M2023, uge 34
(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Er jeg blevet ringet op af frisk sælger-type fra TDC (som jeg ikke troede, vi brugte mere?). Han kunne se, at vi engang havde haft dem, men ikke havde dem mere; om han måtte spørge hvorfor?
Og her må jeg bare sige, at jeg, når sådan noget sker, høster frugterne af de sidste 4 år at have siddet med næsen i alt, hvad vi har af abonnementer og aftaler. For jeg ved PRÆCIS, hvad vi har hvor – og også nogenlunde, hvad vi giver for det.
Så da vi var forbi det lidt akavede øjeblik, hvor jeg kunne fortælle ham, at hvis TDC også optræder under kunstnernavnet YouSee, så vi har alt – alt – hos dem, og han gav mig et tilbud, så kunne jeg faktisk spørge så kvalificeret ind til detaljerne om datadelingskort, antal GB osv. at han kom til at tale til mig som en jævnbyrdig, og ikke som én, der var handikappet af min dumme, lyserøde damehjerne.
Og det utrolige skete: Det VAR et godt tilbud. Ægte. Så jeg bad ham sende mig en mail (for jeg sad i bilen, da han ringede), og jeg har her til formiddag brugt en times tid på at sammenligne det, han har sendt, med det, vi har. Jeg har et par spørgsmål, jeg skal have stillet YouSee, inden jeg taler med ham igen på tirsdag, men umiddelbart ser det ud til, at det godt kan betale sig for os at opsige noget og samle noget andet – og så er der AirPods til alle mand med i aftalen.
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes de her ting er nogenlunde ligeså interessante som maling, der tørrer, og jeg HADER at sidde med dem. Men når det er sagt, så er det ret tilfredsstillende, at jeg faktisk forstår, hvad jeg bliver præsenteret for, og at jeg kan træffe mine valg på et oplyst grundlag.
2.
Kom min søde, nygifte genbo på besøg og spurgte, om jeg ville have deres opvaskemaskine i stedet for min, der døde for et par uger siden?
Yes please. Dels kan jeg godt se på kontoen, at vi har holdt ferie, og dels kan jeg godt lide tanken om at hjælpe hinanden med at bruge tingene helt op, så levetiden udnyttes maksimalt.
Nu står den i mit køkken og vasker lystigt, og børnene er umådeligt tilfredse med igen at være fritaget for den – åbentbart – helt URIMELIGT hårde tjans med at tørre af.
3.
Har jeg lavet basissuppe af nogle søde kartofler, lidt rødder og et halvt hokkaido, jeg havde liggende i grøntsagsskuffen.
Det har været for varmt til suppe på vores kanter, men det fyldte og trængte til at blive brugt, så i stedet for at smide det ud, røg det i en gryde. Jeg hældte en del af vandet fra, inden jeg blendede suppen, så den ikke fylder så meget i fryseren, og jeg har ikke legeret den endnu; på den måde har jeg noget at matche det med, næste gang jeg har en sjat fløde, lidt creme fraiche eller en rest pikantost i overskud.