M2022, uge 42

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har der været flere perioder med billig strøm, og medierne er blevet gode til at gøre opmærksom på det, når det sker. 

Derfor vil jeg bare lige minde om, at den billigste strøm er den, du ikke bruger.

For jeg kan hos mig selv mærke den samme refleks blive aktiveret, når jeg ser de artikler, som når jeg ser et et skilt med ‘En icebergsalat 15 kr. – 2 stk. 20 kr.’ Her er vi vist efterhånden alle ved at have lært, at det jo sådan set kun er billigt, hvis du får spist dem begge; ellers er det bare 5 kr. ekstra og madspild oveni hatten. 

Selvfølgelig skal man flytte så meget af sit forbrug, som man kan til de billige perioder, men lad være med at starte halve maskiner tøj eller en halvtom opvaskemaskine, hver gang strømmen er billig. Hvis du ender med at sjat-vaske tre gange og du egentlig kunne have nøjedes med én, bliver det stadig i sidste ende dyrere, både økonomisk og for miljøet. 

2.

Vil jeg lige videregive noget, jeg har hørt så mange steder nu, at jeg tror, man skal tage det alvorligt, nemlig at man bliver nødt til at indtænke risikoen for, at de steder, man handler, lukker eller går konkurs.

Jeg kan høre, at mange større virksomheder har forkortet deres kredittid af samme grund, og de plejer kun at ændre på den slags, hvis det virkelig er nødvendigt. 

Hvad man vil bruge den information til, må man selv afgøre, og vi er jo hver især påvirkede af, hvor de mennesker, vi elsker, tjener deres penge. Men for mit eget vedkommende betyder det, at jeg i år ikke kommer til at købe julegaverne i så god tid, som jeg plejer, og at jeg køber enten dem alle eller de dyreste af dem i fysiske butikker, hvor jeg får varen i hånden, når jeg giver slip på mine penge.

3.

Har jeg haft gang i nål og tråd, og det fik mig til at tænke på noget, jeg gjorde meget, da jeg var helt på røven økonomisk, og som med den nuværende økonomi måske giver mening for andre end mig at praktisere.

For jeg har ret god erfaring med at sætte konkret tid på, når jeg vurderer, om et stykke tøj skal kasseres, eller om det kan holde lidt endnu. Når man står med en kjole, hvor en syning ved halsen, er gået op, er det nemt bare at beslutte, at kjolen har aftjent sin værnepligt. Men ved at sætte konkret tid på, får jeg ofte vredet mere ud af vores tøj og sko, end hvis jeg bare laver en hurtig helhedsvurdering.

Den kjole, jeg netop har syet, er ved at nærme sig pensionsalderen. Men den er ikke forvasket, og de steder, der er gået en tråd, ser man ikke, når musikken spiller. Derfor vurderer jeg, at jeg, hvis jeg syr den, kan bruge den 3 – 4 måneder mere, og det er faktisk en hel årstid.

Det betyder ikke så meget med tøj, der kan bruges året rundt, men ift. sæsonbestemt tøj, betyder det, at jeg somme tider kan spare et helt sæt/par, for køber jeg nye støvler eller overtræksbukser i december, kan børnene med garanti ikke passe tingene til næste år.

Derfor bare en opfordring til at være virkelig konkret, når man vurderer, om et stykke tøj er færdigt-færdigt, eller om det måske kan overtales til en svanesang.

Published by

9 Replies to “M2022, uge 42

  1. I forlængelse af pkt 2: vær lidt ekstra obs på gavekort også. Jeg fik et gavekort i julegave i 2019, og havde ikke nået at bruge det, da pågældende sted som et af de første gik corona-konkurs foråret efter 🙁

    1. Godt meldt ind, Tine. For det er da bare fuldstændig rigtigt – og måske faktisk også ift. at kontanter lige i år måske er en bedre ide under træet, end gavekort.

  2. God pointe. Hvis man betaler med et internationalt betalingskort (fx mastercard) er man beskyttet mod tab via banken, som kan give pengene igen. Men man mister sin reklamationsret, hvis butikken er lukket, og varen går i stykker inden for de første to år.

    1. Det er en god pointe at få med, for har man begge dele kunne man jo der faktisk selv gardere sig imod eventuelle tab. Tak for heads up.

  3. Mht store firmaer der forkorter deres kredit, så er det ikke nødvendigvis fordi det pågældende firma er i problemer. Det kan lige så vel være for at sikre mindst muligt tilgodehavende hvis kunden går fallit.
    Der hvor jeg arbejder er så godt polstret at firmaet kan klare 2-3 år uden indtægt, men vi ved at nogen af vores kunder kører på kanten af neglene. Derfor er kreditten forkortet så det ikke bliver vores firma der mister for meget ved deres evt konkurs.
    Så det siger lige så meget om pågældende firmas tillid til deres kunders økonomi.

  4. Apropos din super fine pointe med at reparere: Jeg arbejder fire timer ugentligt i en genbrugsbutik og finder simpelthen så meget guld både til mig selv, min mand og to unger. Fx afleverer folk nu også super lækre cashmere/uld sweatre/cardier, som simpelthen mangler en lille reparation, fx et lille hul. Jeg har fået ændret praksis, så de ting nu hænger et sted for sig – til en 10’er. jAmen halleluja for at klimaet, kloden OG kontoen får glæde af evnen til at reparere.

    1. Hvor er det bare en god ide! Så ved man også, at der dér er mulighed for at gøre nogle ekstra gode køb, hvis man er nogenlunde fiks med en nål. Godt fodarbejde <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.