M2022, uge 16

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg ryddet en hylde i køkkenskabet, og er begyndt at sætte engangsemballage fra, når jeg har noget, der kan bruges til sommerens mange ture. 

(Ja. Det virker måske nok lidt tidligt, men vejret giver mig solide ‘Kan det næsten betale sig at gøre rent/købe ind til madpakker/tjekke skiftetøj på børnenes rum, når nu det næsten er sommerferie?’-vibes, så.. #BlameItOnTheSunshine). 

De sidste par år har jeg forsøgt mig med lidt forskellige modeller ift. at nedbringe forbruget af plastikposer og alufolie.

Jeg har prøvet både at genbruge poserne, at have madkasser med, at bruge madpapir osv., men intet har fungeret optimalt. Efter en lang dag i en varm rygsæk, synes jeg ikke, at en pose, der har været brugt til madvarer, indbyder til genbrug, madkasser fylder stadig i tasken, når de er tomme, og stofposer er trælse til f.eks. pizzasnegle og sandwiches.

Derfor har jeg i år købt en stak bagerposer af papir, som er knap så hårde ved miljøet som deres fætre af plastik, (og som også egner sig strålende til endnu-lune boller og pølsehorn), og så er jeg, som nævnt, begyndt at gemme egnet engangsemballage. Det holder tæt, kan klare en gang ketchup eller glasur, og kan kasseres, når man har spist, så der er plads i rygsækken til souvenirs og særligt pæne kæppe og sten. _(Suk). 

Plastikbøtter fra is eller yoghurt er perfekte til pizzasnegle, mad-salater, kiks og knækbrød, mens syltetøjsglas er strålende til f.eks. cherrytomater, æg og druer. Man skal selvfølgelig have i baghovedet, at f.eks. plastikbøtter til is ikke er lavet til genbrug, og derfor er det nok ikke en god idé at genbruge dem for mange gange, eller at opvarme mad i dem i en microovn, men da de er lavet til at indeholde fødevarer, har jeg ingen skrupler ved at vaske dem af og genbruge dem en enkelt gang eller to.

Jeg ved, at det afhænger af, hvor gamle børn, man har, hvor man tager hen, og hvad for en type mad, man plejer at medbringe, men for os fungerer det, og tippet er hermed givet videre, så de af jer, der kan bruge det, kan nå at tænke det ind og sortere fra, inden I står med det ene ben ude af døren, på vej til Legoland.

2.

Sendt billeder af vores nytilplantede krukker til dem, vi fik dem af, så de kan se, hvor meget glæde, vi har fået af dem. Jeg har selv oplevet, at folk har gjort det, når de har fået noget af mig, og det har hver gang gjort mig virkelig, ægte glad. Pay it forward. 

3.

Har jeg opdaget, præcis hvor meget vand, jeg hælder i afløbet, hver eneste gang, jeg venter på at vandet bliver varmt, inden jeg skal i bad.

5 liter.

Hver dag.

Pr. bad.

Det startede med, at jeg tænkte, at jeg ville forsøge at bruge så meget vand som muligt af det, vi ellers hælder ud, til at vande de nye havekrukker med.

Fordi jeg efter 45 år kender mig selv virkelig godt, ved jeg, at jeg har nemmest ved at implementere nye vaner, hvis jeg sørger for at gøre det nemt for mig selv, og samtidig starter et sted, hvor indsatsen kan mærkes. Jeg taber momentum for hurtigt, hvis min vej ind er bundslatter fra vandflasker og glas, og det tager 3 dage at stampe 1/2 liter vand sammen. 

Derfor satte jeg en plastikspand ud i min bruseniche, og placerede min grønne havevandkande lige uden for min terrassedør. På den måde er det bare at åbne den dør, jeg alligevel går forbi 4000 gange om dagen og hælde i. Og fordi spanden i bruseren er en 10 liters spand, og det tager en halv spand for vandet at blive varmt, kan jeg se, at jeg hele sommeren kan vande krukker alene med det vand, jeg indtil nu bare har spildt.

At jeg får masser af vand i vandkanden fra morgenstunden har betydet, at jeg også husker alle dagens småsjatter, fordi jeg på den måde næsten kan få den fyldt.

Det er jo en falliterklæring, at det først er nu, hvor vand er rasende dyrt, og jeg har noget konkret at bruge det til, at jeg får mig taget sammen til at udnytte det – men… Ja. Jeg stresser allerede en lille smule over, hvad jeg skal bruge det til, når jeg ikke længere skal vande have og krukker hver anden dag, for selvom de 200 – 300 liter vand pr. måned ikke vælter budgettet, så er det noget svineri at hælde SÅ meget rent drikkevand lige ned i afløbet.