Bloggen

“Du stank mere af sved og øl end mælk og honning.”

“Pizzafjæs og hængerøv – jeg tager dem, som ingen andre mænd vil have.”

Og omkvædet:
“Gi’r du en putter – her på min kutter – det er hvad jeg vil ha. Det er, hvad han vil ha.”

Alt sammen sunget på melodien fra ‘My secret lover’. Thomas Troelsen må være så stolt.

Så er undtagelsestilstanden snart ved at være slut. Gider ikke så godt hjem til hverdag, januar og realiteter. Det er lidt nemmere at være her, hvor nogen sørger for det hele, ingen forventer noget af mig, og jeg får lov at tusse rundt for mig selv.

Men det her går heller ikke. Esbjerg er ved at opsluge mig, bid for bid. Jeg er begyndt at sætte ’æ’ foran alle mine navneord, og jeg hører det ikke længere, når jeg siger ’møj’ i stedet for ’meget’. Mit fine hår er så statisk elektrisk pga. manglede kalk i vandet, at det har forvandlet sig til en 30 cm. høj baby-afro. Jeg spinnede i dag til ”In the army now” – og opdagede det først, da jeg hørte mig selv nynne med. En uge mere og jeg er ansat på Viking Gummibådsfabrik, går på arbejde i blå kedeldragt og Sloggi Maxi og hører Big Fat Snake. (Måske jeg skulle overveje det? Så kan jeg være Hende, Den Mærkelige, som bor hjemme, og som børn er bange for *ligeglad smiley*)

Orker bare ikke lige at stå ansigt til ansigt med virkeligheden.

Kan man blive hentet ud af HOK?

Nå. Men det kan jo ikke sådan rigtig hjælpe at melde sig ud. Op på hesten igen og alt det der. Efter verdens længste nat, gjorde jeg det eneste, man kan gøre, når man er gået på mentalt nødblus: Trak en sygemelding, hældte mit lort i en taske og tog hjem.

Det ville være løgn at påstå, at jeg er i julestemning, men jeg prøver. Lige dele mor *bliver-aet-på-håret*, De Sorte Spejdere podcasts og alkohol gør det en lille smule lettere. Som en slags forbrugerinfo, kan jeg desuden oplyse, at det ikke er rigtigt, at man ikke kan drukne sine sorger. Det er et spørgsmål om at drikke nok. Oven i købet kan man finde på helt nye ting at undre sig over – og dermed aflede opmærksomheden med – når man ligger i fosterstilling med en promille på 5. Er f.eks. kommet til at spekulere på, hvor meteologer bliver uddannede? Man har ikke rigtigt hørt om Meteologskolen, har man? Har de i givet fald fag, hvor de lærer at lave bløde skål-håndspegninger på vejrkortet? Kan man være fuldtidsmeteolog? Og hvis ikke, hvad laver Jesper Theilgård så resten af tiden? Store spørgsmål. Svære spørgsmål.

Den ene fod foran den anden, livet går videre, det der ikke knækker dig, gør dig stærkere og andre klicheer fra Den Store Bog Over Udtryk Der Ikke Hjælper En Skid.

Til alle jer, der læser med derude: Tak for jeres mails og kommentarer. Tak fordi I hænger på. Og glædelig jul. Trods alt.

Så loopede finnens fortid og endte med at blive den fremtid, han gerne vil befinde sig i. I dén fremtid er min rolle desværre besat til anden side.

Det er slut. Tilbage står jeg. Og ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal komme igennem det her.

Jeg er en af dem, der er udstyret med en mental rød kuglepen, og som lægger overdrevet meget mærke til andres ordvalg og sprogbrug. Modsat hvad man skulle tro, så kan jeg garantere, at den det er mest irriterende for, er mig selv. Min hjerne er den belastende elev der, når nogen skriver ’sgu’ med k eller siger ’jeg lagde i sengen’, rækker armen så højt op, at den er ved at gå fra i skulderledet, mens den hopper rundt på stolen på spørg-mig!spørg-mig!-måden. Hver gang. Da det jo (trods alt) falder uden for min jurisdiktion at slå ned på al sproglig voldtægt, og da jeg godt kan lide andre menneskers selskab, betyder det, at jeg hver gang den skaber sig, er nødt til at smide den i benlås og kneble den. Bedrevidende mennesker er ikke rare at være sammen med.

Men jeg synes altså ikke altid, at vi behandler sproget pænt. En ting er, at man opgiver at lære folk at stave til Schweiz og mayonnaise, men når alle ordsprog ryger med i puljen, og man bare selv kan bestemme, hvad mening man synes, de skal have, så er der gået lige rigelig rundkreds og gruppeeksamen i den til mig.

Nogle ord og vendinger har jeg det bare svært med, uden jeg at kan pege på en regel og sige: ”Derfor!” Jeg hader, når folk råber ’Hallåå!’ for at blive ekspederet. Jeg synes, at det er uhøfligt og respektløst. Jeg begriber ikke, at folk over 7 staver ’knus’ med z. Jeg gider ikke, at folk skriver sure mails og alligevel ikke helt tør stå ved dem og derfor fylder dem med smileys og afslutter med ’smil’. Det er umuligt at respondere ordentligt på.

Endelig er der et udtryk, jeg ikke bryder mig om, men som jeg godt ved er ment som en kompliment: ”Jeg er stolt af dig”. Jeg vil ikke udelukke, at det er mig, der er hysterisk eller så ærekær at det grænser til et handikap, men jeg synes, at den er nedladende. De eneste, jeg mener, kan slippe af sted med den, er forældre, chefer og kærester. Folk, som pr. definition er positioneret over dig, eller som på den ene eller den anden måde har en andel i din præstation. Når alle andre siger det, kan jeg mærke at jeg liiige bliver lidt stiv i betrækket. Sådan lidt: ”Vi er enige om, at jeg selv gjorde det, ikke?”

Nå. Kan I nu nyde 4. søndag i advent derude. Jeg vil gå ind og hyggelæse lidt i min nudanske ordbog.

En liiiille smule svært at samle sig om gløgg og Harry Potters forsøg på at redde varulve og hippogriffer, når genboen overfor ser hardcore porno. På sin nye 2×3 meter storskærm.

Når jeg overtager verdensherredømmet, er der dødsstraf til dem, der hælder fortyndet olieslam i små, bitte kopper og sælger det til overpris under den løgnagtige betegnelse “kaffe”. Udgør fandme efterhånden så stor en post på mit budget, at det burde udløse tilskud fra danmark *truer med knyttet næve af alle kantiner i Århus og omegn*.

– været med i Sandhedens Time.
– stadig langt hennahår, der hele tiden stinker af suspekte urter, fordi man farver det hver 3. uge *smiley med turbogarn og udvoksningsfobi*
– brugt december i et forhørslokale, hvor man prøver at overbevise politiet om, at man er sikker på, at man huskede at pakke Stein i kufferten, inden man tjekkede ud af hotel i Dubai.
– fået lavet sine tatoveringer på brysterne. (Farvel ungdom. Goddag tyngdekraft. Tak for ingenting, Newton.)
– forsøgt at købe AC/DC billetter på BILLETLUGEN. (Amatørbiks!)
– et liv, som min kammerat. På FB har han hele december haft følgende news feed: ”LORTEJUL!!”
– dyr.
– venner, der synes, at det er cool at gå med bowlerhat.
– indrømmet offentligt, at man har været fan af Bros.
– eksamen i januar.
– pligt til at stå på skøjter. Skøjter er dumme. Og glatte.
– 80’er calypso ringetone på sin mobil.
– knaldet sin chef til julefrokosten.
– Flammen & Citronen på dvd.
– lørdagsarbejde i en butik. (Stakler. For satan, altså.)
– unibrow. (Av! Av! Av! Av! Av!)
– sin radio indstillet på The Voice. (Kan nærmest se mine hjerneceller flygte mod døren med rædslen malet i alle træk.)
– ondt i nakken af at headbang’e, når man har været i byen. Længere.
– spurgt sin centerleder, hvad han havde gjort af resten af New Kids On The Block, da han stillede i åben skjorte og vest til julefrokost. (Eller… altså… det tæller jo ikke, når han ikke ligner en, der kan huske det, vel?)

Jeg vågnede ikke engang. Er skuffet. Endelig lidt drama, og så opdager jeg det ikke.

Nu synes jeg så også, at DK vejr- og klimamæssigt er drengen i klassen, der altid skal overdrive weekendens scoringer. DANMARK LUKKET PGA SNESTORM!! betyder 4 forkølede snefnug i Vendsyssel. STORM!! betyder let modvind på udvalgte cykelstier i Esbjerg. HEDEBØLGE!!! er de få gange, hvor man kan skifte sin langærmede trøje ud med en t-shirt uden at køre med langt lys hele dagen *teknisk-skole-smiley*, og når der meldes om ISSLAG!!! kan man – hvis man leder længe nok – finde 4 vandpytter, der er frosset til.

De eneste, der hopper på den hver gang, er DSB.