M2026, uge 24

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

Den forgangne uge har været en vild omgang. Anton har haft sin første rigtige eksamen, Frida har haft sin første telttur, min bil har været til service, hvilket afstedkom 25 km. på cykel, fordi jeg ikke kunne overskue busplanen, og i dag har jeg været i Aarhus hele dagen for at fejre et menneske, jeg holder utrolig meget af.

Derudover har der været alt det sædvanlige jazz med 3 x aftenklub, hjælp til diverse fremlæggelser og afleveringsopgaver, og tolkeopgaver, hvor ingen *rigtigt* syntes, at det var *dem*, der skulle betale for tolken.

Jeg savner at stikke hovedet i en potte med jord i et hjørne, hvor det blæser en smule, og ingen taler til mig, og hvor jeg ikke skal være den, der har det detaljerede overblik over alt, hvad der skal ske de næste 72 timer.

Men altså. #life og alt det der – og lige om lidt er det sommerferie, og så kan jeg flytte ud i mit drivhus, hvis jeg har lyst.

1.

Men selvom der har været knald på, har jeg stadig formået at holde styr på køleskab og brødboks, og vi har faktisk ikke haft noget nævneværdigt madspild – hvilket jeg, helt ublu, gerne vil tage æren for.

For jeg har efterhånden 4-5 gode reste-retter på repertoiret, og her er jeg ikke bleg for at skyde genvej med halvfabrikata.

Derfor havde jeg Knorr Lasagnette på menuen, for selvom der jo ikke er noget i den pakke, man ikke selv kan ryste ud af ærmet, så synes jeg, at det kan være en hælp at have rammerne stukket ud af nogle andre, så man bare selv skal improvisere derfra.

Jeg fik derfor brugt alle grønt-rester, en halv pose revet ost, to små plastbøtter tomatsauce fra fryseren, og de sidste semidried tomater, så der er tomme hylder og glas til de mange tomater, der forhåbentligt melder deres ankomst lige om lidt.

Det var nemmere – og langt billigere – end take away, og ved at supplere med lidt gnavegrønt, et par ristede pitabrød og nogle pizzasnegle fra fryseren, var der styr på aftensmaden 3 dage i træk.

2.

Frida har fødselsdag på onsdag, og pigerne fra klassen skal fejre hende i svømmehallen på fredag.

Jeg skrev indkøbsseddel i går, og var egentlig sikker på, at jeg havde fået de rigtige ting og mængder noteret, men jeg besluttede alligevel lige at dobbelttjekke med Bogen.

Og det var godt, jeg gjorde det, for samtlige af de ting, jeg havde været i tvivl om, kunne jeg se, at jeg de foregående år *også* har købt for meget af, så nu er sedlen rettet til, så jeg nøjes med at købe det, empirien tilskriver, at de kan sætte til livs.

3.

Har jeg selv lavet en “krukke”, som jeg er umådelig stolt af.

For alle de forspirede planter skal jo stå i ét eller andet, og krukker er dyre.

Men da jeg var i Jem & Fix forleden, fik jeg øje på en ‘bedafgrænser’, hvilket er noget, jeg aldrig har hørt om før. Man kan få alle mulige forskellige slags, men den, der fangede mit øje, var den her:

Jeg slæbte den med over til murerspandene, og fandt én, der passede perfekt i omkreds, og nu ser den sådan her ud:

Spanden kostede 10 kr. og bedafgrænseren kostede 70 kr..

Jeg ved godt, at der er forskellige holdninger til, hvad man må gro i murerspande, men det her er bare en blomst, som jeg ikke har tænkt mig at spise.

Jeg har boret drænhuller i spanden, og afgrænseren har en ståltrådswire på indersiden, som jeg bare har fæstnet der, hvor enderne er samlet. Derudover har jeg slået 8 glidesøm under træet, så ‘krukken’ lige er løftet et par millimeter fra jorden for at undgå råd, men det hele tog sammenlagt 5 minutter, og jeg synes virkelig, at den er blevet fin.

Jeg overvejede at give den en tur med ukrudtsbrænderen for at få et mere rustikt look, men for nu er jeg faktisk fint tilfreds med den, som den er.