M2026, uge 25

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge:

1.

Har jeg været sammen med Damerne, og jeg elsker, at vi har talt så meget om genbrug og ressourcer, at der altid ryger et par ‘Kan én af jer bruge den her?’-beskeder ud i fællestråden, inden vi mødes.

For vi er alle gode til at købe/sælge brugt, og til at give videre til genbrug, men der er bare ting, som ikke egner sig til det, som stadig er ærgerlige at smide ud. En næsten fuld pose proteinpulver, en olie, der er taget af én gang, vin, der er givet i firmagave, og som derfor har en reklame på etikken; alt sammen noget, der jo sagtens kan bruges, men som man ville være loren ved at købe fra mennesker, man ikke kendte.

Vi udveksler på kryds og tværs, og det bedste er, at alle, altid, husker at spørge inden, så det ikke bare bliver en ‘Her – hold mit affald!’-manøvre.

2.

Nåede jeg i går at gøre køleskabet rent, og selvom det, temperaturmæssigt, ikke er et særligt optimalt tidspunkt at gøre det på, så var det nødvendigt, fordi al den hyldesaft og jordbæreddike, jeg har været i gang med at lave, har sat lidt aftryk hist og her.

Det var rart at få gjort; ikke mindst fordi jeg i år (indtil videre) har holdt mit løfte til mig selv om at prøve at (hjemme)lave de ting, jeg skrev ned i min almanak sidste år. De fylder – og det øger risikoen for madspild, fordi man ikke bruger det, man har glemt, man har stående.

Det er altid en motiverende faktor at rydde op, når det er for at skabe plads til noget nyt, så der var en del ting, der måtte forlade øen i går, og det har givet plads, luft og overblik.

Den kommende uge har jeg ‘rugbrød og fryser’ på madplanen, for de næste måneder kommer der også til at være ting, der skal i fryseren, og det kræver plads. Samtidig trænger jeg til en uge, hvor jeg måske kan få lov at være bare lidt i plus på overskudskontoen, for jeg synes godt nok, at jeg løber stærkt. Jeg ved ikke, hvorfor det kommer bag på mig hvert år, at juni faktisk er ligeså slem som december, fordi alle liiiige skal nå at gøre noget færdigt inden ferien, samtidig med, at alle planer og systemer er dispenseret fordi #sommer. Der er ture og udflugter og vandkrig galore, og kontrasten mellem aktivitetsniveauet og det mentale udtjek, man allerede er i gang med, er hidsig.

Så den kommende uge bliver det således to fluer med ét smæk, så der også er tid til at pusle i haven og komme lidt ned i gear.

3.

Er vi blevet færdige med at male vores fællesskur, og jeg er lykkedes med at få 90% af skeptikerne omvendt.

Og ikke fordi, det skal blive en ‘hvad sagde jeg’ – men jeg *nævner* bare, at en af de mest hardcore Nej-hatte, endte med at hjælpe mig med at male færdig i går, fordi han kom ned en dag, hvor jeg var der, stod og mumlede lidt for sig selv om fliser, sagde: “Jeg går lige hjem efter en tommestok” – og jeg hev én af ad lommen med et “Jeg har en her”.

Det er simpelthen blevet så fint, og jeg kunne selvfølgelig ikke modstå fristelsen til i aftes at luske et par solcellelamper op.

Lige nu er det gabende tomt, fordi budgettet endte med at tippe, og alle midler er gået til at få det bygget.

Men jeg har fundet et par nye fonde og er i gang med at søge, så vi, forhåbentligt, inden alt for længe kan begynde at fylde i det. Jeg har holdt ret stramt på, at det er bestyrelsen, der står for indkøb, for vi kan *sagtens* købe mange af de ting, vi skal have, brugt – men jeg ved, at der er mange mennesker, der ikke har forholdt sig ligeså meget til Genbrug & Gaver, som vi har her i klubhuset, og derfor risikerer vi, at det bliver en losseplads, hvor folk sætter alt det ned, de ikke selv kan bruge, ikke ved, hvad de skal gøre ved, eller som er i så dårlig forfatning, at det reelt er affald.

Generelt tror jeg desværre ikke, at vi som mennesker er ret gode til at passe på ting, der i forvejen er ramponerede, og samtidig er det ikke svært at forudsige, hvordan det vil påvirke stemningen, hvis nogen sætter noget ned i skuret, og jeg/bestyrelsen smider det ud.

Den slags konflikter er nemmest at løse ved at sørge for, at de ikke kan opstå, og det er det, jeg her har forsøgt.

Men selvom der således er lidt, vi stadig mangler at komme i mål med, så har jeg simpelthen så meget optur over at have skabt det her: