Jeg har *virkelig* glædet mig til at skrive dette indlæg:

For igår var jeg på hospitalet og sige hej til det her lille menneske:

Det kommer, om alt går vel, til verden i starten af juni næste år, og jeg kan næsten ikke være i min krop af glæde og taknemmelighed.

Da jeg blev gravid med Anton, kan jeg ikke pege på et bestemt tidspunkt og sige: ”Dér! Der vidste jeg det”, men da jeg denne gang begyndte at græde over den nye sang med Nik & Jay, fik jeg det, politiet kalder ‘begrundet mistanke’.

Jeg kender mange 2. gangs gravide, som bare synes, at tiden flyver af sted. Den ene dag står de med to streger på pinden, så blinker de med øjnene, og *puf* er de 24 uger henne. Sådan har de første 13 uger slet ikke været for mig. Dels har der været lidt mere baks med kroppen, end der var første gang, og dels er det nu, konsekvensen af at jeg sidste gang fik svangerskabsforgiftning, rigtig rammer mig. Jeg kan mærke, at den blinde (og lidt naive) tiltro til, at tingene bare arter sig og at min krop gør, som jeg beder den om, virkelig har fået et slag over knæene med en jernstang, fordi jeg slet, slet ikke så det komme, da jeg blev syg sidst.

Og fordi jeg, hvis jeg skal være ærlig, ikke troede, at den slags ville ramme mig.

Derfor er min ydmyghed overfor tingene denne gang så meget desto større, og jeg er frygtelig bange for at komme til at tage noget for givet. Derudover har jeg også tænkt utrolig meget på Lene i alt det her. Jeg ved godt, at det ene ikke har noget med det andet at gøre, men det fylder meget for mig, at jeg, som det ser ud nu, står til at få 2 sunde og raske børn, mens Lene ikke engang fik lov at se Aksel vokse op. Der er ingen, der ved, om jeg træder ud foran en bil i morgen, og der gives, som vi efterhånden har lært, ingen garantier i livet, men det føles næsten lidt grådigt, at jeg bare skovler held over på tallerkenen, mens andre løber så sørgeligt tør.

Fik jeg nævnt, at jeg er nærmest psykisk syg af hormoner?

Nå, men i det store og hele har jeg det godt. Jeg har haft nogle måneder med træthed, kvalme og madlede, men må trods alt sige, at jeg havde frygtet det værre. Nåede lige at få totalt optur over, at det eneste, jeg kunne forestille mig at indtage, var frugt og Innocent Smoothies til børn (de røde og gule. For GUDS skyld ikke de lilla!), indtil mønsteret blev tydeligt og jeg kunne se, at min citruscraving varede til lige præcis klokken 15, hvorefter jeg resten af dagen forvandlede mig til en roadie ved navn John, der efter 65 ugers tour og volddruk med Rolling Stones, kun kunne koncentrere mig om at lokalisere madvarer bestående af sukker og fedt.

Heldigvis begynder tingene at stabilisere sig nu, hvor jeg er i 14. uge, og jeg kan igen begynde at udholde tanken om varm mad; både at købe ind til den, at tilberede den og at spise den. Så. Det lysner.

Nu vil jeg smide det sidste julepynt op, og rigge an med den lille nissedør på Antons værelse (og der må gerne gættes på, hvem af os to, der kommer til at psyke mest over dét), inden jeg cykler ud på tundraen for at hente ham hjem.

God weekend derude, alle I søde mennesker.

Published by

46 Replies to “Jeg har *virkelig* glædet mig til at skrive dette indlæg:

  1. Ej, så sad man lige her mit på jobbet og vrælede. Hvor er det dejligt for dig og Anton – tusind gange tillykke!!!

    Kh. én, som har fulgt din blog i evigheder, men vist ikke lige er den hurtigste til at kommentere.

  2. Wow!! Hvor er det fantastisk!! Jeg var lige ved at tude da jeg læste indlægget! 😀 (Ja, jeg er også hormonramt) Jeg har selv været i fertilitetsbehandling i to år som enlig, uden resultat. Derefter mødte jeg en mand som jeg blev gravid med i første forsøg, – to gange! (Den ældste er nu 11 måneder og jeg venter nummer to til februar) Hurra, og tillykke igen!! 🙂

  3. Åh, hvor fantastisk!!! Hvor er det dejligt for dig og din søde Anton.
    Jeg går nogen gange lidt i stå midt i noget, fordi jeg kommer i tanke om Lene, hendes lille dreng og mand. Så bliver jeg rørt og taknemmelig, og sender hende en venlig tanke. Jeg kendte hende ikke, men hun fyldte meget i mine tanker dengang. Jeg kunne slet ikke rumme uretfærdigheden over hendes sygdom. Nå puha, undskyld.
    Jeg syntes bare det er pragtfuld med lille baby<3 tillykke, tillykke, tillykke.

    Kh HemmeLine

  4. Kæmpe stort tillykke! Da jeg for et par år siden stødte ind i din blog, var den med til at give mig modet til selv at prøve at blive mor alene. Og nu sidder jeg her med tårer i øjnene og læser om din fantastiske nyhed, mens jeg glæder mig til selv om en uge at kunne råbe det samme ud i verden. Det er altså stort!

    1. Hvor er det bare kæmpestort! Da jeg selv begyndte at tænke på at få et barn selv, manglede jeg nogen at "spejle" mig i; jeg synes kun, jeg kunne finde kvinder med tårnhøje indkomster og rigelige mængder af au pairs, der havde gjort det selv. Derfor gør din kommentar mig ekstra glad:) Rigtig hjertelig tillykke med de to streger på din pind også:) Kh Linda

  5. Stort tillykke, hvor er det dejligt for jer, at Anton får lov at være storebror!
    Vi kommer til at følges ad, jeg har selv termin 2. juni med mit første barn. Det lyder som om, at dit og mit første trimester er forløbet rimelig ens, jeg er også først nu begyndt at kunne lave mad igen!

  6. Åh, stort tillykke, Linda! Hvor blev jeg glad, da jeg så billedet. Jeg venter selv min første til februar 🙂

  7. Kæmpe stort tillykke til dig!!
    Jeg sidder og breder mig voldsom i sofaen – kan næsten ikke få computeren så tæt på at jeg kan nå tastaturet…. Gæt hvilken uge jeg er i :-0

    Jeg er selvføldig sikke på at du ikke får de problemer…. hi hi

    Hilsen Anja

  8. Vidunderligt – hvilket mirakel! Og dejligt når gode folk får flere børn. Hjerteligt tillykke, Linda!
    Anne

  9. Det her indlæg har jeg glædet mig til længe!

    Mvh Hanne (som har fulgt med i årevis og gennemlæst hele bloggen her i efteråret )

  10. Ahmen, stort tillykke! Det har vi jo ventet på 🙂 Vil nu overveje at begynde at strikke (alternativt håbe, at der er noget til småbørn i butikkerne) 😉

  11. Mange tak for jeres søde hilsener. I var med til at gøre en dejlig dag endnu bedre. Sender et taknemmeligt cyberkram til jer alle sammen, hver og en:-*

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.