Opskrifter, tips & tricks

Fordi det er lørdag, kommer her opskriften på en smoothie, jeg har drukket 80 liter af, siden jeg fik den fremstillet ved et tilfælde for et par uger siden, da jeg tømte mit køleskab i min blender.

Den egner sig fortrinligt som læskedrik på varme sommerdage, og imens vi venter på dem, kan man bare drikke den som en virgin daiquiri. (Slår man korsets tegn for sig ved dén tanke, tror jeg bestemt ikke, den bliver dårligere af en sjat hvid rom.)

Til 2 store glas skal du bruge:

1 lime (saften)
1 avokado
2 store håndfulde frosne jordbær (- og jeg har store hænder, så altså .. rigeligt) (ps: Jeg kører bare, helt hard core, bær direkte fra posen, come E.coli or high water, men er man lidt mindre løs på bakterietråden end mig, kan man koge bærrene, blende dem og fryse dem som cubes)
1 dl. koncentreret hyldeblomst-saft
Mynte efter smag (20-25 blade) (Jeg kan varmt anbefale en krukke med mynte på altanen/i haven. Jeg har det modsatte af grønne fingre, men selvom jeg behandler min mynte som Justin Bieber behandler sin omverden, er den to skud fra at falde i kategorien ‘busk’)
Pæresaft (fra Bilka – står på juice-hylden), så konsistensen passer. Jeg har ikke målt, men tror, jeg bruger 4-5 dl.

Tilbage er bare at blende og begejstres.

Skål og god weekend!

En hilsen fra ferielandet, hvor vi har lagt hårdt ud med en mand nede med bræksyge. Man kunne vælge at være rasende over, at ferien starter sådan, men egentlig er det bare rart, at jeg kan koncentrere mig om at pylre om ham, kogevaske sengetøj og skrubbe interiør ned i Rodalon, og ikke hele tiden skal have 50% af opmærksomheden parkeret i præ-stress over hverdagskabalen, der altid er ekstra svær at få til at gå op, når nogen er syge.

Den sidste uge op til ferien gik, som den slags altid går, hvor man 7 gange dagligt bliver lidt forbløffet over, at man stadig forventes at være igang. Således kom det flere gange bag på mig, at jeg skulle sørge for madpakker, rygsække til SFO-ture og være den, der fik alle mand ud af døren til tiden.

Jeg har sådan glædet mig til denne ferie, fordi det er den første, siden Frida kom til, hvor vi har tid til bare at holde ferie, og hvor det ikke er barsel, konkurs og flytning, der stjæler opmærksomheden. Vi trænger alle 3 til ro og tid, og ungerne opholder sig allerede så meget og længe i sandkassen og på trampolinen, at jeg med sindsro kunne smide deres værelser på airbnb. Kender jeg mig selv ret, begynder rastløsheden at klø, når vi er halvvejs gennem ferien, men i år har jeg faktisk lyst til at se, hvad der er på den anden side. Jeg tror, helt ærligt, aldrig, jeg har formået at stå den igennem.

Men sommertid er agurketid, også i blog-land. I holder ferie, og det gør vi også, og uanset, om man rejser kloden flad, eller om man har børn omkring sig 24-7, så kniber det vist for mange af os at finde de lommer af tid, hvor tankerækker får ro nok til at udvikle sig til indlæg. Da jeg netop igår fik en mail af den slags, der ind imellem finder vej til min indboks, tænkte jeg, at det måske var oplagt at lave et lille fællessvar; mailen var nemlig fra en potentiel kollega in-spe, som spurgte, om jeg har nogle gode råd, hvis man gerne vil begynde at blogge.

Og hvem ved, måske sidder der nogle af jer ude bag skærmene, der også kunne have lyst til at begynde at skrive, så her følger 11 erfaringer, jeg har gjort mig i min tid i blogsfæren:

1) Du skal have lyst til at dele lidt af dig selv. Det synes jeg faktisk gælder i alle former for underholdning, uanset om vi taler om undervisning, tekstfremstilling eller musik. Hvis du er belagt med teflon, kommer der et tidspunkt, hvor folk mister interessen for dig, fordi de ikke kan mærke, hvem du er inde bagved. Du behøver ikke dele dine inderste hemmeligheder, men du skal have noget, der umiskendeligt er dig, som læserne har lyst til at holde fast i og vende tilbage til, hvis du skal have fodfæste som blogger.

2) Når du har startet din blog, vil du gerne findes. Ellers er der lidt som at holde åbent hus, og sidde der, med alle sine pindemadder, og stritte. Her er det meget brugt at fiske læsere ved at kommentere hos andre bloggere, hvilket er helt efter bogen. Men tænk over, at det bedre kan betale sig at lægge en gennemtænkt kommentar et par enkelte steder, end at spamme kommentarfeltet hos 20 af de største bloggere, du kan finde, med et eller andet ligegyldigt. En kommentar som “haha – fedt indlæg. Mvh bloggertøsen.blogspot.com” får ikke serveren til at brænde sammen af trafik.

3) Du må gerne stjæle – men stå ved det. Man kan ikke få alle de lyse indfald selv, men blogland er forbløffende lille, og når man som læser ser én, der helt åbenlyst planker en god idé fra en anden blogger, og lader som ingenting (det sidste værende det essentielle her), så mister man lidt respekt for vedkommende.

4) Hold kadencen. Det er ligesom på savannen: Står du stille for længe, er du færdig. Deprimerende mange dygtige bloggere er forsvundet fra landkortet på den her. Jo længere tid der går, fra du har blogget sidst, desto sværere er det at komme igang igen. Personligt får jeg sådan en underlig idé om, at hvis jeg har været fraværende i en periode, så skal det være helt EKSTRAordinært underholdende og fantastisk og hysterisk morsomt og afgrundsdybt, alt sammen tilsat lydefri korrektur, når jeg endelig rider tilbage i arenaen. Det pres er der ingen, der kan holde til. Hold gryden i kog med et hverdagsindlæg om alt og ingenting, så du ikke bliver paralyseret af din egen præstationsangst.

5) Overvej hvor meget læserinddragelse, du har lyst til at lave. Det er nok særlig vigtigt, når man er ny, for det tager tid at opbygge en læserskare, og selv når man har den, aner man ikke, om folk lige læser et indlæg på telefonen i frokostpausen eller under bordet til en kedelig forelæsning. “Hvad er jeres erfaringer med husblas?” og “Hvilke principper bruger I, når I opdrager børn” gør så ondt, når de står der, nederst på siden, med vindheksene fygende om fødderne.

6) Det er en god ide, hvis du kan skrive. Her forsøger jeg ikke at være morsom, men ind imellem støder jeg på nogen, som vil blogge, fordi de har en historie, de gerne vil dele. Hvis du tænker på de 10 bedste sangere, du kender, vil nogle af dem være råt, vokalt talent, mens andre er dygtige håndværkere, som kan et eller andet ekstra. Der er ikke én måde at være en dygtig sanger – eller blogger – på, og smag er individuelt. Men jeg tror, man vil opleve den største glæde og forløsning, hvis man vælger en platform, der understøtter det talent, man har.

7) Anonym eller ikke-anonym? Jeg tror, at de fleste i starten leger med tanken om at være anonyme. Det var også sådan, jeg selv startede. Min egen oplevelse var, at det er en frihed, der medfører ret store begrænsinger, simpelthen fordi du risikerer ikke at kunne skrive om det, der trænger sig på, uden at sætte din anonymitet over styr.

8) Hvis du har børn og blogger om dem, så husk, at du ikke kan være sikker på, at de er voksne, når de finder din blog. Jeg har skrevet et indlæg om lige præcis denne problematik her.

9) Hvis du gerne vil have en god relation til dine læsere, så prioriter at svare på deres kommentarer. Jeg havde selv en periode, hvor jeg ikke var ret god til det; tiden var knap, og jeg syntes, at det var vigtigere at producere nye indlæg, end at svare på kommentarer. Der har jeg ændret standpunkt. Jeg ville gå død i at blogge, hvis mine læsere holdt op med at engagere sig i det, jeg skriver, og hvis de skal blive ved med det, og blive ved med at have lyst til at bruge tid på at kommentere, så kræver det svar. Når jeg kommenterer hos andre, påvirker det også mit syn på dem, hvis de gentagne gange ikke svarer. Engang imellem spænder livet ben, men min fornemmelse er, at folk har forståelse for dette, hvis man normalt forholder sig til det, de skriver, og svarer.

10) Lad være at skrive noget om nogen, hvis du ikke er klar til at tage konfrontationen med dem up-front. Den her har jeg selv lært på den hårde måde. Jeg skrev f.eks. engang en halv-harsk post om to værter fra P3 – som endte med at kommentere på det selv. Jeg står stadig ved essensen af indlægget, men jeg havde – indrømmet – formuleret det anderledes, hvis jeg vidste, de ville ende med at se det.

11) Og endelig: For mig virker det godt, ind imellem at tænke: “- men hvorfor er det relevant for andre at læse om?” Det er ikke en avis, vi skriver, og der skal være plads til lal og bananer, men hvis jeg prøver at tænke over, hvad jeg får ud af det, når jeg læser med hos andre bloggere, kan det være genkendelighed, et godt grin, noget at tænke over, en ny vinkel på en kendt problematik osv. osv. Men det luger ud i mængden af de indlæg, som jeg – hånden på hjertet – ikke selv finder ret interessante hos andre. F.eks. lange, rosende omtaler af veninder, indlæg om ting, man ikke “kan løfte sløret for”, drama og intriger med mennesker, jeg ikke aner, hvem er, osv. Alt kan naturligvis ikke være for alle, det er klart, men en del af charmen ved blogmediet er jo netop læserne, så for mig er det rart med en rettesnor, så jeg fra tid til anden finder tilbage i selvvalgt geled.

Og efter således uopfordret at have udøst lidt af min uendelige visdom, vil jeg bare trække mig tilbage og vente på, at bloghimlen oplyses af nye stjerneskud.

Med dén overskrift kunne man måske godt forvente et link til en artikel i Hjemmet, men efter en uges ferie er det alt, hvad min hjerne kan komme op med, og den dækker faktisk indholdet meget godt, så vi lever med det, har jeg besluttet.

Der er ikke tale om sponsoreret indhold, men bare om produkter og ideer, jeg i al beskedenhed synes er så geniale, at de må deles. Må. Ikke kan. Må.

Så uden yderligere ophold, kommer her en håndfuld gode ideer til at gøre sommeren både nemmere, bedre og billigere.

Køkkenet:

Vin-terningen.
Den eneste forklaring, jeg kan finde, på at dette fænomen ikke er mere udbredt, end det er, er at de fleste kommer til at drikke al vinen, og dermed ikke har sjatter tilbage at fryse. Men altså: Hvis der er lidt tilbage i flasken, når gæsterne er gået, eller hvis din venindes rosé ikke er helt så god, som din egen, så hæld det i is-terningebakker eller små bægre og smid dem i fryseren. Når du drikker vin næste gang, kan du smide en klump is i, som ikke fortynder vinen, i takt med, at den smelter. (Pga. alkoholen bliver den ikke hård-hård, men kan sagtens vippes i glasset alligevel.)

Is-kaffe:
Hæld 6 dl. kogende vand over 1 dl. instant kaffe. Røre-røre-røre. I med en dåse kondenseret mælk. Røre mere. Hæld i små bægre/forme (muffin-forme er perfekte i størrelse), og smid dem i fryseren. (Vær lidt omhyggelig, når du fistrer rundt med det her; det er fedtet) Når du vil have iskaffe, smider du en terning i et stort glas, hælder mælk/Bailey/Kahlua over, ét voila. Hvis du vil lave den som ice-blend, skal du fryse kaffe-massen i mindre tern, så du ikke slår din blender ihjel, men igen: Det fedter, så lad være med at lave klassikeren med is-terningebakken, hvor halvdelen ender i bunden af fryseren.

Det perfekte smoothiebæger:

Her taler jeg primært til folk med børn og/eller uden motorik. At drikke smoothies af de her, er genialt af 2 grunde: For det første kan sugerøret ikke hives op, hvilket der ikke kan siges nok godt om, hvis man har børn med “hvordan mon dén virker”-personligheder (RIP timeglas, høretelefoner og 3/4 af min køkkenmaskinpark) For det andet slutter sugerøret så tæt, at der ikke sker noget ved, at ungerne hælder bægret, når de drikker af det, eller at man vælter det i bilen – hvilket ikke mindst er en fordel, hvis man er glad for farvestrålende bær eller mælkeprodukter.

Vandflaske-rotationsordningen:
Jeg har 3 vandflasker af dem i hård plast, der kan gå i opvaskemaskinen. Når det bliver varmere i vejret, smider jeg dem i fryseren med 1-2 dl. vand i natten over. (Hvis ikke fryserfabrikanterne forsøger at hverve mig efter det her indlæg, er de idioter). Næste morgen er det bare at fylde op med vand, og så er der koldt vand de næste timer. Det fungerer ekstra godt til vandflasker, der skal med i skole, eller hvis man sover et varmt sted (eller ammer!) – det er ret fedt at have koldt vand ved hånden, så man ikke skal til at makke rundt efter det i nattens mulm og mørke. Som ekstra bonus, virker de også som køleelement for madpakken.

(I øvrigt kan princippet overføres til alt. Lige nu drikker jeg frisklavet ingefær/grapejuice-the i litervis, og når jeg alligevel laver om aftenen, presser jeg bare ekstra grape, så der er til næste morgen. I fryseren med det, og ingefær-teen i køleren.)

Terassen:

Underholdning til terassen, I:

Dronningen af Tearling – Erika Johansen. En solid moppedreng af en bog, som faktisk er en ungdomsbog, men jeg åd den på 3 aftener: Den er god! Vi er ude i en Hunger Games/Game of Thrones hybrid, og hvis ikke, den låner, der lige nu holder 2’eren som gidsel, rubber neglene og kommer igang, så trækker jeg selv sværdet og drager i krig #Khaleesi

Underholdning til terassen, II:

Sense8, Netflix. Det her er virkelig en undervurderet serie, synes jeg. Det er umuligt at forklare plottet, så jeg vil ikke engang forsøge, men vi er ude i en mild afart af sci-fi genren (som jeg ellers hader), som samtidig er både ekstraordinært flot filmet og har et virkelig lækkert soundtrack. Jeg ved ikke, hvorfor det her kommer til at lyde som en anmeldelse i Informationen, og jeg har på fornemmelsen, at jeg modarbejder min egen sag her, men giv den et skud. Jeg var fanget.

Underholdning på terassen, III:
Madbloggen Valdemarsro. Ikke kun fordi den er ualmindelig fin og inspirerende, men også fordi Ann-Christine, det rare menneske, tilbyder et nyhedsbrev, som er en madplan, free of charge, en gang om ugen. Den kommer lørdag formiddag og det er fuldstændig genialt, fordi det er der, man har så meget overskud, at man kan rammes af inspiration. Jeg har prøvet mange af retterne, og kan kun sige godt om dem, og så sker der også ofte det, at jeg bliver inspireret af nogle af opskrifterne, til at lave noget lignende af rester, der trænger til at blive brugt. Der er mad i alle kategorier, det hele er børnevenligt og så kræver det bare det, man har i skabet, og ikke obskure ingredienser, høstet ved fuldmåne af jomfruer.

Badeværelset:

Duft-glasset:

Har du nogensinde set de små flasker med træpinde og duftolie i, og tænkt, at det så fint ud, men alligevel været for nærig til at give 150 kroner for arrangementet? Ingen panik – jeg har dig. Køb et glas med en lille åbning (så herligheden ikke fordamper for hurtigt), gå i køkkenskabet og tag en håndfuld træspyd af dem, du bruger til mad, hæld vand i glasset (evt. demineraliseret vand fra en kondenstørretumbler), hæld en sjat husholdningssprit og 20 dråber æterisk olie i, og læn dig så tilbage i selvtilfredshedens bløde stol.

Hår-doughnut:

Jeg kan ligeså godt være ærlig: Det her er jeg pissesur over, at ingen har fortalt mig om noget før. Jeg har meget hår. VIRKELIG meget hår. Så meget, at jeg skal bestille ekstra tid, når jeg skal have lavet striber. Beklageligvis er det samtidig så glat, at det ikke vil noget som helst, og derfor ser det ud af ca. ingenting. Jeg er bedst til, at mit hår ikke klasker rundt i mit ansigt, og særligt når det er varmt, men den famøse ‘messy bun’ bliver bare aldrig andet, end en topsy tail, der har begået selvmord i nakken på mig. Men så opdagede jeg doughnuten, og if you could see me now! Jeg ligner en med 4 kg. extensions, og jeg tager den aldrig af igen.

Varmeresistent makeup: 

Jeg er en af dem, der ikke bruger farlig meget make-up; et blandingsprodukt af i mange år at have boet i et fitnesscenter, og en personlighed, der ikke sådan er girley-girley. Men jeg vil stadig gerne have lakerede negle, og lidt på øjnene. Jeg gider bare ikke, hvis neglelakken skaller efter 23 sekunder, eller eyelineren forvandler sig til noget smokey-eyes på flugt, så snart man sveder det mindste. Måske er det tilfældigt at begge produkter er Gosh, måske bruger de bare ekstra farlige kemikalier, jeg ved det ikke. Men det virker. Og det er billigt. Win-win. Uanset om du kører to timers spinning, om du ligger på stranden eller om du jerner rundt efter dine unger, der hele tiden stikker af, så kan neglelakken ikke slåes af med en mejsel, og eyelineren ligger præcis hvor du lagde den om morgenen.

That’s it, kids.

Hvis I ikke går sommeren i møde, svale, nydelige og godt underholdte, er det i hvert fald ikke min skyld.

(Og har man selv en ide, der brænder efter at blive delt, så gå endelig amok i kommentarfeltet)

Jeg har aldrig været ret god til at spare op. Som jeg har skrevet om i et gammelt indlæg, hører jeg til dem, der bedst kan lide, at hverdagen er et rart sted at være, og vi ved alle, at rart koster penge.

Men nu vil vi gerne snart flytte. Vi bor i en boligforening, som har nogle små rækkehuse ret tæt på Antons kommende skole, og dem vil jeg *virkelig* gerne have fingrene i ét af. Desværre er der kun 2 af husene, der har 4 værelser, og det er et krav for mig, at børnene kan få et værelse hver. Det er ok, at værelserne er på størrelse med Cirkelines tændstikæske, men der skal være en dør, man kan lukke, hvis man trænger til at være alene.

Til gengæld er der en del 3’ere derude, og egentlig er alle husene tegnet til at være 3’ere. To af familierne, der skulle flytte ind, da husene blev bygget, fik bare lov at dele soveværelset, så det blev til to små værelser i stedet for ét stort. Det er jo tæt på at være genialt, så jeg har været igang med at undersøge, hvordan man gør, og hvor dyrt det bliver, hvis jeg selv skal gøre det samme, nu hvor husene er færdigbyggede, og man derfor skal have slået hul i ydermuren, så man kan få et vindue sat i.

Lang historie kort: Vi skal til at spare mere op, end vi gør idag.

Efter jeg har fået børn, er jeg blevet en smule mindre ødsel, og jeg går f.eks. ret højt op i at stoppe madspild, så dér sparer vi en del. (At der ikke findes sushisteder og kaffebarer i Esbjerg hjælper selvfølgelig også.) Efter at det gik op for mig, at prisen på plastikposer ikke længere er 1 krone, som den var, da mor var ung, men F I R E kroner (og jeg havde tjekket, at der ikke var tale om et planøkonomisk eksperiment) er jeg også begyndt at bruge stofposer. Det bliver jeg nødt til at kalde dem, for hvis jeg benævner dem ved deres rette navn: “Muleposer” visner min sjæl. Jeg har første gang til gode at se nogen komme gående med en mulepose og deres sexappeal intakt.

Men fordi der i min omgangskreds faktisk er ret mange, der af den ene eller den anden grund er lidt økonomisk klemte for tiden, kom jeg til at tænke på, at der her var en oplagt mulighed for at lave en slags ‘giv-det-videre’-indlæg. For lur mig, om ikke vi alle sammen gør et eller andet i hverdagen, fordi vi sparer penge på det – så måske vi kunne hjælpe hinanden?

Jeg håber virkelig, at I har lyst til at kommentere her, for hvis ikke: a) kommer jeg til at ligne en idiot og b) skal jeg bo her for evigt, og det synes jeg, at I skal overveje længe og grundigt, om I kan bære at have på samvittigheden.

Jeg ville virkelig synes, at det var fantastisk, hvis det blev et kommentarfelt, som alle kunne få noget ud af, så uanset om dit sparefif handler om kæledyr, børn eller havebrug, så smid det endelig. Det må gerne være noget, der for dig er indlysende – min erfaring er, at det stadig vil være nyt for andre. Det kan være af praktisk karakter (fx. ift at bestille noget på nettet) eller det kan være handyfif, så man sparer udgifter til tjenende ånder, der ellers skal komme og fikse ting for én. Alt er velkomment. (Men husk, at det er et offentligt forum, det her, så hold lidt igen med gode råd som: “Jeg fortynder min coke med kartoffelmel, inden jeg sælger den” og “Vi er 7, der deler min brors Netflix abonnement”).

Jeg kan selv starte:

* Jeg giver Anton superheltedragter i julegave. Gave og fastelavnskostume i ét.
* Jeg bruger discountbleer i dagtimerne, hvor jeg skifter Frida ofte, og gemmer luksusbleerne til om natten.
* Om søndagen bager jeg ofte en plade boller, som vi så spiser til aftensmad sammen med resterne fra køleskabet. Vi får spist op, der er plads i køleskabet til de varer, jeg kommer hjem med mandag OG jeg smører madpakker ved samme lejlighed. Win-win-win.

Så. Nu er det jeres tur. Jeg glæder mig til at læse jeres gode idéer!

God forlænget weekend derude.