Jeg er den heldigste, jeg kender
Idag, for et år siden, græd jeg hele dagen. Heeeeele dagen. Over at jeg var gået 12 dage over tiden, over at jeg endnu engang ikke fik lov til at gå i fødsel af mig selv, over at det var synd for Anton, at han skulle til at dele rampelyset, over at være så gravid, at det nærmest var grotesk, over at jeg var bange for at føde og over.. ja, alting, egentlig.
Til mit forsvar skal siges, at jeg så sådan her ud:
I morgen kommer jeg til at følge med på uret, som jeg også gør hvert eneste år på Antons fødselsdag. Kl. 8.30 er det et år siden, de tog vandet – uden at der skete noget som helst ved det. Kl. 11.40 er det et år siden, jeg fik sat nåle i hænder og fødder. Kl. 12.05 er det et år siden, jeg fik den første ve, og kl. 15.07 er det et år siden, at jeg endelig fik Frida i armene for første gang.
Når jeg kigger på hende idag, forstår jeg slet ikke, hvad jeg var så bange for. For det var jo hele tiden meningen, at det var lige præcis hende, der skulle komme på lige præcis det tidspunkt, til lige præcis os.
Hun er den sødeste, sjoveste og nemmeste lille pige; grundglad og nysgerrig, og så er hun Antons største fan.
Tillykke med fødselsdagen, min allerfineste Frida. Du tager vejret fuldstændig fra mig.



16. juni 2016 @ 20:14
køsse køsse køs
16. juni 2016 @ 20:36
Åh, hvor er hun bare skøn! Stort tillykke med fineste Frida! Hun er eddermaneme også heldig at være kommet til lige præcis dig og til Anton selvfølgelig.
(Jeg krydser fingre for på mandag)
Kh. Trine
16. juni 2016 @ 23:06
Tillykke med hende!!!
16. juni 2016 @ 23:17
Nuårhhh… Tillykke med hende!
17. juni 2016 @ 05:19
Tillykke til/med lille Frida 🙂
17. juni 2016 @ 05:51
Tillykke med Frida. Hold kæft hun er nuttet 🙂 kh. Birgitte
17. juni 2016 @ 07:02
Stort tillykke med din fine pige. Og tillykke med at du er så sej en mor.
17. juni 2016 @ 07:51
Tillykke med hende, hun er topnuttet.?
17. juni 2016 @ 08:08
Også stort tillykke herinde med skønne Frida ????????
Knus Mette
17. juni 2016 @ 08:27
Stort tillykke med hende. Hold nu kæwwer, hun er cute!
17. juni 2016 @ 08:47
Tillykke med din Frida. Du fødte hende på min terminsdag for netop 1 år siden, men min dreng valgte at ankomme 3 dage før termin. Det er bare en stor dag. Håber I nød den med masser af kys, kærlighed og kage 🙂
Lika
17. juni 2016 @ 10:17
Overskriften fik mig til at tro, at I havde fået lejligheden, du skrev om i sidste indlæg – og så var det faktisk noget endnu bedre!
Tillykke til Frida og tillykke til jer!