Jeg er igennem den første håndfuld, men jeg kan godt se, at jeg skal oppe mig noget, hvis jeg ikke skal ud i en runde genlån og bøder. 

*Slutter vi lige med en runde anbefalinger:

Instagram:

kids.eat.in.color (ernæringsekspert med fokus på børn og mad)

drbeckyatgoodinside (psykolog med fokus på børn og trivsel)

pernillehebsgaard (kvinde på 33, der skriver ret godt, lærerigt og dejligt afmystificerende om livet med autisme)

anne.elsoe (børn og kost)

psykolog_ea_caroe (psykolog med speciale i autisme og ADHD)

earthpix (de FINESTE billeder)

caritas.astrologi (nede-på-jorden astro-profil)

gourministeriet (mad)

mummum.dk (mad)

henriette_ak (og mere mad. Denne profil udemærket sig ved at have opskrifterne i selve opslaget, hvilket jeg synes er fuldstændig fantastisk)

Podcasts:

Your Own Backyard:

Podcasten, der opnåede det, alle true crime podcasts stræber efter, nemlig at grave nye beviser frem og lave så meget larm omkring en cold-case, at den er blevet genåbnet og højest sandsynligt ender med at blive opklaret.

Sagen, den omhandler, er det formodede mord på Kristin Smart, der forsvandt for 23 år siden. Den formodede gerningsmand blev anholdt i marts i år, og hele krimiland holder vejret.

Crime Show (Spotify)

En true crime podcast, hvor ofrene selv fortæller deres historier. Den er ny, og der ligger indtil videre kun 4 afsnit, men den er godt lavet, og det tilføjer et ekstra element, at det er de involverede parter, der selv får lov at fortælle. 

Bøger:

Chimamanda Ngozi Adichie – Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest

En lille, hurtig-læst bog, der giver masser af stof til eftertanke, når man opdrager en pige.

Interessant nok kommer den faktisk omkring hele debatten om make-up, som vi var omkring her (se nederste billede), men helt generelt udemærket den sig ved at blande det, der heldigvis efterhånden er indlysende selvfølgeligheder med små, spidse øjenåbnere og ting, jeg ikke havde tænkt over. 

Den Onde Søster – Karen Dionne

Shiiiiiiit, den her var spændende. En kvinde er frivilligt indlagt på psyk, fordi hun for 15 år siden slog sin mor ihjel. Eller gjorde hun? Og hvad er det med den søster? Og de dyr? OG DET SKIDEUHYGGELIGE HUS!?

Den er meget Gillian Flynn’sk, og selvom jeg godt kunne have brugt et Kridtmanden-agtigt svirp med halen på de sidste sider, var det stadig godt med bid i.

I øvrigt:

*så jeg forleden en reklame for et egernhus, som er det samme, som et fuglehus, bare til egern, og nu forstår jeg slet ikke, hvordan jeg har levet 44 fine år uden sådan ét?

*bliver Frida meget hurtig meget stor. Forleden meddelte hun, at hun og Tim havde ‘broken up, mor’, men at hun ‘gik i gang med at fall in love’ med Justin Bieber. Det lyder som en dejlig, praktisk tilgang til kærligheden. 

*kiggede Anton til gengæld på mig med bestyrtelse i blikket, da jeg nævnte, at han måske også engang fik lyst til at få en kæreste. Mine børn er MEGET forskellige, men på en mærkelig måde ligner de mig begge to virkelig meget lige her.

*bliver jeg sindssyg, hvis ikke snart, jeg kan komme på biblioteket.

*elskerelskerELSKER jeg min nye telefon, og jeg kan ikke være i mig selv over, hvor smart ansigtsgenkendelse er. Hvis Zuckerberg og Putin misbruger mine data og skaber en gensplejset hær på baggrund af data fra mig, er det stadig dét værd. 

*tolker jeg for tiden udelukkende steder, hvor jeg er iført hjelm og andre ansigtsmonterede værnemidler, og det kan ansigtsgenkendelsen til gengæld ikke lide. For at sikre mig, at CIA, FBI og KGB forstår hvor træls jeg synes, dét er, sørger jeg for at sukke tungt, hver gang jeg nu skal slæbe mig igennem den ørkenvandring det er, manuelt at indtaste min kode.

*vil jeg gerne vide, hvornår jeg kan forvente, at den aldersbetingede langsynethed sætter ind? For pt. bruger jeg kun briller, når jeg kører bil, men jeg er snart så blind, at jeg er nødt til at opgradere til et par solbriller med styrke – og det gider jeg jo ikke, hvis jeg om 10 minutter kan læse skilte på 1000 meters afstand.

*er jeg blevet pinligt afhængig af American Idol. Som serviceinfo kan jeg oplyse, at man *sagtens* kan surrogatinvestere i problemstillinger og udfordringer, der rammer mennesker, man aldrig har mødt, som synger duet med kunstnere, man aldrig har hørt om. Den menneskelige hjerne er utrolig. 

*var jeg i sidste uge ude at kigge på bil i et af de opdelte bilhuse, hvor der var Renault i den ene ende og Volvo i den anden. Volvo havde, for at fejre tidsånden, lavet et logo, hvor ‘Volvo’ stod inde i det maskuline kønstegn, med cirkel og pil und alles, mens de lige under havde placeret en stor pap-dame, der med et tysk, anæmisk smil, reklamerede for deres håndtasker. 

“dEt Er ALtsÅ eT spEedoMeTEr, LiNdA!”

Det siger vi så. (ffs!)

*ringede Anton til mig i mandags, og proklamerede, at han havde “hentet Frida, og vi er på vej hjem, mor”. Den var ikke helt reglementeret, og det går selvfølgelig ikke, at de bare stryger afsted. Men der er 1000 point for initiativ, og 10000000 point til det faktum, at de nu er samlet ét sted.

*har jeg de sidste måneder tænkt lidt over kendtes kommunikation på sociale medier. Jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg selv synes, grænsen går, for det lugter af censur, hvis vi begynder at diktere, hvad de må skrive. Og det går selvfølgelig ikke. Men den ansvarsfraskrivelse, jeg ser flere af dem lave, når deres opslag får ækle typer til at kravle frem fra mørket under stenene, synes jeg faktisk heller ikke klæder dem.

Jeg har i en periode fulgt en kendt, dansk komiker på fb. Han har lavet en del jokes om feminister, og i sidste uge var der en mand, der stille og roligt spurgte, om ikke man kunne lave komik uden at skabe fjendebilleder. Til stor moro og hån. Komikeren lod forstå, at det bare var en joke, og det måtte han jo forstå, mens mange af de andre følgere m/k påtog sig ansvaret for at belære ham om, hvor sart og nærtagende, han var. Han kunne ‘jo bare skride!’, hvis han ikke kunne lide lugten i bageriet. Til min store, glædelige overraskelse forsøgte manden faktisk at pege på det, jeg også synes er problemet, nemlig at kendte og offentlige personer måske godt selv ved, at de ‘ikke mener noget med det’, når de skriver de her ting. Men problemet er, at det gør deres følgere ikke. I hvert fald ikke dem, der ikke *vil* vide det. Og dermed bliver der skabt en platform, hvor de her mennesker kan få lov at brede og boltre sig i fællesskabsfølelse og delte fjendebilleder. 

Når Puk Elgaard laver et opslag om, at vi skal huske de gode mænd, når Dennis Knudsen laver lumre opslag om, at Sofie Linde nok ‘også var fræk som 18-årig’, og når en komiker tegner et billede af feminister som sure, urimelige røvhuller, så kan det godt ske, at de tror, at alle, der kender dem forstår, at de jo ikke mener det på dén måde. Men jeg er ikke sikker på, at jeg synes det er nok. Ikke længere. For det er lidt som at producere våben til FN’s fredsbevarende styrker, og så trække på skuldrene, når de bliver købt af militser og warlords. 

Jeg diskuterede det med Sven Brinkmand på hans fb-side, hvilket jeg skrev lidt om her, og jeg er som sagt ikke helt sikker på, hvor jeg selv står. For to af mine yndlingskändisser, Peter & Esben, er jo også grove som få – men deres publikum forstår ironien og sarkasmen. Endnu. Og jeg ved ikke, om jeg ville være klar til at sige farvel til den del af Her Går Det Godt-universet, hvis deres kommentarfelter bliver løbet over ende af idioter. Men jeg tygger på, hvor jeg synes grænsen går, for vi forlænger livet på de holdninger og den adfærd, vi validerer i det offentlige rum. 

*har jeg brug for ideer til dagsdestinationer i Jylland. Ikke noget stort og forkromet, men bare gode steder, man kan køre hen, hvis man har en ledig lørdag og solen skinner. Anyone?