(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.)
I den forgangne uge har jeg:
1.
Fået et skattesmæk på 9.000 kr., hvilket jeg på ingen måde havde forventet, fordi jeg sidste år netop valgte at indbetale min restskat, for ikke bare at skubbe den videre.
Da jeg var færdig med at hamre hovedet ned i bordet, prøvede jeg at sammenligne min årsindkomst fra min december-lønseddel med tallene på både årsopgørelse og forskudsopgørelse, og jeg havde det som om, jeg forsøgte at læse noget på kinesisk. Så snart der er tal involveret, bliver min hjerne nærmest lidt vantro over, at jeg overhovedet gør forsøget.
Men jeg gider simpelthen ikke, at det her skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, så jeg ringede til Skat, og brugte 20 minutter med en sød og pædagogisk voksen, som post for post (linje? Gruppe?) gennemgik min årsopgørelse med mig, og sammenholdt den med, hvad jeg havde stående på min selvangivelse, og fordi jeg kunne følge med på min egen skærm, forstod jeg faktisk, hvad hun forklarede mig.
Det viser sig, at ens rentefradrag bliver mindre i takt med, at man betaler sit lån ned og dermed har færre af dem. Hvilket jeg føler mig som en kæmpeidiot over ikke at have gennemskuet selv, men.. ja. Som sagt. Ikke min stærke side. Derudover var mit kørselsfradrag også helt i skoven, fordi jeg til nogle opgaver får fradrag for min kørsel, mens jeg til andre får kørepenge. Jeg har indtil nu bare rettet det, når jeg har fået min årsopgørelse, men har aldrig skænket en tanke, at når fradraget er opgivet for højt, så giver det selvfølgelig et smæk.
Det er alt sammen rettet nu, og jeg føler mig ret revisor-agtig.
Sidst men ikke mindst har jeg bedt vores lønkontor om at sætte min trækprocent lidt op, så alt i alt i alt i alt skulle det gerne ende med, at jeg til næste år ved denne tid ikke skal åbne til røde tal og kraniebrud.
2.
Forelsket mig i en parfume og undladt at købe den. Hvilket lyder ret u-M2019-agtigt, men parfume er en af de få ting, der sætter min logik og fornuft fuldstændig ud af funktion. Jeg har 16.000 krav til, hvordan en parfume skal opføre sig, og når jeg med års mellemrum finder én, der kommer gennem nåleøjet, plejer jeg at købe den uden at se mig tilbage.
Den her gang venter jeg. For det er jo ikke noget, jeg som sådan mangler (jodeter!), og bilen skal til service på mandag. Plus pkt. 1. You do the math. Og det *bliver* jo jul igen engang.
3.
Købt 3 dåser Heinz tomatsuppe og sat dem i skabet, fordi det er gået op for mig, at stort set alle mine rester kan hældes i tomatsuppe, uanset om vi snakker om lasagne, chili sin carne, en rest kylling, lidt pasta m/kødsauce el. lign.
Mine børn er svære at lave mad til, og det svinger meget, om jeg kan få dem til at spise det, jeg laver til mig selv. Men målet er at udvide deres kulinariske horisont, så jeg nægter at give op på forhånd, og de smager altid pænt på det, jeg laver.
Men det betyder, at når jeg fryser maden i portioner, så er jeg nødt til at fryse nok til, at der er til dem, hvis de godt kan lide det, men hvis ikke, ender jeg med sådan en lille, åndssvag rest, som har været varmet og derfor ikke kan genfryses, men som ikke er nok til at udgøre aftensmaden den efterfølgende dag. Somme tider kan det bruges i madpakken, men hvis jeg har en af de dage, hvor jeg er på vej fra Vejen til Viborg, når klokken er 12, er det bare mere hensigtsmæssigt med en klap-sammen.
Men nu har jeg opdaget, at de smårester er fantastiske i tomatsuppe, som dermed forvandles til lasagne-suppe, mexi-suppe, rod-sammen-suppe osv., og dåserne fra Heinz indeholder 4 dl. og giver dermed lige præcis den portion, vi skal bruge til et aftenmåltid. Som en ekstra fordel fylder suppen ikke i fryseren, og den kan holde sig nærmest evigt.
————————————————
Jeg lovede for to uger siden, at jeg ville lægge et par billeder op af børnenes værelser, og så kom jeg fra det. Men I har været med hele vejen, så selvfølglige skal I se det færdige resultat:
Jeg har lavet en aftale med min svigermor om at hun skal blive 100 år og være helt klar i pæren, lige til det sidste. Jeg fatter nemlig også hat af SKAT og kan blive helt hidsig af at kigge på de der felter fulde af tal jeg ikke forstår. Og min svigermor ved hvad de betyder og hvorfor & hun griner ikke hånligt & synes også det er tarveligt. Altså, på mine vegne. Og lige præcis den der med mindre fradrag når man betaler af, det er jo en nederen fælde…
Jeg ville ønske, det gav mening for mig, men det er salmevers. Jeg forstår det, hun forklarede mig idag, men der skal ikke ændres meget, før jeg er helt sat af igen. Det er frustrerende.
Fine værelser!
Hvilken parfume var det? Har selv haft meget svært ved at finde en, der passede til mig efter et par børn. Næsen var ændret – et eller andet var ihvertfald ændret…
Marc Jacobs Pear. Ej, men… Alt ændrer duft på mig, så det er sjældent, at jeg finder noget, der stadig dufter godt på mig efter et par timer. Men fordi det her er sådan en sommer-ting, som ikke dufter så stærkt, laver de den kun i stor (fordi de tænker, man skal bruge rigeligt, tænker jeg?), og prisen er selvfølgelig derefter😖
Kun idag er der 30% på nicehair. Ikke for at lokke…
Spurgte egentlig af samme grund som de andre, men kan også se det fra din side. Bare vid at det er billigt for den kvalitet du leverer 😊
Åh, det er godt, jeg først ser den besked nu. (Og vi ved jo, at nethandel ikke er muligt om aftenen…)
Og jeg bliver simpelthen så taknemmelig og rørt over jeres generøse tilbud, for det kommer sådan et fint sted fra. Så selvom jeg takker nej til gaven, så tager jeg med glæde imod jeres gestus <3
Og vil du så vide at Matas lige nu har 20% rabat eller vil du hellere bare glæde dig til fødselsdag / jul…?😬
You are killing me here…😩🔫
Sorry….! 🙈
Jeg tænkte også med det samme på en Linda-donation som nedenfor. Og det altså uden at det på nogen måde lyder som et please-giv-mig-den opslag fra din side. Men mere for at give lidt igen
Det er simpelthen sådan en fin tanke, og det gør mig varm helt ind i sjælen, at der sidder mennesker som dig og Line derude, som så fint og respektfuldt tilbyder en hånd i ryggen. Så tak, tak, TAK for tanken!! <3
Egentlig skrev jeg punktet på, fordi jeg pludselig kom til at tænke over, at det ofte lyder som om, jeg synes det nærmest er en leg at spare, og at jeg bare lige gjorde dette eller hint, og så var alting nemt og sjovt og uden afsavn. Og det er jo ikke rigtigt. Engang imellem bliver jeg nærmest barnligt sur på mig selv over at have bragt mig i en situation, hvor jeg ikke kan hive 400 ud af foret, fordi jeg har lyst, og det var det, jeg synes, den her situation så fint illustrerede.
I er de bedste <3
Kh
Linda
Må man gerne give dig den parfume i gave?
Du er det sødeste menneske i verden for at spørge – KÆMPE love på dig❤️ – men nej tak. For så kommer jeg til at blive helt utrolig selvbevidst i forhold til om noget jeg skriver kan tolkes som en “ønskeseddel”. Jeg håber sådan, at det giver mening, for bare det at du tænker tanken gør mig oprigtig rørt❤️❤️❤️
Det giver fuldkommen mening! Det ville bare være en måde at kunne give lidt igen, som nævnt ovenfor. Vi betaler jo gladeligt for avisabonnement osv., og der læser jeg slet ikke det hele, hvorimod jeg får alle ord og ofte mange kommentarer med hos dig, og føler mig (mere eller mindre) beriget hver gang 🙂
Det bliver jeg simpelthen så glad for at høre:-D
Nuj, hvor er det nogle fine værelser!
Tusind tak for det! Jeg er også selv godt tilfreds med resultatet, og synes, vi har ramt den rigtige blanding af selvbestemmelse og mor-defineret funktionaltet:)
Virkelig fine værelser, du har fået lavet – og utroligt pænt ryddet op! 😁
Gjorde rent og råbte: “Ingen rører sig, før jeg har taget billeder!!”😄
😂 Jeg tænkte nok, at det var sådan noget!
Ha ha Linda. Du er sgu da for sjov ( ingen rør sig før….)
Enig i at vi betaler for aviser og her på din blog, bliver jeg klogere, udfordret, underholdes jeg og griner samtidig med at jeg ligger på sofaen og suger til mig.
Når det er sådan, du har det, bliver jeg ekstra glad for, at du har lyst til at smide en kommentar:)
Hvis jeg boede i nærheden, ville jeg komme forbi og hjælpe dig med det der skat. Jeg synes det er ret sjovt og sparer bevidst op hos skat, fordi det altid er rart med en lille ekstra sjat til foråret.
Du må være SYGT populær i omgangskredsen! 😀
ej, tag dog imod den parfume. Tænk på hvor glade i låget folk bliver af at give en gave, der virkelig giver glæde. Og hver gang du bruger den kan du tænke på dine søde læsere 🙂 tænkte også på selv at købe den til dig både for, som de andre siger, at give lidt igen for den virkeligt gode blog, men også fordi det bare er så fedt at give folk en gave de virkelig, virkelig bliver glade for. Nåede det ikke før jeg så at flere andre stod i kø.
❤️❤️❤️