M20XX

Denne uges M2022-indlæg rammer tidligt pga. børnefødselsdag galore, og får et lidt andet format, end disse indlæg plejer at have.

Fordi alting er blevet så helt afsindigt dyrt, har jeg besluttet, at vi laver et indlæg, udelukkende med fokus på at spare penge. Jeg starter, og så smider I jeres gode tips i kommentarfeltet, mens jeg er viklet ind i flag og børn. 

Jeg vil gerne, at dette indlæg bliver brugbart for alle. Det betyder, at de sparetricks man smider skal kunne bruges af naboen, genboen og din kærestes mor, uanset smag og præferencer. Det, jeg med dét gerne vil luge ud i, er tips som ‘Aldis chokocreme smager fuldstændig ligesom Nutella’ – for det gør den måske i din mund. Men det er SÅ forskelligt, hvad vi er hysteriske med (for mig er det kaffe og ketchup), og hvad vi uden videre kan udskifte med en billigere version uden at føle, at vi går på kompromis, så jeg vil gerne, at de ideer, vi udveksler her, skal kunne bruges bredt.

Til gengæld er der ingen begrænsning på emner, så om det, man skriver handler om dyr, børn, offentlige transport, forsikringer, biler, både eller ferier er fuldstændig ligegyldigt. Så længe fokus er på økonomiske besparelser, skal man bare slå sig løs.

Så uden yderligere ophold – lad os komme i gang:

• Sæt farten ned, når du kører 

Jeg har ikke lavet beregningen i min nye bil, men i den gamle kunne jeg vride en hel ekstra tur fra Esbjerg til Aarhus og retur ud af den samme tankfuld benzin, hvis jeg sænkede farten fra 130 km/t til 110 km/t.

• Forhold dig til dit elforbrug

Jeg er nok gået mere op i det end de fleste pga. de her indlæg, og det har for mig medført en besparelse på mellem 20 og 30% om året. Det er et gratis kvartal. Men man behøver ikke nørde SÅ vildt for at kunne hente noget. Jeg læste på en af de mange el-sider, jeg var forbi, at bare en lille smule omtanke med lethed skærer 10% af forbruget, hvilket for os ville svare til en besparelse på små 1000 kr. om året. Vælg et fokuspunkt eller to, og hold det ved det, f.eks. at du er obs på at huske at slukke lyset, og slukker ovn/kogeplader de sidste 5-10 minutter, hver gang du laver mad. Langt, langt det meste kan sagtens koge/bage færdig på eftervarmen.

• Kan det lånes/lejes/købes brugt?

Det er klart, at der er nogle ting, som er fede nok at have selv, så man ikke skal bruge tid på at rende ind til naboen hele tiden – men hvis du én eller to gange om året mangler en stige eller et tidseljern, så lad være med at fare ud at købe det nu. Det samme gælder babygrej, fest-tilbehør, kufferter osv. Det eneste, du skal love mig er, at du husker de to, gyldne låneregler: 1. Aftal, når du henter det, hvornår naboen skal have det retur. 2. Overhold aftalen. Ellers er du Det Mest Irriterende Menneske I Verden, og det er næsten dumt at blive for en cocktailshaker og en vikle.

• Kan det undværes/erstattes/multi-anvendes?

Jeg ved godt, at vi alle sammen har områder, hvor vi bedst kan lide at slå til med den store hammer. Måske kan du godt lide at have mange forskellige rengøringsprodukter, der bliver solgt til forskellige formål, eller måske kan du smage forskel på, om du har brugt æbleeddike eller hvidvinseddike i din salatdressing. Men som priserne ser ud nu, kan det være fint nok at gøre sig en konkret overvejelse om, om du faktisk hellere vil bruge de penge et andet sted. Sulfo kan bruges til (næsten) det hele, og de fleste opskrifter kan sagtens bære, at man skifter én type af syre ud med en anden, f.eks. eddike med citron. Det er nok en uvant tanke for mange af os, der ikke har bøvlet med krigstid og rationering, at vi ikke bare kan gøre, som vi har lyst, så længe vi taler om de små ting, men træf i hvert fald dine valg med åbne øjne.

• Find discount-versionen af dit favoritsupermarked og gå på opdagelse

For Bilka/Føtex er det Netto. For Kvickly/Super Brugsen er det Fakta. For der er MASSER af varer, som de har i både hovedkæde og budgetkæde, hvor du enten får mere i posen for samme pris, eller hvor den samme vare er billigere, fordi den hedder Premieur i stedet for Princip. Måske er der 10 Møllehjul i posen, når du køber den i Netto mod 8 stk. i Bilka. Måske koster havregryn/pasta/snacksalami/frosne kartofler/jordbær i kædens eget mærke et par kroner mindre i Fakta end i Kvickly.

Tjek det på så mange varer, du orker, lige fra vådservietter over kaffefiltre til koldrøget laks. For et år siden betød det måske ikke alverden. Det gør det virkelig nu. (Et lille ekstra fif, jeg selv bruger er, at jeg har Bilka to go-app’en åben, når jeg går rundt i Netto. Så er det lynhurtigt at sammenligne pris, vægt og indhold på bestemte varetyper).

• Køb stort ind og tag tilbud med, når du falder over dem

Det her har jeg brugt 4 år på at arbejde mig væk fra, så det er SUPER irriterende, at det er nødvendigt igen. Men hvor jeg i 2020 kunne spare 2 kroner på at købe 20 ruller toiletpapir i stedet for 10, så er 10-stks-pakken nu blevet så dyr, at jeg kan spare 15 kroner på at købe den store pakke, når den er der som spottilbud.

Ligeledes har jeg også ekstra vitaminpiller i skabet nu, fordi Netto havde dem på spot til 90 kr. mod de 120, de normalt koster.

Jeg gør det ikke med madvarer, fordi proppede hylder sænker sigtbarheden, og dermed stiger risikoen for, at noget står og forgår i de mørke hjørner – og så er der jo *intet* sparet. Men med det, der i detailhandlen hedder ‘non-food’ gør jeg det, selvom jeg hader det, fordi det lige nu er for dyrt at lade være. Så må det være sådan, indtil verden lige styrer sig igen. 

• Kan det drøjes?

Grøntsager eller en dåse bønner i kødsaucen, kikærter i tikki masalaen, havregryn eller en rest ris i frikadellerne – det giver meget hurtigt så meget ekstra volumen, at der er til et ekstra måltid. 

• Fåes den samme vare i en billigere version?

Her tænker jeg på varer som f.eks. vin (bag-in-box) og (kop)nudler.

Der er temmelig mange penge at spare, og hvis du har det stramt med pap-vin eller mangler plads i køleskabet, så riv dig og køb en god flaske vin med skruelåg, og fyld den op fra pap-svinet, når den er tom. (Tomatpassata-flasker er også velegnede til formålet).

Og elsker dine børn kopnudler, så køb de små pakker i cellofan og smid dem i en almindelig kop.

• Er er en mellemvej?

Den her er lidt bred, men jeg håber, I forstår, hvad jeg mener. 

For det, jeg her tænker på, er alle de situationer, hvor man plejer at køre enten/eller. Det er det, der f.eks. tit bliver dyrt, når man flytter eller laver nyt køkken, og man bliver besat af ‘Når vi nu er i gang’-ånden. For selvom priserne lige nu er helt hysteriske, så ruller livet jo stadig videre med alt, hvad det indebærer af fejringer, ferier, udflugter og hjemmeprojekter.

Her er det, at jeg selv oplever, at der kan være mange penge at spare ved at finde nogle mellemløsninger, hvor man ikke bare giver helt slip, men hvor der samtidig stadig er lidt, der skiller hverdag fra fest.

Er man f.eks. ved at lave om i stuen, kan man jo prøve at mærke efter, om man kan leve med et brugt bord, hvis man til gengæld køber de stole, man har forelsket sig i. Skal man holde fest, kan man overveje, om de billige mixers fungerer, hvis man køber den gode gin. Servietterne kan godt være pæne, men neutrale, så de kan bruges til både fødselsdag, konfirmation og nytårsaften. Og skal man i Legoland eller Givskud, eller køre så langt, at der skal lægges pitstop ind undervejs, og man får 4 nye rynker ved tanken om at a) skulle smøre madpakker og b) tvinge dem i sure børn, så kan man overveje at lade dem raide en Lidl eller en Rema, inden man kører, og så bare supplere med en is eller en slush ice på en tankstation.

——————–

Det var, hvad jeg havde i ærmet, så nu er det jeres tur. Slå jer løs i kommentarfeltet; jeg finder lige ud af, om det evt. kunne give mening at samle jeres bud og sætte dem på som et punkt i indlægget, så det hele er samlet, eller om de står fint, som de gør, i kommentarfeltet.

God weekend derude, når I når så langt.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Pludselig opdaget, at mine børn er blevet så store, at jeg ikke behøver lave Hjemmeværns-store portioner, hver gang, jeg laver mad, så der er til fryseren.

Da de var mindre, var ulvetimen et af de tidspunkter, hvor jeg var allermest presset ift. at være alene, så dengang gav det god mening at optimere, så der var 3-4 nemme dage på lager, når jeg alligevel var i gang, men nu, hvor de er så store, at der er fred og ingen fare, er det no problem at lave maden på dagen.

Det er selvsagt stadig rart at have noget at hive ud, når der er meget at se til, men fordi jeg er så god til at bruge mine rester, og til at huske at fryse tingene, mens de stadig kan spises, bliver det lige her faktisk fryserkapacitet og ikke tiden til at lave mad, der er den knappe faktor.

Det skulle jeg bare lige opdage, og det gjorde jeg så nu. 

2.

Været i gang med at bruge ned af alting, fordi sommerferien nærmer sig.

Det betyder, at jeg nu gør mig ekstra umage for at få indkorporeret de ting, jeg har stående bagerst i køleskabet, i aftensmaden, og at jeg også på badeværelset tjekker op på cremer, sæber osv. 

Førstnævnte handler selvfølgelig om at nå at få tingene spist, så man ikke har 7 åbne poser og glas i køleren, der ikke overlever en sommerferie, og sidstnævnte handler om at være lidt smart ift. til, hvad man skal have med i toilettasken. Der er jo ingen grund til at slæbe en fuld shampo med både ud og hjem, ligesom det også er meget fedt, at det er de halvt-fyldte solcremer, børnene smider væk i skolen. *suk* 

Sidegevinsten ved den slags hyperfokus er, at man også kommer til bunds i de tuber, glas og krukker, der står med en bundslat og glor. Jeg har fået tømt hele 3 parfumer, der er betragteligt mere plads på hylden med sæbe og shampoo, og jeg har klippet de to håndcremer op, der har ligget i min taske, som jeg bare er blevet ved med at glemme. Fordi de begge var af den lidt dyrere slags, klippede jeg dem op, og selvom vi har snakket om det før, så bliver jeg altid grænsende-til-forarget over, hvor meget, der sidder tilbage i hjørner og sammenføjninger. 

3.

Ringede en kollega mig op efter at have læst mit indlæg om udgifter ifm. opstart af firma, og sagde, at hun syntes forsikringen, jeg var blevet tilbudt, lød voldsomt dyr. Jeg spurgte, om ikke hun ville sende mig et screenshot af prisen på hendes, og det gjorde hun. Den videresendte jeg til min egen forsikring sammen med en høflig forespørgsel på, om vi mon havde fået mig indplaceret forkert.

Det resulterede i, at de slog 1100 af prisen. Det tænker jeg mange ting omkring, men altså… I første omgang er jeg glad for at have sparet pengene, og det bekræfter endnu engang, at det altid er en god ide at tale højt om penge, priser og løn (sagde den gamle tillidsrepræsentant).

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Fundet en opskrift på en hvid dressing, som er meget billigere, end den, jeg køber, når jeg engang i mellem får lyst til det i en pastasalat eller lignende: Halv pikantost og halv mayo. Den tager 10 sekunder at røre, og jeg har altid begge dele i køleskabet. Det er WAY billigere end de færdige creme fraichedressinger, jeg køber, bruger 4 skefulde af, og derefter flytter rundt på i ugevis, inden jeg til sidst smider dem ud.

2.

Tjekket opgørelsen for maj måneds elforbrug. Sidste år brugte vi 281 kWh, i år har vi brugt 222, dvs. en besparelse på ca. 20%. Det er ikke de 30%, vi sparede i sidste kvartal, men nogle meget lavpraktiske ting som f.eks. høfeber, soveaftaler og et arbejdsskema, der har betydet, at der skal vaskes, når der skal vaskes, har gjort, at vi har været nødt til at køre et par ekstra maskiner tøj og bruge tørretumbleren lidt ekstra. Sådan er det. Det er stadig en besparelse, og jeg er 100% afklaret med, at de her spareøvelser ikke skal blive så trælse, at jeg ender med at tænke ‘fuck det!’ og droppe dem helt.

3.
Er jeg gået fuld Jørgen Clevin. 

Vi kommer ikke til at lave en helt masse denne sommer. Dels pga. priserne men også pga. firmaopstart. Derfor er jeg begyndt at brainstorme på, hvor vi kan tage hen, og hvad vi kan lave, uden at det koster en million.

En af de ting, jeg har på listen, er picnic på stranden og i forskellige skove og parker. For at have lidt med at lave, vil jeg have købt et vikingespil, men jeg har også i denne uge sammen med børnene lavet to spil af sten, vi har fundet på standen, nemlig Kryds & Bolle og Find Holger-gemme.

De fylder ingenting i bilen, og de blæser ikke væk, uanset hvor dansk, sommeren bliver. 

4.

Har vi fået mexicansk, og jeg har brugt alle resterne til at lave tortillaspakker til fryseren. 

Det er den perfekte måde at rydde skålene på, måske specielt hvis man kun er én voksen i husstanden, og man dermed ofte har lidt mere mad i overskud, når man f.eks. laver oksekødsfyld af en pakke fars.

Vi fik almindelige tortillas mandag og tirsdag, og da vi havde spist tirsdag, smurte jeg resten af tortillapandekagerne med refried beans, og fyldte dem med oksekød, majs/tomat/forårsløg/peberfrugt, revet ost og de knuste rester af nachos-chipsene. Sidstnævnte giver god smag, men har også den fordel, at de suger overskydende væske, så pakkerne ikke lækker. (Af samme grund skal man undlade/være MEGET nærig med salsaen, hvis man har noget af dén i overskud. Frys den hellere særskilt i små bøtter, så du kan tage sådan én op sammen med din …, ja, det er jo så egentlig en burrito nu). 

Jeg smed pakkerne i paninigrillen, lod dem køle af og smed dem i fryseren. Nu er det bare at tage dem op et par timer inden, jeg skal bruge dem, og så varme dem i ovnen.

(De uger, hvor jeg har den slags på madplanen, laver jeg ofte ‘evighedssalaten’, som kan laves søndag og holde sig frisk i køleskabet frem til onsdag/torsdag-stykker. Den består af forårsløg, gulerod, agurk uden kød, snackpeber og cherrytomater, som alt sammen hakkes i små tern og vendes i en smule frisk lime- eller citronsaft).

———-

Til sidst bare en PSA at gå på weekend på: Søde, sjove, fine Marie har åbnet sin blog igen. Hurra og velkommen tilbage i blogland, Marie. Du har været savnet.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Fået verdens mest patroniserende mail fra silverbacken på boligforeningens hovedkontor, om at ‘Ista vender tilbage – du behøver ikke rykke mig mere’.

Så nu har jeg selv ringet til Ista og fået de forbistrede koder. Ikke at jeg blev specielt meget klogere af dét; jeg synes, at det her med vand og varme er markant sværere at blive klog på end el. Specielt fordi vores vej, åbentbart som den eneste i boligforeningen, får det to forskellige steder fra.

Jeg har brugt uforholdsmæssig lang tid på at prøve at forstå, hvordan det hænger sammen, og har også skrevet til boligforeningen for at høre, om ikke vi kan få en Ista-person ud og gennemgå set-up’et på deres selvbetjeningsløsning på apps og hjemmesider. Og jeg kan SAGTENS mærke, at de synes, jeg er skideirriterende, men det begynder at gå op for mig, at der faktisk ikke er ret mange, der har styr på det her – de fleste vil bare ikke spørge af frygt for at fremstå som idioter. Den bro har vi jo for længst krydset her i firmaet, så jeg spørger løs. I. Don’t. Care. Det kan ikke være rigtigt, at noget vi ikke kan undvære, og som lige nu stiger helt sindssygt i pris, er så svært at forstå og følge med i  – og at det er bare vores eget problem.

Når det er sagt, så kommer der også et tidspunkt, hvor må man stoppe op og revurdere, hvor energien er bedst brugt, og jeg kan godt se, at jeg lige nu skal bruge væsentligt mere energi på at forstå mine regninger og app’en, der hører til, end det giver mening. Så nu starter jeg et andet sted, nemlig med at aflæse mine målere en gang om ugen. Jeg har lagt en bog ud i bryggerset, og så starter vi dér.

Så er jeg forhåbentlig bedre klædt på til at spørge ind til det, der ser mærkeligt ud, når jeg får den næste opgørelse. 

2.

Forbudt mig selv at købe ind til Kr. Himmelfartsferien.

Instinktet er at hamstre, når nu butikkerne holder lukket, men jeg har god erfaring med at lave en slags ‘indkøbs-faste’, bare en gang i mellem. Det tvinger mig til at tage det, der ligger bagerst i fryseren, at få brugt prøven med ansigtscreme og komme til bunds i snackskuffen.

Og altså: Verden er jo aldrig mere lukket, end at vi kan få fat i alt på 10 minutter, hvis det virkelig kniber. 

3.

Gjort mig mine første have-erfaringer.

Nogle krukker er for små, så jeg vander jorden af dem, når jeg vander. Nogle af dem står forkert og får ikke helt lys nok. Jeg har også fået svedet bladene på nogle af planterne, fordi jeg ikke lige fattede, at man skulle gøde nedefra og ikke ned oveni det hele.

I stedet for at rulle øjne af min egen manglende formåen, øver jeg mig i at huske, at jeg lige skal lære det, og at fejl som bekendt en fin læremester ift, hvordan ting *ikke* fungerer.

Og er det minimalisme? Næ. Ikke i klassisk forstand. Jamen, hvad laver det så her på listen, Linda? Det skal jeg sige dig.

Det er på, fordi jeg synes, jeg skal være god til alt, hvad jeg giver mig til, første gang, jeg forsøger. Alle – inkl. min hjerne – ved, at det jo ikke er sådan, det fungerer, men den slags realiteter er min indre stemme beklageligvis ganske upåvirket af. Derfor er det for mig en god, mentalminimalistisk øvelse at bevæge mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før, og hele tiden holde mig for øje, at det overordnede mål faktisk ikke er projektet i sig selv, men at lære at udvise lidt større overbærenhed overfor mig selv og de fejl, der uværgerligt følger med, når man skal tilegne sig nye færdigheder eller gøre noget andet, end man plejer. 

Hvilket jo er temmelig relevant, når man f.eks. skal starte sin egen virksomhed op.

Så jeg øver mig, fejler, tager ved lære og fejler igen.

Det er work in progress, og det er ok.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Endelig fundet de perfekte isterningbakker.

Jeg har aldrig syntes, at poserne var optimale, men de har stadig været det mindst-dårlige bud, synes jeg. De stive plastikbakker er umulige at trykke en enkelt isklump ud af, mens silikoneformene er et waterworld-helvede i en skuffe-fryser. 

Men nu; NU! har jeg fundet den perfekte hybrid. En plastikbakke med silikonebund.

At isterningerne samtidig er ekstra store, er bare et plus, fordi (har jeg gennem mit gin-antropologiske feltstudie lært) kulde holder på kulde, og derfor smelter meget is/store isterninger langsommere, hvilket betyder, at du slipper for udvandede sjusser.

Jeg har købt to bakker, og bruger den ene til isterninger, og den anden til iskaffe- og juicerester. Så er der til smoothies, dansk vand med smag, mimosas og iskaffe, der så ikke vander ud. Når terningerne er frosne, prikker jeg dem ud og hælder dem i en pose. På den måde optager de mindre plads, efterhånden som man får dem brugt, og de kan Tetris-modelleres ift. øvrigt indhold. 

2.

Arvet en kæmpe pose tøj til børnene fra min søster. 

Som den kæmpe legende hun er, fik hun den i bedste druglord-stil smuglet ned i bagagerummet på min bil, uden at børnene så det, og jeg fik dermed mulighed for lige at gennemgå og sortere tøjet uden indblanding først. Jeg KAN ikke understrege, hvor meget jeg sætter pris på den måde at gøre det på. 

3.

Foræret to pakker pålæg væk, inden de blev for gamle.

Det er én af de ting, jeg næsten er mest tilfreds med at have lært gennem de her indlæg: At jeg opdager det, når jeg 3 gange har kigget på den samme leverpostej og tænkt ‘den når vi ikke at spise’, og så sørger for at få den foræret væk, mens der stadig er holdbarhed tilbage. Vi har en ualmindelig fin sortbørshandel kørende hen over gaden, hvor mælk, datovarer og bagværk vandrer frem og tilbage, og jeg elsker det. 

4.

Solgt oldefars scooter på Marketplace. 

Hans øjne er ikke så gode mere, og derfor ville han gerne af med den. Det tog under en time at få dyret afsat, og jeg holder aldrig op med at blive forundret over, hvad man kan sælge på den platform.

_______________

5.

Der var en enkelt af jer, der spurgte til, hvad det koster at starte firma op, og jeg har derfor prøvet at lave en liste over de udgifter, jeg er stødt på so far. 

Priserne vil selvfølgelig afhænge af, hvad for en virksomhed, du starter op, men for mig ser det sådan her ud:

Firmakonto (lovpligtig): 

1500 kr. i oprettelse. Herudover 250 kr. pr. kvartal

Jeg har valgt at bruge min egen bank, fordi jeg vurderer, at den fordel, der ligger i, at de kender mig, ved, at jeg har betalt 1/4 mill. ud, og to gange selv har bedt om at få sat afbetalingsbeløbet op, langt opvejer en eventuel besparelse i en anden bank. Derudover kan der også være noget med gebyrer på overførsler, hvis de skal ske mellem to banker – og så er det bare nemmere, at det hele er samlet ét sted.

Erhvervsforsikring (lovpligtig):

3100 kr. pr. år

Også her er jeg gået med mit eksisterende forsikringsselskab, fordi jeg så i hvert fald undgår, at to selskaber begge forsøger at få hinanden til at betale, hvis jeg kører ind i nogen, når jeg kører hjem fra en opgave.

Sygeforsikring:

Ca. 5000 pr. år

Der er forskellige holdninger til, om man synes, den er nødvendig. Jeg har ikke tegnet endnu, men som jeg forstår det, kan man få omkring 1000 kr. pr. dag, hvis man er syg. Om der er begrænsning på antal af dage, hvor meget, man skal dokumentere osv. ved jeg endnu ikke, men jeg har den på min liste, og derfor kommer den også lige med her. 

Visitkort:

380 kr. for 500 stk. 

Revisor:

2500 – 5000 pr. år. 

Jeg har valgt en revisor, der har en del selvstændige tegnsprogstolke under vingerne, fordi jeg synes, det er rart, at han ved, hvad jeg laver. Prisen kommer til at afhænge af, hvor meget hjælp, jeg får brug for, men jeg kan høre, at de andre tolke, der er i stald hos ham, ender i det lag. 

Regnskabsprogram/køreapp:

Der findes gratis versioner, man kan bruge, men ellers omkring 2000 kr. 

Jeg vælger et, som flere andre tolke har, af den meget lavpraktiske grund, at der så er nogen at spørge. 

Arbejdstøj/skilte:

300 kr. for 2 stk.

Evt. telefon:

Jeg bruger min private.

A-kasse:

Jeg har ikke skiftet endnu, fordi jeg lige mangler svar på nogle ting fra HK, og derfor bliver jeg svar skyldig ift. pris. 

Hjemmeside/fotos:

Jeg er meget, meget heldig at have en, der gider hjælpe mig med at sætte min op, så jeg ved ikke, hvad det koster, hvis man skal ud og købe sig fra det.

Pensionsindbetaling:

Den her er jeg også stadig i gang med, for jeg mangler svar på, hvordan det påvirker prisen på de forsikringer, jeg har gennem pensionsselskabet, når jeg bliver selvstændig. Den fælde røg jeg nemlig i sidste år, da jeg i sommerferien arbejdede som timelønnet; da pensionen ikke længere var arbejdsgiverindbetalt, og dermed ikke en del af en aftale, steg mine forsikringer til det dobbelte. Det betød, at selvom jeg som timelønnet indbetalte det samme beløb, som da jeg var lønmodtager, så var den bid, der reelt blev sat på pensionsopsparing væsentlig mindre, fordi pengene i stedet gik til at betale de dyrere forsikringer. Derfor skal jeg have undersøgt, hvordan det forholder sig, når man er selvstændig, for så er der jo af gode grunde ikke en arbejdsgiveraftale, der kan påvirke prisen. 

Evt.:

En sidste detalje er, at jeg formentlig (forhåbentlig!) også kommer til at miste det fripladstilskud og den boligstøtte, jeg lige nu modtager. Det er nok mere et indtægtstab end det er en udgift, men når man sidder med den store kugleramme fremme, er det stadig ét af de røde tal, man skal huske at have med.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har vi vredet vores årskort til WOW-park for de allersidste dråber.

Jeg tror, jeg har nævnt det herinde før, men nu, hvor sommeren står for døren, og mange af os laver ‘Ej, så skal vi faktisk kun komme én gang mere, så er årskortet tjent ind’-regnestykket i diverse dyre- og forlystelsesparker, er det nok et meget fint tidspunkt at genudsende den her: Skriv i din kalender, når du køber kortet, hvornår det udløber.

Og nej. Man sidder ikke og læser halve år frem i sin virtuelle Mayland, men lige når kortet er købt, er det også nemt nok at huske. Det er på den anden side af vinter, at man for længst har glemt, at man købte det, og der ER man begyndt at bladre frem.

Hvis ikke jeg havde skrevet slutdatoen i min kalender, tror jeg ikke, vi var nået forbi i år (det udløber i dag), men vi har nappet 3 ture på den her side af nytår, og er dermed oppe på 8-10 ture alt i alt, og så kan det pludselig godt betale sig.

2.

Har jeg søgt og fået ledsagerkort til Anton.

oKAY, den hjemmeside, man bestiller på, er en diva. Jeg har for real brugt over to uger på at lave ansøgningen, fordi siden bare spillede død, hver gang jeg forsøgte at logge på. Jeg søgte aktindsigt i Antons journal, så jeg kunne vedhæfte forsiden med diagnosen på, og på den måde spare udgiften til en lægeerklæring. Pasbilledet tog jeg med en app og uploadede, så det var også gratis.

Nu har vi det. Faktisk mest for Fridas skyld, for det betyder, at vi kan tage onkel Lasse eller en af mine forældre med, når vi skal steder, hvor Anton får hurtigere nok end Frida, og så sende dem ud/hjem, mens jeg kan blive tilbage som anstandsdame for socialpapegøjen.

3.

Har vi levet af mad fra fryseren, både fra de bagerste hylder og indkøbt til formålet.

Jeg har en løs tommelfingerregel om, at når vi i løbet af en uge har mere end to ting på aftenprogrammet, så skal jeg på forhånd have forholdt mig til, at maden skal være nem-nem. Og skal man have regler for alt? Nej, sgu da. Men jeg er SÅ slem til at overvurdere, hvor meget jeg kan nå/overskue, og så får jeg købt ind til ambitiøse projekter til de dage, hvor kalenderen er tom.

Det, jeg glemmer, er, at der i en uge med en aftenopgave, et to timers forældremøde og en fyldig korrekturopgave med en lidt presset bagkant, er der så mange hængepartier fra default-husholdningen (vasketøj, lektier, indkøb osv.), der er blevet udskudt og flyttet rundt på, at jeg er nødt til at bruge den tid, jeg normalt ville have brugt på at hakke, snitte og bage, på dét.

Det har kostet mig kød, grønt og tårer at lære, men nu ved jeg det, og retter ind efter det. Det er lidt mere lødigt og i hvert fald billigere at forholde sig til på forhånd, end at kapitulere på dagen og bestille take away.

4.

Har jeg erkendt mit nederlag ift. at lave et M2022-punkt om opstart af firma. For det, jeg *nu* har lært er, at alting i den her fase, foregår simultant. Jeg er således lige nu i gang med at tegne lovpligtige forsikringer, producere indhold og lade være med at gå i vejen for min dygtige og uendeligt tålmodige hjemmeside-ekspert, planlægge møde med revisoren, bestille firmakonto, finde fotograf og. så. videre – samtidigt.

Det giver simpelthen ikke mening at sætte det op i punktform, så bare til de 3 af jer, der sidder med en god ide og tilbageholdt åndedræt og venter: Jeg kommer til at svigte jer.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg rykket for mine koder til den Ista-app, jeg nævnte i sidste uges indlæg, som (forhåbentlig) giver mig mulighed for at tracke vores vandforbrug. 

De var ellers meget overbærende på boligkontoret, da jeg spurgte efter dem, og fastholdt, at jeg ikke har fået dem udleveret. Jeg ‘har fået dem tilsendt fra viceværterne én gang, men så må de jo sende dem til dig igen.’ Efter en uge med larmende tavshed og vindhekse i indbakken, rykkede jeg for dem, og nu viser det sig så, at ‘viceværterne af en eller anden mærkelig grund ikke lige har fået koderne til din afdeling’

Mig:

De kommer til at at finde de koder, for tillid er godt, men lige her fornemmer jeg, at kontrol er bedre. 

2.

Apropos vand, så har jeg gravet mine brugsanvisninger til hhv. opvaskemaskine og vaskemaskine frem, for nu, hvor jeg har fået ret godt styr på, hvad jeg kigger på og efter – og hvor – på både el- og vandfronten, syntes jeg, at det gav mening at nærstudere, hvilke programmer på de to maskiner, der bruger hvad.

Eftersom jeg ret præcist kender prisen på både en kWh og en liter vand, kan jeg jo nu pludselig lave et reelt regnestykke ift. hvilket program, der i kroner og ører er billigst.

Mange opvaskemaskiner bruger mere vand til deres lynprogrammer, fordi det er sådan, maskinen får servicet rent, så derfor ville jeg gerne se, hvilke programmer, der reelt er billige på mine specifikke maskiner, og hvilket der bare er gynger og karruseller; altså, hvor kWh-besparelsen på koldere vandtemperatur og kortere vasketid, bliver ædt op af øget vandforbrug. 

Og for en gang skyld var der noget, der var dejlig nemt. For på mine maskiner er quick-programmerne billigst i både strøm og vand.

Det betyder, at jeg nu har bragt iblødsætning back – også for at få brugt noget af alt det vand, jeg pludselig synes, vi har i overskud alle steder. (Altså, det er sgu da svært at finde anvendelse for det på en god måde?? Vi bor ikke lige til at have 5 spande med vand stående på badeværelset, og der er trods alt grænser for, hvor meget de krukker kan suge).

Men nu stiller jeg mine brugte kaffekopper i vasken og kommer en lille smule sulfo i. (Præcis samme princip som de spande, mange kantiner har stående på selvafrydningsbordet rundt omkring). Her ryger al bestik på tålt ophold, når vi har spist, for det er bestikket, der er sværest at få rent på quick-programmet – og hele ideen går jo af spareøvelsen, hvis jeg skal spule det i varmt vand, inden jeg smider det i opvaskeren. Men når det har stået og soppet i lidt overskudsvand med sæbe, bliver det også rent, og jeg kan nøjes med at køre et fuldt program, en enkelt gang eller to om ugen. 

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad klimaet helst vil have, at man sparer på, men jeg har ikke kunne finde noget derude. For én ting er, at det måske er billigst i kroner og ører for mig at vælge programmer, der bruger færre kWh-timer, men til gengæld masser af vand – men hvis vand belaster klimaet mere end el, så synes jeg da på alle måder, at man skal have den faktor med i sine overvejelser. 

Har vi nogen med på linjen, der ved det?

3.

Kan jeg i min Watts-app se mit samlede el-forbrug for april måned. 

Jeg blev faktisk først lidt sur over, at vi kun har formået at ligge 15% under budget, når vi i marts lå på 30%. Men nu har jeg så fundet ud af, at Watts justerer på dit forventede forbrug i takt med at den lærer dig at kende – hvilket faktisk er ret irriterende for et konkurrencemenneske som mig, der bliver motiveret af en procentsats, der flytter sig. Det gør den så ikke helt så meget mere nu, fordi den har luret, at vi sparer. Derfor har jeg kigget på, hvad mit forbrug var i april 2021, og det var 290 kWh, hvilket betyder en besparelse på  ca. 22% og ikke de 15%, jeg bliver spist af med her.

Majs number to beat er 281 kWh, og indtil videre har vi brugt 30. Jeg kunne i påsken KLART set på forbruget, at vi var hjemme, så det har jeg også lige skrevet mig bag øret ift. sommerferien. Det kommer vist til at kræve et ret konstant fokus, hvis vi skal holde forbruget nede på et niveau, hvor vi stadig kan betale regningen, uden at skulle i gang med at reklamere for indre organer på det sorte marked. 

4.

Har Esbjerg Kommune lagt den her op på sin fb-side, og den synes jeg også, I skal have glæde af:

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har vi været i Legoland, og jeg medbragte Fridas slush-ice-bæger fra sidst, hvilket betød, at den frosne saft denne gang som refill kun kostede 20 kr., mod de 50 kr. den koster fra ny. 

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg simpelthen aldrig har tænkt over at tage flasken med hjem og vaske den af. Når jeg har set ‘refill’ på skiltet, har jeg bare tænkt, at man må være belagt med kirurgisk stål på indersiden, hvis man kan køre mere end én runde flydende kvælstof uden at få forfrysninger, men da min veninde, sidst vi var afsted samme, hev deres op af tasken, havde jeg det meget sådan her: 

Hvor mange runder sådan en gang tynd plastik kan tage i manegen, ved jeg ikke, men den er vasket af igen og klar til endnu en tur. 

2.

Måtte jeg lægge mig selv i aflåst sideleje, da jeg modtog min betalingsoversigt for maj. Fy for FANDEN, mand. ALT er steget, og den største synder på regningen denne gang er el.

Da jeg var færdig med at hyperventilere i min papirspose, loggede jeg ind på oversigten med en klar overbevisning om, at det måtte være en fejl. Det var det ikke. Første kvartal har kostet 2800 kr. – jeg får 92 kr. tilbage – og Norlys trækker lige knap 3400 a conto for de næste 3 måneder. Det er til at tude over. Men alle tal og priser så rigtige ud, og en hurtig sammenligning af prisen hos andre selskaber viste, at det havde været det samme, uanset hvor jeg havde været kunde.

Det føltes som en kold afvaskning, når man har gjort så meget for at spare, som jeg synes, jeg har gjort – men da jeg mismodigt klikkede ind for at sammenligne mit forbrug i år med første kvartal sidste år, steg mit humør alligevel lidt igen. For sidste år i samme periode har jeg brugt 1114 kWh – i år har jeg brugt 811.

Så det nytter, selvom det lige nu ikke føles sådan, og jeg kan trods alt trøste mig med, at jeg er sluppet for det gigantiske smæk, jeg ville have fået, hvis jeg ikke havde sat ind.

3.

Sparkede sidste uges vandfokus gang i, at jeg fik lyst til at undersøge, hvor meget vand vi egentlig bruger. For ligesom med el, er det ikke noget, jeg tidligere har forholdt mig særligt til.

Som kaldet, dumpede årsopgørelsen over vandforbrug for 2021 ind i e-boks torsdag, og jeg åbnede den, fuld af tillid til egne evner og google.

To timer senere havde jeg fem facebookvenner, tre beboere på vejen, to kolleger fra andre byer og min mor, der har arbejdet på Esbjerg Forsyningsvirksomhed i mange år involveret i projektet.

Og jeg vil gerne slå en handel af: Vi kan sige, at I på ALLE de hjemmesider, jeg besøger fraNUaf, kan gøre med mine personlige oplysninger, lige hvad I vil. I må gemme dem 30 dage eller 10 år, I må sælge dem videre eller forære dem væk, fuldstændig som I har lyst – hvis vi så til gengæld kan aftale, at regninger skal være til at forstå.

F.eks. lidt svært at vide, at ‘Ejendommen’ er den vej, jeg bor på. Hvad er ‘graddage’, hvorfor står *evt. faktor* i stjerner – og hvad er det – hvorfor fanden skal der estimeres et forbrug, fordi der er skiftet måler og endelig kunne man måske også vælge at være tydelige omkring, hvilke tal, der er kroner og ører og hvilke, der er ‘enheder’. (SKRIV dog, at det er m3!).

(Jeg bliver sur over dét der, for det kan ikke være rigtigt, at man bare kan skrive en regning, som ligner en opskrift Harry Potter kunne have fået udleveret på 4. semester i Eliksir, og så er det bare dit eget problem at tolke den, hvis du gerne vil tjekke, om tallene passer).

Nå, men efter mange, meget kedelige samtaler og en minutiøs granskning, nåede jeg frem til, at vi sidste år brugte 106 m3 vand, og Google var hjælpsom nok til at oplyse mig om, at en familie på 4, normalt har et vandforbrug på mellem 104 og 200 m3 pr. år.

Og tror jeg, at vi kan rykke specielt meget ved vores vandforbrug? Næ. Jeg tror sgu, at vi rimelig meget bare bruger det, vi bruger.

Men det troede jeg jo også med el. 

Så jeg undersøgte, om der var en app, ligesom Watts, som jeg bruger til el, og det er der. Den her kan jeg bare ikke selv få adgang til; det skal tildeles af den i boligforeningen, der står som administrator. Så nu venter jeg på svar på den mail, jeg har sendt, og jeg skal nok lave en opfølgning, når der er nyt.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg ryddet en hylde i køkkenskabet, og er begyndt at sætte engangsemballage fra, når jeg har noget, der kan bruges til sommerens mange ture. 

(Ja. Det virker måske nok lidt tidligt, men vejret giver mig solide ‘Kan det næsten betale sig at gøre rent/købe ind til madpakker/tjekke skiftetøj på børnenes rum, når nu det næsten er sommerferie?’-vibes, så.. #BlameItOnTheSunshine). 

De sidste par år har jeg forsøgt mig med lidt forskellige modeller ift. at nedbringe forbruget af plastikposer og alufolie.

Jeg har prøvet både at genbruge poserne, at have madkasser med, at bruge madpapir osv., men intet har fungeret optimalt. Efter en lang dag i en varm rygsæk, synes jeg ikke, at en pose, der har været brugt til madvarer, indbyder til genbrug, madkasser fylder stadig i tasken, når de er tomme, og stofposer er trælse til f.eks. pizzasnegle og sandwiches.

Derfor har jeg i år købt en stak bagerposer af papir, som er knap så hårde ved miljøet som deres fætre af plastik, (og som også egner sig strålende til endnu-lune boller og pølsehorn), og så er jeg, som nævnt, begyndt at gemme egnet engangsemballage. Det holder tæt, kan klare en gang ketchup eller glasur, og kan kasseres, når man har spist, så der er plads i rygsækken til souvenirs og særligt pæne kæppe og sten. _(Suk). 

Plastikbøtter fra is eller yoghurt er perfekte til pizzasnegle, mad-salater, kiks og knækbrød, mens syltetøjsglas er strålende til f.eks. cherrytomater, æg og druer. Man skal selvfølgelig have i baghovedet, at f.eks. plastikbøtter til is ikke er lavet til genbrug, og derfor er det nok ikke en god idé at genbruge dem for mange gange, eller at opvarme mad i dem i en microovn, men da de er lavet til at indeholde fødevarer, har jeg ingen skrupler ved at vaske dem af og genbruge dem en enkelt gang eller to.

Jeg ved, at det afhænger af, hvor gamle børn, man har, hvor man tager hen, og hvad for en type mad, man plejer at medbringe, men for os fungerer det, og tippet er hermed givet videre, så de af jer, der kan bruge det, kan nå at tænke det ind og sortere fra, inden I står med det ene ben ude af døren, på vej til Legoland.

2.

Sendt billeder af vores nytilplantede krukker til dem, vi fik dem af, så de kan se, hvor meget glæde, vi har fået af dem. Jeg har selv oplevet, at folk har gjort det, når de har fået noget af mig, og det har hver gang gjort mig virkelig, ægte glad. Pay it forward. 

3.

Har jeg opdaget, præcis hvor meget vand, jeg hælder i afløbet, hver eneste gang, jeg venter på at vandet bliver varmt, inden jeg skal i bad.

5 liter.

Hver dag.

Pr. bad.

Det startede med, at jeg tænkte, at jeg ville forsøge at bruge så meget vand som muligt af det, vi ellers hælder ud, til at vande de nye havekrukker med.

Fordi jeg efter 45 år kender mig selv virkelig godt, ved jeg, at jeg har nemmest ved at implementere nye vaner, hvis jeg sørger for at gøre det nemt for mig selv, og samtidig starter et sted, hvor indsatsen kan mærkes. Jeg taber momentum for hurtigt, hvis min vej ind er bundslatter fra vandflasker og glas, og det tager 3 dage at stampe 1/2 liter vand sammen. 

Derfor satte jeg en plastikspand ud i min bruseniche, og placerede min grønne havevandkande lige uden for min terrassedør. På den måde er det bare at åbne den dør, jeg alligevel går forbi 4000 gange om dagen og hælde i. Og fordi spanden i bruseren er en 10 liters spand, og det tager en halv spand for vandet at blive varmt, kan jeg se, at jeg hele sommeren kan vande krukker alene med det vand, jeg indtil nu bare har spildt.

At jeg får masser af vand i vandkanden fra morgenstunden har betydet, at jeg også husker alle dagens småsjatter, fordi jeg på den måde næsten kan få den fyldt.

Det er jo en falliterklæring, at det først er nu, hvor vand er rasende dyrt, og jeg har noget konkret at bruge det til, at jeg får mig taget sammen til at udnytte det – men… Ja. Jeg stresser allerede en lille smule over, hvad jeg skal bruge det til, når jeg ikke længere skal vande have og krukker hver anden dag, for selvom de 200 – 300 liter vand pr. måned ikke vælter budgettet, så er det noget svineri at hælde SÅ meget rent drikkevand lige ned i afløbet.

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Været i WOW-park med børnene og niecen.

Jeg har, siden jeg startede de her indlæg, gjort en indsats for at vride det hele ud af de årskort, vi køber, og sidste år købte vi til WOW-park.

Modsat f.eks. Legoland gælder kortet til WOW-park et helt kalenderår og ikke kun en sæson, så det betyder, at vi lige har et par måneder tilbage på det.

Det kommer næsten til at lyde lidt nærigt; som om vi PINEDØD skal afsted, så vi ORN’lig kan få noget for vores penge, men altså. Klassikeren med årskort er, at de virker som en god idé, når man står i Zoo eller på museet og regner på, at man kun skal komme en halv gang mere, for at det er tjent ind, og derfor køber man det, inden man går – for så aldrig at få det brugt. 

Derfor gør jeg mig umage for at tænke det ind i planlægningen, når vi først har købt dem, så jeg er sikker på, at vi får dem brugt. Når vi afsted bare én gang mere, inden kortene udløber, har vi været afsted 7-8 gange i alt, og så giver det mening. Og WOW-Park ER godt. Eneste minus er, at der i sommermånederne er ret meget kravl og kryb, fordi det ligger i en skov. Til gengæld er der plads, nul larm og gøgl, masser af gode legeområder, meget begrænset merchsalg (don’t get me startet…) og gedekid så søde, at vi altid er overhængende fare for, (ved et frygteligt uheld, selvfølgelig) at få ét med i lommen hjem.

2.

I forlængelse af ovenstående startet turen med at proviantere i den lokale Lidl. 

Det var et tip, jeg fik herinde sidste år, og har haft i baghovedet siden. Jeg kan være lidt tilbøjelig til, at når vi skal afsted, så skal vi sgu bare afsted, og så jeg har ikke tålmodighed til, at vi først skal 2 km. i den forkerte retning, ud af bilen alle mand, og ind at handle – men pga. noget logistik ift. aflevering af niecen, havde vi denne gang en halv time i overskud, så afsted det gik. 

Og jøsses, altså. Børnene fik lov at gå amok i bake-off, alle fik lov at vælge en snack og der var sodavand med skruelåg (fordi = skov = insekter) til hele banden – og jeg kom af med 200 kr. I alt. Det havde knap nok rakt til frokost til én person, hvis vi skulle have købt det deroppe.

Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at vi ikke kommer til at gøre det hver gang, både pga. tiden, og fordi man skal slæbe rundt på det, men det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi gør det. Og kan man gøre det bare hver anden eller tredje gang, er der rig mulighed for at spare temmelig mange penge på foråret og sommerens mange ture. 

3.

Gjort Fridas håndboldsko og vinterstøvler pænt rene og sat dem væk.

Vi har efterhånden så lidt arvetøj stående, at der er frigivet plads, så hvor jeg for et par år siden hellere bare ville smide tingene til genbrug, end at have dem stående og fylde hele sommeren, så har vi plads på hylden i bryggerset nu til, at jeg kan samle lidt sammen og se, om jeg kan sælge det til efteråret.