M2019, uge 10

(Service-info: Jeg vender tilbage ift. kommentarer på det sidste indlæg, så det er ikke fordi jeg ignorerer dem).

(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.)

I den forgangne uge har jeg: 

1.

Endelig fundet et sengetæppe, som er det alleralleraller sidste, vi mangler til værelserne (som vi alle sammen er ved at være trætte af at både skrive og læse om). Jeg har fundet ét stort, som kan deles i to, og det bedste er, at det er sådan et vendbart ét. Så hvis de ikke vil have det samme (#søskende), så kan de bare køre forskellige sider opad. 

2.

Foræret den yderste del af et IKEA-møbel væk i den lokale fb-gruppe. Da jeg konstaterede, at vi ikke længere har plads til skuffe-bænken på Antons værelse, havde jeg egentlig sat den fra, for at køre den på genbrugspladsen, for selve skuffen er smadret til ukendelighed. (Primært mig, faktisk, der i et anfald af overvurdering af egne kreative evner troede, at den kunne sprøjtemales). Men da det var det eneste, jeg lige stod og skulle afsted med, tænkte jeg, at jeg da kunne se, om nogen kunne bruge yderdelen, som ikke fejlede noget. Jeg lagde den op som ‘Gratis. Kan afhentes inden onsdag’, og havde ikke engang sluppet min telefon, før 6 mennesker havde råbt: “HER! MIG! TAG MIG!” Det vil jeg huske en anden gang, for det er da federe, at del-elementerne bliver brugt, når de nu stadig fungerer, end at de bare bliver smidt ud. 

3.

Kørt en regulær oprydning af mit skab på badeværelset, og smidt ud. Det er en disciplin, jeg jo efterhånden ikke gør mig ret meget i, fordi jeg gerne vil bruge det, jeg har, og ikke bare kassere det, fordi jeg er blevet træt af det. Men jeg kan også mærke, at jeg har ramt et punkt, hvor jeg på nogle områder giver mig selv lov til at trække lidt kontra, for selvom en håndcreme i princippet stadig fugter hænderne, så gider jeg ikke bruge den, hvis den lugter .. træt. Ikke dårligt, bare.. ikke som den skal. Og så ender vi i good old flytter-bare-lige-lidt-rundt-på-den, og den ender med at være rod, der skygger for de gode ting, så de også ender med at stå og henfalde.

Så jeg var hylderne igennem og smed ud med hård (tør) hånd, og modsat tidligere, hvor det føltes meget iLandsagtigt og ekstravagant på den vamle måde at kassere, så er jeg et sted nu, hvor det egentlig føles som en del af den samme tankegang, som når jeg gør mig umage for at bruge alt. 

4. 

Hostet madklub og været knivskarp ift. at planlægge menuen. Jeg ved godt, at der ikke sidder nogen derude, der 1:1 kan kopiere mine madløsninger, men den kommer på alligevel, fordi tankegangen bag måske kan sætte gang i overvejelser omkring andre menuer og råvarer. 

Jeg lavede pitabrød med masser af grønt, falafel og humus, tun og æg, samt skinke og ost. Og det lyder helt vanvittigt, men det fine er, at alt var planlagt ud fra, at det faktisk var noget, der kunne/skulle bruges i andre sammenhænge. 

Tun og æg var optakt til min madpakke fredag. Skinke og ost var købt ind til pizzaen, som  børnene bagte fredag aften, hvor jeg kører resterne af falafel/humus-konstellationen, og endelig var alt det grønne tænkt ind i lørdagens chili sin carne med salat (hvor salaten ikke behøvede at være sprød og frisk, fordi den alligevel endte på en tallerken med masser af grønt og tomatsauce), og de sidste pitabrød on the side. Børnene spiste resten af deres fredags-pizzaer, og jeg har tildelt mig selv 6.000 point i mad-Tetris.