M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
Siden sidst:
1.
Stod jeg søndag op til et fladt dæk på bilen.
Det var én af de situationer, hvor man kan mærke trætheden skylle ind over sig i mandshøje bølger, for hvorfor er der altid noget!?
Men efter 5 dybe indåndinger og en stærk kop kaffe, besluttede jeg mig for, at det var en mulighed for at finde ud af, hvad jeg stiller op, når det sker, in the safety of my own home – for det var/er trods alt en federe simulator end mørke, slagregn og et nødspor på motorvejen.
Jeg ringede derfor til det selskab, jeg har autohjælp hos – som gav mig det her at arbejde med:
“Du skal gå ud og løfte tæppet i bunden af bagagerummet op. Der, hvor der engang lå reservehjul, ligger en pumpe. Den tager du op, slutter til cigarettænder og dæk, og så pumper du bare dækket op og kører bilen på værksted.”
Mig:
“Men.. jeg ved INTET om biler?? Altså – med al respekt, så troede jeg, at det i situationer som den her, at jeg kunne bruge jer?”
Her fulgte en lang forklaring om, at hvis de kom ud, så ville de sprøjte noget forsegler ind i dækket, som ville ødelægge det, og derfor var den anden løsning billigere for mig.
Det er jo svært at protestere imod (selvom jeg bagefter har tænkt meget over, hvorfor en automand egentlig ikke OGSÅ bare kunne starte med at pumpe dækket op, men altså. Det var her, vi var).
10 sekunder efter samtalen, fik jeg en sms om, at jeg, hvis der lå ‘en flaske i bagagerummet ved siden af pumpen’ ENDELIG ikke måtte bruge den.
– hvilket føltes lidt, som når man får at vide, at hunden kun bider, hvis den kan mærke, at man er bange for den.
Men der var ikke så meget at gøre, så jeg måtte tømme mit prepperbagagerum, hive pumpen op og så ellers bare prøve mig frem. Var det SVÆRT-svært? Ærligt? Nej. Det var det ikke. Men jeg kunne have tudet over det, da han forklarede mig det, for når man ikke aner, hvad man står med, så bliver alting virkelig uoverskueligt.
Jeg fik dækket pumpet op, lod det stå en time, og tjekkede så manometeret igen for at se, hvor meget luft, der var sivet ud, og der var faktisk stadig tryk nok på til, at jeg kunne køre afsted med bilen.
Den blev lavet, jeg slap med en lapning, og grunden til, at punktet er på her er, at der er mange strong, independant women, der læser med herinde, og jeg vil virkelig, virkelig opfordre til at bruge de 10 minutter, det kræver, at tjekke, hvad der ligger i bagagerummet hos jer.
For bagefter har jeg tænkt mange gange, at det egentlig er rart at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det samme skulle ske, en dag, hvor jeg er afsted.
2.
Har jeg i flere uger tænkt, at jeg ville huske at skrive, at stofservietter er virkelig, virkelig gode at bruge i stedet for viskestykker, f.eks. til dej, der skal hæve eller til grøntsager, der skal vaskes eller omvikles af noget, inden de lægges i køleskabet.
Jeg er slem til at blive fanget i, at ting skal bruges til det, de er købt til, men jeg har nogle stofservietter, som efter et par runder i vaskemaskinen er blevet ualmindeligt stive. Derfor styrer jeg hele tiden udenom dem, og bruger de gamle, bløde i stedet.
Fordi de således ikke bliver brugt til deres egentlige formål, hev jeg dem ud af skabet, sidst jeg ryddede op, og overvejede, om jeg skulle smide dem ud eller bruge dem til klude.
Men fordi jeg alligevel blev grebet af ‘ej, det kan sgu ikke passe, at jeg ikke kan bruge dem til ET eller andet!’ lagde jeg dem tilbage i skabet, hvor jeg også har mine viskestykker. Og fordi jeg havde haft dem i hænderne, kom jeg i tanke om at bruge dem til det, jeg normalt bruger viskestykker til – hvilket har vist sig at være perfekt.
For jeg kogevasker mine viskestykker, fordi jeg også bruger dem, når jeg gør rent. Men det er jo ikke nødvendigt at kogevaske et stykke klæde, man bare har haft over en skål dej, og nu kan jeg pludselig se forskel.
Som en lille, ekstra bonus passer den kvadratiske facon faktisk bedre end de aflange viskestykker, hvilket er en meget lille ting at gå op i, men som ikke desto mindre gør mig fornøjet, hver gang, jeg sætter en skål dej i varmeskabet.
3.
Fik jeg et spørgsmål i kommentarfeltet, der lød (næsten) sådan her:
“Har du tips eller tricks til at holde et minimum af niveau på oprydning og rengøring? Om 3 måneder starter jeg på arbejde igen efter barsel. Jeg har en 5-årig og en 1-årig, og jeg kæmper lidt med at finde ud af, hvad der vil virke, når hverdagen pludselig ruller, og jeg ikke har en hel børnehavedag til at get shit done.”
Det var noget af det, jeg også selv bøvlede med, både mens jeg var på barsel og da jeg efterfølgende startede på arbejde igen. Hos mig skyldtes problemet bare, at mine børn sov meget, meget lidt, og at jeg derfor ikke rigtigt havde tid, hvor jeg ikke var på med dem.
Det vil være meget forskelligt, hvad der virker fra familie til familie, men nu starter jeg med at skrive mine små hacks på, og så håber jeg, at I andre har lyst til at byde ind med tips og ideer, som har virket hos jer.
*
Jeg fungerer godt med one-liners, når jeg bliver presset. Måske er det fordi, min hjerne altid ræser afsted, og jeg derfor hurtigt farer vild i mit eget hoved, men over årene har jeg lært, at en kort, præcis sætning er en måde at regulere mig selv på, når jeg er ved at spinne af pladen.
(Blot for at forklare, hvorfor mine 3 punkter lyder som noget fra et partiprogram).
A. Del det op
Det lyder uendelig banalt, men det har i mange perioder, også i dag, hvor børnene er store, været den måde, jeg kan få kabalen til at gå op på.
Jeg er ikke hysterisk med rengøring, men jeg bliver stresset og forstyrret, hvis der roder for meget herhjemme. Smertegrænsen for rengøring er omkring 9 dage; hvis jeg venter længere end det, bliver her så beskidt, at det tager MEGET længere tid at gøre rent, når jeg endelig kan få det gjort, og så har man jo bare fået gjort sit eget liv endnu sværere.
Min opdeling hedder 1) badeværelse og sengetøj den ene dag, og resten dagen efter, eller 2) badeværelse og sengetøj første dag, resten af rummene, minus gulve anden dag og gulve tredje dag, de uger, hvor det er helt skørt. På den måde kan jeg med cirka 15 minutters indsats om dagen nå huset igennem.
Jeg foretrækker til enhver tid at tage det hele samme dag, men jeg har for længst sluttet fred med, at det er langt bedre at køre det over 2 eller 3 dage, og så komme det igennem, end det er at lade det sejle, fordi jeg venter på tid, der ikke kommer.
B. “5-minute-pick-up”-reglen
Den her har jeg tyvstjålet fra en podcast, der hedder ‘A slob comes clean’, som jeg engang lyttede meget til. Det er præcis, hvad man tror det er: 5 minutter, hvor man rydder op. Hun praktiserede det flere gange dagligt, og gerne sammen med resten af familien.
Jeg har modificeret den, så den passer til mig, hvilket betyder, at jeg, når jeg er presset, bruger 10 minutter om aftenen, inden jeg går i seng.
Det kan være nødvendigt med lidt Haribo-pædagogik for at få det gjort, men så gør det: Beløn dig selv med lidt chokolade, lakridser eller et glas vin, som må indtages, mens du rydder op. For det er VILDT, hvor stor en forskel det gør, at man på forhånd har “givet sig selv lov til”, at man ikke skal være færdig med at rydde hele huset op; man skal bare taget det, man kan nå på 10 minutter. Hvilket faktisk er overraskende meget.
For mig har det nok været det redskab, der har gjort den største, konkrete forskel, fordi jeg på den måde har undgået, at rod akkumulerer sig – hvilket det LYNhurtigt gør.
Samtidig gør det en verden til forskel for mit humør og overskud, at jeg står op til en ny dag, og ikke til resterne af i går.
C. Alting behøver ikke være nu
Den her har jeg OGSÅ stjålet; denne gang fra Julia Lahme. Jeg mener, at det er fra hendes bog ‘Hvor lagde jeg babyen?’.
Men den er bare så god at minde sig selv om, når man står der, og har født, og på en måde er tilbage i sit gamle liv – og så alligevel slet ikke, fordi der nu pludselig er et barn mere, og intet derfor er det samme, som det var.
For det er muligt, at du med ét barn, godt lige kan skifte en pære, når du alligevel er i gang med at gøre rent i bryggerset. Eller at du godt lige kan gøre ovnen rent, når du nu har rengøringsmidlerne fremme.
Men du har fået et fuldtidsarbejde mere, og det brænder man ud af at undervurdere.
Den ovn kan stadig forvandle lasagnen til flydende lava, selvom den trænger til at stålsvamp, og hvis du kunne finde lufferne i mørke i går, så kan du også i morgen. Selvfølgelig kan man ikke lade alting sejle til evig tid – men det kommer du heller ikke til.
Det er bare vigtigt at være bevidst om, at det er de løse ender, der stresser, og jo mere, du starter på, des mere skal du have gjort færdig, inden du går i seng. Del det op. Rengøring i dag. Pæren i morgen.
*
Ovenstående er de små hacks, der direkte relaterer sig til rengøring, som jeg har brugt for at holde boldene i luften, men derudover er det smart at huske, at det, helt overordnet, er tid, du i starten er presset på.
Derfor er det smart at tænke over, om der er rutiner, du har nu, som kan løses på en anden måde i starten.
Hvis du lige nu henter den store, og I alle 3 går i Netto på vejen hjem for at købe ind til aftensmaden, så overvej, om du vil fortsætte med den model – eller om det måske kan gøres lidt mere effektivt, bare for en periode. F.eks. at hente børn 15 minutter senere, så du har handlet, når du henter, eller at køre Bilka To Go, Remas udbringningsløsning eller lignende.
Ingen siger, at det er sådan, I skal gøre de næste 18 år, men spar tid, hvor du kan i starten, så du kan bygge op, i stedet for at starte for ambitiøst og gå i gulvet med stress efter 3 uger.
*
Og dermed nåede vi til Open Mic-delen af indlægget. Hvad har I andre gjort for at få det hele til at hænge sammen, når I har haft perioder i livet, hvor tiden har været knap? Det behøver ikke relatere sig til børn, men kan lige så vel handle om tidspunkter, hvor I har taget hånd om mennesker, I holder af, eller hvor I har skulle kæmpe jer igennem perioder, hvor I selv har haft det svært.
Alle input er mere end velkomne, for uanset udgangspunkt er der med sikkerhed andre derude, der kan have glæde af jeres dyrtkøbte erfaringer.
Jeg har ikke børn, men måske bare generelt lidt lavt overskud, så tænker jeg godt kan byde ind med små hacks til ‘holde hus’
– engangs rengøringsservietter, der står fremme på badeværelset gør, at jeg tager vasken og toilettet hurtigt i samme sekund jeg tænker ‘ej nu trænger det vist til…’
– sæt en timer i køkkenet, seriøst kan man nå virkelig meget oprydning på ti min.
– fyr alt i opvaskemaskinen pånær ting af træ. Hvis det ikke kan klare mosten er det ikke velkommen i mit køkken uanset 😉
– accepter altid at spise samme aftensmad to dage i træk. Frigiver hver anden dag til andre ting.
– rugbrød med fx spejlæg eller fiskefileter fra frost er glimrende aftensmad
– kør samme farve sengetøj til alle samtidig (eller samme sortering i vaskemaskinen) så der nemt er nok til 60 graders vask. (Jeg har kun hvidt. Incl håndklæder, men nok ikke den realistiske børnefamilie farve at gå med)
Og så fra min egen barndom. Jeg er vokset op med enlig far. Vi gjorde altid rent sammen alle tre. Jeg husker det som i weekenden. Alle hjalp – ærligt var jeg jo nok ikke til pisse meget hjælp i mange år. Men da jeg så faktisk KUNNE støvsuge, var det ikke en kamp at få mig til det. For alle gjorde jo rent. Og tak far, for at jeg, da jeg flyttede hjemmefra, vidste hvordan man vred en karklud …
100 point til far for at bide tænderne sammen i alle de år, hvor børnenes bidrag bestod i at pudse en stikkontakt i 7 minutter:)
Og så vil jeg bare tilslutte mig dit punkt om samme farve sengetøj; jeg kører det både med sengetøj og med undertøj. Vi kører sort undertøj, alle 3, præcis af samme grund. Det lyder ikke som noget særligt, men det sparer mig (og miljøet) for mindst en vask om ugen.
Plus man bliver aldrig ærgerlig over at have fejlsorteret vasketøjet. 🙂
Kogevasker man ikke altid viskestykker? Ligesom undertøj, karklude, håndklæder og sengetøj? Eller har jeg gået i vasketøjskole hos min ærede fru moder der stadig husker gruekedlens lørdagsvask og derfor mener at ALT* bør kunne kogevaskes**?
*Undtagen uld og silke
**Det gør jeg dog ikke, almindeligt tøj tager vi på 20 grader her i huset m koldtvandspulver
Jeg kom engang til at skrive herinde, at man jo altid kogevasker viskestykker, så klog af skade kan jeg oplyse, at nej; det gør man ikke:)
Jeg tror, det er én af dem, hvor der er mange flere elementer, end man lige tror, der spiller ind. For hvis man vitterligt kun bruger sine viskestykker til at tørre rene glas og tallerkner af med, så er det måske nok lidt overkill at køre 95 grader. Men bruger man de samme viskestykker til at gøre badeværelset rent med, som man ugen efter lægger nyvaskede grøntsager på, er sagen jo lidt en anden.
Så det lyder måske som en sammenligning, der kan laves 1:1, men det tror jeg ikke nødvendigvis, at det er?
Det første, jeg kommer til at tænke på, var noget, sundhedsplejersken sagde i en bisætning på sit første besøg: I behøver ikke at gøre alt på en dag: Sæt vasketøjet over den ene dag og hæng det op dagen efter. Det er en meget lille ting, men før havde jeg bare altid tænkt, at vasketøjet skulle hænges op med det samme, og det gjorde den opgave mere tidskrævende.
Jeg er også stor fan af at sætte en timer og se, hvad man når på 10-20-30 minutter. Det er altid mere end forventet.
I forhold til mad har vi tit kørt med “luksusrugbrød”, der bare er rugbrød til aftensmad med lidt lækkert pålæg, fx varm leverpostej eller scrambled eggs. Det er nemt, og der er noget, alle i familien kan lide.
Uh, hun lyder skøn, for det er godt nok ikke dem alle sammen, der er så lavpraktiske i deres forsøg på at hjælpe. Men det er lidt den samme fælde, som den med, at viskestykker kun kan bruges til opvask, ikke? At vasketøj skal hænges op, LIGE når det er færdigt, eller at man skal skifte sengetøj samme dag, som man gør rent.
Men der er virkelig meget overskud at hente på at smide brikkerne op i luften og lade dem falde ned på nye måder.
Mht. skift af dæk eller mangel på samme, så valgte jeg af samme årsag at tilkøbe reservehjul – det kommer autohjælp nemlig og skifter. Jeg er dog ikke sikker på at der faktisk er plads til et sådan i alle bilers bagagerum.
Vi er også på oprydning før sengetid; hos os hedder det “ husmoderrunden” 😂 når vi nulstiller huset. Vi er store tilhængere af at alle genstande har sin faste plads, det gør at pandelapperne godt kan være på ferie, og alligevel er øvelsen mulig at gennemføre på ret kort tid.
Jeg tror, at langt de fleste biler, i hvert fald dem, der ikke er mere end 5 år gamle, har plads til et reservehjul i bagagerummet? I hvert fald lå den pumpe, jeg har, i det hul, hvor hjulet normalt ville ligge, så mon ikke de bare bruger samme form, og så bare fylder noget andet i?
Rutiner rutiner rutiner. Jeg gør rent på samme måde hver gang, og vi gør hele huset rent hver fredag. Der er sikkert et eller andet virkelig snasket hulrum som så aldrig bliver gjort rent, men det har jeg endnu ikke opdaget. For år tilbage var jeg i tvivl hver eneste gang jeg gjorde rent om jeg mon havde gjort det nok og rigtigt. Det har frigivet så meget mental energi bare at gøre det samme hver gang.
Når jeg har vasket min søn i ansigtet om aftenen bruger jeg samme vaskeklud til at tørre håndvasken over med. Det er ikke et rengøringsmirakel men vasken ser ikke klam ud når vi er på 6. dag efter seneste rengøring.
Nulstil køkkenet hver aften. Efter aftensmad men inden putning! Alt i opvaskemaskine (her bor intet som ikke kan gå i opvaskeren … hvad? De gode knive… ja … skærsliber) tøm skraldespande og sæt frem til morgenmad. Det letter.
Gift dig med en på spektret som er god til at lave systemer og rydde op – og som har tålmodighed nok til at oplære den ADDer som ikke evner nogle af delene men som benefitter helt vildt over det. Vores hus er så ryddeligt at en avis på køkkenbordet ligner rod. Bortset fra ét rum – mit værelse. Som fungerer som krearum, hjemmekontor OG opmagasinering af alt det som midlertidigt ikke har en plads.
Vores barn har lært/vænnet sig til at lege alene når vi laver huslige ting. Burde vi inddrage ham mere? Ja. Er det realistisk tirsdag kl 16.30? Ikke pt. Men det betyder at vasketøj, rengøring, opvask og madpakker er klaret, så vi har aftenen fri når barnet sover! Og nu i 4-års alderen kan han smøre sin egen madpakke og tømme opvaskemaskine, så mon ikke han nok skal få det huslige lært…
Vi ville blive fine venner, Matilde – omend jeg lige skal bruge 10 minutter mere, hvis jeg skal finde en autist at gifte mig med:)
Jeg lever efter to regler: 1. Tag noget med, når du går alligevel. Tag fx den tomme kaffekop med ud af stuen når du alligevel rejser dig for at hente noget i køkkenet. 2. Gør det der tager under 1 minut. Sæt koppen i opvaskemaskinen i stedet for på bordet, hæng jakken på knagen i stedet for på stoleryggen, sæt skoene på plads osv.
Det er et dejligt, lavpraktisk og meget håndgribeligt råd.
Min veninde nævnte forleden, at hun prøver at følge reglen om ‘don’t put it down; put it away’. Den gav også meget mening i mit hoved.
– “Tag noget med-reglen” har også været min i mange år. Nu efterhånden kan jeg gå op ad trappen uden noget i hænderne, men nu er børnene også store.
– Og så “sæt det HELT på plads”; ned i opvaskemaskinen i stedet for bare ud i køkkenet.
– Når du tager den sidste, så skriv det på tavlen!
– Og så “Hot spots” Dem kan jeg ikke huske, hvor jeg engang læste om, men der er nogle steder, hvor rodet nærmest gror af sig selv. Ryd dem! En gang om dagen, måske endda flere, for de suger ting til sig og energi ud af universet.
– En ting, der næsten har reddet mit liv med sortering af vasketøj: Den ældstes tøj har én prik med tekstiltusch, den næstes har to prikker osv. Når tøjet så går i arv, tilføjes der en prik. Hokus pokus, sortering på ingen tid – og et af børnene kan gøre det!
Jeg føler faktisk, at den med prikken godt kunne udløse en Nobelpris. Det er jo GENIALT!?
Helt enig! Det er sgu da genialt. Hvorfor har man dog ikke tænkt på det? Og hvorfor indgår det ikke i sundhedsplejerskens primære pensum for formidling til flergangsforældre? Her på matriklen kunne det måske faktisk også gøre det muligt for min mand at holde nogenlunde styr på, hvad der hører til hvem😅
Put it away not Down er liiidt svært for en audhd’er😅. Og især fordi man midtvejs kommer til at ligge ting de mærkeligste steder 😅..
Men ja jeg får ofte det samme mad flere x om ugen og fyrer portioner i fryseren i vildskab. For ellers får jeg ikke varm mad..
Medicin blir doceret ud til en uge
Engangs rengøringsservietter er et lifehack
Lister – også selvom man siger adhd’er har svært ved at følge dem 😅men har så autismen til hjælp. Så jeg husker det, jeg skal pakke/ha med
Rimeligvis faste dage/tidspunkter til div opgaver. Bor i lejebolig med vaskehus – prøver at få samme vasketid hver uge. Flår sengetøj af om morgenen den dag, det skal vaskes osv
Meget travl uge med ingen tid hjemme? Tøj lagt frem i sæt til “hver dag” og madpakke papir, køletaske mv lagt frem osv
God pointe med genudsendelse af aftensmad. Den kan redde meget.
Gør noget mens du venter. Ryd op på spisebordet mens du venter på at tevandet koger. Tør spisebordet af mens mikroovnen varmer den pandekage du skjulte for børnene i går aftes. En af de ting der hjælper mig mest er at ting ‘bor’ et sted. Så jeg altid ved hvor jeg skal lægge noget på plads. Og resten af familien kender systemet så de selv kan finde hvad de mangler. Jeg sætter en timer (5 minutter) og så konkurrerer jeg og børnene 4 og 7) i hvor meget vi kan nå inden den bipper. Det hjælper min ADHD hjerne med at forstå at det ikke tager for evigt at rydde op(selv om det føles sådan). Og så er det vigtigt ikke at have for mange ting. Hvis bogreolen er proppet tager det lang tid at spille bogtetris når der skal sættes på plads. Er der luft på hylderne går det meget hurtigere og nemmere. Ryd ud inden du rydder op!
Jeg læste bogen “how to keep house without drowning” af KC Davis, den gav mig et sundere perspektiv omkring rod og min værdi som menneske.
Jeg har lyst til at skrive en sang om, hvor enig jeg er i den sidste del af din kommentar om, at det faktisk næsten er vigtigere at rydde ud, end det er at rydde op. Jeg ser det også overalt i huset her. Hvis mit køleskab er for fyldt, ender jeg ALTID med at have mere madspild, end hvis jeg kan se, hvad jeg har på hylderne.
Madplan og indkøb hver eneste søndag. Det er kedeligt og træls mens man gør det, men så slipper man for at stå midt i ulvetimen i netto med blodsukker på minus 7000, overtrætte børn og lyst til en menu bestående af hvidvin. Det tager os samlet max halvanden time inkl indkøb og så skal man ikke tænke mere over det. Hvis man så handlede på nettet ville det være endnu nemmere. Hvad så med spontane aftaler, spørger I? Dem har vi eddermaneme ikke haft mange af i de 14 år vi har haft børn, men hvis der pludselig er færre hjemme end planlagt efter, så er der rester til nogens madpakke. I løbet af ugen suppleres med det man løber tør for (hvilket de store børn i stigende grad nu hjælper med).
Hvis man har råd: Få rengøringshjælp. Det er de bedste penge, jeg bruger hver uge. Vi slipper for at diskutere hygiejneniveau og om der egentlig er nullermænd nok til at vi skal støvsuge og ingen bliver indebrændt over at den anden igen ikke har gjort toilettet rent.
Sænk ambitionsniveauet. Seriøst. Hvis noget ikke er super vigtigt for dig eller andre i husstanden, så drop det. Cup noodles kan også være en madpakke (en sjælden gang i mellem, fordi saltindhold), ingen dør af at spise en kedelig madpakke (men bliver måske motiveret til selv at lave den fremover), og tøj til børn som endnu ikke selv har en holdning behøver ikke være farvekoordineret eller nystrøget. Mine drenge fandt jeg tøj frem til om aftenen i mange år fordi de ellers ville komme afsted i nattøj og min datter har selv bestemt sit tøj fra hun var to. Så længe det er nogenlunde rent og årstidspassende må hun fuldstændig selv bestemme om hun vil ligne et juletræ eller en fe med virkelig tvivlsomt farvesyn. I det hele taget har det løftet utroligt meget stress fra mine skuldre at sige fuck it og lade andre tænke hvad de vil om alt fra påklædning, indretning af vores hus (det betyder intet for mig så længe det er funktionelt). Heldigvis tænker de fleste mest på sig selv og er raslende ligeglad med andres valg. Og hvis nogen undrer sig eller dømmer mig, så er det deres sag.
Og husk: det bliver nemmere. Det tager tid, men det bliver nemmere. Børnene bliver større og lige pludselig kan de alt muligt selv og man bruger ikke al sin tid udenfor arbejdet på at holde dem i live. ♥️
“ en fe med virkelig tvivlsomt farvesyn” 😂😂😂 Lindas kommentarspor er fuld af 1000 forskellige grunde; det her er en af dem 😊
PS ikke fuld – GULD, sq da 🙈
Hahaha – jeg troede, at du havde glemt ‘gode’!
Meget korrekturlæservenligt at lave en fejl, der kunne reddes på flere måder:)
Hvor hårdt skal man presse på for at få dig til at skrive en bog, Astrid? For den gad jeg eddermame godt at læse!!
(PS: Jeg laver ugeoversigt h.v.e.r e.n.e.s.t.e søndag, inkl. madplan. Og gider jeg? Nix. Men de få gange, jeg er sprunget over, har det været meget tydeligt, hvor stor en forskel det gør ift. at komme rigtigt fra start.)
Ahahahaha, godt nok sagde jeg, at det bliver nemmere, men SÅ meget nemmere at jeg har tid til at skrive en bog er vi endnu ikke nået til. Og hvad skulle jeg også skrive om? Jeg lever et virkelig kedeligt liv med en masse løb i middelmådigt tempo, arbejde, tre børn og en mand (hvem ville også gide mere end en…).
De bøger jeg har bidraget til er meget tørre fagbøger med en utroligt begrænset læserskare 😆
En af mine helt store aha-oplevelser er at det er ikke alt tøj, der behøver at blive lagt sammen, før det lægges på plads. Den 8årige her i huset har en skuffe med bukser, en med bluser og en med strømper og underbukser, nede i skufferne ligger det hulter til bulter. Det samme gælder hviskestykker og håndklæder, som også bare bliver hældt i en skuffe. Det sparer meget tid – og det sparer den mellemstation mellem tørresnoren og skuffen, hvor det bare ligger i stuen og flyder og venter på at blive lagt sammen.
Mht. mad har vi kørt madplan og ugentlige indkøb i mange år. Det anbefaler jeg til alle, der gider høre på det – igen: jeg skal ikke stå torsdag kl 16 og beslutte menuen, for det besluttede vi og købte ind til i weekenden. Og som flere andre har skrevet: rugbrød og rester er også aftensmad.
En ting mere: I flere år lavede jeg ikke æblegrød, fordi jeg ikke gad skrælle æblerne… Indtil det gik op for mig, at der ikke er nogen, det tvinger mig til at skrælle æblerne. Jeg kan bare lade være 🤯 Nu får vi jævnligt æblegrød. Den indsigt fik mig til at kigge på flere andre ting: Gør jeg det her, fordi jeg synes, at det giver det bedste resultat, eller fordi det er sådan “man plejer at gøre”. Jeg har også altid kedet mig med at skrælle kartofler. Nu har jeg købt en elektrisk kartoffelskrællermaskine, som skræller et kilo på fem minutter 🥳
Jeg læste engang et sted, at ‘traditioner er gruppepres, udført af døde mennesker’. Og altså. Det er jo sat på spidsen, det ved jeg godt – men der ER noget sandt i, at vi er slaver af, hvordan vi har lært, at ting skal gøres. Min mor har altid lavet risengrød, som stod og kogte færdig i sengen. Jeg var nærmest lidt nervøs for, at politiet ville komme forbi efter mig, da jeg første gang købte det på pose i Netto, og det HELT vilde er, at min mor (og mormor og oldemor) ville rose mig 400 gange for at tage udgangspunkt i virkeligheden, før de roste mig for at koge risengrød, som de gjorde.
Tak for reminderen om at udfordre ‘plejer’.
Jeg syntes også, det var en svær omstilling til hverdag med små børn. Nogle ting, der har hjulpet os er:
Robotstøvsuger, der kører hver nat. Så er vi også ekstra motiverede for at rydde op, så den ikke sluger noget 🙂
Min datter har lært i børnehaven, at man rydder op, inden man spiser, så vi har indført 5 minutters fællesoprydning inden aftensmad og før puttetid herhjemme. Især den sidste er populær, fordi den opskyder sengetiden…
Vasketøj: indføre en ugentlig vaskedag, hvor man kører ny vask, så snart den forrige er færdig. Og folder tøjet, når man tager det ud af tørretumbler eller ned fra tørrestativ. Bortset fra børnetøj, som vi sorterer i skuffer uden at folde. Børnesokker kommer i en vaskepose, der hænger på vasketøjskurven, så bliver de samlet og er nemmere at parre bagefter.
En vinduesvasker fra Kärcher var en god investering for os. Vi bruger den også til spejle og brusebad.
Jeg elsker også engangsvaskeklude, og er begyndt at lave dem selv: gammel t-shirt klippes ud og blandes med 1 dl vand, 1 spsk (hånd)sprit, 1 tsk opvaskemiddel. Opbevares i plastikbøtte ved toilettet.
Uh! Superfedt lige at lukke med et hack og en opskrift! Tak, Sofie <3
Åh – endelig har jeg mødt en fellow-punkterings-kvinde!! Jeg har altid haft paranoia for at punktere. Da det så rent faktisk skete, så gjorde jeg det så eftertrykkeligt at der kun var et vejhjælp med fejeblad tilbage. Altså EFTER jeg havde været gennem et ydmygende forsøg (med eksmand i røret og bror live onsite) med den der dims i bagagerummet. Men nu ved jeg hvordan man gør. -isch.
Rengøring: Min sætning: *Hold rent i stedet for at gøre rent*. Elsker den, er landet hårdt på den efter mange år, hvor jeg også sloges med at jeg synes at alting skulle gøres rent samme dag. Det duer ikke med tre børn. Nu gør jeg lidt af gangen – ordner badeværelset mens yngsten er i bad, eller mens jeg alligevel er i gang med den store facaderenovering (af mig selv) lørdag morgen. Lige støvsuge køkken/stue/gang når der er fløjet for mange blade ind, fordi det er jo ikke de ekstra kvm man skal støvsuge der tager tiden, når man nu først har hevet støvsugeren op.
Time alting: Vaskemaskinen så den er klar til at hænge op når det passer MIG, det samme med opvaskemaskinen.
Ugeplan af mad med levering til når det passer – og hvis man så en onsdag BARE vil have fyldte peberfrugter og ikke det der står på madplanen, så kan man jo godt gå ned i Netto (det sker aldrig! men jeg tror det er en vigtig mental ting at have med). Jeg laver ofte plan til en dag mindre, fordi der i reglen er rester alligevel. Og ja, man skal supplere op med mælk og nogle gange grønt, men det er overskueligt… og mere økonomisk.
Jeg har også kørt ‘kvarteret’ ret stringent i nogle år (det har været lidt sværere efter jeg blev skilt): Efter maden sætter man et ur på et kvarter, og så bliver der ryddet af, båret skrald ud, støvsuget – whatever. Fire-fem mennesker kan nå ret langt, og faktisk også have det hyggeligt. Jeg er faldet af på den nu, men da det kørte bedst, så kunne hele uge-rengøringen faktisk klares via kvarteret: Så kan man sende et barn ud og gøre toilettet rent fx, mens et andet støvsuger og et tredje trækker sengetøj af. Børnearbejde er undervurderet 🙂 Bevares, det er ikke altid fuldstændig perfekt – men mindre kan også gøre det. Bare de lærer ikke at proppe kluden ned i toilettet og tørre bordet af med den bagefter, så går det nok.
Den detaljer vil jeg gerne lige fremhæve: At det et langt stykke hen ad vejen også handler om vælge, om man vil gøre ALT selv, fordi det skal gøres på Den Rigtige Måde, eller om man godt kan leve med, at resultatet måske ikke er helt, som man gerne ville have – men at man til gengæld deler byrden.
Godt input <3
Jeg er vildt imponeret over alle jer der formår at gennemføre 5-10 min pickup, at sætte ting helt på plads og ugentlige madplaner.
Jeg lærte aldrig at rydde op, gøre rent eller lave mad i min barndom. I dag ved jeg godt hvordan man gør. Men gør jeg det? Kun madlavning, som jeg elsker, men ellers er mit mantra: “Ikke hvis det kan udskydes.” Vi har rengøring hver 14.dag og bestiller mad på nemlig og uden ville huset sejle og ingen ville blive mætte.
På den positive side har jeg ingen problemer med at zone ud på sofaen, selv om køkkenet sejler og havde ingen præstationsangst over mødregruppebesøg i rod den gang det var aktuelt.
På arbejde: superstrukturet – jeg får shit done og lever karriereræset. Hjemme, total modsætning.
Hvis jeg skulle optimere, ville løsningen være en tidsmaskine, der fik opdraget mig selv bedre i løbet af 80/90’erne.
Jeg er på dit hold, Astrid! Desværre! Og må sige at ligeså gode alle forslag og ideer er, ligeså svære kan de alligevel være at implementere for nogen af os, af forskellige årsager. Jeg synes det er blevet værre her, end da børnene var små, men tænker også perimenopausen er en ny slags hustyran, sammen med teenagere..,
Jeg har en rengøringsplan, der følger et 4-ugers rul – inspireret af: https://forstadsmor.dk/2020/03/18/min-rengoeringsplan/
Jeg har tilpasset den vores liv og hverdag. Derudover har jeg to faste regler:
1. Opvaskemaskinen skal startes hver aften
2. Robotstøvsugeren skal køre i køkken/stue hver nat (ideelt skal tingene samles op fra gulvet og lægges på plads; realistisk set ender de indimellem på spisebordet i stedet for – men det er stadig guld værd at komme ud til rene gulve)
Det fjerner så meget stress fra mig at vide, at jeg kun skal prioritere 10-20 minutter dagligt for at være nogenlunde på toppen af rengøringen. Og det bedste er, at når jeg ser, at køkkenskabene er fedtede, så kan jeg 100% parkere den tanke, for jeg ved, at torsdag er skabene på listen, så de bliver fikset der. Det frigiver så meget mental energi!
Jeg kan godt savne den der *ah-følelse* af et hus, der er rengjort i dybden overalt – men med børn og fritidsaktiviteter, så kan vi ikke blokke 3 timer til rengøring fast hver lørdag for eksempel og så skrider det for os.
Jeg er helt klart også på madplansholdet og så vidt muligt indkøb én gang om ugen. Find nogle faste retter, der virker for jer og så kør nogenlunde med dem – og sørg for altid lige at have et lille lager af basisvarerne, så man kan lave en omgang pasta med tomatsovs en dag, hvor alting ramler og madplanen ikke holder, eller der ikke er købt ind.
Jeg er også klar tilhænger af børnearbejde 😉 Kan se at spørgers børn har en alder, hvor den ældste i hvert fald stadig synes, det der med at hjælpe er ok fedt, og den mindste når inden længe en alder, hvor de vildt gerne vil lave voksenting. Er helt med på at standarden selvfølgelig er en anden, end ens egen, og man skal også have en smule overskud til at tingene kan gå galt (fx har man tallerken i tusind stykker på gulvet frem for en hel tallerken på bordet). Men på sigt tror jeg på, at børnene lærer, at tingene ikke sker af sig selv…(kæmper dog stadig lidt med mine egne tre i alderen 6-12 men anyways – håbet er lysegrønt 🙈).
Hos os fungerer det godt at sætte opvaskemaskinen i gang efter aftensmaden, så den når at blive færdig og kan tømmes inden forældre-sengetid. Så kan tingene til morgenmaden komme direkte på bordet, madkasser sættes frem osv. Find en rytme der giver mening hos jer, så skal man ikke tænke så meget over det.
Sørg også for at have nogenlunde overblik over børnenes tøj. I starten tænkte jeg, at det sgu da var det nemmeste i verden, men efterhånden som antallet af børn og tøj blev forøget, var det…knap så nemt. Men sørg for at få tøj ud af skabet, som de er vokset ud af. Tag stilling til om det skal gemmes til lillebror/lillesøster, gives til andre/genbrug eller helt ud. På den måde er der kun tøj i skuffer og skabe, som rent faktisk passer brugeren.
Og i forbindelse med dette lyder systemet med prikker, som en anden nævnte fuldstændig genialt!
Tusind tak, Linda for at åbne op for så mange gode ideer til, hvad der kan virke (det var mig der stillede spørgsmålet:)).
Som solomor til en 5årig har jeg også en del kilometer i benene i hverdag, det føles bare som et nyt level med to. Jeg har virkelig lært at sætte barren lavere og eksempelvis er vores aftensmad ofte en eller anden form for restetapas med lidt tilføjelser. Jeg har haft svært ved at få greb om hvordan madplan kunne fungere for os. Men så lavede jeg en liste over alle de retter som min ældste gerne spiser eller som ligger på rygraden for mig. Og med den bruttoliste er det meget nemmere at have et nogenlunde fast rul, hvor der stadig er plads til at prøve noget nyt engang imellem som kan tilføjes til listen, hvis det lever op til krav om nemhed. Og jeg har ALTID en squash, en flaske passata og noget pasta så jeg kan lave en hurtig tomatsuppe, der stadig er nogenlunde nærende.
Det lyder genialt med den enlige far der lavede fællesrengøring. Det gad jeg godt jeg kunne implementere. Personligt er jeg virkelig udfordret af det der med at alt skal have en plads.Det var egentlig mit mål at få organiseret mit hjem under min barsel, men life kom lidt i vejen.. og det kræver lidt for meget hjernetid, som jeg ikke har haft med to. Når alt basis fra dagen er gjort, så er der ikke så meget tilbage. Derudover er jeg fuldt ud enig i at det næsten er vigtigere at få ryddet ud end ryddet op. Tøjet skal tages relativt ofte så det ikke bare samler sig. Og ting samler sig som (jeg forsøger at finde på en genial sammenligning, men manglende søvn på dag nr uendeligt spænder ben for min hjerne). Needless to say. Sådan en 5-årig, der ikke ønsker at sige farvel til noget, kan skisme samle sig mange ting.
I forhold til vasketøj prøver jeg i hverdagene at sætte en maskine over med timer, så den er færdig, når vi er hjemme igen om eftermiddagen. Jeg prøver at undgå at weekenden går helt op i rengøring og vasketøj, men også har plads til leg og hygge.
Og det bliver heldigvis nemmere. Inden lillesøster kom blev køkken altid nulstillet inden putning, hvilket gør en kæmpe forskel for mig. Med en baby er der også bare nogle gange man skal lade lortet ligge og lukke øjnene fordi der er vigtigere ting at tage sig af.
Det blev virkelig langt! Men tak for tips, jeg håber at andre også blev lidt inspireret.