M2026, uge 26

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge:

1.

Har jeg testet at løsfryse bær, så de kan vakuumpakkes.

Og her kommer så en af de indrømmelser, som jeg er næsten ikke selv kan holde ud.

For da jeg pakkede min vakuummaskine ud og forsøgte, fungerede den ikke. Og det var så hér, jeg kom i tanke om, at det har den faktisk aldrig gjort.

De gange, jeg indtil nu har haft den sat til, har jeg været sammen med mine forældre, fordi jeg har hentet hakket kød til os alle i den lokale gårdbutik, og selvom vi har haft begge vakuummaskiner sat til, så er det endt med, at vi bare har brugt deres, fordi min har drillet. Jeg har pakket den sammen og taget den med hjem, med alle intentioner om at køre tilbage til butikken med den – og derefter glemt ALT om det.

Men med 3 små poser kirsebær og jordbær, som alle 3 nægtede at lade sig suge tomme for luft, liggende på bordet, tog jeg den med samme under armen, og kørte ud med den.

Den første ekspedient var én af dem, der opfører sig som om, en returvare vil besudle hendes professionelle ry for evigt, og jeg nåede faktisk at blive så stram i betrækket, at jeg tilbød at hente 500 gram rå fars og pakke den, lige der på disken, fordi hun blev ved med at insistere på, at svejsningen så “rigtigt ud”.

Men ind fra højre trådte min frelsende engel, der indledte med “Nu er jeg jo gift med en slagter, – ” og 6 minutter senere gik jeg derfra med en ny maskine under armen.

Den virker til gengæld, så når temperaturen falder nok til, at jeg kan holde ud at bevæge mig ud i verden igen, så skal jeg have plukket jordbær til fryseren, og kirsebær til den sauce, jeg gerne selv vil prøve at lave til jul, og så skal der vakuumpakkes til den STORE guldmedalje.

2.

Har jeg brugt de gitre, jeg for nogle måneder siden hapsede på genbrugspladsen, som espaliers. 

Alle tomatplanter i min have vokser, så man næsten kan se det med det blotte øje, og da vi jo samtidig fortsat bor i Esbjerg, kan jeg godt se, at kombinationen af tomater og vestenvind kommer til at blive et problem.

Jeg har brugt tomatspiraler indtil nu, men planterne er blevet så store, at spiralerne ikke længere er nok.

Derfor købte jeg en æske kramper i Jem & Fik, og nu har jeg monteret gitrene på de paller, krukkerne med tomatplanter står på.

3.

Er jeg begyndt at lave små batches af saft/sirup efter et hack, jeg så på insta.

Det går i al sin enkelthed ud på, at man kommer noget frugt/grønt i et glas, tilsætter sukker, lader det stå et par dage, hvor man jævnligt ryster det – et voila: Sirup.

Jeg har indtil videre lavet det med jordbærtoppe, mynteblade og hyldeblomster, og jeg kommer til at eksperimentere med alt muligt forskelligt i takt med, at jeg får det igennem køkkenet. Jeg tænker også, at det kunne blive godt med f.eks. udtjente citronbåde, citrontimian, babybasilikum og kirsebærsten.

Jordbærtoppene var det ikke nødvendigt at gøre mere ved; de indeholder så meget saft, at processen går af sig selv, mens mynteblade og hyldeblomster havde brug for lidt vand for at få magien til at ske.

Ud over, at man får brugt alle dele af sine frugter, urter og grøntsager, så er metoden strømbesparende, og endelig er det også ret vidunderligt, at der kun bliver omkring en dl. saft ud af det. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at tilsætte konserveringsmidler, og at der er lidt smagsvariation i alt det, der skal drikkes her i varmen.

Den kan bruges, som den er, men jeg giver saften fra det, der har haft kontakt med jord, et kort opkog (3-5 min), når den er færdig; det giver også en lidt tykkere konsistens, så man kan bruge den på is, havregrød osv.

Når jeg køber jordbær, hvor jeg vil bruge toppene til det her, tilsætter jeg et par skefulde citronsyre til vandet, når jeg skyller mine bær for at hæmme eventuel bakterievækst. Det har samtidigt den fordel, at det forlænger holdbarheden i køleskabet.

Så for at samle op:

*Cirka 1 dl. sukker pr. portion (fx. toppene fra en bakke jordbær).

*De ‘tørre’ ingredienser har det bedst ved stuetemperatur, og man kan tilsætte lidt vand (1 del vand til 2 dele sukker) for at speede processen op.

*De våde vil gerne starte på køkkenbordet, men kan sættes i køleskabet, når processen er i gang, hvis man har det bedst med dét.

*Ryst glasset et par gange om dagen, og lad blandingen trække til sukkeret et smeltet, typisk 3-4 dage.

*Si det, og hæld det på et skoldet glas.