Feminist anno 2019

I lørdags postede jeg indlægget ‘Kampdag på bagkant’, og på baggrund af kommentarfeltet, og hvad jeg de sidste dage har læst forskellige andre steder på nettet, har jeg lyst til at brede emnet lidt mere ud. Derfor vælger jeg at konvertere mine svar til de nævnte kommentarer til et indlæg af den lidt længere slags. 

For at starte midt i det hele, er der et par stykker, der har skrevet til mig, at de synes, det er rart, at jeg tager emnet op, og at det er lidt mærkeligt, at ikke flere bloggere og influensers gør det. Til det vil jeg sige: Man skal gide det. Og det lyder måske lidt martyragtigt, men det er et indlæg af den slags, der altid afstedkommer korslagte arme, og hvor man godt på forhånd ved, at nogle kommer til at synes, man er sur, hellig eller rabiat. Så er det nemmere bare at skrive om ufarlige emner, hvor man ikke risikerer at blive uvenner med nogen, eller bliver kritiseret for at tro, at man taler på alle kvinders vegne. 

Faktisk tror jeg, at det sidste er et af de primære problemer i hele debatten, nemlig at emnet er *så* bredt og qua sit udspring jo mere eller mindre involverer alle, hvad enten man er kvinde eller mand. (Eller intetkønnet for nu at få alle med). Samtidig handler nogle af de problemstillinger, vi diskuterer, om holdninger, f.eks. om man mener, at barsel til mænd skal øremærkes, mens andre er spørgsmål, vi kan slå op i tabeller og få svar på, f.eks. hvordan det ser ud med ligeløn, både konkret og når vi taler om indtægt set over et helt liv. 

Og når de to udgangspunkter bliver rodet sammen, er det, at der opstår en tendens til at diskvalificere hele debatten, når man ikke er enig; at fordi jeg mener noget andet end dig, når vi taler om barsel til mænd, så bliver ligeløn pludselig også et holdningsspørgsmål, som man kan mene væk. Og det er det altså ikke. 

At mændene står på skuldrene af en lang række forfædre og deres måde at indrette samfundet på, er ikke deres skyld, og jeg er med på, at det er SUPERtræls at blive stillet til regnskab for at spille efter regler, som generationer, der ligger langt forud for vores, har stillet op. Men jeg undrer mig over den blanke afvisning af, at der er et problem, bare fordi man ikke mærker det på egen krop. For mig er det lidt som at høre en kridhvid dansker sige, at racisme ikke findes.

Men jeg undrer mig endnu mere over det, når det for nogle kvinder tilsyneladende er vigtigt at markere, at de i hvert fald ikke mener, at kvinder stadig har brug for en kampdag. (Her ser vi bort fra Pia Kjærsgaards rabiesbefængte udtalelse, for det er tilladt at notere sig sammenfaldet mellem hendes tweet og den netop opgjorte meningsmåling, der viser, at vælgerne forlader DF, fordi Thulesen Dahl bliver opfattet som usynlig – det går naturligvis ikke, når der er udsigt til valg). Men at kvinder som du og jeg mener, at der ikke længere er brug for at tale om kvinders rettigheder og mangel på samme, går over min forstand.

For mig er det fagforeningsdebatten om igen; hvis de, der ikke mangler noget, fravælger solidariteten, så stiller vi de dårligt stillede endnu dårligere. For det er skønt, hvis den nuværende barselsordning passer til lige præcis det, du synes er Det Bedste Liv. Det er herligt, hvis du er født med bad ass forhandlingsevner, og sidder på højeste løntrin og troner. Eller at du bor et sted, hvor hustruvold ikke er noget, vi opfatter som et problem, og hvor man kan slentre hjem om natten i lårkort og bh uden at bekymre sig det mindste – kæmpe high five herfra. Men det er et udtryk for en afsindig privilegieblindhed, hvis man ikke kan se, at det skyldes en kombination af held, muligheder og at have valgt de rigtige forældre. Synes jeg. 

Og der, hvor jeg må bide tænderne så hårdt sammen, at jeg får spændingshovedpine bare af at tænke på det er, når vi latterliggør de kampe, som andre kæmper. For synes jeg, at vi skal bruge skattekroner på at flå alle trafiklys op af betonen og sætte billeder i af grønne damer og mænd? Nej. Jeg vil sgu da også hellere have en ekstra pædagog i børnehaven eller to sygeplejesker mere pr. afdeling. Men jeg *synes* det giver mening, at vi i takt med, at lysene skal udskiftes, udskifter dem med noget ganske kønsneutralt, som en rød og en grøn pære. Ligesom jeg også synes, at det er en god ide, at vi har kønsneutrale udtryk i erhverv, så vi ikke allerede i folkeskolen typecaster børnene, når de skal vælge, om de vil være politimænd eller sygeplejesker.

Men det er min holdning, og den behøver man ikke være enig i. Jeg synes, at det er SÅ fint, at kønsdebatten har ligeså mange udtryk, som der er mennesker, der gider engagere sig i den. Men hvis vi nu legede, at der på alle skilte i Sydafrika kun var hvide mennesker afbilledet, og nogen så begyndte at snakke om, at det måske kunne være fint, hvis den sorte del af befolkningen også var repræsenteret i gadebilledet, ville vi så også synes, at det var i orden at pege fingre og hån-le? For det er jo absolut i orden, at man ikke har en holdning til emnet – men så kan man jo bare krydse gaden og gå videre?

En anden klassiker, der altid kommer op d. 08. marts, er den biologiske forskel på mænd og kvinder. At mænd fysisk er stærkere end kvinder, og at det derfor ikke hjælper at diskutere voldtægt og hustruvold, for “det er jo svært at gøre noget ved” og “ingen mænd, jeg kender, synes det er i orden”. Nej. Men nogen gør. Og derfor skal vi snakke om det. Det er jo deri kampen består. Kampen er ikke længere protester i gaden med stenkast og skilte, men en daglig opmærksomhed på det, der ikke er i orden. For det er udtryk for et syn på kvinder, som ikke ændrer sig hverken i dag eller i morgen, men som de fleste af os dog alligevel håber har flyttet sig, når vores børn skal ud og være nogens kærester og ægtefæller.

Og måske er et af de problemer, jeg har med debatten omkring det her emne, at vi har en masse standardargumenter, vi altid kører frem og sætter op, og meget få lader til at interessere sig for, hvad der gemmer sig bag. 

F.eks. er et af de argumenter, jeg altid støder på, når vi snakker om ligestillingskvoter i bestyrelser og på ledelsesplan, at det ‘jo skal være den bedst kvalificerede, stillingen skal gå til’ og at man ikke  skal ansættes ‘bare fordi man er kvinde’. Og det er vi jo sådan set enige om. Men hvorfor er der ingen, der undrer sig over, at mændene åbentbart altid er bedre kvalificerede? For det må jo være den logiske slutning af det argument, når de nu sidder så tung på den del af arbejdsmarkedet. Det er jo ikke sådan, at mænd har adgang til hemmelige, magiske uddannelser, der gør dem bedre kvalificerede end de kvindelige ansøgere. Tværtimod har kvinderne overhalet mændene i dele af uddannelsessystemet. Så når mænd er så overrepræsenterede på ledelsesgangene – hvor er det så, de har samlet al den kvalificering op henne? 

Når vi snakker om øremærket barsel til mænd, kommer det også ofte til at lyde som om, folk antager, at hvis man synes, dét er en god ide, så ønsker man, at vi gennem lovgivning skal tvinges til at æde færdigsyede løsninger, som EU dikterer. Det mener jeg på ingen måde. Jeg synes, at den enkelte familie skal indrette sig, som det giver mest mening, både økonomisk, biologisk og ift. menneskelige værdier.

For mig at se er problemet bare, at vi har fået skabt et system, hvor vi bliver ved med at vælge, som vi altid har gjort, fordi det er det eneste, der giver mening. Far tjener mest, fordi han er ansat i det private, mens mor er ansat i den offentlige sektor, som typisk har bedre barselsvilkår. Det mønster tager vi med videre, når børnene er syge, og nogen skal blive hjemme og passe dem. 

Og siger jeg, at man gennem lovgivningen skal gennemtvinge, at forældre tager barslen 50/50? Nej. Men jeg synes det er en god ide, at man øremærker noget barsel til mændene, som de kan tage, og som ikke bare kan vippes over på mor. For der vil være nogle familier, for hvem, det ikke giver mening; familier, hvor man f.eks. gerne vil fuldamme barnet det første år, familier, som vil komme til at gå så meget ned i indkomst, at alle vil lide under det, osv. osv. Men så længe det er en mulighed at mor så bare kan overtage barslen, så bliver det forsvindende få mænd, der vælger at blive hjemme. Så gør vi, som vi altid har gjort, og det bliver, som det altid har været.

Og så er det, at vi, når vi 5 år længere fremme søger de lederjobs, som også har mandlige ansøgere, sidder der med en schweitzerost af et cv, mens mændene kan fremvise én lang, uafbrudt perlerække af pligttro tjeneste og fremmøde. 

Ingen vil ansættes, udelukkende på baggrund af køn – mig selv så utrolig inklusiv – men problemet lige nu er, at vi netop *ikke* bliver ansat på baggrund af vores køn. For hvis vi fagligt kan fremvise de samme papirer, hvad er det så, der diskvalificerer os, hvis det ikke er vores køn? Og det er derfor, jeg synes, at kvoter kan være nødvendige. 

Sidst, men ikke mindst, er der også altid whataboutism-kommentarerne, når vi taler om ligestilling. At mænd ikke kan få børn/adoptere alene, at de er overrepræsenterede i fængselsstatistikken og underrepræsenterede i uddannelsessystemet. Og her vil jeg gerne sige: Kæmp endelig! Og kan jeg hjælpe? For det vil jeg virkelig gerne. Hvilket måske ikke helt er den vibe, jeg modtager den anden vej rundt.

Men det er jo ikke sådan, at verden kun kan forholde sig til ét problem af gangen. Vi kan godt kere os om de hjemløse, samtidig med at vi ikke synes, at de afrikanske bådflygtninge må klare sig selv.

Så. 

Ja.

Det har jeg en holdning til. 

Og det blev skidelangt, og jeg er med på, at jeg med dette indlæg har sagt farvel til nogle læsere, både de mandlige og kvindlige af slagsen. Sådan må det være. Nogle kampe er værd at stille op til, og for mig er det her én af dem.

Published by

66 Replies to “Feminist anno 2019

  1. TAK. (Jeg prøvede at skrive en lang besked, men det bliver helt åndssvagt, når det eneste jeg egentlig vil levere er et gjaldende tak, tak for at forfatte en tekst som matcher mine tanker, følelser og holdninger på dette felt så umådeligt rammende og så lysten til igen rent faktisk at tage diskussionen næste gang den præsenterer sig skyller ind over mig. Så hey, tak. <3 )

  2. Det er fanme et godt indlæg. Jeg tilhører den slags som, fordi jeg selv er født under en heldig stjerne, somme tider kommer til at vende øjne af fx debatter som denne. Men som altid, kommer du bare med nogle skide gode vinkler og holdninger, som jeg bare har lyst til at adoptere og give videre, og bilde folk ind, at det er mig selv, som er kommet på dem, fordi de er så geniale. Tak for det💋

  3. Du formulerer (igen) så klart det der rumler på indersiden af min hjerneskal, men ikke altid kommer så tydeligt ud. Tak for yderst relevant fokus!

  4. Det er næsten helt ærgeligt, at du sådan tager ordene ud af munden på én! 😀 Jeg brugte togturen (fordi jeg havde glemt min mobil) på, at fundere over øremærket barsel og mine argumenter herfor – og så har du nærmest fanget dem alle.. Jeg tror det eneste jeg havde yderligere var at jeg er all-in på at gøre kagen større (“så må vi få 16 uger ud over de 32 uger, som er øremærket til far!” – helt sikkert, men jeg tror bare at der vil være flere der er interesseret i at gøre kagen større, hvis alle har prøvet at smage den først.. Hvorfor skulle mændene kæmpe for noget de ikke har prøvet og som de ved at deres kone knuselsker at have for sig selv..? Og her ER der altså mange kvinder, som jeg tror gør sig selv og kvinderne en bjørnetjeneste ved at holde på barslen.. Sorry!

    Og som en ekstra kødluns; JA, jeg synes alle burde trække nummer, for at aftjene værnepligt (hvilket for øvrigt også sagtens kan give CV-fordele senere hen i livet)!

    Hov, og hvis det blev tabt undervejs; FEDT indlæg! #fan

    1. Jeg tror, du har meget ret i, at der også et sted i kampen ligger det problem gemt, at en del kvinder gerne vil have barslen for sig selv. Hvis jeg kunne ønske, ville jeg gerne, at systemet blev skruet sådan sammen, at alle kunne gøre det, som de fandt det bedst, så det var internt i forholdet, man skulle finde en løsning. Men det ville kræve, at der var flere løsninger at vælge imellem, og der er vi ikke rigtigt, vel?

      Og super spændende tanke om værnepligt; den vil jeg tygge videre på:)

  5. Tak Linda <3 Jeg blev helt hidsig indeni over nogle af de kommentarer der kom på det andet indlæg. Og så forholdt jeg mig tavs fordi jeg ikke orkede at ødelægge stemningen (…hvor har jeg mon lært det). Så fint et indlæg med både argumenter og holdninger og som stadig holder sig for øje, hvad forskellen på de to er.

  6. Det er i hvert fald ikke mig som melder mig ud som læser! Du skriver knaldgodt, og der var også lige et par ting der, jeg ikke selv havde tænkt over, men hvor du absolut har ret. Tak for det!

  7. Åh ja, ja, JA!

    Tillad mig at linke til denne artikel hos de priviligerede vidensarbejdere https://www.magisterbladet.dk/news/2019/februar/kvindertrorikkeatbarslenhareffektpaadereskarriereogloenmenfaktiskkosterhvertbarn10pctafloennen. Tænk sig, man tror at det ikke koster noget henne i lønniveauet at få børn, men så er der alligevel lige 10% mindre til mødrene. Per barn vel at mærke.

    Og skal vi tale om barsel på en anden måde, kan man spørge sig selv om hvem der bærer barselsbyrden, det offentlige eller det private?

  8. Arj, men altså, hvor er det bare godt skrevet det her. Så flot formuleret. Mange tak for dine altid skønne skriverier.

  9. Det kan godt være at du frygter at miste følgere, men jeg hægter mig nu bare bedre fast efter dette skriv!

    1. *endnu et indlæg med.. skulle der selvfølgelig stå. Det er jo ikke en undtagelse her i dine gemakker.

  10. Hej Linda.
    Jeg har sagt (eller rettere skrevet) nogle af de ting der står i indlægget. Jeg synes også jeg har skrevet MEN i mit sidste indlæg. For mig handler det nemlig ikke om at jeg ikke synes der er noget at kæmpe for og at det er skævheder. Jeg er selv mor til piger og ønsker det bedste for dem i fremtiden. Men det gør min mand altså også. Og jeg tror det er et problem når man i kvindekampens navn gør mændene til “de onde”. For ja der er flere mænd på de store poster og en del af det skyldes sandsynligvis det faktum at folk har det med at ansætte folk der minder om dem selv. Det gør ikke nødvendigvis mændene til hverken værre eller bedre end os kvinder, men der ligger et strukturelt problem i at få det brudt.og det synes jeg man skal kæmpe for. Men mange af tingene er ikke kun noget der går den ene vej f.eks. i forhold til stereotyper i job. Hvad med de mænd der virkelig gerne vil være sygeplejersker? Pædagoger? ( Og her var jo så en hel anden problematik i forhold til de sager hvor mændene fordi de er mænd ikke må sidde med barnet på skødet osv). De er jo lige så ramte.
    Og uanset hvordan man drejer det så er der ikke ligestilling..men det går altså ikke kun den ene vej. Og det er det jeg synes er så vigtigt. At vi kæmper for lige muligheder uanset køn. Men vi er nødt til at tage forbehold for at der ER biologisk forskel. Det var mig der var gravid og lige der kan man ikke vælge at bytte. På andre punkter kan man (man kan vælge at give flaske osv). Det betyder jo IKKE at jeg synes det er ok kvinder bliver voldtaget fordi de ikke er stærkere end overfaldsmanden. Men der er jo også en anden dimission til det hvor nogle kvinder laver falske anmeldelser.
    Det er nok bare fordi jeg tænker at hvis den her kamp skal vindes..så skal vi gøre det sammen både mænd og kvinder. Ellers eliminerer vi halvdelen af hæren ved at sige de er problemet. På samme måde med racisme..selvfølgelig er vi nødt til at tale om det for at se der er et problem..men uvidenhed er ikke det samme som ondskab. Hvis det her er udgangspunktet at de hvide er onde så er det lidt svært at deltage (både i debat og i kamp) fordi ens intentioner altid vil blive misforstået og ens spørgsmål set i lyset af ens privilegier. På en måde så man ikke kan spørge ind. Så der ikke er plads til nuancer eller uvidenhed så tror jeg der er mange der melder sig ud. Sådan har jeg det i hvert tilfælde selv. Jeg orker ikke deltage i debatter omkring det fordi det hele bliver så skingert og fordi jeg altid (fordi jeg er hvid) risikerer at bruge et forkert ord eller lign. Der gør mig til fjenden.

    Mht. Lyssignalerne handler det for mig om at jeg aldrig har tænkt at det var en mand (som i køn) men mere bare et symbol. Det kunne for mig lige så godt være en kvinde i bukser. Og for mig er det nok et spørgsmål om hvor man stopper de ting af den type. hvordan skal man lave et let genkendeligt symbol som favner alle? Lige med stopsignal er kan man for så vidt skrive stop. Men f.eks. ville man i Århus bruge en viking (på nogle strækninger) men hvad så med dem der ikke er etnisk danske? Er det så ikke et problem?

    I bund og grund tror jeg vi er enige om problemerne men måske lidt uenige i tilgangen?

    Dejligt med debat ikke? Go aften!

    1. Jeg skulle have gjort mere ud af at uddybe, at indlægget blev til på baggrund af mange forskellige kommentarfelter rundt omkring, for jeg har også fået en mail fra én, der blev i tvivl om, om det var et slags offentligt svar til hende. Det beklager jeg, for det er ikke tilfældet <3

      Jeg tror også, at vi et langt stykke hen ad vejen er enige, og det er sygt svært at diskutere så komplekst et emne på skrift, for der er en million nuancer, man ikke kan få med, med mindre man skriver et indlæg/svar på 8 millioner anslag.

      Jeg vil dog gerne lige have med, at jeg ikke på nogen måde opfatter mænd som onde, og jeg håber ikke, at jeg får det formuleret sådan. Men jeg tror, at det er svært at være allierede i en kamp, som dybest set handler om en forskel, som den ene part aldrig har oplevet på egen krop, alle gode ønsker og intentioner til trods.

      Men jeg er 100% enig i, at lighed mellem kønnene ikke betyder, at vi skal behandles ens – der *vil’ være forskelle, som skal tænkes ind. Men for mig er målet, at der er lige muligheder, uanset køn. Både den ene og den anden vej.

      Hvordan vi får det til at ske, er nok ikke noget, der kan løses med en enkelt kampdag, kvoter eller lovgivning. Og det er her debatten kommer ind i billedet, ikke?

      God aften til dig, og tak for din tilbagemelding <3

      1. Bare lige for en god ordens skyld. Jeg opfattede ikke dit indlæg på et svar på min kommentar. Det var mere bare som en “Det kunne godt være mig der har sagt det”.

      2. Åh altså det med diskussioner på skrift er svært. Jeg læser ikke du skriver mænd er onde. Det var for at sætte det på spidsen. Jeg tænker bare der er nogle forhindringer som skal overkommes og hvis vi fokuserer på at det er snyd at mændene ikke har de forhindringer så kommer vi til at lægge fokus forkert. Hvis vi råber af de mænd der godt kan kravle over forhindringen i stedet for at fokusere på at få tingene ændret så kommer vi ikke så langt som hvis vi hjælpes ad.

        1. Vi tager den over kaffe den dag, vi endelig får gennemført vores blogger-café-arrangement <3

  11. Mega JA! Og som yndlings-Rachel Cargle siger: ” If you don’t fight for ALL women, you fight for NO women”. Er det ikke især i et smørhul som Danmark, at vi bør huske på det?!

  12. Jeg er snotforkølet og temmelig opgivende i tilværelsen p.t., så nøjes med at sende 1000 x mentale likes i din retning. Fornemmer lissom at vi er ret meget på bølgelængde her…

  13. Det kommer til at virke sygt fesent bare at rygklappe – for dit indlæg fortjener egentlig meget mere. Men: Når nogen for fremtiden vil diskutere kvindekamp, vil jeg overveje alene svare ved oplæsning af dette skriv, som jeg muligvis får tatoveret på maven med skråskrift. Too much?

  14. Fantastisk indlæg! Stærke argumenter. Jeg har lige sendt dit indlæg til mine forældre og søskende, så de også kan få glæde af dine ord. God aften!

  15. Preach! (Og P.S. hvor ville det være fedt, hvis “vi har ikke brug for kampdagen og mænd er ikke onde”-segmentet af kvinder gad sætte sig ind i, hvad feminisme faktisk er, og hvilke skuldre det er, vi selv står på).

  16. Ej men jeg er SÅ enig med det, du skriver her. Har faktisk for nylig postet et indlæg på Facebook hvor jeg slog til lyd for kvoter i bestyrelser og ledelse, og blev ikke mødt med andet end et nedladende “hvor fedt er det lige at blive valgt pga. sit køn”. Nåh, så du mener ikke at jeg som kvinde kunne være kvalificeret, at jeg faktisk bliver fravalgt pga. mit køn?? Jeg bliver faktisk vred over, at mine især mandlige bekendte slet ikke kan gennemskue, at der er Tordenskjolds soldater over udpegning til bestyrelser, ledelse mv. Mænd vælger mænd.
    Ift. øremærket barsel, så er jeg altså også enig: vi må gerne blive skubbet lidt ud af comfort zone og give betingelser, der gør, at mænd også tager barsel.
    Godt brølt!

  17. Hell yeah!
    Det er så pisse skarpt formuleret – udover kæmpe klapsalve for indholdet så bliver jeg også blæst bagover af hvor lækkert du skriver. Damn.

    1. Det er svært ikke at blive bare en lille smule stolt, når du skriver sådan nogle fine ting – tak!

  18. Jeg vil varmt anbefale at læse bogen “Hvorfor er feminister så snerpede?” af Gretelise Holm. Udover at være usædvanligt veloplagt og underholdende skrevet, så forholder den sig til 30 af de mest almindelige spørgsmål/argumenter, man møder i ligestillingsdebatten – som fx. “Skal familien/kvinderne ikke frit kunne vælge, hvordan de vil leve?” og “Mænd har altså også ligestillingsproblemer!”.

  19. Det var indlæg som dette, der for mange år siden, fik mig til at læse med hos dig. At der så siden er kommet mange andre gode og sjove til, er rigtige fedt, men elsker denne slags. Fedt at du tager dig tiden!

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.