Skip to content

7 Comments

  1. venterpaavin
    25. januar 2020 @ 02:55

    Hvor dejligt – lyder som en skøn fejring og en lækker menu! Mig og medblogger K plejer at fejre os selv med “smør selv smørrebrød”, sodavand og håndbajere. Desserten er et kæmpe fad slik, der står med i buffetten, som altid udryddes komplet😄.

    Når festen så er ovre, uddeles resterne af brød og hjemmebagte boller, samt sodavand (som ingen af os er til) til folk, i takt med de smutter, og den smule ost, gulerodsstænger, pålæg, æg og kogte kartofler, der har været i overskud, ryger med hjem til os begge hver især – sidste år blev min andel tryllet om til omelet til to, med tomat, hamburgerryg og råstegte kartofler + grøntstænger og rugbrød om aftenen, og lidt spegepølse røg i fryseren, til en anden god dag.
    Tror vi smed 1/4 lun leverpostej, lidt blødt smør og lidt bondebrød i skraldespanden, som det eneste efter en fest på 20 mand. Der var iøvrigt købt ind for omtrent 500 kr. i Aldi i mad, drikke, samt pynt fra Tiger/restepynt fra sidste år – dvs. 250 kroner pr. person.

    Det er så dejligt at føle, at udvalget på bordet var godt og stort, samtidig med, at der blev så godt som “spist op”, så man selv (eller andre), når i bund med resterne de næste dage.

    Tillykke med dagen, i øvrigt – bedre sent end aldrig 😀

    Reply

    • Linda
      26. januar 2020 @ 19:21

      Det lyder også som et skønt koncept! Det er altid fedt med luksusudgaver af retter/anretninger, hvor man kan gå all in på tilbehør osv. fordi man pludselig laver til så mange, at det kan betale sig. Og der burde virkelig være slikfade til alle livets store begivenheder:-D

      Reply

  2. Jane Ibsen Piper
    25. januar 2020 @ 10:12

    Hej Linda. Nok ikke så overraskende, så mener jeg, at der er en direkte linje mellem det at rydde op i sine fysiske ting og at få mere mentalt overskud og mulighed for klarere at se hvad der er vigtigt i livet. Jeg kalder det minimalisme, men andre vil nok bare kalde det sund fornuft – at mere ryddelige fysiske rammer giver et mere roligt sind 🙂 Tillykke med dagen på bagkant – det lyder som den dejligste weekend 🙂 kh Jane

    Reply

    • Linda
      26. januar 2020 @ 19:23

      Tak for det, søde Jane:) Og jeg tror, du har ret i, at vi ser ret ens på det her emne, men jeg bliver altid glad, når jeg får øje på det, og kan tracke det tilbage til, at det er oprydning og nedskaleringen, en given overvejelse udspringer af. Det føles som en god bekræftelse på, at man er på vej i en god retning <3

      Reply

  3. Tina N.
    26. januar 2020 @ 16:19

    Jeg vil helst, både som gæst og vært, hellere holde fødselsdage med brunch eller frokost, – end med kageorgier kl. 15 om eftermiddagen. Hvorfor skal man spise tre slags hjemmebagt, heraf to lagkager, så tæt på aftensmaden?? Det lærer jeg aldrig at forstå …

    PS Næste gang du er i Østerbyen, så prøv Lidl. De er ret gode til grønsager 🙂

    Reply

    • Linda
      26. januar 2020 @ 19:26

      Jeg har været super glad for Lidl’s grøntafdeling, for min oplevelse er også, at den altid er pæn og velassorteret. Men for mig er det lidt blevet ødelagt efter, at de har ændret prissætningen til, at langt det meste sælges til kr/kg og ikke stk-priser. Helt objektivt er det jo sådan set rimeligt nok; man betaler for den mængde man køber. Men for mig bliver det bare virkelig svært at gennemskue, hvad jeg vil putte i kurven, fordi jeg ikke kan sammenligne priser på f.eks. en honningmelon og en ananas, og vælge den, der i den pågældende uge er billigst. Sidste år betalte jeg over 60 kr. for en vandmelon, og det blev dødsstødet for mig.

      Reply

      • Cecilie B
        27. januar 2020 @ 10:28

        Jeg ved ikke, om det sker i ‘din’ Lidl, men i min er der pludselig kommet en vægt op, så man kan se, hvad tingene koster FØR man står ved kassen – ret smart, for jeg havde samme irriterende melonoplevelse som dig.

        Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.