M2022, uge 39

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Købt ind 3 gange på 5 dage, hvilket har fået mig til at tænke på, at jeg i takt med at inflationen er steget, har ændret mit indkøbsmønster.

Det er meget sjovt, for idet jeg har lavet de her indlæg i snart 5 år, er jeg nok mere opmærksom på de her detaljer, end gennemsnitsdanskeren. Derfor har jeg, bevidst, testet forskellige måder at købe ind på, og konklusionen er, at det for os er langt det billigste at købe ind flere gange i løbet af en uge, end det er at storhandle én gang om ugen.

Jeg ved ikke, om det skyldes vores familiekonstellation, for langt de fleste spareråd man læser, angiver, at det er billigst at købe stort ind et par gange om måneden frem for at klathandle.

Men jeg mister overblikket, når køleskabet er for fyldt, og det giver meget mere madspild, fordi jeg glemmer, hvad jeg har købt, åbner ting, jeg ikke kan nå at bruge og ikke får udnyttet resterne godt nok. 

Med et kronisk halvtomt køleskab har jeg meget mere held med at få brugt de sidste syltede rødløg, at huske at få smidt den åbnede-men-kun-halvt-brugte pikantost (som er SYGT god i hokkaido-suppe) i fryseren og at lave frugtsalat til madpakken af kiwien og pæren og de sidste vindruer.

Så blot en opfordring til at prøve sig lidt frem, hvis man, ligesom mig, ikke helt kan forløse potentialet i storkøb. 

2.

Har jeg købt officepakken til min Mac i stedet for at tegne abonnement.

IT-Claus, som er det rareste, mest tålmodige menneske i verden, der hjælper mig, når cyberlivet driller, (for real. Han læner sig op af en helgenkåring over sin Gandhi’ske ro, når jeg igen sender en panikslagen besked over Messenger, fordi jeg har smækket mig selv ude af noget, hvor jeg har glemt at skrive passwordet ned) har fundet et tilbud, hvor jeg kan købe den for 300 kr., hvilket meget hurtigt bliver billigere end de 40 kr. pr. måned, jeg kan erhvervs-abonnere på programmerne til.

Normalt er jeg ellers meget til månedsbetaling, når det kommer til programmer og apps, fordi jeg har haft flere trælse oplevelser med apps, jeg har købt på årsbasis, hvor der så pludselig kommer en iOs-update, som appen ikke kan samarbejde med.

Men lige Microsoft kan vi vist godt stole på ift. at holde officepakken up to speed, og så er programmerne mine til evig arv og eje. 

(Og de kan trækkes fra).

3.

Er elpriserne nu så hysteriske, at jeg forsøger at vride ALT ud af de kWh, jeg trækker. 

Jeg varmer alt det, jeg kan på mit paninijern, jeg varmer ting på panden i stedet for i ovnen, jeg sætter mit stopur til 5 minutter, når jeg bare skal tumle håndklæderne bløde efter at have tørret dem ude (jeg ved, at nogen elsker den hidsige eksfoliering, der følger med lufttørrede håndklæder. Mig giver den bare lyst til at græde), og jeg forsøger at udnytte varmen, når jeg har en kogeplade i gang.

Forleden lavede jeg burgere, og selv med en pakke øko-fars på 400 gram, har vi over en halv pakke i overskud, når der er lavet bøffer til alle.

I stedet for at fryse farsen fersk, fandt jeg de grøntsager, der trængte til at blive spist frem, og da jeg havde formet burgerbøfferne, lod jeg dem hvile, mens jeg svitsede resten af kødet sammen med grøntsagerne og smed en dåse hakket tomat i på samme plade. Af varmen med gryden, bøfferne på, og gryden retur og stå at simre færdig på restvarmen, da bøfferne var stegt.

Så er der både sparret lidt på strømmen, grøntsagerne blev brugt, OG der er nem aftensmad i fryseren.

Published by

9 Replies to “M2022, uge 39

  1. Sjovt med indkøbsmønsteret. Vi bor i en lille by med en Dagli Brugs som eneste indkøbsmulighed.
    Så førhen kørte jeg ti km og handlede stort ind i rema hver torsdag. Handlede for ca 800 og supplerede så med mælk,brød og frugt i løbet af ugen i Dagli Brugsen, og endte på ca 1000 i alt for to voksne og to halvvoksne børn.
    For et års tid siden oprettede vi en primekonto hos Coop. Der overføres fast 3000 kr hver mdr, så får vi 15 % på økologi, gratis tv2 og halvtreds kr at tanke for. Nu GÅR vi næsten dagligt i Brugsen og køber det vi mangler i stedet for en gang om ugen at købe det vi tror vi kommer til at mangle syv dage frem. Og de 3000 rækker faktisk nu og vi er med til at bevare vores lokale brugs.

    1. Sikke dog en fin måde at gøre det på.

      Det er ret interessant, at det lader til, at så mange har ændret deres indkøbsmønster. Det bliver virkelig interessant at se, hvordan det påvirker detailbranchen fremadrettet.

  2. Ja her kører vi med sandpapir efter badet nu 😄
    Lysstyrken på tv’et er skruet ned, det sensorstyrede udendørslys (som tændte hvis så meget som en myg kom for tæt på) er slået helt fra og på hjemmearbejdsdage bliver pc’ens eget batteri kørt flad før jeg sætter den i dokken…
    – vores fast-el bliver reguleret her til oktober og jeg tør næsten ikke tænke på, hvad prisen bliver.

    1. Til foråret, når du står med helt sprød og gennempoleret hud, bliver det dig, der griner højest:-D

  3. Et lille tip til burgere: vi har kørt Aarstiderne herhjemme de sidste mange år – det er billigere for os, da vi så ikke falder i spot/slik/andet unødvendigt flere gange om ugen, men kun én. – apropos forskellige handlemønstre. Anyways Aarstiderne er begyndt at putte squash i deres opskrifter til burgerfars. Jeg var skeptisk, men bøfferne bliver større, mere saftige og kødet rækker længere, så nu gør vi det også på egen hånd – og selv den meget lidt urtede teenager har overgivet sig.

    1. Super god ide! Jeg tror faktisk også, at jeg et sted ude i verden er stødt på nogle med revet rødbede? Som jeg husker det, var de gode, men er nok lige rigeligt optimistisk ift. børnene her:)

  4. Når jeg er i byen og handler, køber jeg som regel kun det, som jeg har planlagt.
    Hvis min mand er med kommer der lidt mere med.
    Og hvis han er alene, kommer der meget mere unødvendigt med.
    Det handler ligeså meget om, hvilken type man er.
    Tak til N for tippet med squash, også en god måde at få brugt en rest på.

    1. Det gør jeg faktisk også. Det er meget sjældent, at jeg fraviger det, jeg har på min seddel med mere end en pose lakridser. Det, der sker her er, at det er crazy forskelligt, hvor lidt/meget børnene spiser, og derfor er det ret svært at vide på forhånd, om maden rækker til én, to eller tre dage.

      Derfor er vores madplan altid flydende; også fordi jeg efterhånden er blevet god til at improvisere, hvis jeg kan se, at jeg pludselig har nogle grøntsager, der begynder at se trætte ud/en bolle, der synger på sidste vers/en rest ost, der ikke blev brugt til tortillas’ne. Det kan hurtigt skubbe en ret helt ud af madplanen, og køber jeg stort ind, står jeg så pludselig med ingredienser, jeg ikke har brug for.

      Men det er helt givet forskelligt fra familie til familie, og det vigtigste er jo, at man finder en måde at handle på, der passer til det liv, man lever:)

  5. Jeg er single (så kun én person i husstanden). Jeg har det lidt på samme måde som dig: må endelig ikke have for meget i køleskabet – for så får jeg det ikke brugt, og det ender med madspild. Pt. spiser jeg “broccoli på tusind måder”, fordi der var et meget stort, flot broccolihoved på tilbud. Spiser det dampet, stegt og råt med dressing. Og husk at HELE brocolistilken også sagtens kan snittes og steges!

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.