M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge har jeg:
1.
Flækket bunden på min blender, som sgu ellers har gjort det godt.
I første omgang var jeg egentlig nået frem til, at vi måske bare skulle leve amish-style uden blender, for jeg bruger den stort set kun til smoothies, og det kunne man måske godt finde en alternativ løsning på.
Men Frida ELSKER smoothies, og når jeg en sjælden gang laver til mig selv, skal jeg bede om ligeså meget is, som jeg skal have ingefær, spinat og frossen mango, og det tror jeg ikke, at en bullet kan trække.
Jeg har før haft held med at købe reservedele, når dele af køkkenmaskiner går i stykker, og der findes nogle fine, autoriserede steder online, hvor det er til at betale sig fra for penge.
Men den her blender er åbentbart af *så* god kvalitet, at den har overlevet sig selv, så de sædvanlige steder havde ikke længere dele til den model, og de steder, der havde, så sgu lidt anløbne ud.
Derfor endte jeg med at tjekke Marketplace, og der var hele 5 stk. af min model til salg inden for en radius af 30 km. Alle sammen til mindre, end det ville koste at købe den enkelte reservedel de suspekte steder – og så har jeg jo så at sige en hel blender som reservedel.
Min tur på Marketplace gav mig i øvrigt lyst til at nævne, at hvis man bor i de lidt større byer, f.eks. Odense eller Aarhus, så kan det virkelig, virkelig godt betale sig at udvide sin søgning, så dem omfatter hele Jylland. Den her blender er et godt eksempel, for de 5, der var til salg her i området, lå til mellem 195 og 250 kroner stykket, mens de 3, der var til salg i Aarhus lå på hhv. 550, 600 og 650 kr. Så bor man på de kanter, kan man få et GLS-bud til at kravle baglæns tværs over Jylland med pakken bundet på ryggen, og det vil STADIG være billigere at købe den i Hvide Sande end 100 meter længere oppe ad Ringgaden.
2.
Besluttet at prøve at lave et budget på den daglige husholdning.
Der er meget ift. min økonomi, som jeg har fået rettet op over de sidste par år, men fordi jeg nu er selvstændig, og det går op og ned i showbizz, så synes jeg stadig, at jeg lidt for ofte står i situationer, hvor jeg føler, at jeg er afhængig af held. Sidste år var der meget få opgaver at tolke i sommerperioden, og det stresser mig, at jeg kan risikere det samme i år, hvor jeg ikke kan få supplerende dagpenge, for det har vi ikke buffer til at økonomien bare helt uproblematisk kan bære.
Der vil jeg gerne hen – hvilket faktisk var et af mine nytårsforsætter. Jeg har brugt januar til at vende og dreje, hvordan jeg nemmest kan hjælpe mig selv, og jeg er nået frem til, at øget fokus på hverdagsudgifterne nok er et godt sted at starte. Både for at synliggøre, hvad pengene går til, og hvor meget, der er nice to have kontra need to have.
Jeg har gjort det HELT simpelt, med 6 kategorier, som alle vores udgifter falder i. I første omgang handler det bare om at tracke, så der er et udgangspunkt at arbejde ud fra.
3.
Haft 3 poser med spil med til SFO’en.
Oprydningen af stuen resulterede i, at stakken af brætspil blev væsentligt reduceret, fordi børnene pludselig er blevet for store til Vildkat (thank GOD!) og Matematik Med Hr. Skæg. De fylder temmelig meget, sådan nogle spil, og jeg gider ikke have dem stående i ugevis, fordi de er svære at sælge – og så synes jeg egentlig også, at det giver ret god mening at lade dem komme de lokale unger til gode.
Jeg huskede, som altid, at spørge først, om de kunne bruge dem dernede, eller om de var ved at drukne i spil i forvejen, men de ville meget gerne bede om dem til de kommende førskolebørn. De skal nemlig være i en anden fløj, end den, hvor de nuværende skolebørn holder til, og på den her måde har personalet noget, de kan sætte derned, uden at det mangler et andet sted.
4.
Tidligere års uge 5 indlæg:
Status, Månedens Mål, januar og februar (3/7)
Jeg har i den her uge holdt mit løfte til mig selv og udelukkende fokuseret på stuen. Det har egentlig givet sig selv, for der har været smæk på på jobfronten, så jeg har ikke haft mange ekstra timer at gøre med.
Men det, jeg igen har måtte konstatere er, at jeg i år er virkelig dårlig til at forudse, hvad der vil være hurtigt overstået, og hvad der kræver tid. Post-stue kan jeg se, at det handler om, at der er sket meget med børnene det sidste år.
For hvor jeg tidligere egentlig bare har ryddet op i tingene, hvor de stod, så giver det i år ikke mening at rydde op, uden samtidig at sortere og flytte rundt.
I stuen er de pludselig blevet for store til halvdelen af vores brætspil, krea-reolen behøver ikke længere have kasser til modellervoks og enhjørningemalebøger, og bogreolen trængte også til en opstramning.
I køkkenet kan vi efterhånden skille os af med det meste melamin, i bryggerset er det ikke længere nødvendigt med de store kasser til flyverdragter og arvetøj, og skabet med mapper får mere og mere luft på hylderne i takt med, at alt bliver digitalt.
Det betyder, at stort set alle rum kræver en ret omfattende regruppering af ting, og det tager længere tid, end jeg lige havde forestillet mig. For det er jo ikke bare at flytte rundt på tingene; de skal sorteres og puttes i nye kasser og æsker, hylder skal flyttes op eller sættes ned, og noget skal lægges væk, mens andet skal flyttes frem. Derfor er viben i år meget, at 1) det ser nogenlunde ordentligt ud 2) det ligner Sarajevo ’92 3) det er MEGET mere strømlinet og brugervenligt end før.
Det er fedt. Faktisk. Men det betyder også, at tiden meget nemt kan skride, hvis jeg ikke lige har et halvt øje på den, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at sker det, så går jeg død i projektet. Derfor er løsningen i år blevet, at jeg har oprydning/regruppering som primært fokus, og så tager jeg det rengøring, jeg kan nå. Det skal mit indre system-menneske lige æde, for hvis der på min seddel står, at jeg har planlagt at vaske lister ned, så irriterer det mig, hvis det i to rum bliver den fulde nedvaskning, mens det i to andre kun bliver til en tur med støvsugeren. Men det hjælper (for mig) at have gjort mig klart, at oprydning har første prioritet, og herefter trumfer tidsplan ideologi.
Jeg er nu igennem min entre (nem), mit badeværelse (nemt på sortering og nye placeringer, tungt på rengøring), mit soveværelse (nemt på alle måder), Fridas værelse (overraskende tungt), samt stuen (medium på begge dele).
Det betyder, at jeg mangler de tre rum, jeg *næsten* ikke kan overskue, nemlig køkken (tungt på sortering), bryggers (aflåst sideleje hele vejen rundt) samt Antons værelse (her kan jeg ikke udelukke, at jeg må gribe til psykofarmaka).
Jeg har forsøgt at gøre det spiseligt ved at sørge for, at jeg har god tid; 2 uger til hvert rum. Det bliver nødvendigt – men gør det også en mikro-my mere overskueligt.
(MEGET mikro).
Til sidst vil jeg bare sige, at det faktisk er overraskende rart for mig at høre, at I også er i gang. Det får det til at føles lidt som en holdsport, og det kan jeg godt lide.
Hvis motivationen er ved at være lidt tyndslidt derude, vil jeg gerne opfordre til, at man laver sig en kop kaffe, sætter sig ned, og så vælger 4 nemme og overskuelige projekter til de sidste 4 uger. Tag noget, du kan se og/eller som har irriteret dig længe. Det kan være skuffen med ledninger, din krydderihylde, eller bøgerne på reolen. Det er egentlig ikke så vigtigt, hvad det er; hovedsagen er, at du forbliver ombord, og at du gør bare ET eller andet. For når februar er gået, så har du stadig fået trimmet *noget*, og jeg lover, at den tilfredsstillelse vil være indsatsen værd.
Hold ud.
Ah, min morgen bliver bare SÅ meget bedre, når der ligger et nyt Linda-indlæg og glimrer…
Melder fra oprydnings fronten, at der er sket et gennembrud af de helt store:
Med inspi fra hele holdet og fru kaptajnen, er jeg STILLE OG ROLIGT gået igang med husets værste opgave, loooooftet!!!!
Har behændigt udsat opgaven i 18 (måneder, hahaha).
(Nej år).
(skamme skamme skamme).
Hver weekend tager jeg 5 kasser ned, og har så en hel uge til at sortere, smide ud, osv.
Jeg tror sgu’, jeg når i land inden sommer..!!!
Og det er KUN fordi jeg ikke når at gi’ op på forhånd denne gang.
Alligevel utroligt?
Du kunne ikke se det, men jeg rejste mig og klappede. SÅ GODT KLARET, MAND!
Du er virkelig motiverende at følge 🙂
Her til morgen har jeg endelig fået ryddet op i mit uigennemtrængelige tøjskab og to dybe og mørke skuffer med lingeri og strømper. Jeg er stolt af mig selv.
I morgen venter drivhuset, som jeg HADER at ordne. Der er røget fem glas i alle de storme, der har været på det sidste, så jeg skal også fjerne glasskår fra jorden omkring. For helvede, hvor jeg ikke gider. Og slet ikke, når det er så koldt og blæsende, som det er. HELE TIDEN! Så jeg skal have handsker på, og det gør det umuligt at få fat i alle glasstumperne i jorden. Derudover skal der måles op til nye glas og bestilles og skrives til forsikringen etc. Måske skal jeg bare eliminere drivhuset, vi er alligevel aldrig hjemme, når høsten peaker. Det kommer kun naboerne til gode.
Tak, for at lade mig få det ud 🙂
Man er altid mere end velkommen til at skrige into the abyss her i kommentarfeltet:-D
Og tak! Jeg stak tåen i det trælse vand i dag. Bare et enkelt skab i bryggerset, som er dét af de 3 rum, jeg mindst-ikke-kan-overskue. For jeg tænkte, at hvis du kan mønstre viljestyrke til drivhuset, så kan jeg også gå i gang derude.
Vi gør det!
Hvad hed bemeldte blender? Min 20 år gamle KitchenAid er ved at dø, og jeg bruger også min blender sjældent og har gode erfaringer med Marketplace 😊
Det er en Philips HR2094 🙂
Thanks to hjemme-med-syge-børn har jeg nået soveværelset og strygebunken, inklusive de trælse duge jeg har flyttet rundt på i månedsvis. Og! Så er det endelig lykkedes mig at finde en pæn løsning til at skjule den enorme rodebunke af ledninger bagved sofaen. Foran mig skubber jeg projekt køkken og skur, men jeg synes det bliver lidt lettere når jeg tænker på, at jeg ikke er alene og at I andre døjer med drivhus og loft og børneværelser og hvad har vi 🙂
Ok, 7000 point for at klare ALT det SIDELØBENDE med tjansen som sygepasser!?
Aj men det er også fordi de ikke var syge-syge; kun tilpas hostende til at de ikke kunne komme i skole. Og med en 8- og 11-årig er det ikke så meget sygepasning… mere noget med dyner, sofa, film og snacks. Så er det jo nemt at være effektiv med sideprojekter når ungerne klarer sig selv.
❤️❤️
Den lille går i gang med udredning i næste uge, hvilket betyder vi har 5 aftaler de næste 2 uger. Så jeg bliver nød til at kunne trække vejret, hvis vi når noget er det fantastisk ellers er det okay.
Du skal bare passe godt på dig og jer. Alt det andet løber ingen steder <3
Jeg arbejder i det små. Har i sidste uge sorteret i min kasse med medicin. Lyder småt. Var det ikke. Kæmpe pose med udløbet medicin afleveret på apoteket. Noget udløbet i 2018. Hvilket jo så tydeliggør, hvornår jeg sidst lavede den oprydning …
I næste uge er planen et skab i stuen.
Det hele tæller <3
Det er vidunderligt at være en flok der kæmper sammen 🙂
Jeg er dog helt ned i kulkælderen i dag. Synes det er både svært og uoverskueligt. Har fået 3 råd af en murer, ingen af dem gør mig godt.
1. Hug gulvet op, grav ud, start helt forfra.
Hverken muligt for os at gøre selv og slet ikke af fagfolk, altså rent økonomisk pt.
2. Smøre noget på (kan ikke lige huske hvad)som skal hærde en måned, som måske eller måske ikke gør en forskel.
Jeg kan slet ikke overskue at have stuen fyldt i over en måden mere.
3. Læg et nyt tæppe, på vent et halvt år, se så hvordan der ser ud under tæppet:
Ingen fugt = juhuuu.
Fugt = gå tilbage til punkt 1
Jeg hælder mest til punkt 3, fordi vi har haft det tæppe på i 20 år. Der har aldrig hverken lugtet eller være nogen antydning af fugt i det rum, som i øvrigt er godkendt til beboelse.
Men jeg er også virkelig bange for at skulle starte forfra igen.
Gode råd, ideer og tanker er velkomne.
Nå men tilbage til, hvorfor jeg er glad for at være med 🙂
Jeg har malet væggene færdige, vasket loftet og alt træværk ned og malet radiator og rør 1. gang. Så hvis man lige kigger væk fra gulvet, så rykker det 😉
Desuden er du så ufattelig sjov Linda 🙂 fik mig til at grine og det var tiltrængt.
Jeg har så ondt af dig, mand. Det der er umenneskeligt. At du holder snuden ovenvande og OVENIKØBET formår at blive ved med at bevæge dig fremad, burde udløse et ridderkors og 14 ugers ferie med alt betalt.
Det bliver et tak og et ja tak til det hele 😉
Jeg er så glad for inspirationen og er også startet i det små med mine to makeup/creme-skuffer (men et overraskende uoverskuelige projekt) . Jeg fik motiveret assistance af min teenagedatter, der var svært glad for de aflagte make-up produkter og nu frydes jeg hver gang, jeg åbner skuffen hvor alt står snorlige (og så skal jeg HELT klart ikke købe flere neglelakker – en uforudset konsekvens var at jeg placerede alle mine neglelakker samme sted og det var mange – nogle ville måske sige at det tenderer et misbrug 😉 )
Ej, hvor hyggeligt med et fælles projekt <3
Jeg er helt bag dig. Jeg kan også se, at jeg i hvert fald ikke kommer til at løbe tør for LED-fyrfadslys de første 30-40 år...
Endnu en gang tak for de her ugentlige indlæg. Jeg elsker dem.
Jeg var i starten lidt skeptisk med oprydnings projektet, da mit overskud pt ikke er ret stort. Men takket være dig Linda og alle jer skønne følgere, har jeg fået øjnene op for de små ting, som jo er mindst lige så tilfredsstillende som et helt rum.
I weekenden fik jeg ryddet op i strømpe og undertøjsskufferne, skuffen med madkasser og drikkedunke og snacks skuffen. Overraskende meget der lå der og sikke en dejlig følelse bagefter. Og så “blev jeg nødt til” at spise de snacks der lå helt ensomme tilbage 😉 For oprydningrns skyld jo.
#Stopmadspild… 😬😄❤️
Jeg havde et mål denne uge. En enkelt køkkenskuffe, og sørme om jeg ikke fik nået den en morgen, hvor jeg mødte lidt senere på arbejde. Hvis jeg ikke havde skrevet herinde, ville jeg nok have udskudt det (og dermed stadig have sovsejævner med udløb i 2018), så det er motiverende med den her oprydningsklub.
Min mand er også blevet motiveret, fordi vores ene badeværelsesskab er blevet så fint. Så han har spurgt, om vi ikke skal kigge på spejlskabet sammen. Så det er den kommende uges projekt samt mit lille natbord.
Jeg kan også med sikkerhed sige, at jeg var røget af, allerede inden jeg var kommet i gang, hvis ikke jeg havde slået det op herinde. Så det hjælper mig, og derfor er jeg ekstra glad for, at det også hjælper jer derude.
Jeg havde egentlig opgivet dit fanstastiske projekt, for der er så meget andet der fylder i mit liv lige nu. Men så i går fik jeg 2 timer alene hjemme uden unger der kravler, bliver forelsket i frasorteret skrald eller nedsmelter i en milimeterdemokratisk udfordring. Og midt i pakning til vinterferie, som inkluderede at få styr på solcreme, vableplaster og andre relevante varer fra badeværelset: jeg fik ryddet ud i gamle tuber. Sorteret de resterende ting og smidt opbevaringsdimserne i opvaskemaskinen. Nu kan jeg glæde mig over at hylderne på vores lille badeværelse står i system og er rene.
Jeg frydes på dine vegne! Det er somme tider som om, der lige er en lille smule mere ilt i luften, når man har fået skabt orden på hylderne, ikke?
Besluttede mig endelig for at kigge på mit sy/strikke værelse (I know, total luksus / børn flyttet hjemmefra ) mest fordi jeg efter 2 års selv bestemt købeforbud faldt for et par udsalgs tilbud. Det viser sig, at det skulle jeg nok ikke have gjort – tror faktisk at der er materialer nok til resten af mit liv. Det var dog fantastisk at rydde op i materialerne, der var et par (ok faktisk omkring 7) UFO – dvs uafsluttede projekter, der nu skal gøres færdigt. Der blev sorteret i opskrifter, det viser sig at strikkeopskrifter fra 80’erne ikke har den store tiltrækningskraft mere, så masser af udsmidning. Fik også lidt energi til igen at gå igang med syprojekter. Tak for inspirationen til at komme igang.
Det lyder som et skønt projekt – og ét af dem, hvor man bliver glad hver gang, man går ind i rummet eller åbner skabene derinde <3