M2021, uge 31
(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Været alene hjemme et helt døgn og brugt aftenen på at rydde op i børnenes tøjskabe #VildUngdom. (Ej, det var faktisk virkelig hyggeligt. Der var vin og en strålende playliste, så absolut ingen klager herfra).
Egentlig synes jeg ikke, at det er i orden at rydde op i børnenes ting, uden at de selv får lov at være med, men Anton har ingen idé om, hvad han har i skabet under de 5 yndlings-t-shirts, og Frida er stage 5-clinger, når det kommer til tøj. Og hvor jeg lader dem styre valg af påklædning, sådan nogenlunde frit, så længe det valgte stemmer overens med årstiden, så vetoer jeg tøj, der er for småt.
Det blev til 5 store poser, som jeg med det samme kørte i Røde Kors containeren med, og nu er det en langt mere overskuelig mængde, vi skal igennem, når vi om et par måneder skal til at tjekke op på, om støvlerne fra sidste år stadig passer (dream on, Linda) og hvor mange hatte og luffer, der skal anskaffes.
2.
Betalt sidste afdrag på mit lån. Shit mand. Det er næsten ikke til at forstå. 20 år og en kvart million.
Jeg har sluttet fred med, at jeg kommer til at have billån resten af mit liv, og egentlig føles det (efterhånden) ok. For jeg kan åbne min hoveddør og konkret se, hvad jeg betaler af på, hvilket føles HELT anderledes, end at kaste penge ud af vinduet hver eneste måned til noget, jeg ikke længere kan huske hvad var og renters renters renters rente.
De næste to måneder er økonomien paradoksalt nok stram igen, fordi jeg er på dagpenge august ud, men det føles helt anderledes overskueligt, fordi vi denne gang bare skal igennem de to måneder i nul og ikke hele tiden balancerer på kanten af et evigt eksisterende hul. Og jeg drager kæmpe nytte af alt det, jeg har lært de sidste 5 år. Jeg glider ubesværet tilbage i at spare de små steder og at bruge lidt mere fra skabene, men samtidig sørge for, at der også bliver fyldt lidt i dem, så vi ikke laver en Glistrup, og det er simpelthen så RART at føle, at man er tilbage i førersædet i sin egen økonomi.
D. 01.10 får jeg min første almindelige løn, og jeg har allerede sat op, at der bliver ført 2000 kr. over på min opsparing. Jeg kan næsten ikke være her for mig selv.
3.
Har jeg solgt Antons gamle cykel; en Kildemoes, vi i sin tid gav 500 kr. for. Jeg satte den til salg til 300, og den var solgt på en dag. Kunne jeg have fået mere for den? Formentlig. Vi har passet godt på den. Men det var rart at få den afsted med det samme, og vi har haft en fin cykel i 2 år for 200 kr.
4.
Har jeg endelig fået rykket så meget rundt, at jeg kunne få alle mine puslespil ind på reolen i stuen.
Sommerferien igennem har jeg ryddet op i skabe hist og pist, og har løbende smidt ud og foræret væk. Og pludselig kunne jeg se, at jeg, hvis jeg lugede ud i mine bøger og flyttede hylderne lidt rundt, kunne få en hylde fri.
Mine bøger er en af de ting, jeg glemmer at kigge *rigtigt* på. Jeg ELSKER bøger, og derfor har jeg en tendens til at få dem op under neglene og bare tage dem med mig videre, videre og videre. Men altså. Hånden på hjertet er det godt nok meget få af dem, jeg har læst flere gange, og som jeg stod der og kiggede på dem, slog det mig, hvor modsat det er af, hvordan jeg ellers lever; hvor jeg holder ret hårdt på, at de ting, jeg gemmer, også skal være de ting, jeg bruger. Der skal være plads til nostalgi, og jeg kunne aldrig finde på at skille mig af med bøger, der har en særlig plads i mit hjerte, men jeg er bare virkelig ikke ret god til at kigge nuanceret på den stak, jeg har. Hvilket bliver ekstra dumt, når jeg, siden jeg rykkede værelser rundt, har irriteret mig over, at mine puslespil stod og optog dyrebar plads på bordet i bryggerset.
Så jeg tog mig sammen, iførte mig de kritiske briller og sorterede en ordentlig stak fra. Jeg lagde dem op til gratis afhentning i den lokale fb-gruppe og heldigvis endte det med, at alle de bedste historier fik nye hjem og læsere.
6. august 2021 @ 20:11
Tillykke med den sidste afdrag Tillykke
6. august 2021 @ 20:11
Tak❤️
8. august 2021 @ 06:53
Så glad jeg bliver 🙂 Stort tillykke med at du nu har betalt sidste afdrag. Det er en voksensejrsglæde hvis lige er svær at finde (indsæt stærk-arm-emoji)
9. august 2021 @ 18:05
Ej, men tak <3 For hep og gode debatter undervejs og for bare, sådan helt generelt, at være i mit ringhjørne.
8. august 2021 @ 07:22
Godt kæmpet og tillykke med at være i mål! Det er særligt imponerende, når vi har fået lov at følge kampen dertil, og det er sjældent at få indblik i økonomi, når det er svært. Måske kan du bare tænke billånet som nødvendigt månedligt forbrug, på linje med husleje? Og hvem ved, måske du om seks år kan sælge bilen og sammen med opsparingen købe en ny kontant?! Men jeg håber for jer, at opsparingen bliver brugt på 7 ugers vidunderlig sommerferie i USA! 🤩
9. august 2021 @ 18:04
Det er en virkelig, virkelig god pointe, som jeg straks har taget til mig. For det er jo netop det, det er.
Jeg håber sådan, at min nuværende bil kan give mig et par år, når den er betalt ud, så jeg virkelig kan få banket ind på opsparingen, men faldet det ikke sådan ud, er det også ok. That’s life, ikke? Med alt, hvad det indebærer.
Og jeg kan næsten ikke sove for, hvor meget jeg også håber, at vi om føje år kan tage en lang tur tværs over staterne. Nu er det muligt! Det er så vildt.
8. august 2021 @ 12:29
Kæmpe tillykke med det sidste afdrag. Og kæmpe tak for have delt rejsen med os.
For mig, har din åbenhed omkring privatøkonomi inspireret mig til at tale mere åbent om penge – the good, the bad og ikke mindst the ugly. Så rigtig mange tak for det. Og igen kæmpe tillykke. Jeg håber bankmanden fik en video og du fik champagne.
9. august 2021 @ 18:02
Jeg bliver simpelthen bare så skideglad, når der kommer kommentarer som den her, Henriette. For det er virkelig bare RART og helt UTROLIG meningsfuldt, at det faktisk har en effekt og kan bruges til noget, når man er ærlig omkring det, der er svært og kan føles pinligt.
Så TAK for at bekræfte mig i, at det var det rigtige at gøre <3
8. august 2021 @ 23:37
Tillykke med, at du blev færdig med lånet! Jeg husker godt, hvordan det føltes, da sidste afdrag gled ind. Man har nu alligevel opnået noget. For mit eget vedkommende kom det øjeblik sent, jeg var over 60, da det skete. Hvis jeg havde været mere fornuftig som yngre, ville det have været bedre, men det er nu meget rart at være gældfri, nu hvor der kun er 1 og en kvart folkepension for os at leve af.
9. august 2021 @ 18:01
Tusind tak, Henny.
Jeg kan godt følge tanken om, at det havde været federe at gøre tidligere. Jeg har også ofte tænkt, at jeg ville have været et andet sted i livet, hvis jeg havde forstået lektien noget før – men måske er det netop det, det handler om? At man har lært noget, som man først var klar til at lære, da man var? Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg kommer til at gå gennem resten af mit forhåbentlig lange liv med en helt anden indstilling til forbrug, gæld og penge, end jeg ville have gjort, hvis ikke jeg havde prøvet, hvor træls det er, når man sidder så stramt i det, at man er nødt til at sjat-tanke bilen sidst på måneden, for ikke at binde penge, man skal bruge på mad og mælk, i benzintanken.
10. august 2021 @ 10:05
Først og fremmest: stort tillykke med det ihærdige arbejde! Dernæst: Jeg er ligesom de andre, der har kommenteret, virkelig glad for dine ugentlige opdateringer om små og store forbedringer af privatøkonomien med M-serien. Det har også været en øjenåbner for mig, og jeg blevet meget mere bevidst om mine samlede ressourcer og om at anvende dem med mest mulig omtanke. Samtidig er jeg også begyndt at snakke mere åbent om økonomisk prioritering og mine personlige overvejelser, når der skal bruges penge. Derfor håber jeg også, at det er okay at spørge om, hvorfor du har haft en stor gæld? Jeg er kun nysgerrig og føler lidt, at jeg som fast læser ”kender” dig, men jeg kender ikke årsagen til gælden? Afdragene har jo været et fast tema længe – og nu er jeg nysgerrig for at høre hele historien, hvis du vil dele den 🙂
10. august 2021 @ 19:24
Tusind tak, Anne.
Jeg kommer kort omkring det i den kommende uges M2021-indlæg, som er en fusion mellem et ‘I spørger, jeg svarer’-indlæg og et almindeligt M2021-indlæg, men hvis du gerne vil have lidt flere ord på, så er historien beskrevet i indlægget her:
https://www.blogsbjerg.com/selv-den-laengste-nat-faar-ende/