M20XX

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har vi taget julegavesnakken i familien.

(Og inden vi går videre: Kan vi aftale, at det her punkt er henvendt til dem, der også juler og synes, at det med gaver og beløb kan være lidt tricky? Debatten når somme tider nærmest politiske højder, hvis man åbner for ‘hvorfor giver I overhovedet gaver/kapitalistsvin > < den, der hader julen, hader livet og andre menneskers glæde’-argumenterne).

Min erfaring er, at ændringer altid er nemmest at lave, inden nogen har noget i klemme. Hvis én er begyndt at købe gaver eller forestille sig bestemte scenarier, så bliver det pludselig ikke længere en snak om, hvad der giver mening, men en Robinsonsk kamp på, hvem der har mest ret til at bestemme.

Vi blev i fred og fordragelighed enige om gaver til børnene, som vi plejer, og så 250 kr. pr. voksen til hver af de andre voksne, som kan slåes sammen til én lidt større gave.

Så blot en kærlig reminder om at få taget snakken derude, inden det hele for alvor begynder. 

2.

Har jeg haft gæster, som bøvler med lidt forskelligt i allergiafdelingen, og i stedet for at købe mig fattig i grønt, som jeg ikke kan nå at spise bagefter, bestilte jeg 3 forskellige slags salat hos en lokal, vegansk cafe.

Jeg snublede over kyllingefars på dato i Rema i sidste uge, som jeg brugte en friformiddag på at forvandle til virkelig lækre frikadeller (fajitakrydderi, chili, hvidløg og lime i farsen er en gamechanger), som jeg smed i fryseren, og så lavede jeg en super lækker fetacreme og en hokkaido-“hummus” til.

Det blev MEGET billigere, end hvis jeg skulle have raidet grøntafdelingen og lavet 3 forskellige salater fra bunden, og der var nul madspild. Og som om, alt det ikke var nok, så var det nemtnemtnemt, og gav mere tid til at sludre og drikke vin. 

3.

Har jeg haft 6. og sidste besøg af smeden.

Jeg sætter det på her, fordi det er en påmindelse til både jer og mig selv om, at det faktisk somme tider hjælper at holde fast. 

Vi har gulvvarme her i rækkehuset, og det har aldrig fungeret 100%. Men generelt er der nok ikke brugt de dyreste materialer til husene her, og det er, som det er. Udsigten er uforlignelig, og jeg har boet i lejligheder i Aarhus som kostede mere, og var både mindre og dårligere og som kom uden vicevært som en del af pakken.

Viceværterne – The Kurts – er rare, men kan godt have liiiidt en tendens til at tale til mig, som man somme tider kommer til at tale til børn. Da jeg havde vand i skuret, måtte jeg f.eks. 3 gange svare på, om jeg lod døren derude stå åben, når det regnede.

Mig:

Gulvvarmen gav de op på på forhånd og sendte direkte videre til smeden, som var så letsindig at give mig sit telefonnummer, da han var her første gang. Da han kom, forklarede jeg, hvad problemet var, og 4 ord inde, kunne jeg se i øjnene af ham, at han allerede havde besluttet, hvad problemet var.

Spoiler alert: Det var ikke det. 

Lang, lang historie kort, så har jeg stillet spørgsmål til alt, hvad han har forklaret mig undervejs, og til sidst stillede han herude med et termisk kamera – og jeg siger ikke, hvem der havde ret.

Og det er jo heller ikke vigtigt. 

Men fordi jeg over de sidste 3 uger har spurgt ham i knæ, kunne jeg faktisk spørge kvalificeret ind til, hvorfor de mindste rum var varmest, når der er rumføleren i alle rum, som for længst burde have være slået fra, når den ønskede temperatur var nået.

“Det er dels pga. udsugningen og dels fordi rumfølerne sidder ved yderdøren.”

“Men de er jo ikke forbundet til noget i væggen. Er der noget i vejen for at flytte dem?”

Laaaaang pause.

“Nej. Det er der vel sådan set ikke.”

Og sådan gik det til, at vi nu har flyttet en rumføler og lagt 2 kredse sammen, og nu forstår jeg PRÆCIS, hvordan systemet virker, hvilket betyder, at jeg kan styre det, og ikke længere pisser varme, lige ud i hovedet af fuglene. 

Bagefter har jeg tænkt meget over, at det er en af de ting, jeg sætter mest pris på ved at være blevet voksen; at jeg i dag er NUL procent bange for at stille mange og/eller dumme spørgsmål. For de de fleste mennesker – har jeg opdaget – vil faktisk rigtig gerne have lov at snakke om det, de ved noget om, og spørgsmål af alle slags giver dem mulighed for at shine, og det er der sjældent nogen, der bliver sure over at få lov til.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg øvet mig (endnu mere) i at tilpasse mit indkøbsmønster til de nye tider.

Jeg har nogle basisvarer, som jeg altid har på lager, f.eks. æg, revet ost og gær. Det er rart at have, fordi det gør det muligt at være lidt spontan i køkkenet, men det giver også ind i mellem noget spild, fordi jeg ikke når at bruge det, inden det forgår.

Derfor er jeg begyndt først at købe de her ting, når jeg konkret har planer om at bruge dem. Det betyder, at der er et slip, hvor det gamle er brugt op, indtil jeg har noget nyt planlagt, og derfor køber det ind, hvor jeg ikke bare kan få en god ide og eksekvere den, og ret skal være ret: Det *er* federe, at det bare hele tiden er der.

Men ved at holde hestene spilder jeg ikke flere uger af varernes holdbarhed på, at de bare ligger i køleskabet og glor. 

Jeg tænker over det med basisvarer i køkkenet, men faktisk også ift. storkøb og mængderabat. For hvor jeg før var relativ laissez faire med at købe stort ind, hvis der var en besparelse at hente, så er jeg mere påholdende nu. Jeg har f.eks. fået et tilbud på den kørebogsapp, jeg bruger, hvor jeg kan spare 150 kr., hvis jeg konverterer mit månedsabonnement til et årsabonnement, men fordi alting er så drønusikkert lige nu, vil jeg ikke binde mig for 12 måneder. Der kan komme billigere alternativer, der kan ske ting og sager i mit arbejdsliv osv. osv.

Selvfølgelig er det stadig en god ide at købe stort ind og spare på de varer, man med sikkerhed ved, man får brugt (fx. toiletpapir og kaffe), men jeg bruger mere tid på at forholde mig til, om et storkøb no også *er* en god ide, end jeg gjorde før. 

2.

Bestilte jeg for et par uger siden nogle nye sko, og så senere, at kæden, jeg købte dem i, kørte 25% på alt den dag. 

Fordi jeg faktisk havde bestilt skoene stående i den fysiske butik, som bare ikke havde dem i min størrelse, ringede jeg til hovedkontoret og spurgte, om man kunne gøre noget, og de bad mig nævne det, når jeg (click og) collectede skoene i butikken. 

Jeg lider af nærmest tysk Angst for at fremstå nærig, men lige nu er der vist ingen, der har råd til at sige nej til 25%, så jeg tog en dyb indånding og fik kvækket, at jeg faktisk havde købt dem den dag, der var rabat i butikken, da jeg afhentede; de bad mig ikke engang fremvise bon, men tilbageførte bare et par hundrede kroner til min konto.

Courage, venner. 

3.

Har jeg fået vores elregning, og jeg skal have 86 kr. tilbage. The gap is closing, kan jeg se, for selvom mit forbrug er stadig (let) faldene, så er prisen nu så høj, at jeg kommer til at falde gennem bundlinjen på et tidspunkt. 

Jeg har for de sidste 3 måneder betalt 3000 kr. i reelt forbrug, og de har trukket 3600 kr. a conto for de næste 3 måneder. Jeg synes, det er helt åndssvagt mange penge, og jeg overvejer derfor at skifte til Ewii, som dels ikke kører a conto (Norlys har efter sigende samme mulighed, men jeg kan kun finde det op opladere til biler. Holla @ me hvis du har anden info), og som giver mulighed for månedsvis afregning; også på flex-el.

Har vi nogen på linjen, der kører Ewii, og som vil byde ind med lidt empiri?

____________________

Vi slutter med et skarpt venstresving, der ikke rigtigt har noget med noget at gøre: Jeg har forelsket mig i et online skriveforløb, som ser fuldstændig fortryllende ud, men jeg kan ikke rigtigt blive klog på de konkrete skriveøvelser, man får udstukket. Er der nogen af jer, der har erfaringer med den måde at arbejde på? Hvis ja, så fang mig lige i dm’en.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har vi spist mexicansk, som altid giver lidt rester. Jeg bruger ofte tomatsuppe som ‘opsamler’ for de smårester, der alene ikke er helt nok til et helt aftenmåltid, men som sagtens kan være fyld i en suppe. Lasagne, kødsauce, pastarester, hakkede grøntsager, rester af ost osv; alt fungerer strålende som topping. 

Denne gang testede jeg det i en hokkaido-suppe, og det blev helt eminent. Jeg brugte denne grundopskrift, hvor jeg i stedet for pikant-ost, som jeg plejer at lave den med, brugte chilismøreost, og så ellers de rester, vi havde tilbage (løg, majs, peberfrugt, tomater og salsa). Jeg smed det hele i, lod det simre en halv times tid, og blendede med resterne af creme fraiche og cheddar, og så justerede jeg med lime i stedet for citron. Det blev SYGT godt.

2.

Har jeg været inde og læse lidt op på den stigning på el, der træder i kraft d. 01.01.23, som betyder, at strømmen bliver (endnu) dyrere mellem kl. 17 og 21.

Jeg har fundet den her artikel, der forklarer stigningen bedre, end jeg formår, men det korte af det lange er, at din elpris er sammensat af flere enkeltdele. Det, vi længe har snakket om, er den rene el-pris. Det er den, der svinger, hvis du har flex-el, og som forbliver det samme, hvis du har fast pris.

Det, der er blevet varslet stigning på pr. 01.01.23, er det, det hedder nettariffen. Den betaler vi alle sammen, uanset hvilket abonnement og hvilken aftale, vi har.

(Jeg vil gerne sætte en fed streg under, at jeg bare er almindelig forbruger, der forsøger at læse mig til at forstå, hvad der sker, så hvis nogen derude sidder inde med viden om, at det jeg her formidler ikke er præcist nok, eller at der er detaljer, jeg misforstår, så meld ENDELIG ind).

Det betyder, at der, hvis du har flex-el, er to dele af din strømpris, der bevæger sig, når vi rammer 01. januar. Dels den rene el-pris, som er den, vi holder øje med og som medierne skriver om, når der er ‘billig strøm’, og dels nettariffen, som har 3 forskellige niveauer: En lavtakst (kl. 24-06), en højtakst (kl. 6-17 + 21-24) samt en spidsbelastningstakts (kl. 17-21).

Om der når at ske noget politisk er svært at forudsige, men uanset hvad, er jeg begyndt at tænke over, hvordan jeg kan flytte mest muligt af mit forbrug til de billige tidspunkter.

Eksempelvis er jeg begyndt at tjekke natpriserne på min flex-aftale, for hvis der er tidspunkter mellem kl. 24 og kl. 6, hvor den rene elpris er lav, er der dobbelt op på besparelse, og så er det der, jeg lader iPads, skole-pc’ere, headsets og højtalere.

Der er mange holdninger til, hvornår man tør sætte sine bluetooth-ejendele til at lade, og man må gøre op med sig selv, hvor man står; jeg advokerer ikke for det ene frem for det andet. Men uanset hvornår man lader, så vil jeg bare (igen) anbefale et timerstik, (fx. det her) som man styrer med sin telefon og både kan programmere til at slå til på bestemte tidspunkter eller tænde for, selvom man sidder i Spanien. 

Jeg er også begyndt at starte opvaskemaskinen efter kl 21, og så tømme den næste morgen – hvilket jeg HADER – men det, jeg egentlig bare vil opfordre til er, at man begynder at øve sig allerede nu, så man har fået de nye vaner indarbejdet, når stigningen træder i kraft.

3.

Er mit varmeanlæg i huset afgået ved døden, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så glad for at bo til leje, som da smeden var forbi, åbnede skabet, kiggede på anlægget og bare stille sagde: “Åh nej…”

Han har indtil nu været her 5 gange, fordi det bliver ved med at drille, og jeg må lægge bånd på mig selv for ikke at komme til at købe bare en *lille* bitte parfume for alle de penge, jeg so far har sparet i håndværkerudgifter.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har der været flere perioder med billig strøm, og medierne er blevet gode til at gøre opmærksom på det, når det sker. 

Derfor vil jeg bare lige minde om, at den billigste strøm er den, du ikke bruger.

For jeg kan hos mig selv mærke den samme refleks blive aktiveret, når jeg ser de artikler, som når jeg ser et et skilt med ‘En icebergsalat 15 kr. – 2 stk. 20 kr.’ Her er vi vist efterhånden alle ved at have lært, at det jo sådan set kun er billigt, hvis du får spist dem begge; ellers er det bare 5 kr. ekstra og madspild oveni hatten. 

Selvfølgelig skal man flytte så meget af sit forbrug, som man kan til de billige perioder, men lad være med at starte halve maskiner tøj eller en halvtom opvaskemaskine, hver gang strømmen er billig. Hvis du ender med at sjat-vaske tre gange og du egentlig kunne have nøjedes med én, bliver det stadig i sidste ende dyrere, både økonomisk og for miljøet. 

2.

Vil jeg lige videregive noget, jeg har hørt så mange steder nu, at jeg tror, man skal tage det alvorligt, nemlig at man bliver nødt til at indtænke risikoen for, at de steder, man handler, lukker eller går konkurs.

Jeg kan høre, at mange større virksomheder har forkortet deres kredittid af samme grund, og de plejer kun at ændre på den slags, hvis det virkelig er nødvendigt. 

Hvad man vil bruge den information til, må man selv afgøre, og vi er jo hver især påvirkede af, hvor de mennesker, vi elsker, tjener deres penge. Men for mit eget vedkommende betyder det, at jeg i år ikke kommer til at købe julegaverne i så god tid, som jeg plejer, og at jeg køber enten dem alle eller de dyreste af dem i fysiske butikker, hvor jeg får varen i hånden, når jeg giver slip på mine penge.

3.

Har jeg haft gang i nål og tråd, og det fik mig til at tænke på noget, jeg gjorde meget, da jeg var helt på røven økonomisk, og som med den nuværende økonomi måske giver mening for andre end mig at praktisere.

For jeg har ret god erfaring med at sætte konkret tid på, når jeg vurderer, om et stykke tøj skal kasseres, eller om det kan holde lidt endnu. Når man står med en kjole, hvor en syning ved halsen, er gået op, er det nemt bare at beslutte, at kjolen har aftjent sin værnepligt. Men ved at sætte konkret tid på, får jeg ofte vredet mere ud af vores tøj og sko, end hvis jeg bare laver en hurtig helhedsvurdering.

Den kjole, jeg netop har syet, er ved at nærme sig pensionsalderen. Men den er ikke forvasket, og de steder, der er gået en tråd, ser man ikke, når musikken spiller. Derfor vurderer jeg, at jeg, hvis jeg syr den, kan bruge den 3 – 4 måneder mere, og det er faktisk en hel årstid.

Det betyder ikke så meget med tøj, der kan bruges året rundt, men ift. sæsonbestemt tøj, betyder det, at jeg somme tider kan spare et helt sæt/par, for køber jeg nye støvler eller overtræksbukser i december, kan børnene med garanti ikke passe tingene til næste år.

Derfor bare en opfordring til at være virkelig konkret, når man vurderer, om et stykke tøj er færdigt-færdigt, eller om det måske kan overtales til en svanesang.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Fik jeg mandag den VILDESTE lyst til en sandwich med roastbeef, og tirsdag var der så meget efterår i luften, at det eneste, jeg drømte om, var en pumpkin spice latte fra Starbucks. 

Siden jeg begyndte at skrive de her indlæg, har jeg arbejdet mig mere og mere hen imod at lave tingene fra bunden selv, fordi det f.eks. er væsentligt billigere at bage fra scratch end at købe mel- og kageblandinger.

Og jeg har opskrifter liggende på pumpkin spice sirup, og også en god opskrift på brød, der er skideskønne til sandwiches. Men for sjov prøvede jeg lige at regne ud, hvad det ville løbe op i, hvis jeg indkøbte råvarerne og lavede selv, og jeg måtte nærmest lægge mig selv i aflåst sideleje. JA, det blev dyrt! (Og så har jeg ikke engang lagt strømforbrug til).

Så den nye øvelse, nu hvor inflationen nærmest er tocifret, er for mit vedkommende at købe mig fra mine cravings, for prisen for den ene sandwich og/eller latte kommer aldrig i nærheden af, hvad det vil koste at lave det selv.*

2.

Har min søde mor haft fødselsdag, og efter at have skimmet ønskesedlen, hvor der var ret mange køkkenting på, smed jeg en sms til min søster og spurgte, hvad hun ville give, for så kunne jeg evt. bestille for os begge, så vi kunne splitte portoen. 

Jeg brugte lidt tid på at finde et sted, hvor jeg kunne få de 3 ting, vi endte med at beslutte, hun skulle have, og ud over at spare næsten 400 kr, fordi tingene var på bud, endte vi også med at få gratis fragt, fordi vi kom over 500 kr. Jeg kan godt lide at sidde og snuse rundt efter den slags på nettet, så det var en hyggelig måde at spare penge på.

(OG jeg tjekkede returpolitiken, inden jeg bestilte, for vi husker, at når vi shopper gaver på nettet, så er vi lige rare nok til at købe et sted, hvor det også er nemt at returnere, hvis der er brug for dét. Ellers er man tarvelig).

3.

Har jeg snublet rundt i varme og forbrug, fordi jeg – indrømmet – har haft for travlt til at kunne sætte mig ned og tænkte tingene ordentligt igennem. 

I sidste uge skrev jeg nemlig, at jeg havde skåret 20% af vores el-forbrug og i den forbindelse nævnte jeg varme. En hurtig læser skrev pænt og høfligt og spurgte, hvordan varme hang sammen med el, og så blev der helt stille og tomt i mit hoved – for det gør det jo ikke. 

Jeg brugte en time på at stenbuks-hade min fodfejl, jeg rettede indlægget til – og så vågnede jeg om natten og kom i tanke om, hvorfor jeg havde skrevet det. For vi har nemlig et par el-radiatorer, som vi har været nødt til at sætte op, fordi gulvvarme og isolering i boligforeningsbudgetter ikke er værdige modstandere for vestenvinden. Derfor er der rum i vores hus, som vi simpelthen ikke kan varme ordentligt op med gulvarmen alene, og DERFOR havde jeg slået det sammen. Og det er egentlig meget fortjent, at jeg spænder ben for mig selv, når jeg ikke har været tydeligere omkring det. 

Så for god ordens skyld: Dit varmeforbrug, hvis du har fjernvarme, har intet at gøre med dit elforbrug. Undskyld, hvis det skabte forvirring (for andre end mig selv). 

4.

Har jeg fået et par mails bagom bloggen, der har fået mig til at tænke på, at det måske ville give mening at byde op til en omgang Ask Me Anything? Det lader til, at jeg over de sidste måneder har fået en stak nye læsere med ombord, og jeg har ret svært ved at vurdere, hvad man har brug for af stikord, når man bare hopper på et tog, der har tøffet afsted i over 15 år. (..!)

Det er ikke fordi, jeg tror, at der er nogen af jer, der ligger vågne om natten og spekulerer på mig og mit liv, men måske er der ting, jeg har lovet at følge op på, som jeg sidenhen har glemt, måske er der noget ift. diagnoser eller arbejde, man har spørgsmål til, eller måske er der noget, man længe har undret sig over. 

– eller måske er man bare glad og tilfreds med at stikke hovedet ind forbi, læse, hvad der ligger, og så smutte ud i eget liv igen. 

Men har du noget, så fyr løs; også hvis det er noget, du er lidt nervøs ved at spørge om. Jeg tager sikkerhedsskoene på, så de ømme tæer er godt beskyttet, så du må også gerne spørge om noget, du fornemmer, at vi måske ikke helt deler holdning til.

Kommer der et enkelt spørgsmål tager vi den i kommentarfeltet. Kommer der flere eller nogle, der kræver lidt mere plads at svare på, forvandler jeg det til et efterårsferie-indlæg. 

Ordet er frit, hvis man vil have det.

Uanset hvad: God weekend.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Forsøgte jeg søndag at ovn-optimere, hvilket sådan set gik ok. Jeg synes sgu, at det var lidt irriterende, hvis jeg skal være ærlig, for jeg vil helst bare lave tingene, når jeg skal bruge dem og så fryse et eventuelt overskud. Men da jeg kiggede på madplanen, kunne jeg se, at der den kommende uge var flere ting, der krævede en ovn, og alt andet lige er det billigere at tænde den og bruge den i ét riv, end at starte den op 5 gange. 

Jeg lagde en plan, hvor jeg indtænkte hævetid og tilberedning af grønt, og med ovnen tændt i 1 time og 40 minutter, fik jeg bagt knækbrød, 2 forskellige slags boller, og forberedt grøntsager til to forskellige slags suppe (Hokkaido og Tomat).

2.

Har jeg købt regntøj til Frida på Marketplace og fået det fineste, næsten ubrugte sæt, som koster 400 fra nyt. Jeg slap med 75 kr.

3.

Så jeg på Facebook et opslag fra Spis Bedre; en opskrift på langtidsbagte tomater, som skulle have 4-5 timer i ovnen. Jeg hoppede i kommentarfeltet og skrev, at jeg ville elske, hvis de ville lave et tema med, hvordan man kan lave mad, man normalt laver på én måde, men som æder meget el, på en anden og billigere måde. Om man f.eks. kunne lave langtidsbagte tomater på eftervarmen på en grill.

Der er sikkert 100 faktorer, der er med til at afgøre, hvad de vælger som tema på de kommende numre, men der sker jo i hvert fald ikke noget ved at lufte ideen, og jeg har før haft held med bare at smide et forslag for fødderne af hovedpersonen.

4.

Har jeg tænkt mere på el, end jeg har gjort længe, og det skal vi snakke om nu i tre underpunkter.

A.

For det første har jeg skåret 20% af vores el-forbrug i september. 

Kæmpe highfive til mig selv. Jeg kører vores devices helt flade, inden jeg lader, jeg har fundet lidt stearinlys frem, og tænker ekstra over, hvordan vi bruger ovn, tørretumbler, opvasker og vaskemaskine – og så slukker jeg lys hurtigere, end vi nærmest når at tænde det.

B.

For det andet har jeg fået en mail fra en læser; Michelle, som bl.a. skriver:

“Jeg har et lille input, som jeg håber, du kan bruge. 

Man kan potentiel spare en del penge årligt, hvis man skifter elselskab. Jeg har selv navigeret efter denne artikel: https://eltjek24.dk/guide-til-at-skifte-elselskab/ hvor det blandt andet fremgår, at man i nogen tilfælde kan spare mere end 2.000 kr om året ved at skifte.“

Jeg har ikke haft tid til at nærlæse artiklen, men skynder mig at smide linket her i tilfælde af, at andre kan bruge det.

Og det leder os videre til det tredje og sidste punkt, som er en del af grunden til, at jeg ikke har haft tid til at læse op på det, for:

C.

Jeg har haft travlt med at snappe haser på Norlys. 

Det hele startede for 2 måneder siden, hvor jeg på Facebook i et kommentarfelt i en lokal gruppe, så følgende kommentar fra en ansat i Norlys:

“Uanset tid på dagen, uanset hvad elprisen er, så vil du altid blive faktureret ud fra et gennemsnit af elprisen på månedsbasis, hvis du er flex-kunde og kvartalsbasis, hvis du er puljekunde. Så at bruge strøm om natten eller i andre ydertimer, er udelukkende godt for miljøet, hvilket jo heller ikke er skidt.”

Mig: 

Først lagde jeg telefonen fra mig, fordi jeg tænkte, at det var så indlysende forkert, at der ikke var grund til at bruge tid på det.

Men fordi vedkommende er ansat derude, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere lige måtte dobbelttjekke, så jeg sendte deres kundeservice en mail, som de ikke svarede på.

Så skrev jeg til dem over Facebook. Og ventede. Og ventede. Og ventede. Og så fik jeg dét her svar retur: 

Og så kunne jeg lige mærke, at jeg fik det sådan her:

For på deres hjemmeside står der:

Og det betyder, at der kun er 2 muligheder: Enten skriver de én ting og gør noget andet, eller også rådgiver de decideret forkert.

Men de svarede mig stadig ikke over mail, og så blev jeg ægte sur. For jeg ved godt, at de har 32.837.543.865 mails i indbakken lige nu, og I ain’t special. Men når deres svar for mig som forbruger gør en ret stor økonomisk forskel, og de modsiger sig selv flere gange, så gider jeg ikke ignoreres. 

Så jeg prikkede et par journalister på skulderen – for hvis det virkelig er ligegyldigt, hvornår på dagen, du bruger strøm, når du har en variabel aftale, så skal vi jo også have journalisterne til at stoppe med at skrive, at ‘det er NU, du skal bruge strøm!’.

Selv i det tilfælde, at det her var et eller andet særligt for Norlys, praler de på deres hjemmeside af deres ‘1,7 mio. kundeforhold’, og selvom de ikke udelukkende lever af el, så sidder de stadig på så stor en del af markedet, at jeg synes, det her er et problem.

Om det var pga. den .. øgede interesse eller om de bare nåede til mig i bunken af mails ved jeg af gode grunde ikke, men pludselig skete der i denne uge det magiske, at jeg fik svar på den første mail, jeg sendte

Og Lord behold: De to kunderådgivere tog fejl:

Det er jo alt sammen fint, for det viser sig jo, at jeg havde ret. (Og det er *altid* fint). Men. Det er SUPER problematisk, at man har mennesker til at sidde og rådgive forkert, for ud fra det svar, de gav mig, ville man jo, hvis man ikke var et skeptisk, know-it-all røvhul som mig, bare begynde at bruge strøm, når det passer bedst, uden at skele til prisen. Og den er ALTID dyrest, når det passer bedst for flest, så lige nu, hvor der kan være flere kroner i forskel pr. kWh på det dyreste og det billigste tidspunkt, bliver det hurtigt til rigtigt mange penge, man betaler uden at have behøvet det. Udelukkende på baggrund af forkert rådgivning.

Det er tæt på at være utilgiveligt i en tid, hvor elpriserne, ægte og i virkeligheden, betyder, at nogle mennesker må gå fra hus og hjem.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Købt ind 3 gange på 5 dage, hvilket har fået mig til at tænke på, at jeg i takt med at inflationen er steget, har ændret mit indkøbsmønster.

Det er meget sjovt, for idet jeg har lavet de her indlæg i snart 5 år, er jeg nok mere opmærksom på de her detaljer, end gennemsnitsdanskeren. Derfor har jeg, bevidst, testet forskellige måder at købe ind på, og konklusionen er, at det for os er langt det billigste at købe ind flere gange i løbet af en uge, end det er at storhandle én gang om ugen.

Jeg ved ikke, om det skyldes vores familiekonstellation, for langt de fleste spareråd man læser, angiver, at det er billigst at købe stort ind et par gange om måneden frem for at klathandle.

Men jeg mister overblikket, når køleskabet er for fyldt, og det giver meget mere madspild, fordi jeg glemmer, hvad jeg har købt, åbner ting, jeg ikke kan nå at bruge og ikke får udnyttet resterne godt nok. 

Med et kronisk halvtomt køleskab har jeg meget mere held med at få brugt de sidste syltede rødløg, at huske at få smidt den åbnede-men-kun-halvt-brugte pikantost (som er SYGT god i hokkaido-suppe) i fryseren og at lave frugtsalat til madpakken af kiwien og pæren og de sidste vindruer.

Så blot en opfordring til at prøve sig lidt frem, hvis man, ligesom mig, ikke helt kan forløse potentialet i storkøb. 

2.

Har jeg købt officepakken til min Mac i stedet for at tegne abonnement.

IT-Claus, som er det rareste, mest tålmodige menneske i verden, der hjælper mig, når cyberlivet driller, (for real. Han læner sig op af en helgenkåring over sin Gandhi’ske ro, når jeg igen sender en panikslagen besked over Messenger, fordi jeg har smækket mig selv ude af noget, hvor jeg har glemt at skrive passwordet ned) har fundet et tilbud, hvor jeg kan købe den for 300 kr., hvilket meget hurtigt bliver billigere end de 40 kr. pr. måned, jeg kan erhvervs-abonnere på programmerne til.

Normalt er jeg ellers meget til månedsbetaling, når det kommer til programmer og apps, fordi jeg har haft flere trælse oplevelser med apps, jeg har købt på årsbasis, hvor der så pludselig kommer en iOs-update, som appen ikke kan samarbejde med.

Men lige Microsoft kan vi vist godt stole på ift. at holde officepakken up to speed, og så er programmerne mine til evig arv og eje. 

(Og de kan trækkes fra).

3.

Er elpriserne nu så hysteriske, at jeg forsøger at vride ALT ud af de kWh, jeg trækker. 

Jeg varmer alt det, jeg kan på mit paninijern, jeg varmer ting på panden i stedet for i ovnen, jeg sætter mit stopur til 5 minutter, når jeg bare skal tumle håndklæderne bløde efter at have tørret dem ude (jeg ved, at nogen elsker den hidsige eksfoliering, der følger med lufttørrede håndklæder. Mig giver den bare lyst til at græde), og jeg forsøger at udnytte varmen, når jeg har en kogeplade i gang.

Forleden lavede jeg burgere, og selv med en pakke øko-fars på 400 gram, har vi over en halv pakke i overskud, når der er lavet bøffer til alle.

I stedet for at fryse farsen fersk, fandt jeg de grøntsager, der trængte til at blive spist frem, og da jeg havde formet burgerbøfferne, lod jeg dem hvile, mens jeg svitsede resten af kødet sammen med grøntsagerne og smed en dåse hakket tomat i på samme plade. Af varmen med gryden, bøfferne på, og gryden retur og stå at simre færdig på restvarmen, da bøfferne var stegt.

Så er der både sparret lidt på strømmen, grøntsagerne blev brugt, OG der er nem aftensmad i fryseren.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg gjort haven efterårsklar. Jeg har tømt krukkerne, børstet dem rene, og skrevet i min lille bog, hvad jeg lærte af dette års have-eksperimenter. Jeg har pakket min parasol væk, OG sat foden i skuret; det sidste er et baks uden lige, fordi den er tung som et ondt år, og jeg har verdens højeste dørtrin ind i mit skur, men det har indtil videre kostet mig to parasolfødder at lade dem stå ude. Selve foden kommer til at overleve den menneske races ophold på jorden, men den metaldims, man sætter parasolen i, taber til den vestjyske, saltholdige brise på rekordtid hver eneste gang. 

Det er ikke for at prygle en i forvejen skamslået hest, men punktet her er på, fordi jeg gerne vil hjælpe os alle sammen (mig selv inklusiv) med at huske, at det godt kan betale sig at prøve at finde tiden til at passe på de ting man har, og reflektere over, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. På den måde undgår man, år efter år, at smide hundredevis af kroner efter noget, som man, hvis man lige stoppede op, faktisk godt ville kunne se, ikke giver mening at blive ved med at forsøge sig med. Her er det krydderurterne, jeg hvert år bliver forført af – og som jeg så, også hvert år, får stress over ikke at bruge nok af til at det faktisk kan forsvares at bruge så mange penge på. 

Til næste år har jeg stadig en parasol, og jeg kan bruge pengene på friske krydderurter, når jeg skal bruge dem, og blomster, der pynter og skaber glæde, og bare kræver en smule af overskudsvandet fra bruseren og vandflaskerne. 

2.

Har jeg i forlængelse af øverste punkt prøvet at lave syltede, grønne tomater i erkendelse af, at de åbentbart ikke gider blive modne der, hvor jeg har stillet dem.

3.

Har vi ryddet op på Antons værelse, og det er noget af det værste, jeg ved.

Han er verdens sødeste dreng, og der er intet, jeg ikke ville gøre for ham – men KORS, hvor han roder! Og som alle andre børn fortaber han sig i glemte skatte, når man rydder op sammen med ham, hvilket får det til at tage 504.858 gange så lang tid, som hvis jeg fik lov at gøre det selv.

(-men det får jeg ikke, fordi jeg, da han var 4 år, ryddede noget lego op, som han legede med, og han derfor for evigt mistror min evne til at kunne skelne mellem guld og rod).

Jeg prøvede denne gang at gribe det an ved at lave 4 post-its med opgaver (1. skabet, 2. reolen, 3. de mange kasser og bokse på gulvet og 4. opbevaringskasserne), som jeg satte op på hans dør, og lod ham vælge én seddel om dagen.

Det var ikke en slentretur på et solbeskinnet fortov, men det var VÆSENTLIGT mere overskueligt for os begge, fordi det tog omkring en time pr. dag, og vi stadig var færdige på under en uge. Samtidig undgik jeg det, som er sket de sidste mange gange, vi har ryddet op, nemlig at jeg på et tidspunkt giver op, hvorefter vi bare kyler tingene i kasser igen, uden at forholde os ordentligt til dem.

4.

Kommer der ikke et 2022-indlæg i næste uge, fordi jeg er på retreat hele weekenden. Jeg smider et almindeligt indlæg ud i løbet af den kommende uge, men jeg kan se på infomaterialet, jeg har fået, at telefoner bliver inddraget, når vi ankommer, og derfor kan jeg ikke godkende kommentarer, svare på dem osv. Næste uges punkter kommer derfor med om 14 dage i stedet.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg snappet et par forskellige instanser/butikker i haserne.

Første offer var lægemiddelstyrelsen/egen læge. 

Tilbage i april fik vi for første gang Melatonin på recept til Anton – hvilket viste sig at koste ca. 5 gange så meget, som når man køber det på nettet, og det er “desværre ikke tilskudsberettiget.” Jeg spurgte på apoteket, om man så bare betaler ved kasse 1 og lever med det, men ekspedienten kunne oplyse, at man kan søge refusion hos lægemiddelstyrelsen, uden dog at kunne svare på, hvem ‘man’ i dette tilfælde er. 

Jeg skrev til egen læge, som svarede, at det normalt er den psykiater, der har udskrevet, der skal søge, men at hun ville gøre det for mig. Jeg ventede. Og ventede. Og solen stod op og gik ned og stod op igen, og foråret blev til sommer, som begyndte at gå på hæld, uden at jeg hørte mere. 

Jeg prikkede derfor i forrige uge egen læge på skulderen igen, og ved et *utroligt* tilfælde havde hun netop fået svar dagen før..

Svaret bestod i et afslag, fordi ‘følgende spørgsmål ikke er besvaret’ og herunder en myriade af spørgsmål, der alle sammen *er* besvarede på børnepsyk. 

Jeg ringede til børnepsyk., som ikke kunne hjælpe, fordi ‘han er afsluttet her’. Så blev jeg sgu lidt træt og gammel og spurgte i telefonen, hvad hun og de så syntes, at jeg skulle gøre. De ville undersøge det.

Og denne gang holdt de ord. Sgu. Så efter et par timer ringede hun retur med beskeden om, at psykiateren ville søge for mig, og et par dage senere landede der et brev i min postkasse om, at jeg kunne henvende mig på det apotek, jeg havde købt Melatoninen på, og få 173,10 kr. retur. 

Timelønnen i det her projekt er jo nærmest kinesisk, men jeg bliver bare så afsindig træt af de her sorte huller i systemet, at det bliver en besættelse for mig at gå linen ud. 

2.

Og fordi jeg nu var i dét hjørne, besluttede jeg mig for at tjekke, om de erstatningsvarer, jeg har takket nej til ved afhentning hos Bilka To Go faktisk blev fratrukket min faktura.

Og jeg ved det godt: Man bør tjekke sine bon’er, sådan helt generelt, men jeg får det bare ikke altid gjort. Måske fordi jeg kommer udenom det sædvanlige bøvl med forkerte priser, når jeg bruger to go, fordi jeg ikke, som det kan ske i butikken, kan komme til at tage en forkert vare, der ikke er med i tilbuddet. 

Men to gange på en uge var jeg trukket for varer, jeg havde sagt nej til, kunne jeg se, hvilket jo ikke er i orden.

Jeg har brugt længere tid på det, end jeg egentlig gider, men igen: Når først jeg ser mig gal på noget, så har jeg svært ved at slippe det. Derfor har jeg nu fået mine 108,75 kr. retur, og jeg har sendt et forslag til BTG om at indføre et system, så man, *inden* man henter varerne, kan vinge af, hvad man ikke ønsker af erstatningsvarer.

(Til de garvede Bilka to go’ere: Jeg ved godt, at man under de enkelte varer kan notere, at man ikke ønsker dem erstattet, og det har jeg gjort ved de faste varer, jeg køber. Det, jeg her bøvler med, er, når en enkeltvare, jeg kun køber engang imellem, er udsolgt og erstatningen er helt håbløs).

3.

Har jeg ringet til det teleselskab, hvor jeg har abonnement til børnenes mobiltelefoner og spurgt, om de har et abonnement til de GPS-ure, jeg skrev om i sidste uge. For når man køber det ur, vi har valgt, så kommer det med abonnement, man kan aktivere med det samme, men det er DYRT. 69/79 kr. pr. måned, afhængigt af, om man vælger et halvt eller et helt år.

Jeg har for længst lært, at hvis man vil undersøge muligheden for at spare på noget, så skal man kontakte dem, der har noget at vinde ved at kunne sælge et alternativ, for de ved præcis, hvor og hvordan de kan få foden indenfor. 

Defor kontaktede jeg dem, vi har i forvejen – og de kan lave det til 29 kr. i måneden. 

Haps og tak.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg foræret det meste af en hjemmebagt pizza til genboen. Ungerne kunne ikke lide den, det passede ikke lige at gemme den til dagen efter, og jeg forsøger at trække lidt tilbage mod midten ift. at fryse *alting*.

De sidste par år har jeg været vidt omkring ift. at finde ud af, hvad man egentlig kan fryse, og det er virkelig det meste. Noget ændrer konsistens, hvilket har betydning for, hvad man efterfølgende kan bruge det til, men der er ikke meget, der ikke i én eller anden form kan inkorporeres i en ny ret. 

Men. 

Det, der så faktisk er sket nu, hvor jeg er forsvarende verdensmester i frys, er, at jeg får mange bøtter og poser i fryseren med ting, der skal bruges i ret specifikke retter (f.eks. pestorester og smøreost, der primært er godt i kødsauce og tærter). Og fordi Anton, som så mange andre autister, er meget selektivt spisende, bliver det irriterende at have pesto og ost nok i fryseren til 24 tærter, når det kun er Frida og jeg, der spiser dem.

Det bliver svært at holde styr på, hvad jeg har, men det vigtigste er nok, at jeg synes, jeg kommer til at bruge pladsen forkert. For når jeg f.eks. koger ris, så koger jeg meget ris, som jeg så fryser i mindre portioner, fordi jeg så kun skal bruge strøm på at koge én gang. Ris kan bruges til meget, og derfor gider jeg godt bruge pladsen på det. Ligeledes bager jeg også dobbeltportion, når jeg bager boller til madpakken, for kun at skulle have gang i ovnen én gang. Det er også fint at bruge plads på, fordi det er noget alle spiser. 

Så det, jeg gerne vil til livs, er min vane med ukritisk at fryse alt, uden at tænke over, om det egentlig giver mening at bruge fryserpladsen til det. Det er en balancegang, for med de priser, vi har nu, gør det næsten fysisk ondt at smide noget ud, som man *kunne* have brugt – men at gemme noget, jeg reelt ikke kan bruge, giver bare udskudt madspild, og så kan jeg jo ligeså godt vinke farvel til det med det samme. 

2.

Har jeg styret mig.

I slut-august bliver jeg hvert eneste år så efterårsskruk, at jeg kommer til at rydde op i sommertøj, sandaler og haveskur 3 uger for tidligt. Det har hvert år betydet, at jeg har manglet noget, jeg har været for hurtig til at forære væk/smide ud, eller har glemt, hvad jeg i samme ombæring tjekkede i vinterkasserne, om vi havde, og derfor anskaffer mig det igen. 

Og ud over at være dyrt i genanskaffelser, er det helt *afsindig* irriterende at have brugt tid på at tjekke op på noget, for så at måtte konstatere, at man var ude i SÅ god tid, at man ingen erindring har om, hvad man fandt.

Derfor har jeg sat mig på hænderne og der bliver jeg siddende til slutningen af september. 

3.

Endte vores elforbrug på 210 kWh mod 271 sidste år.

Det er 61 kWh sparet, og ganget med torsdags gennemsnitlige pris (5,40 kr.) er det en økonomisk besparelse for august på 330 kr. Hvilket jo næsten rækker til et rugbrød (sagde hun surt).