M2024, uge 4
M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge har jeg:
1.
Tænkt over at udnytte, at jeg alligevel havde ovn og kogeplader i gang, og derfor gået supersize på nogle af de ting, jeg har lavet.
Eksempelvis har jeg kogt ekstra pasta, som jeg bagefter har pakket i små bøtter, som passer til en børneportion. De bøtter, jeg har, er både varme- og kulderesistente, så når jeg senere skal bruge dem, plejer jeg så bare at tage dem ud af fryseren et par timer før, og så hælde vand fra kogekedlen over. Så får de lov at trække 5 minutter, og så er de klar. Det er en rar måde at gøre tingene lidt nemmere på i en husholdning, hvor vi er 3 mennesker, der spiser meget, meget forskelligt.
Jeg bagte også dobbeltportion af kagerne til min fødselsdag, og frøs et par af dem ned hele; så er de klar til at hive ud, næste gang et af børnene kommer hjem med en seddel om, hvem der vil stå for kage til næste sociale arrangement. De kostede ikke ekstra tid at lave, men det komme til at spare mig tid, når de skal bruges.
2.
Fundet zip lock poser, der passer perfekt i størrelsen til et par skiver rugbrød. Det lyder ikke af meget, men jeg føler nærmest, at jeg har vundet i lotto. For jeg har været grænsende-til-flov over at bruge sølvpapir, de dage, jeg har rugbrød med. Ikke mindst fordi jeg ofte spiser det enten med et eller andet on-the-side (f.eks. et æg) eller pålæg, der ikke sviner (f.eks. en skive ost). Det føles virkelig træls at vælge et materiale, der er så skadeligt for miljøet, når det ofte ikke engang er beskidt, når jeg er færdig med det.
Men jeg har prøvet nærmest alle alternativer, ligefra stof med bivoks, over platikbøtter til almindelige poser, som kunne bruges flere gange. Men uanset hvad jeg har valgt, er rugbrødet endt med at skøjte rundt, så jeg åbner til noget, der mest af alt minder om meget grov mysli.
Men da jeg var i Bilka sidst skulle jeg finde poseklemmer, og det kunne jeg ikke. Derfor brugte jeg lang tid på at nærlæse hyldeforkanter i den sektion, hvor to-go-app’en fortalte mig, at de skulle være, og her fandt jeg ZL-poser, der kan indeholde 1/4 liter – hvilket er den PERFEKTE størrelse til en skive rugbrød eller to. Posen er stor nok til, at der lige er en smule frigang, men stadig så tætsiddende, at rugbrødet ikke rutcher rundt. Den kan tørres af med en klud, hvis det skulle være nødvendigt, og kan snildt klare at blive brugt flere gange.
3.
Har en god veninde foræret mig en pose nye, hæklede rondeller, og jeg har valgt at pensionere dem, jeg har brugt de sidste 4 år. De har sparet mig for 15-20 pakker vatrondeller årligt, så man må sige, at de har gjort deres for miljøet.
De mange ture i vaskemaskinen har sat deres aftryk, og de er ikke så bløde, som de var. Derfor får de lov at afslutte deres tjeneste som “skuresvampe” i forbindelse med oprydningsprojektet, for de er lige præcis grove nok i stukturen til at være gode til at skrubbe genstridige pletter af paneler med eller til at rense klister fra prisskilte af nye glaskrukker.
Det må da siges at være et værdigt exit.
4.
Tidligere års uge 4 indlæg:
Status, Månedens Mål, januar og februar (2/7)
I denne uge er jeg snublet i mine egne snørebånd.
Det startede ellers ret godt. Jeg havde mit soveværelse på programmet, og gik i gang mandag eftermiddag – og var færdig mandag til spisetid. Hvilket jeg ikke havde forventet.
Jeg kan godt se, at det er 5. gang, jeg gør det her. For hvor jeg i starten var nødt til benhårdt at vælge, om jeg skulle rydde op eller gøre rent, og var nødt til at holde laserfokus på ét rum ad gangen for ikke at blive for overvældet, så er der mange ting, som er langt hurtigere overstået nu, fordi det kun er ét års akkumulering, jeg skal igennem, og ikke 10.
Det betyder, at tempoet er højere, at jeg kan tage lidt rengøring med undervejs, når det giver mening, og at jeg også kan arbejde lidt på tværs ved f.eks. at tage udsugnings.. dimserne i alle rum på én gang.
Men SELV med rengøring og 3 udsugnings(hvadHEDDERde??), tog soveværelset kun 2,5 time.
Derfor brød jeg min egen regel om at holde mig til planen, og gik tirsdag i gang med Fridas – til min egen inderlige fortrydelse. For her havde jeg også forventet at være hurtig færdig, fordi jeg lavede værelset om til hendes fødselsdag i juni, og hvor meget kan hun lige nå at rode på et halvt år?
Meget.
Så. Så. Meget.
Og selvom jeg kan have svært ved at overskue at skulle i gang med et projekt som det her, så kan jeg godt gå og hygge mig med det, når først jeg er i gang, fordi der er en vis form for tilfredsstillelse ved at skabe orden i kaos.
Men det, der så kommer til at ske er, at jeg ender med at hyperfiksere på det, hvis jeg bliver for overvældet af, at det tager længere tid, end jeg havde regnet med. Jeg ved godt, et sted langt omme i baghovedet, at jeg burde stoppe op og bare vente med resten til i morgen eller næste uge – men jeg evner ikke at gøre det.
Der var noget lavpraktik her, der gjorde, at det var irriterende at skulle afbryde, for alle kasser og skuffer var tømt ud på tæpper i stuen. Når alting er overalt er man nødt til at vælte det hele ud samtidig, dels for at kunne sortere det, og dels for at have steder at lægge det tilbage på plads i.
Men det handler primært om, at min ADHD stikker af med mig. Jeg forestiller mig, at det er lidt som at være stoppet med at ryge; hvor man har haft gavn af plastre og akupunktur, og i det store og hele synes, at det er ok-nemt at lade være med at ryge i hverdagen, men stadig kæmper med trangen til fester. Simpelthen fordi det ikke er en setting, man er i så ofte, som hverdagen er, og dermed har man ikke samme mulighed for at opøve nye vaner.
Det er lidt samme sted, jeg er med min ADHD. Medicinen hjælper mig virkelig meget i hverdagen, men der er stadig tidspunkter og områder, hvor jeg bliver ramt, og hvor det nu er tydeligere for mig at se, at det er det, der sker, fordi der ellers er nogenlunde ro på.
På plussiden er jeg færdig med Fridas værelse.
Og jeg er egentlig også glad for, at jeg begynder at opdage, hvornår jeg bliver trigget, og glider tilbage i at skifte til 8. gear og bare træde speederen i bund.
Men jeg har haft for mange dage, hvor alle køreture er gået med at ringe til alle mulige instanser, fordi jeg ikke nåede det dagen før, og jeg har haft for mange aftener, hvor jeg lander i sofaen kl 22 og først dér skal til at skrive fakturaer, svare på kommentarer, tjekke Aula og forberede den kommende dags tolkeopgaver. Det duer ikke, for det betyder, at jeg ikke har et eneste tidspunkt i løbet af dagen, hvor jeg bare kan zone ud og lade tankerne vandre, og det skruer min grundspænding op til et nærmest ulideligt niveau.
På papiret er det her projekt bare oprydning af fysiske arealer, men det ender alligevel ofte med hive noget fra dybet frem i lyset, som det faktisk også er ret fint lige at få kigget på.
Jeg har lovet mig selv, at jeg den kommende uge holder mig til planen, og det skulle gerne frigive både mere tid og overskud – for det er jo netop meningen, at det her projekt skal kunne køre sideløbende med al den almindelige hverdag.
Hænger I på derude?
28. januar 2024 @ 10:47
Godt tip med et second life til de hæklede rondeller!
28. januar 2024 @ 13:56
De virker også tilfredse med at få lov at tjene hele vejen ud:)
28. januar 2024 @ 14:48
Jeg har også en bunke hæklede vatrondeller, som jeg bare aldrig er blevet gode venner med. Så de står bare og glor ude på badeværelset… Men jeg tænker, at de nu bliver flyttet til rengøringsskuffen, for så kan det da være, at de kan få lov til at gøre lidt gavn! Så tak for lige at sparke til kasse-tænkningen!
Lidt i samme boldgade, så lærte jeg af min mors veninde, at i stedet for bare at smide de hullede nylonstrømper (eller bare strømper) ud, så bruge dem til lige at tørre støv af på paneler på vej hen til skraldespanden. Så slipper man for også at gøre støvekosten ren bagefter. Win-win!
Og så vil jeg gerne høre, om din frosne pasta ikke bliver alt for udkogt af at blive genopvarmet?
Jeg er jo gået all in på at lave så meget mad til fryseren, som jeg kan – og lige hvad angår tilbehøret, så synes jeg kun det fungerer med ris (som du gjorde mig opmærksom på. Og som stadig er et tip, jeg har mega optur over – og sender dig en kærlig tanke, hver gang jeg smider en portion i mikroen!)
Generelt kan jeg anbefale mad-projektet: Hver anden uge eller hver uge laver jeg mad sammen med min fætter, hvor vi laver kæmpe portioner, så vi ender med at få 6-8 portioner hver. Det er hvad, der er på tilbud, der bestemmer, hvad vi laver. Så vi har været omkring bl.a. boeuf bourguignon, vildtgryde, braiserede svinekæber og mange andre retter, som aldrig ville have kunne betale sig økonomisk, hvis vi bare lavede det selv og i en lille skala. Eller ville kunne overskue at lave selv, når man har ADHD og har lidt svært ved at overskue madlavning generelt.
Men jeg er også godt klar over, at det er let at sige, når man bare er sig selv og ikke har børn, der skal til svømning og et familieliv, der skal gå op – og det eneste offer er hunden, der så må overleve, at den dag vi laver mad, så bliver det til en kort luftetur (til gengæld får hun lov til at slikke gryden 😉 )
Og i forbindelse med madprojektet (og også lidt apropos dine nye ziplock poser 😀 ), så besluttede jeg at købe nyt tupperware og skille mig af med det gamle (jeg gav dem væk – og hvis ikke der havde været en aftager havde jeg kørt dem til genbrug). For som de fleste var jeg endt op med at have fuldstændig ukurante beholdere. Som jo virkede fint, men som bare ikke var gode i størrelsen – og slet ikke i forhold til at udnytte pladsen i fryseren optimalt! Og ja, det koster penge. Men nu har jeg nogen, der passer godt i størrelsen til mad-portioner og som gør, at jeg kan pakke min fryser optimalt – PLUS at de allesammen kan tåle både mikro og opvasker. Som ekstra lækker bonus kan de allesammen stables i skuffen, hvilket er SÅ tilfredsstillende.
29. januar 2024 @ 16:15
Du er simpelthen så god, mand! Og jeg elsker ideen om at gøre madlavning til et projekt, hvor man faktisk kan udnytte stordriftsfordelene, selvom man bor alene. Jeg kom til at tænke på, at det faktisk ville være en supernice måde at være sammen på, også i vennegruppen, når ungerne er blevet store. For samtalen flyder bare på en helt anden måde, når man laver noget imens. Jeg har et par gange smidt puslespil eller voksen-malebøger på bordet, når jeg har besøg, og det ender ALTID med at give nogle helt andre samtaler, end når man bare sidder i sofaen.
Ift. pastaen: Man skal tænke over at koge den al dente, når man koger den første gang, og så er det (modsat risene) også vigtigt, at der er tøet op, inden man hælder vand over. For ellers har du ret i, at den bliver splattet. Min nødløsning er de kopnudler, jeg altid smider i kurven, når jeg falder over dem på bud, for det er også bare vand fra kogekedlen, og så er man ovre det. Når jeg laver tomatsuppe med fyld, bruger jeg altid de der Knorr Napoli, fordi de smager af noget. Det bliver suppen ikke dårligere af.
28. januar 2024 @ 21:22
Lige en kommentar til det med nylonstrømperne, så har min mor lært mig (og hun har vist lært det af en anden), at aflagte nylonstrømper kan bruges til de der lecakugler i havepotterne. Så er der samling på kuglerne, når man efter sæsonen tømmer potterne. Det synes jeg er virkelig rart, så man ikke synes, man skal stå og sortere kugler fra jord, men heller ikke bare smider dem ud, for de kan jo fint bruges flere sæsoner.
Ifht gennemgangen af huset, er jeg vist gået lidt i stå. Eller har glemt hvad jeg var nået til. Måske kunne du ved status af et rum lige give en påmindelse om, at man så skal videre til det næste. Eller bare skrive, hvad dit næste rum er. Bare sådan for inspirationens og motivationens skyld. For jeg er åbenbart stadig igang med de første rum… Det er selvfølgelig en vældig stor service vi er ude i her, så helt fair hvis du tænker, at det må vi da virkelig selv holde styr på. Det er virkelig kun rimeligt, men hvis du nu bare tænker, ‘Jamen, selvfølgelig det giver god mening’, så takker jeg på forhånd mange gange:)
29. januar 2024 @ 14:07
Virkelig godt tip med lecakugler i nylonstrømper! Tak! Det skal jeg helt klart prøve at huske, når sæsonen starter.
For jeg er endt med at smide mange ud, fordi “finsorteringsarbejde” midt i grovsorteringen/oprydningen aldrig er noget man orker. Og de kan jo netop bruges flere år – og så kan man jo i stedet bruge pengene på endnu en plante fremfor en ny pose lecakugler. Det er jo meget sjovere 😉
29. januar 2024 @ 16:23
Det der med lecanødderne er måske det mest geniale, jeg har hørt i flere år!?! Tak til din mor:)
Og jeg prøver lige at tænke ind, hvordan jeg kan kombinere recap og næste-skridt til næste uge. Men måske du i den her uge bare kan vælge to nedfaldsfrugter at tage? Bare for ikke at falde helt af? Jeg tænker krydderihylden, skuffen med strømper eller bøgerne på reolen. Små ting, der bare lige tjener til at fastholde fokus?
30. januar 2024 @ 22:43
Jeg er også virkelig glad for at have lært det trick med lecakuglerne, for det er da det mest irriterende sorteringsarbejde.
Og jeg er faktisk ikke faldet helt af oprydningsrunden. Da jeg alligevel gjorde badeværelser rene idag, bestemte jeg mig for en hurtig gennemgang af skabene der, og fik i den ombæring sorteret noget gammel medicin og flydende Panodil ud, som var mere eller mindre over dato og som alligevel ikke bliver brugt mere. Og jeg kom i tanke om, at jeg lidt senere ville køre lige forbi et apotek, så det røg med med det samme. Kæmpe High five til mig selv for det, for det er noget af det, der nemt kommer til at stå længe, fordi jeg ikke liiige kommer forbi😃
3. februar 2024 @ 20:44
Der er bonuspoint, når man ikke bare når at rydde op, men i samme ombæring også får bortskaffet – og særligt i de tilfælde, hvor det ikke bare er gjort med en tur på genbrugspladsen. Kæmpe highfive herfra!
29. januar 2024 @ 10:37
Tak for sparket, det var tiltrængt og top motiverede.
Første uge gik fantastisk og meget bedre end forventet, sidste uge var noget rod, men tilgengæld er jeg næsten færdig med denne uges rum. Så tusind tak!
29. januar 2024 @ 16:24
Det er jeg virkelig glad for at høre! Godt at det faktisk gør en forskel:)
29. januar 2024 @ 11:56
Jeg kom næsten igennem badeværelset, og fik smidt en masse gamle tuber ud, som jeg burde have gjort løbende. Det eneste jeg mangler er afløbet ,men det er ved at være så stoppet i brusenen, at det nu snart løber over når jeg er i bad, så det er nødvendigt at få gjort 😉
29. januar 2024 @ 16:25
Hvor inderligt tilfredsstillende!
29. januar 2024 @ 13:06
Jeg er begyndt at male kælderværelset. Venter på at en fagmand skal hjælpe med det fugtige gulv. Stuen er stadig fyldt med skrammel.
29. januar 2024 @ 16:25
Jeg har sendt dig og jer mange tanker den sidste uge… SÅ uoverskueligt! Men 10.000 point for bare at gå videre, og holde fast i planen <3
29. januar 2024 @ 21:08
Jeg hænger i, men det et fortsat mindre projekter, jeg kaster mig over. Brugte en del af fredagaften på højskabet på badeværelset, og det var tiltrængt. Fik derudover ryddet op i (endnu) en skuffe og fundet plads til flere ting, som ellers har været lidt hjemløse.
I denne uge har jeg kun planer om at få ordnet en bestemt køkkenskuffe, da ugen består af sene dage på job og sommerhustur i weekenden.
30. januar 2024 @ 20:15
Det hele tæller. Ikke mindst fordi det (oplever jeg i hvert fald) også bliver selvforstærkende på den måde, at man over tid begynder lige at tage en hylde hist og en skuffe pist. Og det er det, der i sidste ende gør, at det helt store projekt faktisk er nogenlunde overskueligt, hvis man beslutter at kaste sig over det.
30. januar 2024 @ 12:15
Jeg sidder i vores sommerhus og læser det her indlæg. Og her er – i modsætning til derhjemme (!) – egentlig ret godt styr på indhold i skuffer og skabe mv.
Liiiiige med undtagelse af vores højskab med ordet PRIVAT, som vi har for at kunne opbevare en smule af vores egne ting herude, mens vi lejer ud. Det roder helt afsindigt. Eller – det gjorde det 😉 For takket være dit indlæg, brugte jeg lige min arbejdspause på at få det ryddet op. 20 minutter – and done! Og nu kan jeg fx se, at vi ikke behøver købe opvasketabs de næste ca. 22-23 år 😁 TAK for motivation og inspiration, allerbedste Linda.
30. januar 2024 @ 20:13
Ej, men hvor FANTASTISK, Annette! Så bliver man glad, hver gang man åbner skabet og kigger i det, ikke?
Og måske også meget fint at få tjekket lagerbeholdning… LOL