Skip to content

25 Comments

  1. Marie
    28. januar 2023 @ 13:48

    Tak for endnu et godt indlæg!
    Lyder lækkert, vil du ikk uddybe hvad du kom i speltsalaten udover spelt og i den grove pastasalat med kylling?

    Reply

    • Linda
      28. januar 2023 @ 18:32

      Det kan du tro:)

      Speltsalat:
      200 gr. perlespelt
      1/2 pose rucola
      2 håndfulde cherrytomater
      1 gul peber
      1/2 bundt forårsløg
      1 bæger persillepesto
      Flagesalt og friskkværnet peber

      Kog spelten efter anvisningen, lad den dryppe af, og vend pesto, salt og peber i. Start med halvdelen af pestoen. Den må godt være, så du tænker ‘ej, den kan godt klare lidt mere pesto’ – så er den perfekt. Ellers bliver den for våd, og så klasker den, når der kommer grøntsager i. I en snæver vending kan du hakke det grønne dagen før og vente med at koge spelten til et par timer inden, du skal bruge salaten; når du vender tingene sammen, mens spelten stadig er varm, får du smagsnuancerne fra det grønne med, selvom du lige har hevet det ud af køleskabet.

      Grov pastasalat:
      100 gr. fuldkorns-fusilli (den fra Princip er god)

      1 stort rødløg skåret helt tyndt
      1 pakke kyllingefilet
      1 brev fajitakrydderi

      15 cherrytomater i halve
      1 pakke brocolliasparges/et bndt asparges + en lille brocolli
      1 rød peberfrugt
      1/3 glas syltede peppadew-pebre
      1/2 glas piquillo-pesto

      Frys kyllingen dagen før, tag den op om morgenen og sæt den i køleskabet. Den skal stadig være halvfrossen, når du skal bruge den.

      Kog pastaen efter anvisningen, og vend den med et par skefulde pesto. Hak peberfrugt, peppadew og tomater og smid i. Damp broccoliasparges (eller asparges og broccoli) i 4 minutter, skyl dem i koldt vand, dryp af, hak og smid i.

      Den halvfrosne kylling skæres i helt tynde skiver og steges på panden. Når den lige har taget farve, hælder du fajitakrydderiet i, vender det rundt og steger et par minutter mere. Herefter slukker du for varmen, og smider med det samme løgene i, så de steger med de sidste minutter på eftervarmen. På den måde tager du lige den skarpe smag, rå løg har, som kan være træls i en salat, men de giver stadig lidt kant og umami.

      Vend kylling og løg i salaten, juster med pesto og så er du klar. Den er fuldstændig uforlignelig, når den er lun, men også virkelig god kold. Husk dog at tage den ud af køleskabet en halv time før, så den smager af noget.

      Alle råvarer er købt i Bilka, bare så du ikke bruger lang tid på at undersøge, hvor det er støvet op:)

      Reply

      • Cecilie
        28. januar 2023 @ 18:54

        Kan der måske være noget galt med mængden af pasta her i opskriften? Det kan også være mig der tager fejl 🙂

        Reply

        • Linda
          28. januar 2023 @ 19:09

          Altså ikke ift. hvad jeg laver:) Men hvad tænker du? At det ser ud af for meget ift. resten?

          Reply

          • Linda
            29. januar 2023 @ 16:09

            Nu fik jeg helt paranoia, så jeg har googlet opskrifter og kan se, at jeg har mindre pasta i end mange andre. Det vil jeg gerne lige knytte en kommentar til, for det er der en forklaring på: Når jeg laver pastasalat, bulgursalat osv. til buffet og buddhabowls, laver jeg dem altid med mere grønt og mindre pasta, simpelthen fordi de ellers mætter for meget. Når nu man har meget forskelligt at vælge imellem, er det så ærgerligt, hvis man tager én gang af noget, og så har det, som om man har ædt en kommode:)

    • Marie
      28. januar 2023 @ 20:43

      Genialt – Tak!

      Reply

  2. M
    28. januar 2023 @ 19:17

    Ift. ure og telefoner, der kun bruges begrænset, har jeg ikke set nogen, der kan gøre det billigere end Lebara, og det har fungeret upåklageligt her siden vi skiftede, og selve skiftet var også supernemt.

    Reply

    • Linda
      29. januar 2023 @ 16:11

      Ok, det ser VILDT billigt ud ift. det, vi har!? Kører du flere abonnementer på samme SIM? (Fordi jeg i princippet godt kunne have det samme ab. på iPad og ur, for iPad’en bruger ingen taletid, mens uret ikke bruger data).

      Reply

  3. Inke
    28. januar 2023 @ 23:16

    Vi har Nutella i alle størrelser, Linda – bare gå i et almindeligt tysk supermarked, ikke i Fleggard. Tror faktisk at det er billigere der, det kan også betale sig at købe shampoo, opvaskemiddel osv i DM/Rossmann/Müller, nogen Matas-agtige butikker.

    Kh din største tyske fan

    Reply

    • Linda
      29. januar 2023 @ 16:06

      Jeg har så optur over at finde ud af, at jeg har en tysk fan!:)

      Når jeg kører over grænsen, kører jeg normalt over ved Sæd grænse, og der ligger en Edeka, hvor jeg napper mange af de ting, du nævner. Særlig ting som sæbe til opvaskemaskinen og rengøringsartikler er billige, og det føles altid lidt eksotisk at bruge noget, vi ikke har herhjemme.

      Når jeg kører over ved nogle af de andre overgange, er jeg så ukendt i området, og min gps vil ikke rigtigt samarbejde, så der har jeg følt mig lidt tvunget til at være grænse-rytter. Men nu, hvor du har lagt den her kommentar, kan jeg mærke, at jeg kommer til at bruge en aften på at kigge kort, sådan helt old school, inden jeg kører derned næste gang.

      Tak for heads up <3

      Reply

      • Kirsten
        30. januar 2023 @ 08:58

        Jeg melder mig også lige under fanerne i den tyske fangruppe (er gift med en diplomat så jeg har også fulgt dig fra Finland, Israel, Syd-Korea og Nigeria).
        Inke har helt ret i at DM og Rossmann er stederne hvor du køber alt der har med husholdning og hygiejne at gøre. Faktisk har de også normalt en helseafdeling hvor du får ting som chiafrø, hampfrø, kikærtemel osv. til rigtig gode priser. Min veganske datter der studerer i Aarhus, fylder altid tasken op inden hun tager hjem.
        Personligt foretrækker jeg Rewe supermarked over Edeka – en smagssag – men husk også at Lidl er superbilligt (mere end de andre supermarkeder) til alt muligt i stil med Nutella og den slags, faktisk vil jeg tro at opvaskesæbe er allerbilligst der, også fordi de tit har seriøse tilbud.

        Reply

        • Linda
          30. januar 2023 @ 20:26

          Du må have det VILDESTE liv!?

          Der ligger en Rewe der, hvor jeg normalt kører over, og jeg arbejder mig stille og roligt længere og længere over i noget, der minder om vegetar, så det er da helt oplagt at kigge efter de ting, du nævner her – tak <3

          Reply

  4. M
    29. januar 2023 @ 19:11

    Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår dit spørgsmål – mener du et abonnement men med to sim-kort (et til ur og et til i-pad)? Men nej, det gør jeg ikke. Jeg ved ikke om man kan det, men du jo spørge? Jeg har det billigeste abonnement til min søns telefon og blot optankning til min datters ur, da hun kun laver et opkald på to minutter en gang i ugen el. lign. Men da vi skiftede, var den gratis gave de reklamerer med et sim-kort med 100 timers gratis taletid (som dog skal være brugt på en måned) – bare lige til info, hvis du vil skifte, da det så måske vil give mening at skifte med lidt mellemrum, så du kan udnytte gaven 🙂

    Reply

    • Linda
      29. januar 2023 @ 21:47

      Det er præcis det, jeg mener:) Jeg har dem på min to-do i morgen. Så prøver jeg simpelthen at ringe til dem. Og godt tip med taletiden; det skriver jeg mig bag øret <3

      Reply

  5. Mia
    29. januar 2023 @ 21:45

    Hvad var dommen over fetacremn med de saltede citroner??? Jeg har jo ventet med tilbageholdt åndedræt – du må ikke trække pinen ud længere 😉
    Mia

    Reply

    • Linda
      29. januar 2023 @ 21:52

      Haha – ej, men det er da også helt urimeligt at lade sådan en cliffhænger blafre i vinden:)

      Det blev sgu godt. Faktisk. Jeg er ikke sikker på, at jeg synes, at det er SÅ anderledes, end hvis man river en frisk økocitron, men jeg skal lige lære at bruge det, tror jeg. Til gengæld er det IMO cirka tusind gange bedre end det salte citroner-pulver fra Mill & Mortar, jeg købte for et par måneder siden. Det kan være mig, der doserer det forkert, men jeg synes, det giver sådan en ‘træt’ bismag, som nærmest ligger så langt fra umami, som man kan komme.

      Når glasset med de hjemmelavede er tomt, vil jeg prøve at lave granulat af ovntørrede citronskaller, som jeg så på en vegetarkonto, jeg følger. Det så også godt ud. Og ret praktisk ift. holdbarhed osv.

      Reply

  6. Skn
    30. januar 2023 @ 07:12

    Tænk nævner i denne uge faktisk Lebara. Som virkelig meget tale og data i Danmark. Men ikke så godt i udlandet (roaming i eu)…men det er jo ikke nødvendigvis vigtigt.

    Derudover er der i tænk tema om elpriser og ulæselige elregninger. Og det er kun dejligt der er flere der har fokus på det.

    Reply

    • Linda
      30. januar 2023 @ 20:29

      Ja, det er virkelig rart, at de kommer under luppen nu, for selvom jeg har indtryk af, at de fleste selskaber er underlagt så stram lovgivning, at det nærmest er umuligt at snyde, er der langt til forståelige elregninger og gennemskuelige produkter, sådan helt generelt.

      Reply

  7. Mette
    30. januar 2023 @ 08:24

    Hvis Anton har sin telefon med de samme steder, han bruger sin iPad, kan der jo deles internet mellem de to – og så kan du stadig nøjes med ét abonnement.

    Reply

    • Linda
      30. januar 2023 @ 20:28

      Det er virkelig en super ide, men Anton bruger stort set ikke sin telefon, og jeg har flere gange spurgt, om den virkelig er nødvendig. Men den er alligevel rar nok at have, fordi opkaldskvaliteten på uret er elendig. Jeg tænker, at et applewatch lurer et sted ude i fremtiden, og så er spørgsmålet, om han kan nøjes med det.

      Reply

  8. venterpaavinblog
    30. januar 2023 @ 18:21

    Konge menu! Håber, gæsterne satte pris på det💗😍

    Reply

    • Linda
      30. januar 2023 @ 20:25

      De er heldigvis de bedste mennesker i verden at lave mad til, for uanset hvad jeg finder på, så er de bare så gennembegejstrede, at det er en fornøjelse <3

      Reply

  9. Cathrine
    30. januar 2023 @ 19:48

    Jeg fik teleselskab til at give mig et ekstra data sim kort til ipad som en del af tlf abonnementet. Uden ekstra betaling. Så det håber jeg at du også kunne.

    Reply

    • Linda
      30. januar 2023 @ 20:24

      Jeg er i gang med den helt store tur nu. Ved et tilfælde lader det til, at februar er store-skifte-måned hos alle selskaberne, så de kører kampagner og jonglerer med op- og nedgraderinger af datapakker, så man bliver helt svimmel. Men det skal nok lykkes mig, og det tegner til at blive noget i stil med det, du nævner her:)

      Reply

      • Cathrine
        3. februar 2023 @ 17:37

        Det gjorde jeg nemlig også på et tidspunkt, det kan i den grad betale sig. Var virkelig fræk og bad om abonnementer de ikke havde, alt kan lade sig gøre når man spørger – særligt når man har et ben ude af døren. Håber at det lykkes for dig!

        Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.